/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Hvor længe holder et pileflethegn?
Fra : Franksp
Vist : 8030 gange
75 point
Dato : 28-04-03 20:22

Jeg har i dag, godt 45 meter "levende" hegn som består af fyrretræer, hvoraf halvdelen snart ikke har flere nåle. Det er ikke særlig kønt.
Jeg kunne godt tænke mig at opsætte pileflethegn, som jeg synes er flot.

Silvan har p.t. (1. maj) et supergodt tilbud.

http://www.silvan.dk/ Se brochuren, side 1

Er der nogen af jer, der har erfaring med denne type hegn? Her tænker jeg på, hvor længe/hvor mange år, holder sådan et hegn?, og er der noget jeg selv kan gøre, for at få det til at holde længere? Her tænker jeg på, kan man beskytte sådan et hegn mod vind og vejr?

Med venlig hilsen
Frank

 
 
Kommentar
Fra : mops


Dato : 28-04-03 20:51

Kære frank
etabler kun et levende pile hegn hvis du har god tid
for pil gror som ind i helv.....
så har du god tis med hæk saksen så er det ok.


Kommentar
Fra : Melander


Dato : 28-04-03 21:00

pilehegn, holder når det er groet, godt til , meget længe, nærmest uendeligt, hvis det bliver beskåret og passet hele tiden. og det selvfølgelig er flettet korrekt.


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 28-04-03 21:06

http://www.asgaardribe.dk/Pages/showpfle.htm
her er billeder og gør-det-selv-vejledning.

Belgisk hegn flettes af levende pilegrene på 1-2 meter afhængig af ønsket højde) og man opnår en kombineret hæk- og stakitvirkning. Grøn hæk om sommeren og stakit om vinteren. Planteperiode marts/primo april. Der bruges ca.10 pil pr. meter, som stikkes min.25 cm. i jorden. Stik først pilene i jorden med 20 cm. afstand og en hældning på 45 grader mod venstre. Dernæst stikkes en række pil foran den første række i mellemrummene med en hældning på 45 grader mod højre. Flet derefter pilene og vand godt det første stykke tid efter plantningen, læg evt. en siveslange ud til vanding den første sommer efter plantning. Man kan evt. når man er færdig, klippe spidserne af, så der bliver en lige overkant. Vedligehold: Klip sideskud af i hvileperioden (november til februar), dette vil give et kraftigere hegn. Ved Midsommer kan man evt. klippe nogle af de længste sidegrene af ca. 10-20 cm. fra stammen, men ikke det første år efter plantning. Læs mere i de mange nye bøger indenfor pileflet eller deltag i et pilefletkursus.


http://www.lundhede.com/pileflet.htm
Cinnemonea Pil kaldes også kanel pil på dansk. Det er den pilesort, der oftest blev anvendt til grovere kurveflet før i tiden, bl.a. er de velkendte 'kartoffelkurve' flettet med denne pilesort. De lange pilegrene her kan anvendes både til levende hytter og hegn, men er også meget holdbare til dødt hegn. De kan også anvendes til stolperne, der anvendes til at holde et kvashegn på plads. Her klippes sidegrenene af i sommerens løb, mens de øverste endelig får lov at blive siddende og trække energi ned til roden. Disse øverste skud klippes af ved juletid og anvendes til at lægge oven i kvashegnet, så den på denne måde er selvfornyende.


tjaee...hvis bare du holder hegnet i facon holder det vel evigt...eller indtil det blir for vildtvoksende..
Christina



flere links:
WEBSIDER - OM
Levende pilehegn 2003
Plant et levende pilehegn i det tidlige forår, så snart frosten er gået af jorden. Det er som regel i marts måned eller første halvdel af april. Lange friske etårsskud sættes skråt ned i jorden i en vinkel på ca.
home.worldonline.dk/simonsen/Levende.htm


Pileflet 1999
... Tilmelding: Udfyld og send nedenstående snip inkl. depositum. Kursus: Levende pilehegn. Onsdag d. ...
home.worldonline.dk/simonsen/Gallebjerggaard.htm




Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 28-04-03 21:24

Undskyld min

Der er, indtil nu ikke én eneste der har forstået mit spørgsmål!!!!!!!!!!!!!!

I svarer alle sammen med levende hegn.
Det er ikke mit spørgsmål. Prøv lige en gang at se det link jeg henviser til.

Et levende hegn, tror jeg ikke jeg kan bruge, da min baghave støder op til et socialt boligbyggeri, hvor der er mange børn. Det bliver ikke tæt for neden.
Disse børn kan ikke rigtigt finde ud af, at jeg ikke er interesseret i, at de bruger min have som "legeplads". Endvidere har jeg et stort havebassin, som jeg naturligvis ikke er interesseret i, at der sker ulykker.

Med venlig hilsen
Frank


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 28-04-03 21:36

http://www.nature-play.dk/Diverse/pilehegn.htm
Her er et billede af et traditionelt flettet hegn, der løbende kan vedligeholdes.
Og du må da undskylde vi havde misforstået dig...jeg kunne ikke åbne tilbudsavisen og du skrev selv om levende hegn...det gjorde det ret nærliggende at tro du ønskede dig endnu et levende, ikk!!!!

http://www.pilogflet.dk/
vælg "hegn". her er anvisninger og mange flotte billeder af "døde" hegn!!!

.-) Christina

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 28-04-03 21:47

http://www.pilogflet.dk/
Pilehegn af etårige vidjer flettet i vestjylland
- 13 år gammelt !. Der skal ikke stilles cykler op af det,
men det står stadig uden skader.

http://www.engkaergaard.dk/doedehegn.htm
flere billeder af div. slags flet




Kommentar
Fra : Mone


Dato : 28-04-03 22:29

Hej Frank

Nu begiver jeg mig ud i noget jeg ikke har forstand på.

Men jeg så i sidste uge i fjernsynet DR derude med Søren Rye.
han fik lavet et nyt pilehegn, og det gamle var kun 5 år, så
det skingur skriver i ovenstående indlæg med 13 år er korrekt,
så findes der jo muligvis forskellige sorter siden der kan være
så stor forskel på holdbarheden.

Tjaaa, hv'a ve' jeg. Svarer kun på dette, fordi jeg så den
udsendelse i TV, for som sagt, har ikke forstand på det.

Med venlig hilsen
Mone



Kommentar
Fra : mops


Dato : 28-04-03 22:55

Hej frank
Det må du sku undskylde
Men køb dig et såkaldt milionær stakit ( det bruger man ned i hvidesande hvor der ikke kan gro nogle træer )
Det bstår af betonstopler hvor der er et betonplade imellem på ca 25 Cm højder derefter er der et træ stakit som du selv kan vælge højden og udsenet af men det koster det hvid ud af øjnene men det holder mindst i 75 År og naboen kommer aldrig igemmen og genre dig og det blæser aldrig omkuld
og det fås hos Ulfborg cement støberi

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-05-03 12:13

hej frank..prøv at læse dette, jeg har kopieret fra nedenstående link

En anden ting er, at alt for få mennesker, som køber pil til udendørs brug, får en grundig information om, at pilen rådner og forgår – eller de får de den, men hører ikke efter???. – Jeg tænker specielt på døde hegn, - dem, som er flettet vandret over stolper.

Efter, at Fahroudin lavede et sådant hegn om sin del af Søren Ryges have og efter at hegnet har været i Hokus Krokus, har disse hegn været et "must" i enhver have.

Klart – de er utroligt smukke, men de fleste folk er bare ikke klar over, at de forgår og at hvis de skal vedligeholdes, skal den nederste rådnede fjernes, flettet skal trædes ned og der skal lægges nyt flet ovenpå – og at dette skal foregå hver 2-5 år, alt efter, hvor hegnet står og hvilke pil ( enårigt/flerårigt etc.) det er lavet af.

Hvis jeg husker ret, så kostede 8 meter lavt hegn i Hokus Pokus 2500 kr. og det var ikke ret højt. Ud fra mine betragtninger, må familien efter allersenest 5 år enten hive hele flettet af og lave nyt på stolperne eller også lægge flet ovenpå – hvis de altså kan lide blandingen af nyt og gammelt materiale, forstås.

– Jeg ville være dybt skuffet, hvis jeg havde givet de penge og ikke havde fået den information selv og dermed muligheden for at tage et kvalificeret valg. Følt mig skuffet og snydt!

Jeg fik en opringning af en mand, som ville hegne hele sin grund ind med dødt hegn. Han havde lige bygget et hus på en bar mark og mente, at det ville blive pænt. Det kunne jeg da kun give ham ret i, men jeg spurgte også ind til, om han var klar over holdbarhed, blanding af nyt og gammelt flet osv. Han blev lidt tavs, fik et par adresser på forhandlere af hegnspil og sagde tak for hjælpen. – Gad vist, om han fik lavet sit hegn?

Måske er det bare mig, som har fået noget galt i halsen? – Men det ville da være surt, om flethegn får et dårligt ry for holdbarhed, fordi folk har fået for lidt information. Hvis ikke folk er parat til dette, anbefaler jeg gladelig andre alternativer! Og det vil da være surt for de folk, som omhyggeligt passer deres pil til salg til hegn, hvis de brænder inde med materialet, fordi pilen får et dårligt ry.

http://www.salix.subnet.dk/salg_af_pileflet.htm

Accepteret svar
Fra : skingur

Modtaget 75 point
Dato : 03-05-03 12:32

kom lige i tanke om, at jeg har en bog der hedder "pil i det fri" af Marianne Mortensen.
Om flethegn fortæller hun bla., at det for 150 år siden var lovpligtigt at dyrke pil til hegn- og gærdemateriale! De gamle piletræer, man stadig ser i landskabet, blev stynet hvert 7. år og de kraftige grene flettet til hegn.
Efter at have kigget grundigt i den, tror jeg du skal lave det såkaldte "dyrehavehegn", der er opkaldt efter (sjovt nok!) det hegn, deromkranser Dyrehaven på Sjælland.

hegnet flettes på en ramme af træ eller jern (det originale er flettet omkring varmebehandlede, linolieindsmurte granrafter...harpiks og linolie forlænger holdbarheden).
Pointen i dyrehavehegnet er, at selve flet værket kun lidt eller ingen forbindelse har med jorden, hvormed det ikke rådner så hurtigt. Grimme pil kan skiftes ud efterhånden, og med linolie forlænges holdbarheden yderligere.
Fletningen er "opretstående" (lodret!) - "vævet" hvis du forstår hvad jeg mener!!!
http://www.triandra.dk/product.asp?product=46 kan du se et billede!
(Det i min bog er pænere!)

hegnets holdbarhed erpå den måde afhængigt af kvalitet af den ramme, hegnet er bygget på, fordi du ad åre kan udskifte de pil, der rådner eller bliver grimme.



Pil i det fri - Købmandsbutikken
Kursusvirksomhed og salg af kurve og andet flet, værktøj, pil og bøger ... 198,00 kr. Pil i det fri - Marianne Mortensen Klematis 1999 ...


Christina

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-05-03 12:33

og NU får du ikke flere pilelinks!!! Du må da osse være ved at kløjs i dem efterhånden

Godkendelse af svar
Fra : Franksp


Dato : 03-05-03 15:36

Tak for svaret skingur.



Øv får jeg ikke flere. Du har kun givet mig 8 stk. - så kan jeg jo ligeså godt lukke spørgsmålet.

Nå, spøg til side. Tusinde tak for hjælpen, Christina. Jeg vil prøve om jeg kan få fat i bogen, du omtaler.
Christina vil du ved lejlighed prøve at sende mig det ISBN nr. der står i din bog, så er den nemlig meget lettere at bestille, hos Arnold Busch, over nettet.

På forhånd tak.
Frank

                        

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-05-03 15:40

ISBN 87-604-0711-5
min er en bogklubudgave..har det betydning for ISBNnummeret?

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 04-05-03 06:33

Hej Christina

Det er meget fint. Et ISBN nr. er "Bogens ISBN nr.", så det er bare OK.
Jeg er via nettet, kommet i forbindelse med Arnold Busch, v/Carsten Moos, i Haderslev, selvom jeg bor i Odense. Han er simpelthen "Verdensmester" til at skaffe bøger. Ja, efter vi har fået Internettet, er verden blevet mindre.

Endnu engang tak for hjælpen

Med venlig hilsen
Frank

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407942
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste