/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 38881
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Købmand i Nykøbing F
Fra : ellenbirgitte
Vist : 1534 gange
100 point
Dato : 23-03-03 12:04

Er der nogen, der har kendskab til en købmand i Nykøbing F, der hed Emil til fornavn. Han døde omkring 1950.

Hilsen Birgitte H.

 
 
Kommentar
Fra : 2601


Dato : 23-03-03 13:58

Hved du hvor gammel han var da han døde? Eller hvornår han sluttede som købmand?
MVH
2601

Kommentar
Fra : ellenbirgitte


Dato : 23-03-03 14:09

Til 2602.

Tak for dit forsøg på hjælp.
Han var en ældre herre da han døde, men hvor gammel han var og hvornår han holdt op som købmand ved jeg ikke. Han boede vist nok i en købmandsgård i Nykøbing. Desværre ved jeg ikke mere.

Med venlig hilsen

Birgitte H

Kommentar
Fra : 2601


Dato : 23-03-03 14:57

Jeg vil prøve at finde ham i løbet af ugen
MVH
2601

Kommentar
Fra : ellenbirgitte


Dato : 23-03-03 15:29

2601 - jeg har lige en ny oplysning - købmandsforretningen hed vist nok Krells efterfølger og lå i på Østerbro/Grønsundsvej

Hilsen Birgitte H.

Kommentar
Fra : 2601


Dato : 28-03-03 14:28

Hej Birgitte!

Jeg har i dag været i Nykøbing Falster. I 1942 var der en H.P. Krejl´s efterfølger der lå på Grønnegade 1. Den lå der også i 1950. Vedkommende jeg talte med vidste ikke hvem der var ejer af købmandsbutikken. På Østerbrogade 5 lå der også i 1942 en købmandsbutik ejeren hed Malthe Hoff.
MEN lad os nu se om vi ikke finder ham.
MVH
2601

Kommentar
Fra : ellenbirgitte


Dato : 28-03-03 14:43

Foreløbig tak for din research så langt. "Emil" var Krejl's efterfølger.

Hilsen og god weekend
Birgitte H

Kommentar
Fra : jyttemor


Dato : 08-04-03 16:58

Hej med dig.
Vi sad i søndags og talte om det der med købmand Emil i Nykøbing F. Vores Papfarfar en ældre borger i Nykøbing, 84 år, fortalte at købmands Krejls efterfølger hed Frederiksen til efternavn, han kunne ikke huske hvad han hed til fornavn, men mener ikke at han hed Emil. Men det sjove ved dette er, at den ejendom Grønnegade 1, er at den nuværende ejer er vores søn, han har købt ejendommen for nogle år siden. Han købte den efter at den havde stået tom i en del år, nu er ejendommen renoveret, og vores svigerdatter har indrettet hundesalon i noget af ejendommen, hvor så resten er udlejet. Ligeledes nævnes Østerbrogade 5 hvor Malthe Hoff havde forretning. Der kan jeg fortælle at efter Malthe Hoff har der været et købmandspar der hed Alfred og Johanne Nielsen. Efter dem var der et par der hed Anni og Gert Pind. Købmandsbutikken lukkede, hvorpå at vi åbnede forretning med autoreservedele i disse lokaler indtil 1992 hvor vi lukkede. Men tilbage til ham Emil. Vores papfarfar sagde at det måtte være E.C.Schults. en meget stor købmandshandel, der lå på hjørnet af Østergade og Rådhusstrædet, ejendommen blev nedrevet i omkring 1960, hvor der i dag ligger Bernths hjørne, en stor herre ekviperingsforretning. E.C.Schults kunne være den Emil du søger. Håber du får held med dette. Hilsen fra Jyttemor.

Kommentar
Fra : ellenbirgitte


Dato : 08-04-03 21:47

Kære Jyttemor.

Min mand husker nu, at Emil hed Frederiksen til efternavn og han var Krejls efterfølger. Grunden til vores interesse for Emil Frederiksen er, at han i min mands hjem var kendt som onkel Emil. Min mands forældre arvede en del genstande efter onkel Emil. Som familiens slægtsforsker forsøger jeg nu at finde ud af, hvordan Emil Frederiksen var i familie til min mand. Måske det var fru Frederiksen som var familieforbindelsen.

Tusind tak for hjælpen.

B. Hansen

Accepteret svar
Fra : jyttemor

Modtaget 100 point
Dato : 23-04-03 20:57

Hej igen.
Vi har i dag siddet og kigget i nogle gamle skattebøger fra Nykøbing falster. Fra bogen årgang 1950-51 på adressen Grønnegade 1, stod der Købmand Ernst Frederiksen, og fra skattebogen årgang 1954-55 på adressen Grønnegade 1, stod der Købmand Thieman Frederiksen. Jeg kan ikke se nogen Emil!! Men han kan måske være død på dette tidspunkt.
Hilsen Jyttemor.

Godkendelse af svar
Fra : ellenbirgitte


Dato : 24-04-03 09:18

Tak for svaret jyttemor.

Det kan jo være at min mands onkel Emil bare er blevet kaldt Emil og i virkeligheden har heddet noget andet. Men du skal have mange tak for ulejligheden. Hvis du ved et tilfælde skulle støde på flere oplysninger hører jeg gerne om det.

Mange hilsner

Birgitte H
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407843
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste