/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4553
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Hån af DF - Okay.?
Fra : Luke2000
Vist : 1098 gange
100 point
Dato : 22-12-09 13:39

Jeg har på det sidste lagt meget mærke til at der næsten ikke er nogen hæmninger i hånen af DF det jeg sidst har set var sprællemænd af DF som naziser, og den her fra bt, http://www.bt.dk/politik/nu-haanes-lars-loekke-over-hele-verden - Jeg har lige taget screenshot hvis der kommer for meget bøvl ænder de det jo bare og siger "Ups Fejl".

Hvad mener folk om det?

Jeg selv er sådan set ligeglad, jeg ønsker ikke at deltage i politik på det niveau, men må da indrømme at jeg stærkt overvejer at stemme på DF til næste valg, det ville være første gang jeg sætter mit krys ved andre end S, grunden til at jeg overvejer at skifte er at jeg ikke mener folk der diskutere på det niveau er istand til at lede et land.

screenshot BT: http://img85.imageshack.us/img85/7401/40332078.png

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 22-12-09 13:47



Jamen jeg kan kun sige det samme


Det siger mere om dem end om DF






(og så er brorteil ikke mangeprofilerne)

Kommentar
Fra : Stouenberg


Dato : 22-12-09 14:04

- ja da...

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 22-12-09 14:11

Når du kan gentage spm. kan jeg vel gentage svar

Nu er DF jo vældig dygtige til at håne dem de er uenige med, muslimer, kulturradikale mv., men er samtidig, ligesom mange andre, "skallesmækkende mimoser", de piver når det går ud over dem selv. For nylig var Søren Espersen, der er meget dygtig til st avine andre til, meget fornærmet over at partiet var blevet kaldt nogle der ikke kunne fordrage muslimer, så han skrev et langt indlæg, hvor han påstod, han var blevet skudt i skoene at HADE muslimer, og skrev meget om at han ikke kunne fordrage den islamistiske ideologi. Men nævn lige en ideologi, der står helt alene UDEN mennesker til at fremføre den???, så det var noget demagogisk vrøvl, og endda alt for nemt at gennemskue.

Der er vel ikke noget parti der har flere racismedømte medlemmer end DF, måske bortset fra lille Jonnie fra Greve.

Men grundlæggende mener jeg man skal holde sig fra "hån, spot og latterliggørelse", dels er det ikke pænt, dels, og måske især, det overbeviser næppe ens modsatndere om andet, end at man ikke har argumenterne i orden.


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 22-12-09 14:13
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 22-12-09 14:20

den møgso kan vi sagtens undvære i dansk politik.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 22-12-09 14:46


Der var den igen:
Citat
Der er vel ikke noget parti der har flere racismedømte medlemmer end DF, måske bortset fra lille Jonnie fra Greve.

Altså vagnr,med din fantasi,må du kunne finde på noget mere interessant.
Den samme gamle rille. Det begynder at virke lidt trivielt.


Mosebaek.



Kommentar
Fra : refi


Dato : 22-12-09 16:27

ALLE politiske partier har håneret over modstandere.....

Det kaldes "ytringsfrihed" eller "demokrati"

Nogen partier er bare så "kedelige" at man ikke gider skrive om dem

Kommentar
Fra : DecemberRæv


Dato : 22-12-09 17:03

Det er jo rigtigt, som vagnr siger, at DF er eksperter i at håne andre, og lige så snart de får igen af samme mønt, så bliver de mopsede, og som rifi også fremhæver, så er alle partiers ledende medlemmer mål for "hån og latter" i revyer, svikmøllen, blæksprutten o.s.v. Dansk demokrati og ytringsfrihed, som til tider kan være barsk og direkte ond.

Den der nazi tegning er uklog. Nej DF er ikke nazister. (Men de har haft flere, som var medlemmer af lignende organanimationer, a´la´Dansk Front eller hvad det nu hed. De blev dog smidt ud igen, for at DF kunne være "stueren".

Læser man på DNSB siden så siges der "udansk folkeparti", og man mener at DF er for "fremmed-venlig". Så, nej DF er ikke nazister.

Jeg syntes ikke man skal håne politiske modstandere på denne usobre måde som sprællemændene.

Desværre er Venstre og Konservative sprællemænd, og DF trækker i snorene, hvilket mange menige medlemmer af disse partier er utilfredse med. Men det sker alligevel.

Mosebaek, ja det vedkommer ikke mig, men skal du bestemme hvad vagnr må skrive?

Men når det så er sagt, så er der jo "behov" for DF.
Ellers fik de jo heller ikke så mange stemmer.

Andre partier har måske ikke "turde" tage negative ting op om indvandrere og flygtninge, for ikke at blive slået i hartkorn med Fremskridtspartiet og senere Dansk Folkeparti.

Og så skulle der være frit slav med at svine mig til (i følge o.v.n, læste jeg i det lukkede spørgsmål)

Men lad dog være, for pokker!
Og lad vagnr og andre, som har en anden mening end jer komme til orde.

Hvad har man ellers disse politiske diskussions forummer til, hvis man ikke må være uenige?



Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 22-12-09 17:04

Kære Mosebaek

Jeg har ikke et øjeblik tvivlet på, at du brger din sikkert livlige fantasi til at orientere dig efter politisk, facts bruger du vist aldrig, men her er en lille hjælp:

http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Folkeparti#Mogens_Camre

http://www.berlingske.dk/politik/nyvalgt-tiden-loebet-fra-racismedom

Betinget dom til Morten Messerschmidt for racisme samt til tre andre DF'ere

"Kenneth Kristensen og tre øvrige daværende medlemmer fra hovedbestyrelsen i Dansk Folkepartis Ungdom (Morten Messerschmidt, Kenneth Lambrecht og Per Ulrich Karpf) idømmes 14 dages betinget fængsel af Østre Landsret i maj 2003 for overtrædelse af racismeparagraffens skærpede bestemmelse i stk. 2, der omhandler »propagandavirksomhed«.

Pia Kjærsgaard bakker op om plakaten efter den første dom i byretten: »Mig bekendt står der ikke ét ord forkert på den plakat.« (Dansk Folkeblad nr. 5/2002)."



Højesteret frifandt i 2003 Karen Sunds for ærekrænkelse af PK ved den 31. oktober 1999 i radioavisen at siget: "Og jeg vil meget nødigt identificeres med Pia Kjærsgårds racistiske synspunkter".

Herudover har såvidt jeg husker, flere menige medlemmer fået domme for racisme, men uden et kendt navn som udgangspunkt er de svære at google.

Som du kan se i det første link var halvdelen af DFs lokalformænd heller ikke imod at man var medlem af Dansk Front, bare man holdt kæft med det.

Men hvis du kan dokumentere, at andre partier skulle havde flere racismedømte end DF, skal jeg da gerne undskylde at have bragt dit parti i miskredit


Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 22-12-09 18:22


Citat
Mosebaek, ja det vedkommer ikke mig, men skal du bestemme hvad vagnr må skrive?
DecemberRæv,nu tillægger du mig vist lidt for stor magt.Jeg har vist ikke "kræfter" til at udøve censur,her på Kandu.Det var såmænd ment som en venlig opfodring.Iøvrigt kan jeg berolige dig med,at jeg skam er enig med vagnr,på flere punkter.
Nu vi er igang,jeg forstår ikke helt denne:
Citat
Og lad vagnr og andre, som har en anden mening end jer komme til orde.

Jeg mener da her er frit slaw.Og vagnr plejer da ikke (heldigvis) at holde sig tilbage.


Mosebaek.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 22-12-09 18:37


Jamen vagnr,jeg takker dig meget for dit store indslag her i tråden,af stærk oplysende karakter,om Dansk Folkeparti. Men nytten af den,kan jeg ikke helt se. Jeg er hverken formand,næstformand eller med i nogen bestyrelse.Ikke tillidsmand,ikke engang medlem af partiet.Så du tilskriver mig en ære,jeg slet ikke kan honorere.
Mellem os to:Der er tre af de nuværende partier,jeg aldrig har stemt på.Enhedslisten,Radikale og....
gæt engang.......... jaahh (du kan jo godt) nemlig Dansk Folkeparti.

Men hvorlænge jeg undgår det,er en anden sag.


Mosebaek.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 22-12-09 18:42

Stem på Enhedslisten....

Power til kontanthjælpsmodtagerne

Tænk sig hvis de ikke eksisterede - så kunne kommunerne jo lukke

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 22-12-09 20:15

>Mosebaek

Jeg er ikke rigtig overrasket, har faktisk heller aldrig stemt på de tre partier, men heller ikke på V, K, de kristelige hvaddenuendhedder for øjeblikket, LA hvaddenuendhedder for øjeblikket, CD, sømandsbossens parti, og sikkert mange flere hvis navn jeg har glemt


Kommentar
Fra : Asbjørn2


Dato : 22-12-09 22:05

Vagnr

AHA, du stemmer altså på pensionistpartiet.
Hø,hø


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 22-12-09 23:02

AAAArghhh, afsløret


Kommentar
Fra : Asbjørn2


Dato : 22-12-09 23:23

Citat
AAAArghhh, afsløret




Kommentar
Fra : DecemberRæv


Dato : 23-12-09 07:41

Når man ser dette billede at en smilende formand for DF, så forstår man, at DF ikke er helt så "fremmed-sky", som man ellers gik og troede.

Så stop den uberettigede hetz af Pias Parti !

http://profile.ak.fbcdn.net/object2/1240/89/n191919317436_1136.jpg

Kommentar
Fra : DecemberRæv


Dato : 23-12-09 09:23

Må jeg have lov til at anbefale denne juleplade?

http://www.danskfolkeparti.dk/Jul_i_Europa_Morten_Messerschmidt_og_Dot_Wessman_udgiver_jule-CD_.asp

Jeg har den faktisk selv, og den er ganske god!

Tog ud i shoppen for at købe den - Så sparer man jo porto. (Og fik samtidig set hvad de havde af ting og sager. Fik en GRATIS bog skrevet af Mogens Camre. (Den er nu heller ikke særlig god, men alligevel)

Man kan få halspastiller med DF logo på.

Fint i vinterkulden !

Kommentar
Fra : Heidi-Ho


Dato : 27-12-09 22:20

Jeg har stadig kun en hovedrysten til overs for Poul Nyrup, da han fra folketingets talerstol
så ubetænksom udbrød; Dansk Folkeparti er ikke - og bliver aldrig stuerene.

Kendte Poul Nyrup ikke sin Danmarks historie.??

Tillad mig at vise Jer hvem der ikke er stuerene.

Hitlers Wehrmacht og dets allierede havde erobret næsten hele Europa, bl.a. Frankrig, Belgien, Holland, Danmark og Norge den 9.april 1940. Nazi-Tyskland havde - inden krigen mod Sovjet – næsten hele det europæiske kontinents industrielle og andre ressourcer til sin rådighed. Det var opnået med en blanding af ”femte-kolonne”-virksomhed og blietz-krig hvormed menes massive terrorbomninger, inden panseret tromlede ind for at berede vejen for artilleriet.

Især i Danmark behøvedes ingen femtekolonne og næsten ingen våben af betydning for at forberede den Hitlertyske invasion og besættelse. For den danske regering valgte i stedet at samarbejde – eller kollaborere – som det hedder med et lidet flatterende udtryk.
Kollaboration er et dækkende ord, for det var hvad regeringen gjorde – lige fra indførelsen af rationeringskort over interneringen af kommunister til opfordringen til unge mænd om at gå i tysk tjeneste på Østfronten og kriminaliseringen af de Spaniens-frivillige.
Imens talte regeringen dunder imod sabotage og andre undergravende "terror-aktioner.”
Kollaborationspolitikerne fra det Radikale Venstre , Konservative, Socialdemokratiet og Venstre vedtager i FOLKETINGET en række undtagelseslove.

Efter tyskernes angreb på Sovjetunionen i juni 1941 forbydes DKP, og en lang række kommunister, bl.a. folketingsmedlemmer, interneres. Det er et klart brud på grundloven.
Regeringen underskriver Anti-kominternpagten, en alliance vendt mod Sovjetunionen, og et brud på neutralitetsprincippet.
Man tillader oprettelsen af Frikorps Danmark, og giver officerer i den danske hær lov at indtræde i korpset, og samtidig ret til at vende tilbage til deres stilling i den danske hær.
Samarbejdspolitikken holder helt indtil 29. august 1943, hvor en folkelig opstand med arbejderklassen som den bærende kraft, tvinger samarbejdspolitikerne på tilbagetog

Den danske politiske og økonomiske overklasse er helt indstillet på at indgå i og dele rovet med den tyske efter Nyordningen.
Trods tilpasningspolitikken er det ikke lykkedes at holde tyskerne ude af landet, og der er kun meget spredt modstand, da den tyske besættelsesmagt overskrider de danske grænser. Den danske regering har valgt kollaborationspolitikkens vej. Det er en en videreførsel af den engelsk-franske tilpasningspolitik.
Målet er at sikre Danmark en allieret plads i Hitlers Neuordnung af Europa og give det danske bourgeoisi del i de profitter som Hitlertyskland garanterer i Øst.
Desuden vil man ”minimere de materielle tab, undgå tab af menneskeliv”, og samtidig bevare kontrollen over lovgivning, politi og retsvæsen.

For den tyske besættelsesmagt betyder samarbejdspolitikken, at det kun er nødvendigt at have et begrænset antal tyske tropper i landet, og at den tyske hær har adgang til det danske produktionsapparat, især fødevareforsyningerne. Danmark blev en hovedleverandør til Hitlerstyskland – Tysklands kornkammer - og var med til at brødføde hele Hitlers hær og befolkningen i Tyskland.
Hvilke interesser, der har magten i Tyskland og Danmark står klart.

* Den 8. maj - en måned efter den tyske invasion - sker følgende: Stauning- regeringen ophæver pristalsreguleringen, dikterer totalt lønstop og forbud mod strejker, tvungen voldgift, tvangsarbejde til underbetaling, arbejdsdeling og en lønskat.

Statsminister Thorvald Stauning inviterer 8. juli 1940 de store kapitalistiske virksomhedersejere direkte ind i regeringen, idet Gunnar Larsen fra F.L.Smidth blev trafikminister; medens formanden for dagbladet Politikens bestyrelse, den radikale politiker Erik Scavenius, blev hentet ind som ny udenrigsminister. Dagbladet Politikens ledende redaktører fører i disse år et intensivt forsvar for kollaboratør-politiken.

* Den 8. juli udsender Stauning-regeringen en erklæring der udtrykker beundring for de tyske sejre, og slår fast at Danmark skal indpasse sig i en verden under tysk lederskab.

I sin tiltrædelsestale, som den samlede regering havde godkendt, sagde Scavenius disse ord:
”Ved de store tyske Sejre, der har slaaet Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny Tid oprundet i Europa, der vil medføre en ny Ordning i politisk-økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab.”
Jo, det sagde han faktisk, og tilføjede:
”Det vil være Danmarks Opgave herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt, aktivt Samarbejde med Stortyskland.”

Det er en propagandamæssig gevinst for tyskerne at kunne vise verden, at det Tredie Rige ikke er interesseret i at dominere venligtsindede lande. Danmark var - med Nyrups ord - allerede dengang et ”foregangsland.”

I regeringens hovedorgan Social-Demokraten var man også imponeret over ”de store tyske sejre” :
”Det danske folk er beredt til det økonomiske samarbejde og den omstilling af vore økonomiske forhold, som vil være nødvendig efter de ændrede og af Tyskland beherskede forhold i Europa. Til dette er den danske regering med fuld tilslutning fra folket villig, og det er kun tåber, der vil modsætte sig noget så nødvendigt og naturligt”.
Modstandskæmperne er ”tåber” ifølge Staunings socialdemokrater.

”Samarbejds”politikerne går endnu videre. I sommeren 1940 har de planer om total underkastelse under Hitler-Tyskland gennem oprettelse af en told- og møntunion.
Går man tilbage til kilderne, f.eks. datidens aviser, møder man kollaborationspolitikken sort på hvidt. Her står det, vi har brug for at vide. Regeringen ”samarbejder” - et pænere ord for at den kollaborerede med tyskerne - og aviserne bakkede op om politikken.
Man oprettede Øst-RumsUdvalget for - sammen med tyskerne - at planlægge udplyndringen af Sovjetunionen og andre områder besatte af Nazi-Tyskland.

Udvalget fik fik følgende sammensætning:
Direktør Thorkild Juncker, formand, leder af ØK og Aarhus Oliefabrik og kendt for nazistiske sympatier,
Civilingeniør Knud Højgaard, direktør for F.L.Smidth,
Hofjægermester Folmer Lüttichau, godsejer, repræsentant for storlandbruget,
Fabrikant J. C. Hempel, skibsfarvefabrik Selandia, vinimport m.m.,
Direktør Knud Styhr, ligeledes F. L. Smidth.

Udvalget fik navnet 'Arbejdsudvalget til Fremme af dansk Initiativ i Øst- og Sydøsteuropa', og udvalgsmedlemmerne gik straks i gang med at finde ud af, hvor der var noget at hente i de kæmpemæssige landområder, som de tyske hærenheder havde okkuperet. Der var tætte forbindelser til Udenrigsministeriet og Trafikministeriet, altså netop de to poster i regeringen, hvor ministrene var særdeles venligt stemte overfor den tyske besættelsesmagt i Danmark.

Det var ikke meningen, der skulle spilles med åbne kort, og der blev slået hårdt ned, hvis pressen ville skrive om sagen. I et helt år havde den danske befolkning intet fået at vide om forbindelserne mellem danske koncernchefer og Hitler for at 'genopbygge' de erobrede landområder i Østeuropa og Sovjetunionen.

Nu slap katten ud af sækken. Wilhelmsen var nær blevet fyret, men også han havde gode forbindelser til cementindustrien og Værnemagten. Da det var ham, der havde fostret de store planer i de besatte russiske områder, fortsatte han arbejdet med blandt andet at hjælpe F.L.Smidth-koncernen med at tilbageerobre den store cementfabrik i Kunda i Estland.

Resten af krigen var tusinder af slavearbejdere - hovedsageligt zigøjnere og jøder - uden betaling og i tyfusbefængte barakker - hovedårsagen til at sikre F.L.Smidth-koncernen økonomisk. Ved årtusindeskiftet søgte koncernledelsen at bortforklare de bestialske forretningsmetoder, men da beviserne var for overvældende, indrømmede ledelsen sin medskyld, og oprettede i 1999 som en skinmanøvre en millionfond til ofrene. En fond som næppe vil blive anvendt, fordi ofrene er døde forlængst.

Danmarks statsminister Th.Stauning udtaler:
”Vor politiske Stilling er den, at vi er Nabo til Tyskland . . . . . Hvordan Krigen ender, er vi . . . henvist til Samhandel med Tyskland, hvilket vi iøvrigt altid har været. Vi maa indrette os med Fremtiden for Øje, saa forstandigt som muligt under Hensyn til Danmarks Fremtid (...) Tilpasning af Hensyn til Landet er nødvendigt (...) Vi maa indrette os paa at undgaa Rivninger, og det er nødvendigt, at Gæsterne opmuntres til at behandle os saa fredeligt som muligt”
Stauning og hans regering opfordrer ikke bare til stikkeri af modstandsfolk , men også til at fedte for den nazistiske besættelsesmagt med ordene:
”Gæsterne opmuntres til at behandle os saa fredeligt som muligt."


I november 1941 tilslutter Danmarks borgerligt-socialdemokratiske Kollaborationsregering landet til Antikomintern-pagten. I den officielle 'Redegørelse for Danmarks Tiltrædelse af Antikomintern-pagten' hedder det :

”I Henhold til Artikel 2 i den mellem Tyskland, Italien og Japan afsluttede Overenskomst til Bekæmpelse af Kommunismen, den såkaldte Anti-Komintern-Pagt, har denne Pagts Signatarmagter indbudt den danske Regering til at tiltræde Pagten, hvis første 5-årige Gyldighedsperiode udløber Tirsdag den 25. November 1941, og so m nu forlænges for et Tidsrum af yderligere 5 År.

I Erkendelse af den Fare, Kommunismen indebærer for hele vor Kultur og Samfundsorden, har den danske Regering som bekendt allerede sidste Sommer taget Initiativet til Gennemførelse af Loven af 22. August 1941 om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed, efter at den tidligere ved Tilbagekaldelse af det danske Gesandtskab i Moskva havde afbrudt Forbindelsen mellem Danmark og Sovjetunionen.

Som en naturlig Konsekvens af den politiske Linie, som her i Landet i dette Spørgsmål er blevet fulgt siden Udbrudet af Krigen mellem Tyskland og Rusland, har Regeringen skønnet det betimeligt at efterkomme den ovennævnte Indbydelse, hvorfor Udenrigsministeren efter den tyske Rigsregerings Indbydelse har begivet sig til Berlin for Tirsdag den 25. November 1941 at tilkendegive Danmarks Tiltrædelse af Pagten samtidig med, at denne forlænges for et Tidsrum af 5 År mellem de oprindelige Parter og de Lande - Spanien, Ungarn, Manchukuo (japansk koloni i Kina,min anm. )- der senere har sluttet sig til dem, og yderligere tiltrædes af Finland, Bulgarien, Rumænien, Kroatien, Slovakiet og Kina”

Den danske regering skrev under, mens generalerne og det kapitalistiske erhvervslivs direktører - med Hitler som leder - Führer - gennemførte undertrykkelsen af det tyske folk og rovkrigen mod hele Europa.






Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 27-12-09 22:37

Du har været inde på det samme før, omend, og tak for det, med færre ord.

Men som jeg og masser af andre har været inde på før, gjorde samarbejdspolitikken, som alle partier i øvrigt stod bag, at Dk klarede sig igennem krigen langt bedre end de andre besatte lande, såvel økonomisk som i tab af menneskeliv.

Situationen dengang kan bedst sammenlignes med at du får stukket en pistopl op i næsen og bedt om at udlevere din tegnebog, vil du hellere dø med tegnebogen i lommen eller leve uden tegnebog?

Situationen under krigen kan ikke på nogen måde sammenlignes med Foghs uforbeholdne støtte til Bushs politik, hvor vi ikke på nogen måde var truet militært, og hvor Fogh nu fortsætter med at støtte en politik som Obama er ved at forlade.

Derudover er dit indlæg helt irrelevant i forhold til spørgsmålet om DF må finde sig i den hån, de gladelig udsætter alle for siom de er uenige med, , og viser endnu engang dit Nyrup-had samt din uforbeholdne beundring for pianisterne, som du selv har fortalt du stemmer på, men føler dig forhånet når du bliver kaldt pianist, men du spiller vist ikke klaver!

Kommentar
Fra : Asbjørn2


Dato : 28-12-09 00:03

Til Heidi-Ho
Det var et stykke flot og velskrevet danmarkshistorie. Du har i hvertfald ikke snorksovet i alle historietimer som så mange andre.

Citat
Kendte Poul Nyrup ikke sin Danmarks historie.??

Nej, det gjorde han ikke, og kommer nok heller aldrig til det - i det hele taget er Nyrup bedst til at fylde folk med blålys og løgn, bare han selv kan beholde sin taburet (tænk og husk på sagen med efterlønnen)

Til vagnr
Citat
hvor vi ikke på nogen måde var truet militært

Måske ikke, men hvis galningen i Irak havde haft atomvåben, så var vi nok truet, for han ville ikke have tøvet med at bruge dem hvis han var trængt hårdt nok.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 28-12-09 07:31

Til asbjørn2

Det er åbenbart forbigået din opmærksomhed, at galningen IKKE havde atombomber, og at hele Irakkrigen nok mest skyldtes følgende citat fra Bush jr. "He is the guy who tried to kill my dad".

Ca. ½ år før Irakkrigen havde den amerikanske forsvarsminister klart sagt, at der ikke var tegn på atombomber i Irak, våbeninspektørerne havde intet fundet og bad om mere tid osv.

Men Fogh ville så gerne være gode venner med Bush/USA, uden dansk deltagelse i Irak var Fogh næppe Nato-generalsekretær i dag!



Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 28-12-09 10:56


Flot og redelig udlægning,Heidi-Ho.

Citat
Kendte Poul Nyrup ikke sin Danmarks historie.??


Nok ikke,og åbenbart heller ikke sin egen families historie.

Citat
I 1999 kom det frem at Nyrups far stod i Bovrup-kartoteket, da han i 1941 havde meldt sig ind i DNSAP.

Du har været så høflig at undlade denne oplysning,skønt jeg er sikker på du kender den.
Jeg mener også i princippet,at man skal lade de døde være i fred.Men der kan være undtagelser.
Når jeg ta`r det med,er det blot for at påpege at Poul Nyrup måske ikke lige var den rette,til at revse DF.

Mosebaek.


Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Nyrup_Rasmussen




Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 28-12-09 17:41

>mosebaek, du mener vel ikke i ramme alvor, at fædrenes synder nedarves til deres børn??

I så fald kan du spare penge ved at melde dig ud af folkekirken, det er kun det gamle testamente der har det der vrøvl med at hævne sig i syv slægtled


Kommentar
Fra : Heidi-Ho


Dato : 28-12-09 18:05

Generelt set skal man ikke laste børnene deres fædres synder.
Men, når man som offentlig person - og ovenikøbet landets statsminister, vil belære andre om hvad der er stuerent - og ikke stuerent - burde man ihvertfald ha' fejet for egen dør først. Hvis der er lig i lasten, som tilfældet her, lukker man arret.

Pouls far, var som bekendt, "kun nazist i kort tid" - hvilket er en stor løgn.

Værs'så god, her er citater fra en tidligere modstandsmand "Birken"

Citat
Modstandsbevægelsen kender udmærket til Oluf Nyrup Rasmussens arbejde rundt om i landet, i Esbjerg og i København, hvor han også holdt til og færdedes.

- Vi var godt klar over, at statsministerens far var en vi skulle passe på, for han gik bl.a. pralende rundt i "brunskjorte-uniform" på gaden i København - samt i "sort antræk" - når han som stemningsberetter bevægede sig rundt i værtshusmiljøet,




Citat
Faderens foto hang på
væggen i fuld uniform
- Han var der ikke, men vi så hans kone Vera gå inde i lejligheden, der lå i stuen, og en ca. et-årig dreng stod i en seng i dagligstuen.

- Men selvom Nyrups fader ikke var hjemme, så vi ham alligevel - da vi kiggede ind af vinduerne til kontoret og de andre lejligheder i huset - for der hang et billede af ham, hvor han var i fuld nazi-brunskjorte-uniform.

- Der hang andre familiebilleder på væggen, fortsætter "Birken", som også var med i en af de berømte modstandsgrupper "Østervrå-Gruppen" i Nordjylland, der også arbejdede sammen med den legendariske nedkast-ningschef i Jylland "Told-strup", Lundby Jensen, samt den store mod-standskæmpe, godsejeren Flemming Juncker, kaldt "den røde godsejer".

"Birken" arbejdede som top hemmelig agent for englænderne i Sverige, Norge og Danmark - et job som han i øvrigt fortsatte med efter krigen, ligesom mange andre dansk/svensk/norske agenter gjorde.

Nyrups far var
på "Førerskole"
- Oluf Nyrup Rasmussen var, heldigvis for ham, ikke hjemme, og selvom vi senere prøvede at få fat i ham mange steder - så var han totalt forsvundet - og senere hørte vi, at han var kommet til Århus.

- Vi vidste, at han havde været på "Fører-Skole", en såkaldt "Mein Führer Schule" i Tyskland - så den med, at han var en uskyldig "Tysklandsarbejder", der blev presset til Tyskland for at beholde sin understøttelse, holder ikke, understreger "Birken".


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 28-12-09 18:17

>Heidi-ho, du mener altså alligevel, at fordi ens far samarbejdede med tyskerne, så kan man ikke udtale som om moral?

Eller at det var den lille Poul, der skulle have smidt faderens billede ud af vinduet??

For at blive i det bibelske, lad den der er uden synd kaste den første sten, du og Mosebaek må godt nok have levet et pletfrit liv.

Personligt har jeg gjort nok af ting jeg ikke er stolt af, så jeg har aldrig overvejet jeg også skulle skamme mig på grund af alle mine forfædres fejl, tilbage fra Ardi eller Eva, hvem man nu tror mest på som ens ophav.

Kommentar
Fra : Heidi-Ho


Dato : 28-12-09 18:57

>
Citat
Heidi-ho, du mener altså alligevel, at fordi ens far samarbejdede med tyskerne, så kan man ikke udtale som om moral?


Jo, hvis man er i besiddelse af moral (hvad det så end er)

Var det forresten ikke Poul Nyrup, sammen med De Radikale, der opfandt ordet "det er udansk",
i forbindelse med flygtninge/indvandrer problematikken.?

Det kunne være interessant at belyse hvorledes den danske regering, anno 1945/46, behandlede de tyske flygtninge der hovedsageligt bestod af kvinder og børn, som kom til nabolandet, Danmark
Disse stakler var iøvrigt, forståeligt nok, meget traumatiseret af krigens gru og ødelæggelser.
Hvordan forholdte den daværende regering til spørgsmålene;
Måtte den danske befolkning pleje omgang med flygtningene.?
Hvad med lægehjælp til syge børn og kvinder.?
Hvad med kosten/maden.?
Hvordan var området - hvori flygtningene var indespærret.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 28-12-09 19:35


Jeg har efterhånden lært at respektere vagnr,for hans flegmatiske indlæg.Men jeg synes godtnok,dit sidste indlæg skuffer mig.Du plejer ikke at arbejde på børnehave-niveau.Jeg er enddog enig med dig i mange af "livets store spørgsmål`er".Jeg er også klar over,at mange sprang over på nazismens "side",for nu var det "fremtiden".Og følte at det var den eneste form for "overlevelse".
Hverken dig eller mig,(tror jeg ikke) kan huske disse tider.
Det eneste,jeg vil frem til er at:::: Poul Nyrup skulle ha`beholdt sin store BESKIDTE KÆFT.Det ville ha`klædt ham. Jeg er heller ikke een sekund i tvivl om at han har fortrudt det,senere hen.Men,som her på Kandu:Udtalelser står til evig tid. Og den vil hænge på Nyrup,lang tid efter han og os er hedengangen.
Alt din ordflom om fædrenes synder,kan du afprøve på dine børnebørn.(Men tænk dig om først).

Mosebaek.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 28-12-09 19:40


Igen må jeg ta`hatten af for Heidi-Ho`s indlæg. REALITETER.

Men jagt skal vi ikke ind på,Heidi-Ho.




Mosebaek.

Kommentar
Fra : Heidi-Ho


Dato : 28-12-09 19:49

Citat
Men jagt skal vi ikke ind på,Heidi-Ho.


Det lover jeg dig højt og helligt, Mosebaek

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 28-12-09 20:03

Til begge de to sidste ærede skrivere.

Jeg opfatter det sådan, at I begge syntes det er værre, og mere moralsk deklasserende, at Nyrup lod sig føde af en far, der i 1941 (fortæller H-H), hvor regeringen opfordrede til samarbejde med tyskerne, hvor man kunne miste arbejdsløshedunderstøttelse hvis man ikke ville tage til Tyskland osv. meldte sig ind i Nazi-partiet end

som Løkke at drikke, ryge, se betalingsfilm (alle de hoteller jeg har været på har kun haft pornofilm som betalingsfilm) altsammen på skatteborgernes regning. Hvis Løkke havde været medarbejder hos mig, og ikke minister, havde han som minimum fået en skriftlig advarsel, og i gentagelsestilfælde en regelret fyring.

Hvis I kan bekræfte min forståelse, må jeg sige I er noget længere ude end jeg havde troet. I kunne selvfølgelig ogsp erkende, at der måske er røget en finke af panden i skyndingen, så glemmer jeg gerne det hele


Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 28-12-09 20:19



Stadigvæk,vagnr: Det er altså en del under dit daglige niveau.Det kan du gøre bedre.(Det ved jeg).

Citat
som Løkke at drikke, ryge, se betalingsfilm (alle de hoteller jeg har været på har kun haft pornofilm som betalingsfilm) altsammen på skatteborgernes regning. Hvis Løkke havde været medarbejder hos mig, og ikke minister, havde han som minimum fået en skriftlig advarsel, og i gentagelsestilfælde en regelret fyring.



Mosebaek.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 28-12-09 20:24



GLEMTE LIGE:

Hvorfor skal Løkke nu blandes ind i denne Nyrup-fadæse.
Altså,vagnr. Du plejer ikke at diskutere,på så lavt et plan.
Nu må du altså lige stramme dig op.Er det for mange julefrokoster?????


Mosebaek.

Kommentar
Fra : Heidi-Ho


Dato : 28-12-09 20:38

Citat
Jeg opfatter det sådan, at I begge syntes det er værre, og mere moralsk deklasserende, at Nyrup lod sig føde af en far, der i 1941 (fortæller H-H), hvor regeringen opfordrede til samarbejde med tyskerne, hvor man kunne miste arbejdsløshedunderstøttelse hvis man ikke ville tage til Tyskland osv. meldte sig ind i Nazi-partiet end


Æhhh hæmmmmm......Jeg tager lige en dyb indånding.........og puster ud....
Vangr, jeg er "ked af", at malingen krakelerede lidt på dit skønmaleri af Poul Nyrup.
Men, Poul burde ikke ha' gået op på folketingets talerstol og præke moral for andre - og især ikke, når ens eget garderobeskab er fyldt med fortidens skeletter.



Poul Nyrups far havde været på "Fører-Skole", en såkaldt "Mein Führer Schule" i Tyskland - så den med, at han var en uskyldig "Tysklandsarbejder", der blev presset til Tyskland for at beholde sin understøttelse, holder ikke............desværre.



Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 28-12-09 21:07

Når jeg laver sammenligningen mellem de to, er det blot fordi jeg mener, alle er ansvarlige for deres egne handlinger, ingen er ansvarlige for deres forældres.

Den nigerianske bankdirektør, der har oplevet sin søn prøve at sprænge et fly fyldt med mennesker i luften, HAVDE advaret om sønnesn idioti, men hvad skulle Nyrup have gjort.

Men Løkke er da 100% ansvarlig for det misbrug, han selv har foretaget, medmindre i selvfølgelig mener det er hans fars skyld, og derfor endnu værre for Løkke?

Kommentar
Fra : Asbjørn2


Dato : 28-12-09 21:10

Vangr, hvad mener du egentlig med dette??

Citat
Hvis I kan bekræfte min forståelse, må jeg sige I er noget længere ude end jeg havde troet. I kunne selvfølgelig ogsp erkende, at der måske er røget en finke af panden i skyndingen,


Kommentar
Fra : Heidi-Ho


Dato : 28-12-09 21:14

Citat
hvad skulle Nyrup have gjort.

Nyrup skulle aldrig havde udtalt sig om hvem der er stuerene - eller ikke stuerene.



Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 28-12-09 21:44


Citat
Men Løkke er da 100% ansvarlig for det misbrug, han selv har foretaget, medmindre i selvfølgelig mener det er hans fars skyld, og derfor endnu værre for Løkke?


Altså,vagnr.Kom lige op på hesten igen........
Hvorfor i himlens navn,begynder du nu at blande Lars Løkke Rasmussen`s navn ind i dette spørgsmål.Jaja,de har samme efternavn.Der hører lighederne nok også op.Jeg ved godt at angreb er det bedste forsvar.Men du plejer at ha`,lidt mere at ha`det i.
Jeg kan godt fornemme en vis panik,fra din side nu ...... men rolig nu. Du har chancen for at genvinde en form for tillid i en anden tråd. Lige nu er du altså ude at svømme..... med de sidste krampetrækninger.Sådan føles det ialtfald fra min kontorstol.
Kom igen vagnr,når du finder realiteterne frem.Så kan vi snakke om det.
Hypoteserne venter jeg med til nytårsaften.

Mosebaek.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 29-12-09 05:31

Jeg tror ikke vi har den mindste mulighed for at komme til en fælles forståelse på dette punkt.

For mig er det helt absurd at forestille sig, at forældres adfærd skulle påvirke deres børns muligheder i livet, herunder om de må udtale sig om moralske spørgsmål.

Men ens egen adfærd påvirker derimod hvad man kan og ikke kan, og det må man acceptere. Nogle ting kan dog ligge så langt tilbage, at de ikke længere er relevante, men man kan aldrig vide, ens egen fortid kan dukke uventet op.

Eksempel, da den nybagte student Per Stig Møller fik en spritdom, ville den under normale omstændigheder sikkert ikke have ramt ham i nakken 30 år senere, hvis det ikke lige var fordi Hans Engell lige havde måttet gå af som formand af den grund og PSM IKKE fortalte om sin ungdomsforseelse, der jo dengang ikke rigtig blev regnet for noget.

Hverken jeg eller andre jeg kendte som ung holdt os tilbage fra spritkørsel, en af de ting jeg ikke er stolt over i dag, kan kun prise mig lykkelig over ikke at have haft uheld, og heller ikke, selv om det er mindre vigtigt, fanget. På positivsiden er jeg i dag helt hysterisk med ikke at køre spritkørsel, kan kan jo engang imellem lære af sine fejl.

Osama bin Ladens børn er jo ikke nødvendigvis terrorister, siden Darwin har ingen (fornuftige mennesker) troet på at tillærte evner blev nedarvet osv.

Når jeg bringer Løkke på banen er det selvfølgelig for at vise, at der har var tale om en dybt kritisabel adfærd, han personligt var helt og holdent ansvarlig for, som IKKE fik nogle konsekvenser. Modstykket til det er fx Eva Kjer Hansen, der blev fyret som minister fordi hun (vist især hendes mand) havde optaget store, men fuldt lovlige lån, som de åbenbart havde svært ved at betale tilbage, kritisabelt, ja, dårligt eksempel, ja, krimininelt, helt sikkert nej.

Og lige til h-h, hvad den danske regering gjorde efter krigen ved tyske flygtninge, retsopgør, genindførelse af dødsstraf (mest for de små) står for mig som et meget trist kapitel i vores historie, men, ligesom samarbejdspolitikken, nok mest udtryk for situationens nødvendighed.

Under alle omstændigheder er vi vist langt væk fra spm., om DF må hånes ligeså meget som de håner andre.

Godt nytår til de få, der stadig måtte følge spm



Kommentar
Fra : zorto


Dato : 18-01-10 07:46

Hajsa og Godt Nytår. At DF hånes er DF jo selv årsag til.

Desværre får DF mere og mere vind i sejlene des mere DF hånes, ser det ud til.

(DF svælger jo i offerrollen, som giver flere stemmer, fordi "de er nogle uskyldige ofre, som kritiseret helt uden grund")

Så det var måske en god idé ikke at håne DF så meget?

Læs bogen "Stueren?" om DF.
Kan lånes på biblioteket.

zorto

Kommentar
Fra : zorto


Dato : 18-01-10 07:47

Gad vide hvornår dette spørgsmål er besvaret?
Så det kan lukkes ...



Kommentar
Fra : zorto


Dato : 18-01-10 07:52

Bogen får ikke så god en anmeldelse, og det er en tynd bog, hurtigt læst, men alligevel ret god.

http://www.information.dk/216073

Kommentar
Fra : zorto


Dato : 18-01-10 08:01

Denne erindringsbog kan også anbefales.

http://www.piadf.dk/Bøger.asp?showpic=1&fieldID=57&fieldnr=2&menu=631&submenu=0&hidesub=yes

Især det første om barndom og ungdom.

Det forklarer en hel del.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 18-01-10 08:47

Kommer lige til at genlæse min tidligere kommentar, der var ikke Eva Kjer Hansen, men Henriette Kær, der blev fyret pga helt lovligt overforbrug og låntagning. Nu hvor finanskrisen raser, og regeringen opfordrer os alle til uhæmmet overforbrug pga. de såkaldte skattelettelser skal HK vel hædres som foregangskvinde M/K



Kommentar
Fra : zorto


Dato : 30-01-10 10:23

Hvorfor blev dette spørgsmål oprettet?

Hvis man ikke en gang gider afslutte det ...

Men spørgeren er måske på ferie?






Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 31-01-10 09:28

Et lille bidrag her, 80% af de (gammel)danske mænd stammer fra Anatolien, det samme område i Tyrkiet som i de sidste små 50 år har beriget? vores land med mange nye indvandrere. De fleste af kvinderne stammer derimod fra tidligere jæger/samlergrupper. De gamle anatoliere har åbenbart været de rene scorekajer!

http://ing.dk/artikel/105948-anatolsk-invasion-bragte-landbruget-til-europa?utm_medium=email&utm_source=nyhedsbrev&utm_campaign=ingformiddag

Så hvis man er bekymret over den påvirkning vi har fået de seneste årtier, kan man sove roligt, om 5-6000 år vil også dem der kommer herop nu være pæredanske gammeldanskere




Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177415
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste