/ Forside/ Interesser / Fritid / Jagt / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jagt
#NavnPoint
Øjenvidne.. 26575
betterwis.. 21324
Tonganese.. 21280
Kaptajn-T.. 11178
Provsten1 10595
katekismus 8070
Heidi-Ho 7412
dabj 6124
Sandhedsv.. 5655
10  TheRealDe.. 4815
Kan det være rigtigt?
Fra : FidoFlap
Vist : 2944 gange
100 point
Dato : 20-11-09 20:56

snart 20 år.


De sørgelige realiteter.
Bly er giftigt. For miljøet. For de mennesker der spiser blyhagl. Og for den danske jagt. Fordi der stadig er en stor del af de danske jægere der anvender blyhagl. Anden konklusion er ikke mulig, efter en stikprøveanalyse som HuntersMagazine har gennemført i løbet af de sidste to uger.
I den periode har vi deltaget i otte større jagter og i fire af dem er vi stødt på jægere som mere eller mindre åbenlyst anvender blyhagl. Et par af jægerne har endda aldrig prøvet at jage med stålhagl!
De ulovlige blyhagl er en bombe under den danske jagt, fordi de få men velfungerende naturorganisationer som ønsker at begrænse eller afskaffe den danske jagt, får et alt for godt argument forærende for, at de danske jægere ikke overholder landets love, at de ikke selv formår at løse problemet, og at der derfor skal indføres skrappere jagtlove. Eller i værste fald at jagten med hagl helt skal forbydes.



Hovedet i busken.
Jagtens organisationer har længe kendt til problemet og alt for længe stukket hovedet i busken, i håbet om at det hele skal gå over af sig selv. Det er der intet som tyder på er ved at ske. Svenske jagtmedier er begyndt at skrive om, at de danske jægere i stor stil køber blyhagl i Sverige og smugler dem til Danmark. De skriver endda, at den danske miljøminister har bedt Skov- og Naturstyrelsen om at undersøge problemet. Men det afvises i dag i presseafdelingen hos Skov- og Naturstyrelsen, der dog oplyser, at Vildtinformation, som udkommer sammen med opkrævningen til næste års jagttegn, vil sætte fokus på problemet. Så i styrelsen og ministeriet er hovedet så småt på vej ud af busken.
Det store spørgsmål er så, hvornår noget tilsvarende sker i jagtens egne organisationer og om jægerne selv formår at løse dette giftige problem, eller om det skal være kræfter udefra, der fortsat skal forme rammerne for den danske jagt.

Blyhag anvendes stadigt, hvor farlige er de, når andre nabolande stadigt må anvende dem lovligt? 16 % af fasanerne skydes stadig herhjemme med bly hagl, hvis oplysningerne står til troende.



 
 
Kommentar
Fra : bb1


Dato : 20-11-09 21:17

OPRÅB til alle jægere herinde!! Undlad at svare på et så helt igennem useriøst oplæg - der ikke tjener jagtens sag og kun er skrevet fordi der findes en lille person som kalder sig selv for FidoFlap.

Han repræsentere kun sig selv og sine egne sygelige holdninger

Emnet har været behandlet tidligere i andre fora og jagtblade og ingen selv ikke Hunters Magazine
har turde kalde undersøgelsen, som ligger til grundlag, for videnskablig.
Hvilket den bestemt heller ikke er

Kommentar
Fra : FidoFlap


Dato : 20-11-09 22:59

Nå ja, igen et useriøst spørgsmål, set med BB øjne, hvorfor svare han så, Nu er det ikke BB der skal bestemme om der er andre der vil svare. Inden han igen begynder med sine uterligheder, derfor kan jeg ligeså godt udelukke ham nu, inden han begiver sig ud i yderligere personfnidder. og vi skal hele turen om.igen, inden han lukker bylden..
Skrig du bare til himlen BB, om hvor uretfærdigt det er, du bliver udelukket. nej du lære det aldrig.
Dette spørgsmål må da i aller højeste grad være relevant, når det ikke kun er enkelt personer der bruger bly, og det hovedsageligt må være stæder hvor der skydes mange fasaner, ude i det åbne land, er det trods alt kun promiller af de fasaner der skydes, set i forhold til der hvor der afholdes jagter på udsætnings fasaner.
For mig er det uforståeligt hvis folk har råd til at betale omkring 300 kroner eller derover for at skyde en fasan, at det kan være mere prisen på patroner der er afgørende, om de bruger bly eller andre alternativer.
Jeg har stillet mig selv det spørgsmål.hvorfor?da alternativerne til bly, hvoraf stål er det letteste martreale er stål, som skyder ganske udmærket og er fuldt forsvarligt til skudafstande op til 30 meter, vel og bemærke når man har afprøvet og fundet de gode fabrikater, undtagelsesvis skal nævnes, hvor det drejer sig om de lidt skudstærke arter som ræv gæs og råvildt, hvor afstanden skal afkortes lidt.
Inden må det være prisen på de andre alternativer der er afgørende eller fordi jægerne vil skyde på længere afstande. prisen på stål og importeret bly er vel noget nær hinanden, eksakt kender jeg ikke prisen på bly, da jeg for længe siden har opbrugt hvad der var tilbage af rester, fra loven blev inført.

Fido.

Kommentar
Fra : Heidi-Ho


Dato : 21-11-09 10:00

Hej Fido.

Du har sikkert læst nedenstående artikel.?
Hvis ikke - så er chancen der.

Bismut indeholder bly. Ny undersøgelse viser, at ulovlig anvendelse af blyhagl også er forklaring på, at dansk opdrættet vildt har et forhøjet indhold af bly.



Af: Michael Sand

En ny dugfrisk undersøgelse angiver, at anvendelse af blyholdig ammunition, er den væsentligste forklaring på, at der findes forhøjede værdier af bly i danske fasaner. Og hvad sikkert kommer som et chok for mange jægere, så er det anvendelse af bismuthagl, som er den helt store synder.

Mange havde måske forventet, at indholdet af bly kunne henføres til fasanernes optagelse af materiale i naturen. Men på baggrund af bl.a. undersøgelsen af 1.434 fuglekråser fra forskellige arter, hævder rapporten, at der er ” flere forhold, der tyder på, at kilden til de målte overskridelser af grænseværdierne for blyindhold ikke er at finde i fuglenes foder, naturlige føde eller i det omgivende miljø.”

Årsagen skal findes i de hagl, som fuglene nedlægges med. Især de nævnte bismuthhagl. Undersøgelsen vurderer, at forureningskilden – indskudte blyholdige bismuthagl – medfører, at cirka 16% af de nedlagte fugle har forhøjede blyværdier i kødet.

Bismuth blev for alvor populære, da det i 1996 blev forbudt at anvende blyhagl til jagt i Danmark. Især under jagt i skovområder er bismut blevet et alternativ til stålhagl, da bismuth ikke giver problemer med industriens forarbejdning af træ med indskudte hagl. Men nu viser det sig, at vildt(fasaner) nedlagt med disse ”ikke giftige” alternativer til blyhagl, alligevel medfører et forhøjet indhold af bly i vildtkødet.

Men bismuth er ikke den eneste synder i problemet med foruret vildtkød. Det mere end tyder på, at der stadig anvendes blyhagl under jagt i Danmark:

Til trods for, at dette har været ulovligt i 13 år.

Undersøgelsen anslår, at 5% af fuglene, har forhøjet indhold af bly i kødet, eftersom de er nedlagt med blyhagl. Samtidig anslås det, at min. 15 % af fuglene er nedlagt med blyhagl.

Kun dansk opdrættede fasaner, nedlagt eller indfanget på en række danske godser, indgår i undersøgelsen. Der indgår med andre ord ikke importerede fugle fra lande, som f.eks. Storbritannien, hvor det stadig er lovligt at nedlægge vildt med blyhagl.

Baggrunden for undersøgelsen er, at der i en årrække har været konstateret forhøjet blyindhold i dansk spisevildt. Dette ville Fødevarestyrelsen gerne have belyst og i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og Fødevareregion Nord blev Dansk Jagtakademi projektleder på undersøgelsen, som blev indledt i efteråret 2008.

Den omfattende undersøgelse, beskrevet på cirka 23 sider, tager ikke stilling til de sundhedsmæssige risici forbundet med indtagelse af fasankød forurenet med bly.





Kommentar
Fra : webgun


Dato : 21-11-09 11:21

Ja uha, det er skam forbudt at bruge blypatroner det ved alle, men at nogle stadig bruger dem kan ikke komme som nogen overraskelse for nogen. sådan er der jo så meget!.
Jeg tænker tit på hvornår de forbyder bly i riffelammo??. eller hvad med sortkrudtskytterne som "for sjov" spreder store klumper bly overalt.
så længe at det er muligt at skaffe blypatroner, vil de blive brugt.
Lige så sikkert er det feks. at mennesker med interesse for tuning, vil montere turbo på deres bil selv om det aldrig har været lovligt.

Kommentar
Fra : FidoFlap


Dato : 21-11-09 15:10

Til Heidi.

Det havde jeg god nok ikke læst før nu.. jeg er også lige kommet ind af døren fra jagt, der var lavet svipstik om antal ben og skud, af de afgivne 51 skud var alle fra stålhagls patroner, ud af et selskab på 10 personer, det var også blandet .mark mose og småkrat og hegn. ikke noget med bly.


Fido

Annuller spørgsmålet
Fra : FidoFlap


Dato : 26-11-09 21:25

Jeg har desværre ikke modtaget et gyldigt svar, og annullerer derfor dette spørgsmål

udebatteret

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407938
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste