Sådanne tjenester vil efterhånden blive nedlagt hos mobilselskaberne, da de går over til det mobile bredbånd.
Før i tiden havde man et specielt seriel-kabel, mellem PC og mobiltelefonen, hvor man så kaldte serveren op fra telefonen og fik forbindelsen til nettet, som så kunne surfes på, med den tilsluttede PC.
Hastigheden var ringe, og det kostede en bondegård med malkekøer og malkeskammel, at bruge en sådan forbindelse. Mobilnettet var ikke gearet til hurtig dataoverførsel, og det krævede da også et tillæg til mobilaftalen.
I dag hvor mobilnettet er moderniseret, er man gået over til særlige dataløsninger i form af mobilt bredbånd, hvor man tilslutte en lille mobilenhed med modem, til USB porten.
Når der er strøm på den, opretter den selv forbindelsen til en internetserver. Med det SIM-kort kan man ikke bruge den som normal mobiltelefon. Kortets nummer bestemmer hvad der skal ske på centralen. Når kortet registreres, vil det automatisk blive re-directet til internetserveren. Selv om SIM-kortet har fået tildelt et mobil nummer, kan det heller ikke kaldes op. Dog tillader det, at der kan sendes og modtages SMS, og det er da også her at mobilnumret får sin betydning. Sådan er det med den som jeg har hos TDC. Men den som jeg har hos "3", er jeg ikke helt sikker, da jeg bruger den i forbindelse med en trådløs mobil router; et såkaldt mobilt netværk.
Problemet med G3-nettet er, at dækningen er dårligere og langt mere følsom over for "skygger" og giver derfor hurtigere udfald. Her er TDC dog bedst dækket ind, og har det bedste signal.
Problemet med G3 nettet er, at det kræver en langt større mastetæthed end 900/1800 nettet.