/ Forside/ Interesser / Fritid / Foto / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
venstre side - postiv side?
Fra : jobestar
Vist : 674 gange
100 point
Dato : 06-07-09 05:18


Hej Kandu,

Enten har jeg bildt mig selv det ind over årene, eller også har jeg hørt en anden sige det for lang tid siden.

Kan det passe at mennesket(vesten) instinktivt læser noget positivt i venstre side af et billede? (film, foto, maleri etc.)

Og at helten, det gode, derfor ofte vil figurere i venstre side af billedet, da afsender forsøger at drage nytte af vores foranlagte positive reaktion på venstre side.

Så er bare nysgerrig om det har noget på sig?

jeg tænker en forklaring kunne være at vi i vesten læser fra venstre, og dermed har indarbejdet en tryghed, vane, omkring venstre side. det ville vel ikke tage så langt tid at undersøge, bare sammenligne propaganda fra vesten og østen tænker jeg.



 
 
Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 100 point
Dato : 06-07-09 09:06

Citat
Kan det passe at mennesket(vesten) instinktivt læser noget positivt i venstre side af et billede? (film, foto, maleri etc.)


Ikke instinktivt positive ting, men "hovedmotivet", og når det er billeder det drejer sig om, opererer man med nogen begreber for billedets opbygning (komposition), og hvor meget et motiv i et billede fanger ens øje, det afhænger af hvor motivet er placeret i billedfladen.

De fleste "læser" et billede fra venstre side, og derfor anses det for korrekt/hensigtsmæssigt, såfremt motivet er anbragt sådan, at beskuerens blik ledes den vej ind til hovedmotivet.


Derudover deles billeder op sådan at man får nogen punkter, der fagligt kaldes "det gyldne snit".


http://da.wikipedia.org/wiki/Billedkomposition

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 06-07-09 09:11

Jeg syntes det er en spændende teori, jeg kender den ikke, men vil gerne følge med i, om du får nogle spændende svar

En ting ved jeg dog, som relaterer lidt til spørgsmålet. Hvis man komponerer et billede, så er venstre side den bærende. Dvs. den side, der kan rumme de tungeste elementer, uden at billedet vælter eller ser forkert ud. (Selvfølgelig ingen regler uden undtagelser)

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 06-07-09 09:12

Allerede de gamle malere vidste at skal et billede "tænde" skal der anbringes noget ekstra fremhævet 1/3 inde på lærredet fra venstre

Det har forsåvidt ikke noget med propaganda at gøre. I grunden handler det om naturlig arbejdsbevægelse når der skrives, og der er højre hånd/arm bedst og giver naturligvis en bevægelse fra venstre mod højre.
Ingen kejsere, blodtørstige befolkninger eller diktatorer eller forskere har prøvet at ændre dette.

Der er vist et enkelt sprog der læses fra højre mod venstre, og japanerne bruger så fra toppen og ned mange steder endnu.

Bøger, artikler og andet var langt ind i det 20. århundrede forsynet med store elegante, flerfarvede forbogstaver helt ude til venstre, som regel i starten af teksten, men det kunne også forekomme flere gange ned ad en side, og alle skribenter, journalister og forfattere har brugt de første ord til at fange læseren.

Selve de meget store forbogstaver der skal se pænt ud og tænde læseren er desværre næsten forsvundet i takt med computerens udbredelse. Det er stadig muligt med et par klik at lave et stort begyndelsesbogstav i en anden font, måske endda at sætte en .gif ind.
Vi bruger også på computeren punkttegn, som heller ikke var meget brugt førhen.

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 06-07-09 10:11

Citat
Jeg syntes det er en spændende teori, jeg kender den ikke, men vil gerne følge med i, om du får nogle spændende svar


Det er ikke bare teori Helle.
Da jeg for mange år siden var ansat i Kviklys slagter afd. i Køge lærte vi at når køledisken skulle fyldes op skulle vi altid lægge den side af kødet der så bedst ud , til venstre.

Jeg har flere gange prøvet , for sjov , at se på et stykke kød der lå sådan.
Prøv næste gang du står i slagteren og sæt hånden over højre øje og kig på kødet , vent et øjeblik og så sæt hånden for venstre øje.
Du bliver forbavset over at se den forskel.

Slagteren sagde altid : Venstre øje ser det bedste kød.
Og jeg må gi' ham ret.
Det er stof til eftertanke.

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 06-07-09 10:48

Hej pia det skal altså afprøves ......

Nu har jeg lige gået rundt i huset og set på nogle af mine malerier, med hånden for skiftevis venstre og højre øje - du har ret, de er virkelig bedre set med kun venstre øje - farverne bliver meget klarere. Det må jeg huske at sige til mine gallerigæster

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 06-07-09 10:59

Jeg kører også bedst i venstre side når jeg er bag rattet, medfødt øjenfejl


Slap af, jeg gør det kun på mine ferier i venstrekørende lande

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 06-07-09 10:59

Citat
du har ret, de er virkelig bedre set med kun venstre øje


Ja det lyder helt sindsygt , men det er altså rigtigt

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 06-07-09 11:01

Citat
jeg gør det kun på mine ferier i venstrekørende lande




Det var godt .....du skræmte mig liiiige et øjeblik LuffeA

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 06-07-09 11:17

Men når jeg lavede klubblad, satte jeg det spændende stof på ulige sider (til højre) og flest reklamer i venstre side (lige sider).
Men det var ud for idéen om at standse læseren ved det interessante og så fulgte læsningen af annoncerne med.


Kommentar
Fra : dova


Dato : 06-07-09 11:43

Citat
Venstre øje ser det bedste kød.
Og jeg må gi' ham ret.
Det er stof til eftertanke


Næ, det er det ikke, bortset fra at det er en fejlagtig opfattelse.

Vi har et synsfelt hvor begge øjnene (binokulært synsfelt) hver især opfatter ting, og informationerne sammenkøres så inde i hjernen, sådan at det vi ser med begge øjne bliver til et og samme motiv.

Og det ændrer sig ikke fordi man tilfældigvis holder sig for det ene øje...det man ser med det ene øje (monokulært synsfelt) er nøjagtigt det samme, pånær at synsfeltet bliver en smule indsnævret i den side hvor man holder sig for øjet, fordi begge øjne (hhv yderst i højre og venstre side) ,dækker et lidt større synsfelt end et alene.

Men de fleste opfanger et motiv fra venstre mod højre....og det ændrer sig ikke selv om man holder for venstre øje...for det gør man altså også ved brug kun af højre øje

Den eneste grund til, at ting ser anderledes ud hvis man lige har holdt sig for det ene øje, det er fordi øjet har en kort omstillingstid fra at kigge ud i mørke grundet en hånd der holdes for så tæt på, og så til at kigge på noget længere væk og i lysere omgivelser.

Godkendelse af svar
Fra : jobestar


Dato : 06-07-09 15:22

Tak for svaret dova.

og tak for alle inputs. Det er et sjov emne.

jeg vil tro, at hvis man kunne lave en undersøgelse af f.eks. superheltetegneseriers forsider, hvor helten står ansigt til ansigt med skurken. I en slags "vs" i profil. Så vil helten 99% af tilfældende stå i venstre side.




Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 06-07-09 15:41

Citat
Så vil helten 99% af tilfældende stå i venstre side.

Ja for han er jo på vej ind i bladet.............................og ikke væk fra det.



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407938
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste