/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4553
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Rimelig kalkunjagt?
Fra : vagnr
Vist : 499 gange
100 point
Dato : 04-02-10 16:21

SF har bebrejdet Brian Mikkelsen flg: For et års tid siden kørte han og familien på Isterødvejen (motortrafikvej ml Hørsholm og Hillerød, berygtet for mange uheld), undgår at blive påkørt af en overhalende bil, der derefter rammer bilen efter BM's.

Brian stopper bilen ca 400 m. længere fremme, ringer til alarmcentralen og anmelder uheldet, ser at der er flere der er standset ved uheldet og kører videre. (dette er fra BMs forklaring, som jeg har læst den)

Har SF en rimelig sag, burde BM have løbet 400 m tilbage og set om han kunne gøre noget, mens familien sad tilbage i bilen på vejen, eller har BM gjort som enhver anden god borger??

 
 
Kommentar
Fra : Stouenberg


Dato : 04-02-10 16:49

- fra BT:

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) har givet forskellige forklaringer om en bilulykke, han så. SF kræver forklaring på, om han stak af fra ulykkessted.

SF kræver nu, at justitsminister Brian Mikkelsen (K) redegør for, om han er stukket af fra en færdselsulykke. Kravet kommer efter afsløringen af, at Brian Mikkelsen har givet forskellige forklaringer på, hvad han så en julinat sidste år, da en spritbilist stødte frontalt sammen med en anden bil på Isterødvejen i Nordsjælland.

- Vi kræver en redegørelse fra justitsministeren om, hvad der egentlig er sket. Det er jo en alvorlig forseelse at flygte fra et trafikuheld, hvis det er det, der er sket. Derfor må vi have alle fakta på bordet, siger SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr.

Første vidne til ulykken var Brian Mikkelsen, der med sin kone og sine to døtre i bilen selv akkurat undgik et frontalsammenstød. Justitsministeren ringede 112, men kørte umiddelbart efter videre til sit sommerhus.

Gennem samtaler med sagens parter og indsigt i sagsakterne har Information imidlertid beskrevet, hvordan Brian Mikkelsen efterfølgende har ændret forklaring om de afgørende sekunder.

Brian Mikkelsen siger i dag, at han ikke så et sammenstød mellem to biler i sit bakspejl. Men ifølge politiets anmeldelsesrapport om opkaldet klokken 23.20 er justitsministeren i første omgang ikke i tvivl om, at han i bakspejlet netop har set to biler kollidere. Denne første forklaring fra justitsministeren har i øvrigt vist sig at stemme fint overens med de forklaringer, som sagens øvrige parter senere har afgivet til politiet og anklagemyndigheden.

Ifølge færdselsloven skal en trafikant, der "med eller uden egen skyld" bliver indblandet i et færdselsuheld, straks standse. Herudover skal trafikanten blandt andet "i muligt omfang yde hjælp til personer, der kan være kommet til skade" samt "deltage i de foranstaltninger til sikringer af færdslen, som uheldet giver anledning til" foruden at kontakte politiet.

/ritzau/

------------------------------------------

- ja gu' er det da rimeligt, manden er øverste politimyndighed - han skal sørge for at trafikken glider optimalt. Han kan da ikke bare stikke af... Men, på den anden side, hvis han har fået noget at drikke!!!

Kommentar
Fra : Cathcart


Dato : 04-02-10 17:18

Citat
Men, på den anden side, hvis han har fået noget at drikke!!!
Irrelevant og under lavmålet

Accepteret svar
Fra : hjkofoed

Modtaget 100 point
Dato : 04-02-10 22:37

Såfremt din opfattelse af situationen er rigtig, og såfremt BM ikke har nogen særlig førstehjælpsuddannelse, så er hans reaktion (tilkalde sagkyndige) fornuftig. Der er ikke grund til, at bidrage til et større opløb, hvor man ikke gør nytte.

Kommentar
Fra : Asbjørn2


Dato : 04-02-10 23:34

Da der er flere der er stoppet ved den uheldsramte bil, og der ER tilkaldt hjælp, så er der da ingen grund til at løbe tilbage og skabe større opløb end nødvendigt (jo, hvis man er læge eller kan hjælpe på anden vis).
At nogle måske snes det omvendte kan da kun være fordi BM er kendt, og at man ikke kan lide ham eller hans politiske holdninger.

Kommentar
Fra : Asbjørn2


Dato : 04-02-10 23:37

Undskyld.
snes = synes
Send mig venligst på kursus.

Kommentar
Fra : Cathcart


Dato : 05-02-10 00:43

Citat
Send mig venligst på kursus.
Meget gerne, men du skal selv betale .

Godkendelse af svar
Fra : vagnr


Dato : 05-02-10 09:29

Tak for svaret hjkofoed. Asbjørn2 var inde på det samme, jeg er helt enig.

Bestemmelsen SF og andre refererer til handler om flugtbilister der stikker af fra uheld, og, som BM at være ved at blive ramt er ikke at være involveret i et uheld, så sagen holder hverken juridisk eller moralsk.

Særligt interessserede kan se lovforslaget her:

http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20072/lovforslag/L164/som_fremsat.htm

Siden BM gik på TV og fortalte om lanceringen af den nye kulturkanon, med sidste ord udtalt som cannon på engelsk, og derved overbeviste mig om, at han hverken vidste noget om kultur (vidste åbenbart ikke hvad en dansk kanon i den sammenhæng var) eller om engelsk, hvor det hedder canon i den forbindelse, har han altid heddet Brian barbaren hos os, efter Conan Barbaren, der vist også er udfordret kulturelt og på engelsk (governatoren er dog blevet bedre til engelsk siden)

Men det er jo ikke grund til at Brian skal behandles dårligere end andre.

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 06-02-10 01:42

Ja, han må ha' et ordentligt spinatbed, men denne gang trådte han da ikke i det.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177417
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407864
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste