/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
slibning af topstykke - suzuki
Fra : Anders2008
Vist : 4286 gange
83 point
Dato : 16-12-08 20:43

Kan topstykket på en Suzuki Baleno 1,6 1999 slibes ???

Det er af aluminium. (Er alle topstykker det?)

Suzuki forhandleren siger nej, men kan jeg stole på det?

PS. Den har været varm og er begyndt at bruge vand og der er vandperler og "cacaoskum" på oliepinden!


Anders

 
 
Kommentar
Fra : iOliver2


Dato : 16-12-08 20:48

Ved udskiftning af toppakning skal topstykke planslibes i de fleste tilfælde. Mål den
Og jo den kan godt planslibes

Kommentar
Fra : iOliver2


Dato : 16-12-08 20:50

Kan da hvertfald ikke se hvorfor den ikke skulle ku planslibes.

Kommentar
Fra : scootergrisen


Dato : 16-12-08 20:56

Suzuki forhandleren siger vel nej fordi han ikke selv kan slibe den.
Eller måske fordi han gerne vil sælge dig nogen reservedele så han kan tjene nogen penge.

Kommentar
Fra : iOliver2


Dato : 16-12-08 21:07

Tolerancedata siger topstykket godt kan.


Kommentar
Fra : transor


Dato : 16-12-08 21:12

Pratisk taget alle nyere topstykker er af letmetallegering. Næppe rent aluminium, da det har dårlige støbeegenskaber og lav styrke.

Tidligere tider brugte støbejern og da måtte man slibe, hvis det ikke var plant. Støbejern"sætter sig med tiden og efter gentagen opvarmning og afkøling. Det er også så hårdt at det ikke så godt kan spændes plant. Min er faring er at det normalt ikke har noget formål at slibe lemetaltopstykker.

Du skal formentlig blot have skiftet toppakning.
Husk at det er vigtigt at gøre boltehullerne i blokken rene for olie, helt ned i bunden. Det løber uvægerlig ned når man tager topstykket af.

Hvis man så uden rengøring sætter bolte i presses olien op i den nye toppakning, så den heller ikke kan holde ret længe.

Vær meget omhyggelig med rigtig rækkefølge når stagbolteneløsnes og senere spændes. Et lille nyk af gangen med god momentnøgle. Det kan rette topstykket.
Hukk efterspænding, gerne af to omgange.

Kommentar
Fra : pims


Dato : 16-12-08 22:37

Det er en god ide at købe nye strækbolte, ved udskifning af toppakning.
Mvh. Pims

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 16-12-08 23:07

Du kan smører et ultrstyndt lag fedt på og tage en glasplade.....understøtte den så du kan komme til at se undersiden....... og lægge topstykket på med fedtet mod glasset så vil evt ujævnheder afslører sig. Er der nogle ujævnheder Kan det derefter ( rengjort ) slibes let med fint vandslibepapir på fuldt understøttet glasplade, med cirkelbevægelser Derefter ny pakning på og den er i orden

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 16-12-08 23:08

ultratyndt sku der stå

Kommentar
Fra : transor


Dato : 16-12-08 23:21

Toppakningen er der for at optage små ujævnheder. Hvis fladerne passede præcis sammen behøvede man slet ingen pakning. Min gamle Vespa scooter havde ikke toppakning.

Derfor skal du se bort fra så små ujævnheder at de ikke kan føles eller umiddelbart ses.



Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 16-12-08 23:47

Kaster mig i gruset foran den store Transor der er bedrevidende end alle andre i dette forum

Kommentar
Fra : Anders2008


Dato : 17-12-08 20:00

"Tolerancedata siger topstykket godt kan." hvad mener du med det iOliver2 ?

Er der nogen der har skiftet eller fået skiftet toppakning på en suzuki baleno 1,6 ?


Anders

Accepteret svar
Fra : Beestone

Modtaget 83 point
Dato : 17-12-08 21:14

Den går ikke -
- altså at undlade at planslibe et letmetals topstykke -

- såfremt i fald motoren har været overhedet og det er DERFOR toppakningen er svigtet.
En ny toppakning kan ikke optage skævheden, og nye strækbolte kan ikke trække et skævt topstykke plant, uanset det er alu, letmetal, legering eller støbejern.
Det er gamle opfattelser fra drengetiden med små topstykker til knallerter og scootere, men til bil, niks-biks.

Der står ikke nogen steder specifikt, at man KAN, eller IKKE kan, planslibe et Baleno topstykke.
Det er noget man gør pr automatik når motoren har været overhedet uanset model.
Det gør man på alle fabrikater og det har man gjort i årevis.
Planslibningen har alene til formål at gøre topstykket plant på pakfladen, ikke at pudse ujævnheder.
En almindelig pakning udligner mindre ujævnheder men ikke en skævvridning.

Det er MEGET vigtigt at forstå hvad forskellen er på et termisk skævvredent topstykke, og et topstykke med en anelse overfladetæring, ridser el. lign. ujævnheder på pakfladen.
Forsøger man at sammenspænde et skævvredent topstykke med ny toppakning, vil toppakningen uvægerligt i den ene kvarte trekant hjørne af topstykket overhovedet ikke være i stand til at udfylde gabet.
I grelle tilfælde kan man se det med det blotte øje, men normalt er det 1/10, måske 2/10 mm det drejer sig om, og det ses ikke.
Resultatet er at enten kølevand eller olie vælter ud af den nye toppakning så snart der kommer arbejdstryk på motoren.

Fabrikanten véd godt at det KAN blive nødvendigt at planslibe topstykket i service øjemed, derfor findes toppakninger i forskellige tykkelser som reservedele, så man kan vælge en tykkere pakning for at udligne det bortslebne materiale ved en planslibning.
Det er nødvendigt, da en bilmotor slet ikke kører "bedre" med et "planet" topstykke. Tværtimod er der stor risiko for at den forhøjede kompression kan brænde stemplerne i stykker pga. bankning.

Maskinværkstederne som udfører planslibning oplyser hvor meget der er slebet af, så den ny toppakning kan vælges ud fra dét.
Planslibningen koster i omegnen af 4-500,- +moms, lidt afhængig af om de osse skal pille ventiler, knast og vippetøj ud (anbefales at betale sig fra det !).
De kan godt selv forstå, at man ikke blander ventiler og juster brikker sammen for de enkelte cylindre

Dertil undersøger de altid om topstykket overhovedet kan genbruges, dvs. om det er revnet.

Godkendelse af svar
Fra : Anders2008


Dato : 18-12-08 21:38

Tak for svaret Beestone.

Nu kan jeg sende bilen til rep. med ro i sjælen.
(Suzuki-forhandleren siger at topstykket ikke kan slibes, men mekanikeren siger at det godt kan lade sige gøre.)

Anders

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste