/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Lagkage tips søges
Fra : tararam
Vist : 18633 gange
40 point
Dato : 22-01-09 19:40

Skal lave lagkage for første gang selv (plejer at bestille dem)
Er det bedst at lave den 1 time før den skal spises, eller dagen før ? Hvis dagen før, bliver den så ikke "smattet" (det er måske det gode ved det)
Hvis laves dagen før, pisker man så flødeskum og lægger på lidt før den skal spises, eller lægges flødeskummet også på dagen før.
Da det er til min søn (9år) - der jo i den alder er til sjove ting, tænker jeg på at lave en med blå flødeskum. Med noget blå frugtfarve til bagværk. Han har tidligere fået en grøn fodboldlagkage, så hvorfor ikke blå dennegang. Kan man det?
En side på nette med tips og trick ang. fødselsdagslagkager/ideer kunne jeg også bruge.

 
 
Kommentar
Fra : frieda


Dato : 22-01-09 19:48

Den lægges sammen med cremen etc et par timer før, mens flødeskummet skal på lige før serveringen.

Lyder skægt med blåt

Accepteret svar
Fra : HelleBirgitte

Modtaget 50 point
Dato : 22-01-09 19:54

Hej - hvor lyder det hyggeligt
Jeg syntes,
de fleste lagkager bliver bedst, hvis de laves færdige dagen før, ja også flødeskum på dagen før. ..og jo så er de mere smattede

Min absolut favorit lagkage lige nu er Flødebollelagkage (børnene i familien elsker den også) - den laves samme dag hvor den skal serveres

3 alm lagkage bunde
300-400 gr næsten optøede hindbær
½ l piskefløde
2 spk flormelis
1 Bakke flødeboller (12 stk)
Chokokrymmel


Fremgangsmåde:

Hindbær moses med en gaffel og flormelis blandes i, piskefløden piskes til den er meget stiv, hindbærene vendes i så det bliver til en lyserød creme. På nederste bund kommes først 6 af flødebollerne ( skær altid bundene af flødebollerne før de mases ud), Derefter halvdelen af hindbærcremen ovenpå flødebollerne, det samme gøres på bund 2. Hvorefter man til slut selvfølgelig ligger sidste bund.
Pynt med resten af hindbærcremen hele vejen rundt om lagkagen og ovenpå, drys til sidst med choko krymmel.

http://www.anjasopskrifter.dk/showRecipe.asp?recipeID=2139




Faldt fornyligt over disse sider - det er virkelig avancerede kager - mindre kan bestemt godt gøre det... men flotte billeder/inspiration
http://www.min-kage.blogspot.com/
http://helt-i-kage.blogspot.com/
http://himmelske-kager.blogspot.com/

Tillykke med sønnen

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 22-01-09 20:39

Jeg køber 3 tærtebunde til lagkage, og jeg lægger den sammen dagen før.

Så laver jeg creme (kold) med 4 dl. mælk. Cremepulver købes hos alle købmænd. Når cremen er tyk piskes ½ liter flødeskum og når flødeskummet er tykt så vendes det i cremen.

Nu tages 2 af bundene og de smøres med hindbærmarmelade. Så lægges de sammen med cremen til en lagkage. Den dækkes til og stilles i køleskab.

Næste dag tager du cacao, flormelis og vand og rører det sammen til glasur. Det smøres på lagkagen og glattes med en varm kniv. Du kan varme kniven under den varme hane. Du kan komme M&M på glasuren. evt. forme et årstal med pastillerne.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 22-01-09 20:54

Mine børns favoritlagkage var Andersines Engleguf

Citat
Denne lagkage er rigtig god, særligt når den har fået lov at trække et godt stykke tid i køleskabet. Mor lavede kun enkelt portion af fyldet til barnedåben, men næste gang laver hun nok dobbelt.

2½ dl piskefløde
1 dl syltetøj eller friske bær skåret i små stykker
100 g makroner eller marengs (knuses i en frysepose)
50 g chokolade (hakkes i små stykker)
1 pakke lagkagebunde

Pisk piskefløden stiv og rør forsigtigt syltetøj/friske bær, makron-/marengskrummer og chokoladestykker heri.

Læg kagen sammen med bund, guf, bund, guf, bund og på toppen glasur. Eventuelt jordbærglasur.


http://www.123hjemmeside.dk/valdemarsixten/1801296

Når jeg lavede den brugte jeg nogle gange frosne (optøede)hinbær i stedet for syltetøj.

Chokolade og makroner kan hakkes/knuses dagen i forvejen. Chokoladen lægges i køleskab.

Så på selve dagen skal du kun piske flødeskum og blande "guffet" deri, lægge det sammen med lagkagebunde.

Du kan jo så komme blå glasur øverst på lagkagen.

Kommentar
Fra : Sandvad261


Dato : 22-01-09 23:13

Som gammel Bagersvend
Må jeg lige skrive et par ord,En lagkage skal lægges sammen måske ikke dagen før, men i hver fald flere timer før den skal bruges, ellers vil den føles meget tør, hvad du kommer ind i lagkagen, det er helt op til dig...
Pyntningen af lagkagen, er altid spændende, men du skal være meget varsom med at komme noget farvestads i fløden, for så kan du komme ud for, at du kan få problemer med at få den stif, så du måske skal næsten hen og piske den til smør.
Hvis du vælger at komme glasur oven på,
Så bland Flormelis og Vand sammen i en skål, en skål som vel og mærke som kan tåle at blive varmet let op, for ved at du varmer glasuren let op ( LET OP ) så stivner den hurtigere på lagkagen, og dermed undgår du at glasuren løber i nogle kedelige sørgerende.
Hvis du skal bruge glasur til at Skrive med, det laves på følgende måde.
Kom 1/2 æggevide i en kop, og sigt noget flormelis, som du så lidt efter lidt, kommer op i din æggevide, hvis du så har lidt føling med den slags, hvornår der er nok flormelis i, så skal du nu røre kraftigt i din glasur, så den næsten virker cremet, så er den færdig.
Nu skal du så ha' lavet et Kornet ( Kræmmehus ) det gør du ved, at skære et stykke bagepapir ud i en trekant, og drej det derefter rundt om din hånd, træk nu op i den snip du nu har fat i, og bøj den ind i kræmmehuset, hvis du har gjort det her rigtigt, så skal spidsen nu være sådan, at du næsten kan stikke dig på den, kom nu din glasur ind i kræmmehuset, og luk det nu sammen, så klipper du nu spidsen af, klip nu ikke for meget af, der skal, når du nu trykker på kræmmehuset, komme en tynd glasurstribe ud, hvis den sprutter ud, og dermed knækker, så skal du røre i den noget mere.
Pyntningen med fløde, her skal du begynde med, at du eks. med en kniv, presser noget flødeskum fast på siden af lagkagen, når du gør det, så opnår du nemlig, at når du om lidt, skal til at sprøjte noget flødeskum på siden af lagkagen, så bliver den siddende, den falder ikke af, fordi du lige lagde bunden med din kniv.
Hvis du pynter lagkagen dagen før, så bliver flødeskummet meget let kedeligt at se på, og den har også tendens til at blive tynd, pynt den, når du har tid til det lige inden den skal serveres, Da' jeg havde med det at gøre, brugte vi noget der hed ERMOL, det gør det, at det får fløden til at stå længere, og se flot og spændende ud, og så som sidegevinst, så kunne det også spare noget på den dyre fløde.
Det jeg her har beskrevet, kræver noget øvelse, og øvelse giver mester, og når du så bare kan det der, så vil du syntes at det er vildt spændende at lade din fantasi løbe løbsk på dine kager frem over, og når du så kommer til bageren, så vil du kunne se hvor han har svigtet.

Klem du bare på, det er en meget spændende verden, der ligger lige foran dig.

Hej og god vind



Kommentar
Fra : granner01


Dato : 23-01-09 00:46

Skønt at høre fra en bagersvend.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 23-01-09 03:09

Flødeskum tager også lynhurtigt smag af omgivelserne, men det lægger ungerne sgu ikke mærke til når der er fart på.

Er lagkagen kun til de voksne kan man dryppe lidt sherry eller portvin på den nederste bund eller på eventuelle maregns, men kun dryppe, ellers plasker det lynhurtigt ud.

Kommentar
Fra : vvdriver


Dato : 23-01-09 09:46


Stop det lagkagesnak
har allerede taget 2 kilo på bare ved at læse alle de lækre opskrifter
Tararam: Lav dem alle,dem de ikke spiser,må du gerne sende til mig (elsker lagkager)
Den lækresultne
vvdriver

Kommentar
Fra : FrejaFlop


Dato : 23-01-09 12:22

Jeg vil også gerne lige give mit besyv med. Jeg ville lage lagkagen aftenen før og så ville jeg vente med pynteflødeskum til et par timer før servering da jeg ellers synes at den synlige flødeskum kommer til at virke "gammel".

Hvis man laver lagkagen samme dag - kan man også tænke på at dryppe lidt bær-saft eller lign. på "bagsiden" af lagkagebundene. Bagsiden suger bedst. Derved får man lidt af samme effekt som hvis lagkagen er lavet dagen før og har "suget" væde til sig. Nogle gange er man jo ikke hjemme dagen før til at lave lagkagen !!

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 23-01-09 18:04

---Det er nemmere at lave en sprøjte til at pynte med ved at putte glasuren i en plasticpose, slå knude på, -og klippe et lillebitte hjørne af..

---Sidste lagkage pyntede jeg med små nissemænd (decemberbarn) som jeg lavede af glasur som jeg blandede mere flormelis i, så den blev som en dej. Man kan male den dej, eller blande frugtfarve i. Jeg formede små kegler som blev malet røde med rødbedesaft. Så sprøjtede jeg små hvide skæg på. Og små chokoladeklatter som øjne.

---På denne årstid kan man jo lave alle mulige andre figurer, hunde, grise, slanger, skilpadder, hjerter, blomster, osv.osv.

Det kan være rart nok at lægge lagkagen sammen dagen før. Men så skal den stå køligt. Evt. i køleskab. Og der står tit så mange andre ting, når man skal holde børnefødselsdag.
Jeg laver tit lagkagen samme dag, -af samme årsag. De færdige lagkagebunde er som regel fine og bløde, så der er såmænd ingen, der synes at de er tørre.
Ellers kan man evt. væde dem ved at stænke lidt saft eller juice på. (eller likør hvis det er til voksne )

Kommentar
Fra : fhd6886


Dato : 28-01-09 18:45

Jeg forsøgte mig med den her:

http://www.odense-marcipan.dk/inspiration/opskrifter/1-bagvaerk/165-fodboldkage-med-jordbaercreme.html

tilsatte noget banan og glemte faktisk den flødeskum der skulle på, lige inden man ligger låget på. Den er ikke kvalmende sød, og du kunne jo dekorere den på en anden måde, end lige som en fodbold Jeg skulle have gæsterne om aftnen, så jeg startede med den lige over middag. Den her kan du nemmelig lave det meste af, i god tid, så der skal ikke stresses så meget

Held& lykke med det

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 28-01-09 21:34

Orh, hvor er den flot, den lagkage....

Kommentar
Fra : Sandvad261


Dato : 28-01-09 22:42

Til Britta
Jeg har aldrig prøvet det med en plasticpose, men jeg vil tro, at det er en dårlig løsning.
Har man en god bager, hvor man altid handler, så forelæg ham problemet med det ( kornet' ) kræmmehus, han vil ganske givet give dig nogle stykker af det rigtige papir, for det får han nemlig gratis, det ligger nemlig i den kasse, som han får leveret sin magarine i, og han vil også vise dig, hvordan du skal holde papiret, og hvordan du skal dreje det omkring din hånd, når du så har set det, og selv kan lave det, så vil du glemme alt om din plasticpose.

Til Fhd6886
Jeg har også set det billede, og nå ja???
Når man ruller den såkaldte marzipan ud, så skal man sørge for, at det bliver rullet ret tyndt ud, for det er noget frygteligt stads, og så har det jo alså INTET med marzipan at gøre, denne såkaldte marzipan, er lavet af en klump glykose, og noget flormelis,et stænk frugtfarve, og hvis bageren husker det, så kommer der også et stænk mandelessens i.
Når man ruller det ud, så klares det ret nemt, hvis man bruger en rullepind, rullepinden er faktisk et stump kosteskaft, med rulletræet ( Kagerullen, er det svært at rulle tyndt ud..

Hej

Kommentar
Fra : fhd6886


Dato : 28-01-09 23:48

Sandvad261: Du siger altså, at Odense marcipan ikke er rigtig marsipan? For det er jo det, der skal bruges. Hvis det ikke er ordentligt marcipan, hvor i alverden får man så en ordentlig marcipan henne?
Jeg plejer nu bare at lægge marcipanen imellem to stykker bagepapir, så er der nul klister på bordet, og jeg tager fat i bagepapiret for at vende det hele på én gang - ingen bøvl der
Man kan selvfølgelig også købe de færdiglavede låg, men synes nu, at det er sjovere, at lave det hele selv.

Kommentar
Fra : Sandvad261


Dato : 29-01-09 07:40

Fhd 6886
Jeg har ALDRIG sagt eller skrevet, at Odense marcipan ikke er rigtig marcipan, Fabrikken laver nogle meget fine råvarer som bageren kan arbejde videre med.
Men den såkaldte marcipan, som du ser på denne og alle andre kager, er IKKE rigtig marcipan, det er noget som bageren selv laver, og kalder marcipan, og det gør ALLE.
I min tid som bager, har jeg lavet masser af kg. af den slags, og det bliver lavet, som jeg før har beskrevet.
Odense fabrikken laver da' en ganske fin marcipan ( Odense Råmarcipan ) men den bruges mest til, at lave eks.figurer af som Konditorer står for.
På for det meste lagkager, vil du ofte se, at der ligger en rose mm. den er også lavet af den hjemmefremstillede marcipan.
Prøv at lave en lille kugle, tryk den flad, meget flad,og brug så en ske, og glat den ene side meget tyndt ud, med noget øvelse, så sætter du disse stumper sammen, og inden du får set dig om, så har du lavet en rose, meget øvelse giver en meget flot rose.

Hej

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 30-01-09 16:06

---Odense marcipan kan da ikke bruges til figurer og lignende mere.... Jeg tror, det er glucosen, der udskiller væske..

næ... Hvis man vil lave marcipanfrugter og grise som i gamle dage, så må man selv smutte og kværne mandlerne... suk..

DET gjorde min far da jeg var lille..

Kommentar
Fra : lonek63


Dato : 17-02-09 12:06

Hej Tamaran
Det behøver faktisk ikke være så svært at lave en fantastisk lagkage. Familiens fødselsdagfavorit er Rutebil-lagage. Du ved de der kakao-rutebil-kager.
½ liter fløde piskes og der kommer ca. 10 godt knuste rutebiler i skummet. Lagkagen lægges sammen med 3 bananer i skiver og flødeskummet. pyntes med glasur og flødeskum på kanten, før den serveres. Kagen "sætter sig godt" hvis du laver den dagen før.
Det er guf for barnlige sjæle, og drengen vil nok godt hjælpe med til at banke rutebiler

Et lille tip til farvet glasur, brug bolsjefarve, der skal kun ganske få dråber i for at få en god farve. Frugtfarve er meget tyndt og der skal bruges ganske meget.

Godkendelse af svar
Fra : tararam


Dato : 01-03-09 10:35

Tak for svaret HelleBirgitte.

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 01-03-09 12:06

Selv tak håber du lavet en dejlig lagkage

Kommentar
Fra : stjerneboern


Dato : 11-09-09 09:03

gå ind på facebook, og meld din ind i Kvinde els din kage, så skal du bare se.

alle varer kan du købe hos Specialkøbmanden

www.specialkoebmanden.dk

Kommentar
Fra : stjerneboern


Dato : 19-11-09 23:52

Og husk lige at det er en dårlig ide at bruge frugtfarve, men brug food color, det er meget fast i det, og der skal bare bruges meget meget lidt. Brug en tandstikker, og tag lidt op af gangen, hvis der skal bruges mere så husk at tage en ren.
Der er rigtig mange farver at vælge imellem.
god fornøjelse

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177422
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407886
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste