/ Forside/ Interesser / Fritid / Musik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
Hjælp til elguitarforstærker
Fra : Sillepigen
Vist : 761 gange
100 point
Dato : 29-05-09 11:44

Kære alle!
Jeg har en ambition om at lære at spille elguitar og relativt hurtigt bidrage med det i mit band. Jeg er nu ude at kigge efter en elguitar inkl. kabler og forstærker, men har brug for lidt hjælp her. Jeg skal bruge den til at øve derhjemme samt at spille i bandet. På længere sigt live, men i øjeblikket er det vigtigste, at kunne spille sammen med andre instrumenter (Klaver, bas, trommer, akkustisk guitar og sang).

De to forstærkere hedder Roland MicroCube og Peavey Rage 158.

Søde mennesker, er der nogen af jer, der kan sige noget om disse forstrækere, og om de lever op til mine behov?
God weekend!

 
 
Kommentar
Fra : EA_HS


Dato : 29-05-09 13:19

De forstærkere du har I “kikkerten” er til hjemmebrug, (øve) ca. 10 – 15 W
dem kan du ikke bruge til live musik, i større lokaler,

ang. Guitar,.. hvilken musik vil du spille, ?
hvor mange penge vil du ofre på sagen, ?

et alternativ til forstærkeren,.. er et computerprogram, med indb. ”øve- musikere”,
trommer, bas, rytme. kor, mm. samtidig kan du optage det indspillede,

jeg ville foretrække en god brugt guitar,.. der er tusindvis til salg,
spørg samtidig dem du vil spille sammen med… tingene skal jo passe sammen


Kommentar
Fra : 3773


Dato : 29-05-09 13:20

De er jo noget klejne begge to. Antagelig skal du regne med at Peavy'en er lidt mere "beskidt" en Cube (der plejer at være næsten bevidstløs kedelig og ren.

Bryder mig ikke om små transistorbaserede Amp's og slet ikke så små. De skal mikes op hvis de skal bruges til andet end øvning hjemme, og sætter derfor krav til jeres PA + mon. om at dette kan klare noget sådant. Og kan det det, skulle du da hellere kigge på en VOX Tonelab da du kan lave noget nær alt med den i fremragende kvalitet. Det koster et par gram mere, men er klart bedre.

Det bedste er at tage en guitarist med ned til f. eks. Eskildsen og så lytte på hvad de har. I skal også have noget der passer til jeres musikstil. Er det rock/blues er noget rørbaseret klart at foretrække. Eksempelvis har blandt andet meget prisfornuftige Behringer nogle rør-combo'er der ser helt fede ud.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 29-05-09 13:23

Rod lidt rundt på www.eskildsen.dk

Pakkeløsningerne i den lidt dyrere end er ikke helt uefne, men i er nødt til at lytte lidt til dem. Ikke to guitarister har samme smag.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 29-05-09 13:31

Kan se du er hjemhørende i Århus. Smut ind på Viborgvej og snak med Jens i Eskildsen. De har et fedt prøverum med bunker af grej. Jens ved gyseligt meget om specielt entusiastguitarer, men mon ikke han kan sniffe de fede tilbud frem til dig.

Kommentar
Fra : Sillepigen


Dato : 29-05-09 13:45

Tak for jeres svar, selv om det ikke lige var det, jeg ville høre ;)

Som en start skal vi spille i et ca. 30 kvm. stort øvelokale. Ikke live i store lokaler. Hvor mange watt skal jeg så gå efter?
Jeg lever af en SU og har ikke den største succes med at finde et job i øjeblikket, så budgettet for guitar og forstærker ligger på max 2000. Jeg ved godt, jeg er en fedterøv.
Vi spiller mest rock-numre.

Accepteret svar
Fra : myg

Modtaget 100 point
Dato : 29-05-09 14:11

Køb en brugt hybridforstærker.
F.eks. har Eskildsen (hej 3773 ) Randall som er gode til den lidt hårdere lyd, men ellers kan det være lidt lige meget til dit brug, da du alligevel skifter den ud efter en tid, når i bliver bedre
Spiller I ikke meget højt er en 30 - 50 w forstærker fin til at starte på.
En hybrid forstærker er en forstærker, der har rør i indgangstrinet og transistorer i udgangstrinet. Det giver en tilnærmet rørforstærkerlyd (god varm lyd til rock) og har så samtidig transistorforstærkerens robusthed.

Hvis (når) du får brug for at variere lyden på guitaren, så er Vox Tonelab LE (som både 3773 og jeg er glade indehavere af) et udmærket valg.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 29-05-09 14:29

Lige over til dig myg!

Lidt luren på www.dba.dk kan også give noget. Ellers må du gøre som vi andre gjorde i tidernes morgen! Låne dig frem!?!?!? Oftest har musikere et sandt arsenal af skrammel, hvor de som oftest ikke nænner at skille sig afmed noget af det. Men "man" plejer at være søde til at låne til hverandre indenfor det erhverv. Havde jeg kendt dig, kunne du skam godt have lånt enten en amp, eller en multieffektprocessor (a' la Vox'en).

Ellers skal du lure i genbrugsforretninger eller på lossepladsens genbrugsafdeling. Fandt selv en bette Combo, der lige fik en ny transistor til en hund. Så duede den. Har også fået to JBL Urei slaver, der bare var røget i containeren hvis ikke jeg tog dem. Min short-scale bas var også en jeg fik, fordi man ikke gad flytte på den mere.

Kommentar
Fra : Sillepigen


Dato : 29-05-09 15:04

Jeg takker for jeres råd. Umiddelbart er der ikke meget at finde til billige penge i mit område i den størrelse. Må jeg have lov at stille et dumt spørgsmål?
Vi antager lige et øjeblik, at jeg køber en af de to førstnævnte med 10-15 W og tager den med til øvning med bandet. Kan den bare ikke spille så højt, at jeg kan høres blandt de andre larmehoveder, eller risikerer jeg at ødelægge den?

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 29-05-09 15:39

De små transistorbaserede tingester risikerer man at afbrænde, idet effekttransitoren oftest er en enkelt eller to ikke særligt store. Da sådan noget ikke må være alt for dyrt (jvf den ret lave udsalgspris) er der ikke ofret noget særligt køling på transistoren. Derfor dør sådan noget hvis det får for meget klø. Endvidere vil det overstyre på en ret uklædelig måde hvis du spiller højere end den formåen det nu har.
http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=60481093 her er der lidt mere knald på. Ellers prøv lige at scanne gul&gratis og den slags. Eller prøv lige at smile lidt til Jens og se om han skulle have noget med en skramme, til en god pris. Men du er henvist til kineservarer med det budget. Men derfor kan der da sommetider findes noget tåleligt til billige penge.

Har i et sanganlæg med der ikke er mast i bund, kan du jo mike op og rende gennem dette. Så kan du godt nøjes med noget med lidt effekt. Så engang et jazz-band hvor guitaristen kørte gennem en 3W pig-nose (gammel øve forstærker) som så røg i PA'et.


Kommentar
Fra : 3773


Dato : 29-05-09 15:46

http://guitar.eskildsen.dk/shoppingsystem/vare.asp?varenr=43980 sådan noget her bruger Billy Cross når han spiller med Everybodys Talking! (godt nok nummeret større). Men det lyder altså af en milliard. Så duer sanganlægget og har fornøden kapacitet er det en mulighed. Da Rockman'en kom for efterhånden mange år siden anvende jeg sådan en on stage direkte i PA'et. Havde dog et send retur, der gik i personligt medhør for at kunne genere feed-back.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 03-06-09 11:20

http://www.guloggratis.dk/fritid/musikinstrumenter/tilbehor/guitarforstaerker/annonce/5427990 bare et eksempel. Og samme sted kan du uden tvivl finde en hæderlig spade.

Kommentar
Fra : allansanden


Dato : 25-06-09 13:30

Du sku tage at købe brugt vil jeg også sige Hvis du kan presse prisen virker denne her i aarhus ikke dum http://www.guloggratis.dk/fritid/musikinstrumenter/tilbehor/guitarforstaerker/annonce/5094473 Han har haft den i længe så han er sikkert til at presse hvis den ikke er solgt.

Synes det virker som om folk i aarhus vil have mange penge for deres grej. Hov! Her er der et par lidt billigere alternativer: Cube 60 http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=60924579 -Cube 60 Den har stik til ekstra højtalere og kræfter nok til at spille HØJT med et ekstra kabinet Den kan også spille højt nok alene til jeres øvelokale og mindre jobs.
Behringe Ultraroc GX110
http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=60242031 - Denne kan han ikke få mere end 750,- for.

Rocknroll !!!

Kommentar
Fra : allansanden


Dato : 25-06-09 13:32

Du skal ikke spekulere i ekstra effekter som POD og lignende før end du er kommet godt i gang med at spille Det forvirrer blot mere end det gavner

Kommentar
Fra : allansanden


Dato : 25-06-09 13:42

Her er en virkelig råt udseende pigespade http://www.guloggratis.dk/fritid/musikinstrumenter/strengeinstrumenter/el-guitar/annonce/5342884 Fordelen ved denne er også at den ikke har vibratosystem, hvilket du også skal holde dig langt væk fra de første år. Hvis du aligevel køber en med et vibratosystem vil det faktisk være en fordel hvis du får en til at låse det fast med en klods. Så går den ikke så let ud af stemning.

Køb ikke de billige samlesæt m guitar og forstærker De er så dårlige at det kan blive tungen på vægtskålen om du kører træt i at spille.

Du må gerne acceptere mine svar hvis de kan bruges da jeg ny her og ingen point har. Jeg ved godt nok ikke hvad de skal bruges til

Kommentar
Fra : allansanden


Dato : 25-06-09 13:57

Hvis det skal være nyt: http://www.danguitar.dk/product.asp?product=13478 Denne har heller ikke vibrato Problemet er at Disse noname guitarer kan være alt fra iorden til ubrugelige, og der er ikke mulighed for at prøve først hos danguitars tror jeg. De ligger i grenå hvis du vil hente selv og spare fragt Husk at tage en erfaren guitarspiller med når du skal se på nogen. Prisen er 999,- og det siger lidt om at folk ofte vil ha latterlig meget for deres brugte grej. Der er dog undtagelser så man kan gøre et fund

Godkendelse af svar
Fra : Sillepigen


Dato : 25-06-09 14:33

Tak for svaret myg. Også tak til jer andre. Jeg valgte at købe en af de første, jeg nævnte i tråden og den er udmærket til vores øvetimer indtil videre

God sommer!

Kommentar
Fra : PuCo


Dato : 03-11-09 14:15

Hvis 6-800 er dit budget, så ville jeg se på en Kustom Tube 12a:
http://www.instrumentbase.dk/musikinstrumenter/vis/kustomtube12a

De to andre er der ikke meget ved, efter min mening...

Roland MicroCube:
http://www.instrumentbase.dk/musikinstrumenter/vis/rolandmicrocube

Peavey Rage 158:
http://www.instrumentbase.dk/musikinstrumenter/vis/peaveyrage158

Begge har ikke meget at byde på, hvis du skal bruge det til meget andet end at øve selv.

Vox Tonelab LE:
http://www.instrumentbase.dk/musikinstrumenter/vis/voxtonelable

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177435
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408009
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste