/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4018
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Oliefyr
Fra : Mougli_97
Vist : 2577 gange
50 point
Dato : 27-12-08 17:04

Jeg ved ikke om man må i dette forum, men nu tager jeg chancen. Jeg har et olie fyr som skal sælges grundet overgang til andet varmesystem:

Oliefyr, Shell Thermoline, Komplet oliefyr med oliekedel 15-40 kw i støbejern af mærket FER - GGN N og Shell Thermoline oliebrænder Type 800 ULV-S + udendørs plastictank 1200 l. af mærket Titan. det hele er fra 2006. Meget velholdt, sælges pga. overgang til anden opvarmning.
Nypris: 16000 kr

Hvis ikke må en administrator gerne slette denne. Ellers er i velkomne til at byde:

 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 27-12-08 17:08

Der er såmænd ingen der FORBYDER dig det

Men det er ilde set

Brug www.dba.dk

Kommentar
Fra : refi


Dato : 27-12-08 17:09

Desuden skal du være mere end almindelig heldig hvis en af de ca. 100 brugere af Kandu lige mangler et sådant

Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 27-12-08 17:14

Du kunne jo også bruge QXL.dk

Kommentar
Fra : Mougli_97


Dato : 27-12-08 17:22

Ja.. tak for rådene, det tror jeg at jeg gør.

Det kunne jo være, man ved aldrig om der er nogen der kan bruge det.

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 27-12-08 17:26

Hvem køber oliefyr idag ?

Kommentar
Fra : refi


Dato : 27-12-08 17:30

Citat
Hvem køber oliefyr idag ?


De der ikke har et atomkraftværk liggende i baghaven

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 27-12-08 17:35

Jeg kan da også skaffe ikke så få oliefyr. Ligeså træpillefyr og fastbrændselkedler.

Men oftest er der jo en årsag til at skramlet kasseres og udskiftes.

Kommentar
Fra : Mougli_97


Dato : 27-12-08 19:53

Ja dem der har gamle oliefyr kasserer dem, her er der tale om en forholdsvis ny kedel og en god brænder, så hold nu op med hvor mange anlæg i hiver hjem om dagen fordi i er vvs uddannet, jeg gider ikke høre på det.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 27-12-08 20:11

Er ikke VVS'er. Og vi piller skam også en del fyr ned der har få år på bagen.

Salgsprisen for brugte oliefyr, kan jeg så oplyse dig er temmelig lav. Gamle fyr giver slet intet. Pillefyr er der altid entusiaster til, uanet hvor ringe de har kørt.

Men prøv Gul & Gratis eller www.dba.dk der er nok mere relevant end her!

Kommentar
Fra : Mougli_97


Dato : 28-12-08 10:27

Og forresten så fik jeg lavet brændefyret, og det kører bare som en drøm, der er ikke nogen der får "skoldningsskader fordi der er 60 grader varmt vand i radiatorerne. Det er ikke sprunget i luften.

Så en anden gang tror jeg godt jeg tør springe ud i det igen.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 28-12-08 13:58

Jaehhh du hentede da en del hjælp og "oversættelser" her!

Kommentar
Fra : Mougli_97


Dato : 28-12-08 22:43

Ja indtil du opgav og ikke ville mere uden at det skulle koste mig penge.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 29-12-08 00:26

Sikke noget pis at fyre af. Anbefalede dig bare kraftigt at få sagkyndig hjælp. Desværre kan man ikke via dette site se hvordan din gamle installation så ud. Ejheller udveksle tegninger osv. Derforuden er rådgivning på tryk lidt problematisk, idet sådanne anlæg kræver autorisationer og kunne medføre en form for rådgiveransvar. Ikke at forglemme at forsikringsselskaber kan blive utroligt nidkære når det drejer som om GDS. Alt dette taget in mente synes jeg du har fået stor hjælp (ganske gratis).

Kommentar
Fra : Mougli_97


Dato : 29-12-08 10:20

Ja du hjalp mig, og tak for det, må jeg citere dig : "Vil gerne hjælpe dig, men det skal være "live", dvs ikke gratis." fra den tidligere tråd. Men fint fint.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 29-12-08 13:05

Sig mig Mougli, får du ikke løn når du er på arbejde???? Det gør jeg, og den skal min mester betale. For han har råd til det, sælger han min viden til folk der vil betale for dette. Havde du forventet jeg krydsede det halve af danmark i min egen bil (og min egen benzin) for kvit og frit at hjælpe en der har spurgt om noget på nettet.

Jeg har hele tiden anbefalet dig: FÅ SAGKYNDIG HJÆLP. Ovenstående bemærkning faldt da du vedholdende søgte at vride eksakt dimensionering ud af mig. Der slog jeg bak og gjorde opmærksom på: At skal vi tættere på, hedder det live. Og det har jeg simpelthen ikke fritid til. Ergo må det blive i arbejdstiden. Sådan noget skal udfaktureres. Beklager, hvis du havde forventet fix og færdig projekt med dimensionering og det hele, inkluderet et par besøg - på nogle varer du køber i en internetbutik (for der får du ingen hjælp). Beklageligvis ses den holdning oftere og oftere. Man køber dimsen i Bilka eller i en svensk internetbutik. Efterfølgende regner man med at specialbutikken yder servicen og reparerer på garanti.

Idag eller imorgen køber jeg mig nok en surroundforstærker. Så går jeg i en specialbutik, hvor de kan yde mig en ordentlig rådgivning. Egentlig har jeg rigelig med baggrundsviden indenfor dette og KUNNE købe hos en internetbutik - betjent af reolaber. Men foretrækker at handle med eksperter (selvom det måske koster lidt for meget).

PS Under planlægningen af mit eget lille ombygningsprojekt, har jeg sat mig ned og tegnet og beregnet det der måtte være nødvendigt. Et par af detaljerne har jeg afklaret med en smedesvend (praktiske detaljer). Stumper er afhentet hos smeden (omend VVS experten sikkert havde været billigere).



Kommentar
Fra : Mougli_97


Dato : 29-12-08 14:09

Ja ja ro på, den viden du deler ud af har du formodentlig selv valgt at dele af her på sitet. Hvis ikke du vil dele af den kan du jo bare lade være.
Og jeg har på intet tidspunkt regnet med at du skulle køre hertil for at hjælpe. Og jeg har på ingen måder skrevet noget der skulle gå i den retning at du skulle køre hertil.
Men med en timeløn på den forkerte side af 500 kr. er det vel forståeligt nok at man forsøger at få lidt hjælp rundt omkring.... Men jeg gentager, har på intet tidspunkt spurgt eller på nogen måde været inde på at du skulle køre hertil.

Kommentar
Fra : Mougli_97


Dato : 29-12-08 14:12

Desuden er hele princippet på dette site vel at hjælpe hinanden i tekst form, ellers er der da noget jeg har misforstået.

Bemærk jeg siger ikke at man er tvunget til at hjælpe, man kan jo lade være med at svare på et indlæg hvis ikke man har lyst til at hjælpe.

Kommentar
Fra : Mougli_97


Dato : 29-12-08 15:26

Men lad os nu ikke diskutere her i dette forum, det er meningen vi skal hjælpe hinanden, hvis vi kan og vil.
Så lad os slutte her, og ønske hinanden god vind fremover.


Kommentar
Fra : 3773


Dato : 29-12-08 15:28

Nej, men du forsøger vedholdende at afkræve en dimensionering jeg er ked af at aflevere uden at have set opgaven. Derfor anbefalede jeg dig kraftigt at læne dig op af en sagkyndig person. Ikke nødvendigvis mig - faktisk helst ikke. Har simpelthen ikke tiden, Og ja, de overordnede principper er der ingen problemer i at opridse, det er en del af dette site's ide. Og belønningen er måske en gevinst, som siteadministratorerne så godt nok aldrig sender. På det punkt er administrationen af sitet simpelthen noget svineri.

Men, Mougli, det ville simpelthen ikke være seriøst bevistløs at oplyse alle de dimensioner du bad om uden at kende opgaven. Derfor lukkede jeg lidt af til sidst. Synes det tog en lidt uheldig drejning og blev lidt mere kompliceret, end det var til at overskue pr ord. Samtidig kan jeg simpelthen ikke udstå "bare lige" holdningen og disrespekten for andres håndværk. Bevares, Transor havde et lille guldkorn i sin udbredelse af manglen på viden hos mange VVS'er (men som nævnt er uvidenheden oftest alarmerende større hos ingeniørerne). Jeg ser uhyggelig mange varmeanlæg, udført ganske fortvivlende og sommetider direkte livsfarlige. Senest skovede vi en varmeinstallation, udført af den tidligere ejer (VVS'er). Systemet var bivalent (olie og træ). Det var behørigt forsynet med kuglehaner der kunne afspærre rundt om trækedlen. Selvfølgelig forelå der ingen dokumentation. En fejl betjening af et sådant anlæg kunne have sprængt hele huset til murbrokker. Folk aner simpelthen ikke hvor meget energi der er i damp. Men den vi pillede ned var en Salamander med tre ekstra moduler på. Sprænger du sådan en, vil jeg gætte på at du taler sprængstyrke væsentlig over en håndgranats styrke. Det skal nærmere regnes i kg TNT. Derfor lagde jeg det link til Mythbusters. Bare for at understrege alvoren i at ventiler mv skal dæleme være placeret rigtigt og man bør have den fornødne respekt for varmeanlæg.

Men det er godt du har fået det til at køre. Og uanset om det koster en timeløn, vil jeg stadig anbefale dig at få en sagkyndig til at gennemgå det færdige resulat.

Kommentar
Fra : Mougli_97


Dato : 29-12-08 15:40

Ja, det klip fra Mythbusters var lidt voldsomt hehe.... Det var planen at der skulle en vvs´er ud og se det færdige resultat og så skal det hele jo godkendes af skorstensfejeren, men han kan jo ikke sige om det er sat forkert sammen. Men ham vvs manden jeg havde ude inden jeg gik i gang var ikke særlig kompetent, jævnfør han ikke kunne dimensionere størrelsen på eks. beholderen.

Ja det tog en lidt uheldig drejning, og ja jeg var måske for pågående ang. dimensioneringen.

Men du får lige et oprids af det færdige resultat.

Fyret : Atmos DC25S
Akk. tank: 1000 l. godkendt til tryk på 3, 8 bar.
Ekspansion: 110 l. beholder uden varmespiral.
Alt rør omkring kedel og tank er udført i sort rør i dimensionen 5/4 " og røret op til ekspansionen er 1"
MEllem kedel og tank har jeg installeret en termovar ladeventil og på fremløbs studsen på fyret er installeret en sikring og udlufter som udløser ved 2,5 bar.
På siden mellem hus og akk tank installerede jeg et termomix sæt bestående af en 3 vejs ventil og en motorstyring som er indstillelig.

Og så blev der gravet præisoleret slange i jorden i dimensionen 32 mm. over til huset og derinde er der kørt videre i 1" rør til den ekssisterende central varme.

Og indtil videre kører det, nu skal det bare isoleres rigtigt.

Men skulle hilse at sige at det har været en hård fornøjelse at skære gevind i alle de 5/4 " rør med håndkraft.. hehe...

Kommentar
Fra : Mougli_97


Dato : 29-12-08 15:47

Det hele er iøvrigt lavet efter en skitse fra biovarme.dk , så det skulle være efter forskrifterne.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 30-12-08 11:10

Umiddelbart lyder det rigtigt. Menøhhh du skulle nu have brugt pres-fittings. Det er dæleme nemt. Hvis du har stået med en håndklub og trukket rynker i 1 1/4" må du sateme have ondt i armen.

Isolering:

Smedene anvender oftest Kai-flex de klipser sammen. Det er billigt, men ikke helt optimalt. Profferne vil anvende glasuld eller rockwool rørskåle. Snøret med ståltråd og afsluttet f. eks. med Isogenopak. Det er både pænt og godt. I gamle dage anvendes pap + lærred og klister ( kan males til sidst). Skal det være en "altertavle" kan afsluttes med alukappe (med det er horribel dyrt og ikke GDS). En alternativ metodik kan være at bruge køleisolering (Armaflex). Med limede samlinger og isolerede indsatse i rørholderne for du en rigtig flot og god isolering.

Kommentar
Fra : Mougli_97


Dato : 30-12-08 23:25

Det er ikke kun armen der gør ondt... hehe... det er hele kroppen... og jeg nåede at smadre 2 håndklubs inden jeg blev færdig.
For at det ikke skal være løgn så formådede jeg at trykke det gamle 5/4 " rør i bryggerset ovalt med rørtangen da jeg skulle løsne det.
Tak for rådene vedr. isolering, jeg tror jeg invisterer i rockwool 30 mm (gods) skåle.

Og godt nytår.....

Annuller spørgsmålet
Fra : Mougli_97


Dato : 19-01-09 20:30

Effekterne er solgt, derfor annulleres tråden.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177417
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407865
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste