/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Marinering af kalkunbryst
Fra : mango
Vist : 1881 gange
100 point
Dato : 20-04-03 12:37

nogen der har en god opskrift til at marinere kalkunbryst, jeg skal grille det imorgen??
Mango

 
 
Kommentar
Fra : beckski


Dato : 20-04-03 12:40

Jeg bruger ofte selv en blanding af en god olie og en del soya.
deri kan du knuse en masse hvidløg og i øvrigt krydre som det passer dig.
Læg hele herligheden + bryst i en pose så lang tid som muligt og så i køleskabet - på underste hylde.
Vend evt. rundt på den en gang i mellem, så du får fordelt alt ligeligt.

God fornøjelse - og påske

Beck

Kommentar
Fra : food_life


Dato : 20-04-03 12:52

Marineret kalkun
(4 personer – resterne kan gemmes til næste dags frokost)

1000 g kalkunfilet uden skind.
Salt, peber.

Marinade:

2 ½ dl yoghurt naturel
2 fed. hvidløg
1 tsk paprika
1 tsk koriander
1 tsk spidskommen
2 tsk reven citronskal

Tilberedning
Skær kødet i stykker og læg det i et ovnfast fad.

Bland ingredienserne til marinaden og hæld dem over kødet.

Lad kalkunen marinere i 4-5 timer eller natten over på et køligt sted.

Krydr med salt og peber og stil retten i ovnen ved 200 grader 45-50 min.

Server retten med en stor salat.



Accepteret svar
Fra : skingur

Modtaget 110 point
Dato : 20-04-03 12:52

Hej Sus
Flæk kalkunbrystet og læg lidt fed bacon ind (kalkun er så kedeligt i smagen og bliver nemt lidt tørt!) sammen med hvidløg og rosmarin (eller timian, oregano,merian eller salvie...hvad du bedst kan lide!) Snør det med lidt bomuldstråd.
marinade: olie, hvidløg, peber, mere af det grønne, en sjat vin og lidt citronsaft. Puttes i pose sammen med dyret, vend ofte. Når det skal grilles, tørrer du hele herligheden godt af, med mindre du vælger at pakke det godt ind i staniol under grillningen.
Hvad skal I have til? Du får lige en opskrift på min yndlingskartoffelsalat, der kan laves i god tid:
Olie (1 dl ca)
Sød sennep
Balsamico
salt peber

Røres godt sammen, blandes med pillede, nye kartofler. Trækker!
Der skal ret meget salt i, for der er ikke så meget dressing og det hele skal smage af noget!

I kartoffelsalaten kommer du blancherede grønne bønner eller sukkerærter, et par tomater for den røde farves skyld!
Mmmm! God grillning!

CXhristina

Kommentar
Fra : food_life


Dato : 20-04-03 12:55

1. Pisk saften og skallen af en appelsin sammen med 4 spsk sojasauce, 2 spsk solsikkeolie, 1 fed knust hvidløg, 1 tsk friskreven ingefær og 1 tsk honning. (Husk nu at appelsinen skal være usprøjtet.) Vend kalkunbryst i marinaden og lad det trække mindst 1 time, gerne længere.


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 20-04-03 12:56

Og en bolleopskrift:

1/2 pk gær
4 dl vand ca
olivenolie (en sjat!)
salt
oregano
mel til konsistensen er god

ælt, hæv længe

Hak nogle oliven og ælt i inden du former dejen til boller eller flutes. Bagte nogle i forgårs, og de smager også helt vildt godt til ost! Mine boller blev så store at jeg skar dem i skiver, det ser ret lækkert ud når de serveres, fordi man så kan se oliven m.m. Hvis du har et par soltørrede tomater, så hak dem med også!



Kommentar
Fra : food_life


Dato : 20-04-03 12:57

Marineret kalkunbryst

Ca. 700 g kalkunbryst (helt stykke, gerne med skind)

Marinade:
2 dl rødvin
1/2 dl majs- eller vindruekerneolie
1 spsk kinesisk soja
1 spsk citronsaft
3-4 spsk sukker
2 fed presset hvidløg

Til stegning:
2 spsk olie
2-3 dl vand
majsstivelse eller saucemel
1 1/2 dl piskefløde

Spiresalat:
100 g snittet icebergsalat
100 g bønnespirer
100 g solsikkespirer
100 g vindruer i skiver
50 g hakkede mandler

Dressing:
1 1/2 spsk olie
1/2 spsk citronsaft
1/2 spsk rødvinseddike



Læg kalkunbrystet i et fad, overhæld med marinaden, dæk med film og sæt det i køleskabet 2-3 timer.
Varm en stegegryde med olie godt op. Dup kalkunbrystet tørt, gnid det med salt og brun det på alle sider. Hæld marinade og vand ved og lad det småstege 1 time under låg.
Tag stegen op og skum fedtet af skyen. Jævn med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand, tilsæt piskefløde og smag til med salt og peber.


Serveres med hasselbackkartofler og spiresalat med druer.


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 20-04-03 12:58

hej foodlife...jeg har også nogle gange bare hældt en god sjat appelsinjuice ved (fra karton), det bliver også fint!

og Sus... hvis du vælger min er det altså ligemeget om du bruger rød- eller hvidvin! brug det du bedst kan lide.. eller vælg efter hvad I skal drikke til!

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 20-04-03 13:00

Altså... det skal jo på grillen!!!!!

mht kalkunbryst der IKKE skal på grillen, så er opskriften med de 40 fed hvidlkøg også god til kalkunbryst...prøvede jeg i sidste uge, da kalkun var på tilbud!

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 20-04-03 13:04

Sus... du kan evt lave tilbehørsspyd med grøntsager ... de kan nemlig også gøres parat i god tid, så det eneste du skal er at nippe kølig vin og styre slagets gang!

træspyd skal lægges i vand først..så antænder de ikke! Champignon, løg, tomat, rodfrugt osv er gode dertil.

Det er da også fandens at der er så langt til østjylland..overvejer at invitere mig selv!!!!


Kommentar
Fra : PowerRanger


Dato : 20-04-03 13:36

Må jeg foreslå en marinade med brun farin. Det smager rigtig guf!
Og eller er hvidløg jo en klassiker...

Kommentar
Fra : mango


Dato : 20-04-03 14:06

waauu i er bare herlige, jamen jamen hvad skal jeg dog vælge?? tænker lige lidt, bliver jo nødt til at bruge det jeg har, og christina sjovt nok er det liiige netop det, at jeg også har valgt at lave grillspyd, bare med den forskel at jeg lader hele herligheden stå i skåle så kan de sgu selv lave dem og tak for tippet med at lægge spydene i vand, det vidste jeg ikke!!
Nu får vi se hvem der skal have pointene, kommer jo an på hvilken opskrift jeg vælger at bruge.
Sus

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 20-04-03 17:48

Hej Sus
det var sgu da en god ide at de selv kan lAVE SPYDENE...SÅ SLIPPER MAN BÅDE FOR (ups) besværet og "add, jeg kan ikke lide champignon"!!!!


Kommentar
Fra : mango


Dato : 20-04-03 21:55

ja ideen var go nok, men kom til at tænke på hygienen, det er nok ikke så smart at man står og fedter med råt kød og derefter skal spise brød og sådan med fingrene. Der er jo også børn med, og de glemmer jo nok at vaske fingerene..ja tror dælme jeg laver dem selv...tager jo heller ikke så lang tid vel
Jeg vil gerne give alle point, men kan jo kun give en..desværre!

Godkendelse af svar
Fra : mango


Dato : 20-04-03 21:58

Tak for svaret Christina, du fik pointene fordi jeg også valgte at bruge din opskrift på kartoffelsalaten..har dælme altid kun lavet den gammeldags med ymer og løg...du ved den sædvanlige...ikke fordi den er nu osse go, lærte den da af min mor
                        

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 21-04-03 01:02

Sus... det er kun grøntsagerne, der skal på spyd... pippen grilles hel!!!!
og tak for pointsne (!!!) .. prøv osse bollerne!

Snakkes imorgen

Kommentar
Fra : mango


Dato : 21-04-03 10:26

morn Chris
Ja, i now..men nu er det sådan at jeg altså også har noget oksekød, dersom nogle har lyst til at putte det på også meeen jeg kunne sæføli lade nogle grøntsager være til rene grøntsagspinde, det tror jeg da jeg vil gøre. -og du er da velkommen hvis du gider komme helt her ned, glemte jeg da helt at skrive
Om ikke andet, så bliver vi altså nødt til at ses ikke?
Knus
Sus

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177419
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407871
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste