/ Forside/ Teknologi / Hardware / Pc'er / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Pc'er
#NavnPoint
Klaudi 48441
o.v.n. 40523
refi 29114
Fijala 19253
molokyle 16243
webnoob 14995
Brassovit.. 12463
peet49 11383
EXTERMINA.. 10755
10  severino 10622
Bærbar ødelagt efter slag??
Fra : kirhed
Vist : 3188 gange
300 point
Dato : 09-08-09 23:36

Hej

Min søn på 4 år har i arrigskab over et computerspil slået hårdt på min bærbare computer. Herefter blev den slukket. Da jeg ville starte den igen ville den ikke. "Jeg får meldingen "disklæsningsfejl - tryk ctrl alt del for at genstarte". Det har jeg selvfølgelig prøvet uden held. Der kommer mærkelige lyde - og det er velnok fra harddisken.
Kan man gøre noget som helst for at redde computeren?
Kan man evt. redde data?
Ved I om ens forsikring dækker sådan en sag??

Ja jeg har brug for nogle gode råd. Børneopdragelsesråd må jeg hellere stille andet steds
Hilsner Kirsten

 
 
Kommentar
Fra : webnoob


Dato : 09-08-09 23:46

Hvis du får en metalisk klikke lyd fra harddisken så er din harddisk ødelagt og det er ikke muligt og få gang i den igen.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 09-08-09 23:48

Citat
Kan man evt. redde data?
hvis det er harddisken som udsender mærkelige lyde, så er chancerne nok små, men prøv at tage disken ud og sæt den til en anden computer, ind i en stationær eller brug et kabel eller boks til ekstern harddisk
Citat
Ved I om ens forsikring dækker sådan en sag??
det håber jeg da ikke.
Hvis du eller dine børn ødelægger noget med vilje, så dækker forsikringen naturligvis ikke på ting i din egen husholdning, noget andet er hvis den umulige knægt har ødelagt noget hos en af vennerne, så dækker jeres ansvars forsikring sandsynligvis

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 09-08-09 23:51

En dreng på 4 år kan ikke uden slagvåben slå så hårdt på en bærbar at den går i stykker, hvis har han smidt den på gulvet, så lyder det mere sandsynlig

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 10-08-09 11:11

Citat
En dreng på 4 år kan ikke uden slagvåben slå så hårdt på en bærbar at den går i stykker


Når der bliver slået mens harddisken kører kan en 4-årig sagtens smadre den.

Kommentar
Fra : mjbest


Dato : 10-08-09 11:11

Hej Kirsten,

Jeg har tegnet en såkaldt "hovsa-forsikring" på vores elektronik produkter, det kostede ikke ret meget mere. Så er vi dækket ind hvis vores 3-årige får lyst til at hælde et halvt glas mælk i den bærbare.. Du har muligvis noget lignende - jeg mener det ligger under vores indboforsikring.

Harddisken er med stor sandsynlighed ubrugelig. Selv det mindste stød kan ødelægge en harddisk hvis du er uheldig. Den kan jo have været halvdårlig i forvejen.
Data kan næsten altid genskabes, det er kun er spørgsmål om hvor meget du vil ofre på det. www.ibas.dk er den sikreste og dyreste løsning, men anbefales hvis du f.eks. har et firma der er afhængige af de data. Prisen for en reparation over 6 dage ligger som regel på ca. 7000,-

Hvis der er tale om familiebilleder eller lign, og de 7000,- er i overkanten, så kender du måske nogle computernørder der kan forsøge sig med software til genskabelse af data. Jeg bruger selv programmet "GetDataBack for NTFS".

Du kan også vælge at smide den defekte harddisk ud og glemme alt om dine data. Så skal du blot købe en ny harddisk af samme type, montere den og installere Windows igen (fra recovery DVD hvis muligt). Disken kan sandsynligvis købes for under 500,-

Jeg håber det hjælper dig lidt på vej! :)

Mvh. Morten

Kommentar
Fra : dos-man


Dato : 10-08-09 12:23

det kan ikke siges bedre end mjbest har gjort

Kommentar
Fra : refi


Dato : 10-08-09 13:56

Citat
Jeg har tegnet en såkaldt "hovsa-forsikring" på vores elektronik produkter, det kostede ikke ret meget mere.


Det kunne da være interessant at få at vide HVOR du har har tegnet den og evt. betingelserne....

Det burde da være enhver danskers drøm at eje en sådan gennem livet der uden de store udgifter dækker alt det man ødelægger "med vilje"

Jeg har da 4 komputere jeg gerne "vil af med" til en god pris

For ikke at tale om lidt andet "udstyr" der trænger til "udskiftning"

Kommentar
Fra : mjbest


Dato : 10-08-09 14:23

refi.. jeg vil ikke reklamere for et bestemt forsikringsselskab, men du kan tegne denne type tillægsforsikring hos bl.a. Topdanmark og If.

Der er selvfølgelig en række betingelser! Bl.a. dækkes skader forårsaget af grov uagsomhed eller forsæt ikke.. så den med de 4 computere skal du nok bruge lidt tid på at formulere.

- Nu har vi heldigvis ikke haft behov for at benytte forsikringen endnu, så jeg skal ikke kunne sige hvor strikse de er omkring skaderne.

Mvh. Morten


P.s. M.h.t. dit "udstyr" der trænger til "udskiftning" skal du være opmærksom på at der kun er tale om en elektronik-forsikring.. bare så du er advaret før du vælger at smække bildøren på "udstyret".

Kommentar
Fra : vvdriver


Dato : 10-08-09 14:28

Til mjbest
Normalt plejer REKLAMER at blive afvist her på kandu.
Men ligger du en link til omtalte forsikringsselskab som dækker #hovsa uheld#, vil jeg gerne se hvem der skriver.
INGEN REKLAMER HER PÅ KANDU ???
vvdriver

Kommentar
Fra : refi


Dato : 10-08-09 14:33

Citat
Bl.a. dækkes skader forårsaget af grov uagsomhed eller forsæt ikke..


Hvad dækker den så

Hvis "sønnike" smider et glas mælk i komputeren ER det jo grov uagtsomhed - hvad laver en 3-årig ved en komputer med et glas mælk

FORTSÆT er der jo INGEN der indrømmer - så hvem står med bevisbyrden....

Jeg er bange for der er MANGE FLERE restriktioner end du umiddelbart tror....

Så lad os da lige få et link til forsikringsbetingelserne.....

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 10-08-09 15:02

Hmm, der findes jo de forsikringer man tegner sammen med indkøbt elektronik og som giver op til 5 års dækning.
Godt nok scorer de kassen på de forsikringer, men jeg har da i et enkelt tilfælde fået repareret en dyr radio (slid) og heldigt nok en måned før forsikringen udløb.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 10-08-09 16:27

Citat
man tegner sammen med indkøbt elektronik


De er jo ikke specielt billige

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 10-08-09 20:10

Altså hvis det er harddisken der er stået af, er det jo muligt at sætte en ny i, og pcen skal så installeres helt forfra. Men det er meget usikkert om det der er på den gamle harddisk kan reddes. Det kan netop gøres som o.v.n tildigere siger. Men måske er den bærbare reddet på den måde.


Kommentar
Fra : severino


Dato : 10-08-09 20:11

Når man tegner en sådan forsikring, er det vigtigt at man vurdere om den er det værd. Det er kun hvis anskaffelsesværdien er af en sådan størrelse, at det kan betale sig.
Elektronik i dag, bliver billigere og billigere, så det bedre kan betale sig, blot at smide ud og købe nyt. Men igen, det er en vurdering med prisen som faktor.

En harddisk er nem at skade, når den er i drift. Med de omdrejninger den køre med, og et lille slag, som går vinkelret på skiven, vil nemt kunne give en ridse på skiverne 360 grader rundt.
Læsehovederne i en harddisk, svæver kun nogle få mikrometer over skiverne, og har normalt ikke direkte berøring med skiverne, som de gamle floppydiske. Det ville også være ødelæggende for harddisken, hvis den havde fysisk kontakt med skiverne, når de har en omdrejningshastighed på mellem 5 og 8000 omdrejninger i minuttet.
Normalt er læsehovederne placeret helt inde nær centret af skiverne, når den ikke læser eller skriver. Det er desværre også her inde at hele harddisken har sit bibliotek, med registreringer af hvad der er på skiven.
En skade herinde, vil gøre disken ulæsbar for systemet, men kan dog med en speciel softvare, gennemsøge disken for filer, og derfor kan der ofte redes en del ud, ved skaden.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 10-08-09 20:26

Citat
De er jo ikke specielt billige


Næh, det sjoveste er at en sælger i Fona f.eks får provision fra selskabet direkte ind på sin konto hvergang han han sælger en forsikring.
PT har jeg oså kun tegnet en på mit TV, det andet bliver alligevel skiftet inden forsikringens udløb.

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 10-08-09 20:28

Enig med severino mht at redde data, men det er ikke uden omkostninger, for det er ikke sikkert man selv kan gøre det. Så er det man må til specialisterne og betale dem for det, men om man er villig til at ofre det er en smag sag alt afhængig af hvad der skal reddes.

Men selvfølgelig er der vel taget backup af harddisken

Kommentar
Fra : severino


Dato : 10-08-09 20:36

Rigtige PC nørder, tager IKKE backup, de vil heller have angstens sved på panden!

Kommentar
Fra : kirhed


Dato : 10-08-09 22:12

hi hi, så må jeg være en rigtig pc-nørd med angstens sved på panden, for jeg lever livet farligt uden backup.
Tusind tak for alle jeres svar. Jeg ser dem først nu, da jeg ikke er adviseret via mail - mærkeligt.
Jeg har fået noget support i dag, og ingen tvivl om, at harddisken er i stykker. Jeg har sendt den afsted til en som tager data ud rimeligt billigt.
Godt nok at vide, at man kan ødelægge harddisken også ved mindre slag. Måske er min søn ikke en uhelbredelig vandal alligevel.

Et sidste spørgsmål: når jeg nu skal købe en ny hardisk, skal det så være samme model som computeren er født med? Jeg forestillede mig at få en lidt hurtigere og større når jeg nu er i gang. Det er da i øvrigt forbavsende billigt at købe sådan en

Mange hilsner Kirsten

Kommentar
Fra : kirhed


Dato : 10-08-09 22:14

Nåå, adviseringen var røget i spammailen. Det plejer det ikke at gøre...

Accepteret svar
Fra : severino

Modtaget 300 point
Dato : 10-08-09 22:42

De små harddiske der sidder i den bærebare, er noget dyrere end de sædvanlige til den stationære.

Du vil sikkert kunne indsætte er med større kapasitet, du skal blot sikre dig, at din PC's bios kan finde den og håndtere den. Mærket er ikke afgørende. Der imod vil en med højere omdrejningstal, nok være en fordel, som giver hurtigere tilgang til data. Dog kan det give lidt forsinkelse hvis det er en ældre maskine.
Alle PCI diske er af 8 bit typen, hvor din maskine måske køre 32 eller 64 bit.

Har din slavfaste søn erhvervet et PC kørekort?

Kommentar
Fra : kirhed


Dato : 10-08-09 22:51

Tak Severino, jeg vil være opmærksom når jeg køber ind.
Ja man synes jo det er så fint, at ungerne uden problemer håndterer computere. Men måske et pc-kørekort ville være på sin plads

Jeg lukker tråden nu.
Tak for hjælpen alle sammen



Godkendelse af svar
Fra : kirhed


Dato : 10-08-09 22:56

Tak for svaret severino.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste