/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Gulvvarme
Fra : svnmp
Vist : 5165 gange
100 point
Dato : 25-11-09 16:35

Jeg har en villa, i tre plan, fra 1953. I den villa er der en kælder med en højde på 2,20 m, gulvet er støbt i jernarmeret beton, med en tykkelse på ca. 20 cm. Blot lidt info.
Her kommer så det spørgsmål, jeg håber nogen kan hjælpe med.
Jeg vil gerne have gulvvarme i kælderen, men uden at banke det gamle gulv op, altså jeg vil ligge 20mm flamingo, oven på det eksisterende gulv og derefter gulvvarmeslanger (12-15mm), som bliver støbt fast med yderligere et tyndt lag beton (20-25mm), hvorpå der bliver lagt klinker (15 mm). Alt i alt hæves gulvhøjden ca. 50mm, så højden i kælderen bliver 2,15 m, hvilket stadig er en fornuftig højde i en kælder, men må man etablere gulvvarme ovenpå eksisterende gulv, når det er en renovering af en ældre bolig og ikke en nybygning, har kigget lidt i bygningsreglementet, men kan ikke helt gennemskue forklaringer om minimum varmetab o.s.v.

Mange venlige hilsner

BT

 
 
Kommentar
Fra : stig54


Dato : 25-11-09 16:42

Sålænge flamingoen er støbt ovenpå er den vist go nok, dog mener jeg at det er mere fornuftigt og holdbart med 5 cm beton.
Man skal vel ikke søge om så meget i en kælder skal man?


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 25-11-09 16:50

Jeg mener ikke du skal søge om nogetsomhelst, jf http://www.ebst.dk/br08.dk/br07_02_id117/0/54

"Større ombygninger og andre væsentlige energimæssige forandringer er byggearbejder vedrørende klimaskærm eller installationer, der berører mere end 25 pct. af klimaskærmen eller udgør mere end 25 pct. af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien."

Dit projekt kan vist ikke løbe op i 25% af ejendomsvurderingen (ellers bør du nok lade være) og vedrører ikke 25% af klimaskærmen (husets ydervægge/tag, muligvis også kælder, men den kan ikke være 25% af husets samlede ydre)

Det tekniske er der sikkert mange der har mere styr på end jeg

Kommentar
Fra : svnmp


Dato : 25-11-09 17:12

Hej igen

Det er jo dejligt med nogle mennesker, der ved noget om tingene og som vil dele det her på forummet.
Jeg tror heller ikke, at jeg skal søge om tilladelse, til at udføre dette.

Jeg er derimod i tvivl om, det er lovligt at lægge gulvvarme ovenpå et eksisterende betongulv.

Så vidt jeg ved skal man ved større renoveringer og nybygninger, først fjerne det gamle gulv og derefter grave 50 cm af, for så at isolere, lave radon-membran, støbe klaplag, anlægge gulvvarme og til sidst slidlag og evt. klinker

Mange venlige hilsner

BT

Kommentar
Fra : stig54


Dato : 25-11-09 17:33

At lægge guvvarme og fliser kan vel ikke kaldes en større renovering. Du renoverer jo ikke noget.

Kommentar
Fra : svnmp


Dato : 25-11-09 17:39



Det har du ret i, men jeg kan ikke gennemskue (jvf. bygningsreglementet) om det er lovligt at udføre det på den beskrevne måde, da der åbenbart er flere krav, der skal overholdes.

BT

Kommentar
Fra : transor


Dato : 25-11-09 18:08

Flamingo ( det er egentlig en fugleart) er et vistnok forlængst udgået produkt af ekspanderet polystyren.
Styren har et par kedelige egenskaber. Den tåler ikke høje tempereaturer, skrumper med tiden, og varierer meget i størrelse med temperaturen. Hvis der ikke var sprækker isolere det hverken bedre eller dårligere end mineraluld.

Brug hellere et hårdt mineraluldsprodukt, beregnet til at støbe på.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 25-11-09 18:10

og så skal du passe på med varmeledning fra betonlaget til ydervæggene. Der skal isolering imellem.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 25-11-09 18:32

25 mm. beton ovenpå "blødt" underlag - det knækker og revner og er spildt arbejde.



Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 25-11-09 18:36

Der findes produkter som eksempelvis Depron (svært at finde og rævedyrt, hvor jeg har prøvet), Selitron (i Bauhaus) og noget tilsvarende i Jem og Fisk, som er beregnet til formålet. Det har en vis bæreevne. Desuden er der noget lysepink noget, som kan bestilles i flere tykkelser og bærer rigtig godt. Det husker jeg desværre ikke navnet på, men det bruges også i industribyggeri og motorvej E6 i Vestsverige er bygget oven på stadset over lange strækninger, så man slap for at fundere ned til bunden af moserne. Det kan bære!
Og det er altsammen ekspanderet polystyren.
mvh
pbp

Kommentar
Fra : Hejdu58


Dato : 25-11-09 18:58

Et for tynt betonlag oven på varmeslangerne, vil gi en dårlig varmefordeling, slangerne skal ligge noget tættere, for ikke at få kolde og varme felter, og afhængi af hvor stort gulvet er, skal der også være flere soner / tilgange & afgange, for at få en jævn varmefordeling.

Kommentar
Fra : svnmp


Dato : 25-11-09 19:46

Flamingo har, lige siden mine drengeår, altid været benævnelsen for hvidt polystyren, vel vidende at det faktisk hed polystyren, men blev altså kaldt flamingo eks. flamingokasser, til grøntsager m.m..
Nok om det, men det er fantastisk med alle disse tekniske muligheder om bl.a. hvilke produkter man kan få i dag og isolering mod varmeafledning til ydervægge, jeg ender op med at blive en klog mand, inden jeg kommer igang, tak for det.

Men inden jeg kommer så langt, er det jo vigtigt at vide om jeg må gøre det eller ej, i dag er der så meget flueknepperi omkring den slags og ikke mindst ved evt. salg, hvor man så bliver hængt op på den slags efter handlen, hvis det ikke er i orden. .

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 25-11-09 19:52

Siden man for mange år siden fik småhusreglementet har man ikke skullet søge om ret meget i et parcelhus, så længe man ikke bygger til el. lign., og mit indtryk er, at det rager kommunerne langsomt, hvad der foregår.

Det der kan være problemet for dig er, om den måde du laver det på betyder, at dit forsikringsselskab pludselig ikke vil betale, hvis der kommer en skade. Så det var måske værd at snakke med dit forsikringsselskab, om de går agurk over det du planlægger.



Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 25-11-09 20:00

hvis du vil have råd til at betale din varmeregning, skal du have det gamle gulv op. med så ynd en isolering som du selv er inde på, vil det meste af varmen trække ud i det gamle gulv og der er garanteret igen isolering under.
tag tyren ved hornene og få det gjort ordentligt når du er igang. det er kun een gang at gøre det men mange gange at glæde sig over, at man fik det gjort rigtigt.
og jeg taler af erfaring.

tømreren


Kommentar
Fra : svnmp


Dato : 25-11-09 20:09

Der er ingen tvivl om at du har ret, tag tyren ved hornene og gør det helt rigtig første gang.

Problemet for mig er blot 88 m2 kælder skal hakkes op, graves ud, fundamentsikres, så murene ikke skrider når gulvet fjernes og derefter etableres igen, så ender prisen og projektet, op i noget, der slet ikke er hverken overskueligt eller rentabelt overhovedet.

Så det er nok desværre ikke min løsning.

BT

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 25-11-09 20:28

Når jeg ser det du startede med "altså jeg vil ligge 20mm flamingo, oven på det eksisterende gulv og derefter gulvvarmeslanger (12-15mm), som bliver støbt fast med yderligere et tyndt lag beton (20-25mm), hvorpå der bliver lagt klinker (15 mm)" får jeg 67-75 mm tykkelse, ikke 50 mm.

Og så, meget afhængig af havd du vil bruger kælderen til, er der andre modeller jeg kunne forestille mig. Fx gulvrenoveringsplader mod det gamle gulv, nogle varmeslangeplader med varmeslanger ovenpå og et flydende gulv øverst. Det fylder ikke mere i højden end din model, klarer isoleringsproblemet i forhold til væggene, og giver (tror jeg) et mere robust gulv end et (for) tyndt betongulv, der ikke kan tåle at undergulvet giver sig. Min søn har for nylig lagt sådan et i sin lejlighed, virker OK, men kun været i brug ½ års tid.

Kommentar
Fra : svnmp


Dato : 25-11-09 20:44

Jeg glemte nok at udtrykke mig rigtigt, da betonlaget jo ligger rundt om varmeslangerne og en lille smule over, derfor udgår varmeslangernes tykkelse af regnskabet, så 55-60 mm er nok mere rigtigt.

Din løsning lyder som en overskuelig og enkel løsning, der i virkeligheden kan fjernes igen, uden de store problemer, dog har min kone og jeg altid ønsket os klinker i kælderen, da de er nemme at rengøre og ikke kræver den store vedligholdelse.

BT

Kommentar
Fra : transor


Dato : 25-11-09 22:01

Jeg ser nu at du kun vil bruge 20 mm underliggende isolering. Det er urimelig lidt. Selvfølgelig bedre end ingenting, men meget langt fra bygningsreglementets isoleringskrav.

200mm vil være mere passende.

Til bygningsbrug findes der ikke isolering som er bedre end plastskum eller mineraluld, selv om nogle sælgere prøve at bilde folk det ind.



Kommentar
Fra : janik


Dato : 26-11-09 00:22

Hvis du ligger 2mm polystyren overpå et gulv med 15 mm varmeslanger

skal der være minst 6 cm fra overkant rør for at du får noget ud af det.

Men du kan købe et net elvarme som du kan ligge klinker overpå.

Hvis man ligger varmeslanger i beton skal det være jern i det og

efter mine erfaringer som murer i 25 år revner det hvis du ikke har

de 6 cm ..



Kommentar
Fra : svnmp


Dato : 12-12-09 12:30

Hej igen allesammen

Jeg er blevet ganske overvældet af alle de gode råd jeg har fået, dog er jeg en lille smule i vildrede med at uddele point, da jeg gerne vil give til Alle jer, der er kommet med gode bud og muligheder, men sådan er det jo ikke og jeg har faktisk ikke fået et klokkeklart svar på mit egentlige spørgsmål om man må eller ikke må gøre det. Jeg er blevet meget klogere m.h.t. detaljer jeg skal være opmærksom på, så jeg tror jeg lukker tråden uden uddeling af point og tager den evt. op igen senere.
I stedet for point, vil jeg så gerne uddele en stor tak til Jer alle, som har brugt tid og energi på at hjælpe mig videre på de praktiske måder at løse det på.
Tak for det.
MVH

BT

Annuller spørgsmålet
Fra : svnmp


Dato : 12-12-09 12:31

Jeg har desværre ikke modtaget et gyldigt svar, og annullerer derfor dette spørgsmål

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407858
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste