---

Min hest er i fol og her d 15/4 var hun sat til at skulle føde men det har hun ikk her i søndags d 27/4 opførte hun sig underligt hun blev ved med at ligge sig ned,jeg ved ikk om det var veer eller hvad?men efter den dag har der ingen ting været skal jeg ringe efter dyrlægen og få hende tjekket igen eller er det helt normalt??? kh Naomi

---

dyrlæge!

---

Fodringen af den drægtige hoppe er specielt vigtig i de sidste 3 måneder af drægtighedsperioden. Hoppen skal være ved passende huld og i god kondition. Energi, protein, vitaminer og mineraler har afgørende betydning for især føllets fremtid.




Den drægtig hoppe skal anbringes i folingsmiljøet mindst 4-6 uger før foling. Hoppen skal vænnes til miljøet og forholdene. Den skal have mulighed for at danne vigtige antistoffer, der, via modermælken, kan overføres til det nyfødte føl.

Hoppen foler mest naturligt i det fri. Men af hensyn til overvågning er det bedst, at hoppen foler indendørs i foleboksen. Foleboksen skal være af tilpas størrelse, mindst 3 x 4 meter og gerne større, afhængig af hoppens størrelse. Der skal være plads til, at hoppen kan vende og dreje sig frit. Der må ikke være skarpe kanter eller revner. Især må der ikke være mulighed for, at føllets ben kan komme i klemme ved boksdør eller under boksvæg.

Boksen skal være rengjort og velstrøet med tørt halm. Der skal være en "madras", så føllet ikke glider og får hudafskrabninger, når det skal lære at rejse sig op.

Det er en god rutine at vaccinere hoppen mod influenza, stivkrampe ca. 1-2 måneder før foling. Derudover skal hoppen vaccineres mod virusabort i 5. 7. og 9. drægtighedsmåned.. Mange vælger endvidere at give hoppen ormekur ca. 1 måned før folingen.

Før, under og efter fødsel

Fødselsperioden opdeles i 4 faser:

Forberedelsesperioden
Opblokningsperioden
Selve folingen
Efterbyrdsperioden
Forberedelsesperioden:

De sidste uger op til folingen kaldes forberedelsesperioden. Her begynder hoppens krop at indstille sig på den forestående fødsel. Bugomfanget er forøget, og nogle hopper får væskeansamlinger under bugen og i benene.

De fleste hopper får afslappede bækkenbånd, den såkaldte lødning. Hvis ikke det tydeligt kan ses, kan man mærke lødningen ved at føle blødhed på krydset, på hver side af haleroden. De sidste dage før folingen bliver lødetegnene ofte mere tydelige.

Hoppens yver vokser tydeligt de sidste uger før foling. Hos mange hopper ses "voksperler" på pattespidserne ca. 24-48 timer før foling. Det er indtørret sekret eller råmælk. Det sikreste tegn på nært forestående foling er et spændt yver med mælk i patterne.

Enkelte hopper viser ikke disse tydelig tegn på nært forestående foling. Derfor er rutinemæssig overvågning altid vigtig.

Opblokningsperioden:

Den næste fase varer normalt fra 1-2 timer til 5-6 timer. Hos nogle hopper dog i 1-2 dage. Under opblokningen begynder livmoderhalsen at åbne sig.

Hoppen har så småt ændret adfærd med let kolikagtig uro. Hvis hoppen går ude, søger hun i opblokningsperioden væk fra flokken. Hun lægger og rejser sig i korte perioder, har hyppig urinering og gødningsafgang, krænger overlæben, tager lidt halm i munden, skraber med et forben og kigger mod baglivet.

Mod slutningen begynder hoppen som regel at svede. Nogle hopper viser dog ikke disse typiske tegn, men går pludselig i gang med at fole.

Afgang af fostervand markerer overgangen til uddrivningsfasen eller selve folingen.

Uddrivningsfasen/folingen:

Føllet ligger normalt halvt på siden og halvt på ryggen med bøjede ben før selve folingen. Under opblokningen og under folingen rettes benene ud og hovedet strækkes frem, samtidig med at føllet drejer sig op og lægger sig forlæns i fødselsvejen med strakte ben og hals.

Efter sprængning af den yderste fosterhinde og afgang af fostervand er folingen i gang. Der kommer i løbet af ca. 5 minutter en blålighvid hinde til syne i skedeåbningen. Det er den inderste fosterhinde, "hammen". Hoppen lægger sig ned, og veerne bliver kraftigere. Føllets ben og mule kommer snart frem og folingen afsluttes i løbet af 5-20 minutter. Man kan godt hjælpe til med folingen, hvis hoppen virker træt, og det går for langsomt. Man skal så tage fat i føllets piber og trække fremad/nedad samtidig med hoppens veer. Det er dog som regel ikke nødvendigt.

Straks efter folingen viser føllet tydelige livstegn. Det løfter hovedet og pruster, og det bevæger forbenene. Føllets næse skal være fri af hammen, der godt kan være en meget sej hinde, - ellers skal denne straks gennembrydes. Det er en fordel, at hoppen bliver liggende og slapper af i 5-10 minutter efter folingen. Nogle gange ligger føllets bagben stadig inde i hoppen. Føllet kan modtage op til 1-1½ liter blod fra hoppen via navlestrengen i de første minutter. Når hoppen rejser sig op, brister navlestrengen på et forudbestemt sted ca. 2-3 cm fra føllets bugvæg. Det er en god ide at rengøre navlestedet med en opløsning af idosprit. Når hoppen har rejst sig, begynder den straks at slikke føllet.

Efterbyrdsperioden:

Nogen gange afgår efterbyrden, "moderkagen", næsten umiddelbart efter folingen. Men som regel får hoppen efterbyrdsveer 15-30 minutter efter folingen. Efterbyrden skal som hovedregel være afgået inden 2-3 timer. Det er vigtigt at undersøge efterbyrden efter folingen. Først og fremmest for at kontrollere, at hele efterbyrden er kommet ud. Under alle forhold skal efterbyrden være afgået inden 6-9 timer.

Hoppen kan blive alvorligt syg, hvis ikke hele efterbyrden afgår.

Overvågning af fødsler

Langt de fleste folinger - over 90 % - foregår naturligt og uden problemer. Hoppen har meget kraftige presseveer, og hvis der opstår en fødselshindring, er hurtig indgriben helt afgørende. Under selve folingen, og i de sidste timer af opblokningen, er regelmæssig overvågning derfor meget vigtig. Man kan tilse hoppen med jævne mellemrum, men det giver nemt uro i stalden. Derfor kan anvendelse af folealarmer, der spændes på hoppen, være en god idé. Nogle typer alarmer reagerer på hoppens svedudbrud, andre på hoppens sideleje i mere end 5 minutter. En anden god mulighed er video-overvågning, hvor hoppen får den fornødne ro, samtidig med, at du har mulighed for at følge med i, hvad der sker.

---

ih du milde...svært at finde noget du kan bruge..men i denne ældgamle bog står der at når den lægger sig er det ved at være op over...
Se hele bogen på:
http://www.klin.kvl.dk/~ic/historie_5.htm




Kort Veiledning til Hingstens, Følhoppens, samt Føllets og Folens rigtige Behandling indtil det femte Aar.
Udgivet især til Brug for Bondestanden
ved Carl Viborg, Professor og Veterinairskolens Forstander. Kiøbenhavn, 1824.
Trykt hos Andreas Seidelin, Hofs og Universitets Bogtrykker.



Fortsættelse

Den drægtige Hoppes Behandling.
Det er i den første Tid efter Bedækningen vanskeligt at bestemme, om Hoppen er bleven drægtig eller ikke. Vel anføres som Kiendemærke herpaa, at den ikke mere vil tage imod Hingsten, samt at den er bleven mere rolig og undertiden endog usædvanlig tung og dorsk; men sikkre ere disse Mærker ikke.

Først naar Føllet er 4 til 5 Maaneder gammelt, bemærker man at Hoppen bliver noget førere. Vil man i denne Periode forskaffe sig fuldkommen Vished om Drægtigheden, kan man undersøger Hoppen ved at føre Haanden ind i Endetarmen eller i Skeden, da man paa denne Maade kan føle Fosteret. Imod Slutningen af Drægtigheden tiltager Førligheden betydelig; man mærker i 6te eller 7de Maaned Fosterets Bevægelse, Bugen synker, og hos nogle Hopper indfinder sig en vattersottig Hævelse under samme. I den sidste Maaned seer man at Krydset ligesom faaer en Fordybning paa hver Side af Halen; Patterne svulme og give Melk, og der indfinder sig en Hævelse, der gaaer fra Patten op imellem Laarene, lige hen til Børsprækken.

Hoppen maa under hele Drægtigheden gives god og nærende Føde. Den maa om Sommeren have det bedste Græs, og tages paa Stald førend Efteraarskulden og Fugtigheden kan virke skadeligt paa den. Om Vinteren maa man sørge for, at den har et rummeligt, sundt Opholdssted, og faaer ufordærvet Foer i tilstrækkelig Mængde. 16 Pd. Hø og 12 Pd. Halm daglig, samt 4 Skpr. Havre ugentlig, er tilstrækkeligt. Har Landmanden Mangel paa disse Foderurter, maa han sætte andre passende i deres Sted.

Man maa under Drægtigheden vogte Hoppen for alt anstrengende Arbeide, saavelsom for enhver voldsom Bevægelse, være sig ved at løbe eller springe; da dette ei allene kan have skadelig Indflydelse saavel paa Moderen som paa Føllet, men endog foraarsage at dette fødes for tidligt. Stød og Slag paa Bugen maae ogsaa afværges. I de to sidste Maaneder bør Hoppen skaanes for alt Arbeide og holde ganske rolig.

Det er i denne Tid godt at forsyne den med tilstrækkelig Strøelse, at den kan hvile blødt og mageligt.


Folingen og hvad herved er at iagttage.
Mærker man, henimod den Tid Drægtighedsperioden er ude, at Hoppen bliver urolig, at den lægger sig flere Gange, men staaer hastig op igien, samt at Børsprækken begynder at aabne sig og der udkommer en sei Slim, da er Fødselen nær, og Hoppen maae nu føres fra Spiiltouget ind paa et mere rummeligt Sted, for at fole.

Stedet som hertil vælges, maa i det mindste være dobbelt saa stort som Bøndernes almindelige Spiiltouge, og forsynet med en passende Mængde Halm, hvori den folende Hoppe kan lægge sig for at fuldende Fødselen. Hoppen er et af de Huusdyr, der sielden under Fødselen trænger til Menneskets Hielp. Tilskuere ere her ei allene unyttige, men som oftest skadelige; og bedst er det derfor, kun at lade et Menneske i Nærheden, der paa en ubemærkt Maade iagttager, om Fødselen skulde være vanskelig og trænge til Hielp.

Fosteret er, saalænge det ligger i Børen, (Livmoderen) omgivet af Hinder og Vand. Nærmest Føllet ligger Vandhinden, som indeslutter Vandvædsken, og udenom Vandhinden findes igien Aarehinden, der nøie forener sig med den indvendige Flade af Børen; en Forening, ved hvilken Fosterets Liv vedligeholdes, da Navlestrængen, der er Foreningsbaandet mellem Fosteret og Moderen, her udbreder sine Kar.

Imellem Aarehinden og Vandhinden ligger Urinsækken, der staaer i Forbindelse med Fosterets urinblære. Denne Sæk indeholder en egen Vædske, i hvilken den saakaldte Follap, der har en brunguul Farve og er af en sei Beskaffenhed, svømmer.

Har Føllet sit naturlige Leie, da seer man først de smaae spidse Forhove at fremkomme, og dernæst Næsespidsen; Hovedet hviler paa de udstrakte Forbeen, saaledes: at Bagkiæven vender mod disse, og Baghovedet mod den øverste Deel af Bækkenet. I Almindelighed brister saavel Aare- som Vandhinden under Fødselen; men det kan ogsaa hænde sig, at Fosteret fødes indesluttet i een eller begge disse Hinder, som da maae giennemrives, for at skaffe Føllet Luft.

Hoppen foler gierne liggende, og Navlestrængen overrives af sig selv under Fødselen. I Stutterierne, hvor enhver folende Hoppe staaer under et aarvaagent Opsyn, underbindes Navlestrængen, som hos Mennesket; dog er dette ikke nødvendigt. Naar Føllet er født, søger Hoppen, ved at slikke Overfladen af dets Krop, at rense samme fra Sliim og Fugtighed, for paa denne Maade at giøre den tør, og tilkiendegiver strax herved den medfødte Naturdrift, ethvert Huusdyr har til at vedligeholde sin Afkom. Er Føllet raskt, kryber det selv hen til Hovedet af Hoppen; mærker man derimod at det er svagt, bæres det derhen. Naar Føllet er født, er endnu Efterbyrden, eller, som den og kaldes, Skarnet, det vil sige: de Hinder, i hvilke Fosteret laae indesluttet, tilligemed den deel af Navlestrængen der hænger ved disse, tilbage. Efterbyrden gaaer som oftest strax efter Fødselen fra Hoppen, men undertiden varer det ogsaa længere; og da nogle Hopper have den Vane, at æde denne Deel, saa bør der blive En ved Hoppen, indtil den er bleven reen. Forgaae flere Timer uden at Efterbyrden kommer, er det rigtigst at gaae ind med Haanden i Børen, for paa denne Maade ved lemfældige Træk at løsne og uddrage den. Kun vogte man sig for, herved ei at gaae volsomt tilværks, da man ellers let kan trække hele Børen frem.

Er Alt, hvad der henhører til Fødselen, fuldendt, maae Hoppen og Føllet overlades roligt og uforstyrret til dem selv. Nogle Hopper, især unge, taale ikke at Føllet patter, og det bliver derfor undertiden nødvendigt, at holde Hoppen de første Gange, for at vænne den til Føllet. Føllet har, naar det fødes, ligesom en blød Pude under hver Fod, der ei hører til Hoven, og derfor maa aftages, dersom den ikke strax i de første Dage løsnes sig af sig selv, da den ellers let bliver haard, giver Føllet en usikker Gang, og saarer Foden.

---

Tilbage... Et føl kommer til verdenen… og bliver ridehest
Af Sally Schlichting, Nygaard Hestepension





Vi har gået og ventet i 11 måneder, og så en dag, efter mange søvnløse nætter med lige at gå ud og se om der sker noget (heste foler næsten altid sent om aftenen eller tidligt om morgen), så står det der. Og hver gang er det lige så stor en oplevelse at se denne lille skabning (jeg får tårer i øjnene hver gang) – og så kommer alle spørgsmålene: Er det en hoppe eller en hingst? Hvad farve er den? Hvilke aftegn har den? Ligner den sin mor? Eller er det hingsten? Osv osv.
Lige efter den er folet (født) holder vi øje med om den får pattet og om den kommer op at stå på benene. Det er meget vigtigt, at den får det første mælk, råmælken, da det er her føllet modtager alle hoppens antistoffer og dermed begynder dannelsen af sit eget immunforsvar.

Det næste døgn holder vi øje med om hoppen har det godt og om føllet får pattet det den skal – om føl og hoppe sammen kan finde ud af det. Er det en førstegangs foling kan det nogen gange være nødvendigt at hjælpe føl og hoppe med at finde sammen om patningen, men som regel finder de selv ud af det.

Er det godt vejr lukker vi dem ud et par timer hver dag – og pudsigt nok er føllet i fuld firspring, den danser og hopper rundt, som om den aldrig har gjort andet på sine meget lange ben, for dernæst at gå hen til mor, for at få en tår mælk og så sove. Hoppen vil hele tiden være i nærheden af føllet og må til tider også ud at løbe, hvis føllet er nysgerrigt efter at se hvad der foregår nede i den anden ende af folden.

Når det bliver lunt om natten lader vi føl og hoppe være ude hele døgnet rundt, da vi har skure på vores folde, hvor de kan gå ind og lægge sig i tørt halm. Vi fodrer hoppen hver dag med havre og nogle vitaminer, da vores hopper ikke har nok i kun at spise græs. Det kan være nok for andre hopper kun at spise græs, da dette er afhængigt af hvilken type hest det er og hvor meget græs de har adgang til.
Den første måneds tid lader vi hoppen og føllet finde hinanden og gør ikke andet end at røre føllet, når vi alligevel er ude hos dem. Nogle mennesker mener, at det er meget vigtigt at gå ind og præge føllet meget tidligt og helst lige når det er født, hvorfor de rører ved alt på kroppen af den, banker på dens hove, pakker den ind i plastic osv.

Efter denne måned giver vi den en let følgrime på og begynder lige så langsomt at vænne den til, at vi røre mere ved den og at trække den i en træksnor, men vi er hele tiden i nærheden af hoppen, for den er så afhængig af sin mor, at det er svært at få dens opmærksomhed hvis man trækker væk fra hoppen (og hoppen vil også gøre alt for at få føllets opmærksomhed ved at kalde på den).
Når føllet er 4-5 måneder begynder vi stille og roligt at skille føl og hoppe fra hinanden, i starten kun 5-10 min og efterhånden 1 times tid. Skal hoppen bruges til at ride på, er det nødvendigt, at de lærer at blive adskilt fra hinanden. I starten tager vi en »ven« med til føllet, så den ikke føler sig helt alene. Vi er så heldige at have en lille shetlandshoppe, som vil gøre alt for føllene og ofte er »reservemor« for dem.

Føllet vil blive ved med at patte hos sin mor ligeså længe hun tillader det, men når det er et par måneder vil det begynde at æde med hos hoppen og vil på denne måde vænne sig til, at æde det samme foder som de voksne heste. Der kan købes mange forskellige typer foder til føl og ungheste, men vores erfaring er, at hvis man blot sørger for at vitaminerne og mineralerne er dækket ind til føllet, kan de lige så godt spise det samme som de store heste. Ved man imidlertid ikke, om de er det, er det bedre at bruge nogle penge på følfoder end blot at lade stå til, da det kan medføre mangler og vækstforstyrrelser som vil præge føllet resten af dens liv.

De næste par år indtil den bliver 3 år, vil vi introducere den for flere og flere ting ved at lægge tæpper, trøjer, dækner o.lign. hen over ryggen på den, for til sidst at lægge en sadel på. Vi vil går ture med den, så den får set andet end de vante omgivelser, kører i trailer med den, løfte ben på den og hvad vi ellers kan finde på (og har tid til).

Den sommer den bliver 3 år vil vi stille og roligt begynder at ride på den. Vi starter med at vores datter eller en af de andre unge piger ligger hen over ryggen på dem på deres mave. Går det godt – hvad det som oftest gør – trækker vi nogle skridt og ser reaktionen på dette. Har vi forberedt føllene godt, siger de ikke noget til dette, og vi prøver at sætte pigerne helt op i sadlen og gå en lille tur med dem.
De første par gange er der som regel ikke nogen problemer, men så er det ligesom om, at plagen (som føllet nu hedder, fordi det er 3 år) er kommet sig over »chokket«, og så er det, at det sjove starter. Hesten vil prøve at smide det af, der sidder oppe på ryggen af den, hvilket den gør ved at bukke (at slå op med bagbenene) og løbe. Vi er altid 2 personer om dette arbejde, da den ene sidder på hesten og den anden holder fast i den i en lang snor, netop fordi hvis den løber, kan vi holde fast i den.

I løbet af et par gange vil hesten vænne sig til at have rytter på ryggen og stille og roligt kan vi begynde at forlange mere og mere af den. I starten rider vi mange små ture sammen med en anden hest og rytter ud i naturen, da min erfaring er, at unghesten har så travlt med at kigge og opdage og holde sig sammen med den anden, at de glemmer at være »frække«.

Vi rider ikke særligt længe af gangen, da hesten fysisk ikke er stærk nok til dette – og ofte rider vi ikke særligt meget på dem den efterfølgende vinter, men lader dem stå, og går så i gang med at ride dem igen næste forår. Dette synes vi, giver det samme resultat, som hvis vi rider på dem hele vinteren – og ofte er det også lige som om de har haft vinteren til at »fordøje« deres lærdom i og er mere motiveret og mere klar til at lære noget nyt, end hvis vi rider dem hele vinteren.
Det fjerde år er en af de spændende år, da det er her vi får en fornemmelse om hvilken type hest, det er, som vi har avlet – lever den op til det vi havde forventet? Er det blevet en hest med de egenskaber som vi havde forventet? Osv. osv.

I sidste ende er det tiden der vil vise det, for hesten vokser til den er 5-7 år og først når den er færdig med dette og ikke bruger en masse resurser på det, kan man, efter vores mening, begynde at stille de store krav af den.





--------------------------------------------------------------------------------


Tilbage | Top af side | Forsiden


http://www.dyreneogos.dk/dir05/dyreneos.nsf/0/3E891C7E24CC9B9241256C930031B472


http://www.helsingedyreklinik.dk/goderod_heste.html


Håber din hoppe imellemtiden har folet og fået et sundt og dejligt føl!
Mvh, Christina

---

Ring altid til en dyrelæge hvis du er i hvilv, din dyrelæge skal ikke være sur over at du spøger, for så kan du selv miste modet med det og lave disse indlæg istedet for, og det er ikke det man skal da der tit kommer for sent et svar!!!

vær ikke bange for at ringe og spøge bare spøg også selv om det er det dummeste spøgsmål, for husk, ingen spøgsmål omkring heste er dumme, og hvis din dyrelæge ikke vil have at du ringer o spøger ham vil jeg nok skifte dyrelæge selv om han var dygtig...
men det er jo op til dig!

Knuz Clara

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.