/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4018
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Centralvarmeanlæg mangler vand
Fra : Burnwell
Vist : 8803 gange
20 point
Dato : 31-12-08 08:56

Hej

Vi har for nylig købt et ældre hus med centralvarmeanlæg som opvarmes af træpillefyr.
Vi er helt grønne på VVS området, da vi altid tidligere har boet i lejlighed hvor "tingene bare virkede"
Trykmåleren på anlæget viser at der er ca. 1bar, og efter hvad jeg kan læse mig frem til er det for lidt idet der vist ca. skal være 1.5.
Men hvordan påfylder jeg vand korrekt?
Huset har kælder,stue og førstesal og anlæget er med lukket ekspansion (har jeg fået fortalt)

Jeg ved naturligvis hvor hanen og den ekstra stopventil sidder, men vil lige være sikker inden jeg drejer på noget.
Skal cirkulationspumpen være slukket eller tændt når der fyldes vand på?
Skal fyret være slukket eller tændt?
Skal radiatorerne være åbne/lukkede eller hvordan?
Hvor stort tryk skal jeg fylde op til - sådan ca.
- og hvordan med udluftning.

Der er et rør med ventil ved anlæget (overløb??) som der altid drypper lidt vand ud af - stille og roligt.
Kan dette være årsagen til at trykket falder over tid, og er det en fejl? Hvis ja, kan det så skyldes at ventilen enten er defekt eller kan det være ekspansionsbeholderen den er gal med?

Godt nytår til alle !



 
 
Kommentar
Fra : Burnwell


Dato : 31-12-08 09:02

- Glemte lige:
Hvad sker der ved at der er for lidt tryk?
Er der noget der kan gå i stykker?
Umiddelbart er der fin varme alle steder, også på førstesalen.

Kommentar
Fra : amandaKanDu


Dato : 31-12-08 09:14

Der sker ingenting ved for lille tryk. Du opdager bare at der ikke er så varmt mere f.eks. på 1. salen.
Sålænge den ikke står i det røde felt, kan du tage det helt roligt.

Kommentar
Fra : Sorenk


Dato : 31-12-08 09:21

Hej.. 1 bar's tryk er fint på et anlæg med lukke ekspantion.. hold øje med om trykket falder til under 0,5 bar, og fyld så op til 1,5bar, anlægget skal helst køre som normalt når du fylder på.. med et lukket system skal du helst ikke fylde på mere end 2 gange om året, så kan der være en lækage..

lad være med at gøre andet end at holde øje. why fix it, if it aint broken..

Søren K

Kommentar
Fra : jej123


Dato : 31-12-08 09:35

Hej
tjæk som det første ekspansionsbeholderen se forneden
derefter fyldes vand på anlægget
gør sådan
1. monter slange på vandhane
2. fylde slangen med vand så luften kommer ud
3. monter den anden ende af slangen på påfyldningahanen normalt monteret på returledningen fra anlægget
4. åbnen for hanen og vandhane , kik på manometeret samtidig fyld op til ca. 2 bar
5. luk nu for vandhane og påfyldningshane , demonter slange
6. operation slut


en ekspansionsbeholder kan være fra 5 liter og opefter, til dit hus skal den være på ca 10 liter. Beholderen er todelt afskilt af en gummimembran,den ene side skal pumpes op med enten luft eller allerbedst med nitrogen (da dette ikke kan give anledning til korrision) trykket skal være 0,5 bar for et 1 plans hus måles uden vandtryk. Den anden side af membranen har forbindelse til centalvarmesiden. Når nu anlægget skifter temperatur kan udvidelsen af vandet optages her ( kommer til at virke som en fjeder ). Hvis der ikke er nogen lufttryk på den ene, virker dette princip ikke.
Ventilen virker som en ganske almindelig ventil på et dæk. Hvis der kommer vand ud af denne skal beholderen skiftes
( membran defekt). Sluk cirkulationpumpen når du kontrollerer beholderen. Når fortrykket er iorden , påfylder du vand til ca. 2 bar
mvh
godt nytår


Kommentar
Fra : sverola


Dato : 31-12-08 09:52

Hej og godt nytår

Der er et rør med ventil ved anlæget (overløb??) som der altid drypper lidt vand ud af - stille og roligt.
Kan dette være årsagen til at trykket falder over tid, og er det en fejl? Hvis ja, kan det så skyldes at ventilen enten er defekt eller kan det være ekspansionsbeholderen den er gal med?

Den ventil du beskriver er en sikkerhedsventil-den skal åbne når dit anlæg kommer over 1,5 bar (hvis det skulle koge ) en sådan ventil sidder altid ved et anlæg med lukket expansion.
Den ventil kan godt være slidt så den må byttes...Men umiddelbart gør det ingenting at dit anlæg står på 1 bar. 1 bar er fint -havde du fyret med træ så ville du have set at det kan stige til 1,5 bar ved høj temperatur..
Skal du fylde vand på anlægget er ok at du slukker pumpen. Men et lille tip er at du sørger for at slangen er fuld af vand før du åbner ventilen ind på dit anlæg ..Så slipper du at fylde luft ind som senere må luftes ud i toppen(øverste radiator)
Håber dette var til lidt hjælp

Mvh Sverola

Kommentar
Fra : jej123


Dato : 31-12-08 12:43

sikkerhedsventilen skal føst åbne ved 2,5 bar

sikkerhedsventilen må ikke dryppe når trykket er mindre end 2,5 bar , ellers skal den udskiftes

Accepteret svar
Fra : taunusanden

Modtaget 20 point
Dato : 31-12-08 12:46

Nogle anlæg, som mit eget, kører med åben ekspansion. Der er ikke noget tryk at holde øje med. Hvis der ikke kommer varme på 1. sal eller radiatoren på 1. sal "klukker" skal der fyldes vand på. Men det har da fungeret fint i flere år for mig, selvom det er af en noget ældre dato.

1 bar er fint. Fyr og pumpe må gerne være tændt mens du fylder vand på, radiatorene skal bare stå som de plejer, det gør ikke den store forskel. Det er dog ikke nogen fordel hvis de alle er lukkede...
Udluftning foregår med en klud under udluftnings ventilerne på radiatorene, mens de åbnes, intil der kommer lidt vand ud.
Men når du kører med tryk-ekspansion skal der jo være luft i den ene side at ekspansionen, derfor er der en ventil på den, ligesom til at fylde luft i et dæk.

Som det er nu, så skal du ikke gøre noget, fyld lidt vand på hvis trykket falder til cd. 0.5 bar.

Godkendelse af svar
Fra : Burnwell


Dato : 31-12-08 13:35

Tak for svaret taunusanden.

Kommentar
Fra : Burnwell


Dato : 31-12-08 13:42

Tak for svarene alle sammen.
I har alle bidraget til at jeg har fået en forståelse af hvordan det fungerer (håber jeg).
Lige nu lader jeg det køre som det er, men holder øje og fylder først på ved lavere tryk.

Efter hvad jeg kan se har jeg tre sikkerhedsventiler. Én ved selve fyret som vil åbne ved 2.5bar. Det står der på den. Én ved trykeksp. beholderen, og endelig en der ser meget gammel ud, ligner lidt et håndtag man kan trykke ind på. Ved ikke hvad den kan, men det er fra røret bag denne som fører til afløb at det drypper lidt hele tiden.

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 31-12-08 17:30

Hej Burnwell.

Der er en masse rigtige kommentarer til dit spørgsmål, som du godt kan få lidt viden af.
Det er rigtigt at den sikkerhedsventil ved fyret, som er en ekstra sikkerhedsanordning der ikke er tvingende nødvendig og som ikke findes på alle anlæg af din type, den ikke må dryppe når trykket er under 2,5 bar, det må den sikkerhedsventil ved ekspansionen heller ikke, idet de begge vil give et tryktab i dit anlæg.
Den "gamle" sikkerhedsventil, som du omtaler der drypper lidt hele tiden, den sidder på koldtvandstilgangen til din varmtvandsbeholder og er typisk på 8 ja måske 10 bar. Hvis den er så gammel er den måske kun på 6 bar, men det har ingen betydning for dit varmeanlæg at den drypper lidt. Det vil den typisk gøre ved et meget stort varmtvandsforbrug - det er jo sådan at det kolde vand kommer til at fylde lidt mere når det bliver varmet op i varmtvandsbeholderen og dermed stiger trykket.
Den er nu nok blevet slidt og lidt "slap" med årene og kan med fordel udskiftes evt. kan du bruge en lidt større, især hvis den kun er på 6 bar.
Det er jo sådan at du ved et stort varmtvandsforbrug udskifter en stor mængde vand i din varmtvandsbeholder, og på den måde skabes der en væsentlig trykforøgelse når det bliver varmet op igen, der sker ikke noget ved at den drypper lidt - men bliver det så meget at du kan se det på din vandmåler er en udskiftning på høje tid
Det er et udmærket råd du får med hensyn til at sørge for der ikke er luft i påfyldningsslangen når du skal efterfylde dit varmeanlæg - det er nu også en god ide at slukke pumpen (ikke fyret) lige under selve påfyldningen - således vil den smule luft der altid er i iltet vand fra vandværket lettere samle sig og stige til vejrs så du kan udlufte det ved et højt punkt, evt. en radiator på førstesalen.
Hvis pumpen derimod kører bliver det jo tvunget med rundt i systemet og kan komme til at sidde mere uheldige steder.
De værdier du nævner dit anlæg til at stå på lige nu er slet ikke alarmerende, men kommer dit tryk meget lavere ned vil det være en god ide at efterfylde lidt - du kan roligt lade trykket stige til lige omkring 2 bar lige når du fylder på, men et tryk på mellem 1 og 1½ bar er udmærket ved drift af anlægget.
Hav et rigtigt godt nytår -
hilsen
Bennymanden (VVS´er)

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste