/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Vil gerne have hund
Fra : bauchmann
Vist : 456 gange
50 point
Dato : 20-03-03 14:20

Som lettere handicappet er jeg meget alene, og kunne derfor tænke mig en hund. Jeg vil derfor høre om der er nogen der kan anbefale en hund og hvilke race.
Jeg er gangbesværet, men har en 3 hjulet kørestol (15 km./t ) Bor tæt på grønne arealer, så det skulle ikke være noget problem med luftning.
Torben

 
 
Kommentar
Fra : solgaard


Dato : 20-03-03 15:27

jeg går ud fra at det skal være en rimelig omgængelig og lydig hund..?

hvor stor er dit hus/lejlighed..?

Mvh

Solgaard

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 20-03-03 15:35


Hej Torben
Jeg kan varmt anbefale en Islandsk Fårehund udfra et flere år gammelt bekendtskab med et eksemplar af racen. Den er meget hengiven overfor sit "menneske" - venlig over for andre, meget lærenem og rolig.
Hunden jeg kender, elsker at spille bold og udfører selv arbejdet, idet man kun skal kaste bolden, hvorpå den pisker afsted for at hente bolden og komme tilbage for at man skal kaste bolden igen.
I hjemmet er den meget rolig og sover som regel; men er dog altid helt bevidst om hvor dens "menneske" befinder sig.
Og så er det samtidig en meget køn hund. Jeg har mødt en af racen der var 17 år gammel og stadig væk aktiv om end i nedsat tempo.

http://www.ullasonne.dk/halgrimm/sider/Racebeskrivelse.html

Men Du skal selvfølgelig træffe Dit eget valg.
med venlig hilsen
rfou
#-=

Kommentar
Fra : bauchmann


Dato : 20-03-03 15:58

Hej rfou
Det lyder spændende. Ved du hvad den koster, og hvilken kennel der evt. har dem. Ønsker den fra hvalp, så jeg kan præge den fra starten. Min lejlighed er 65 m2 og er i stueplan.
Torben

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 20-03-03 17:18

Hej Torben
Jeg vil helst ikke udtale mig og priser o.l. for det er ikke noget jeg har kendskab til, Men på de hjemmesider de her link åbner for kan Du finde alle oplysninger, og få alt at vide om Racen, og se nogle flotte billeder.

I håb om en tilbagemelding om hvad Du bestemmer Dig for, vil jeg ønske Dig held og lykke som kommende hundeejer.
Mvh. Rfou


Links om Islandsk Fårehund
http://home3.inet.tele.dk/zoolook/hunde.htm
http://www.ishundur.dk/U_sider/racestandard.htm
http://www.ishundur.dk/U_sider/anskaffe.htm
http://www.showdogs.dk/artikel-surtsey.htm
http://www.solargeisli.dk/om_hunden.htm
http://www.sitecenter.dk/stutteri-kennel-godrumgaard/islandskefrehunde/
http://www.ullasonne.dk/halgrimm/




Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 20-03-03 17:31

Jeg glemte dette link til Islandsk Fårehundeklub

http://www.islandshunden.dk/dansk/index/index_dk.htm



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-03-03 17:44

Hej, Torben
Jeg er selv lettere handicappet, og ville ikke kunne finde ud af at være uden hund! Har du haft hund før?? Hvad kunne du tænke dig at bruge din hund til? Er det først og fremmest for ikke at være alene derhjemme, eller er det for at komme ud mellem andre (hunde)mennesker? -Er du selv friluftsmenneske?
Prøv at gå ind på Dansk Kennelklubs hjemmeside. Dér kan du få oplysninger om udstillinger o.m.a.
De fleste racehunde koster ca. 5-7 tusinde kroner. Så får du stambog med, og hvis du melder dig ind i Dansk Kennelklub eller din hunds specialklub, så får du mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter med din hund.
Det er sjældent sådan, at du bare kan køre ud til en kennel og købe en hvalp. De fleste "kenneler" er almindelige familier med 1-5 hunde og de får måske hvalpe 1-2 gange om året, -eller måske sjældnere. Mange har hjemmesider på nettet.
Min hund er en golden retriever, som jeg selvfølgelig synes er det eneste rigtige, men jeg må indrømme, at også en islandsk fårehund er et rigtig godt valg. Men begge racer KAN være MEGET aktive.
Hvis du er førstgangshundeejer, så er det nok bedst at begynde med en hunhund.....
Hilsen Birgitta

Kommentar
Fra : solgaard


Dato : 20-03-03 17:51

ja jeg ville også have foreslået en golden retriever men synes bare at 65m2 næsten er for lidt plads. det er jo alligevel en halvstor hund.. men rar om omgængelig..!

Kommentar
Fra : bauchmann


Dato : 20-03-03 18:29

Tak for gode råd. Jeg har prøvet at få oplysninger om hvor jeg kan købe den. Jeg har bestemt mig for en Islandsk fårehund. Før havde jeg den dejligste krydsning af en shæfer og labrador. Det er nu 10 år siden den døde af hjertestop, så nu er jeg klar til en ny Nickey. Tak for rådene.
Torben

Kommentar
Fra : Dharma


Dato : 21-03-03 00:42

Hej Torben!

Jeg er selv servicehundetræner, og synes derfor det lød spændende, at du ville have hund! Jeg vil helt klart også anbefale en golden retriever. Men jeg mener, at 65 m2 er godt nok til den, hvis hunden bliver aktiveret ordenligt hver dag. Og her mener jeg både fysisk og mentalt. Ellers ville jeg anbefale en retriever i det hele taget. Dog hvis det bare skal bare en hyggehund, kan jeg også anbefale en Cavalier King Charles Spaniel. Den er utrolig godmodig og er simpelthen lavet til selvskab.
Held og lykke med, at finde hund!

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 21-03-03 09:32

hej Torben
Har selv haft islandsk fårehund - det er en dejlig, men lidt støjende hund, med en sindssygt masse hår...(læs: kæmpe nullermænd i hjørnerne, skal børstes OFTE)
Jeg fik min brugt, og kunne derfor ikke selv præge ham. har hørt fra andre islandske fårehundeejere, at man godt kan dæmpe larmen lidt ved at være efter dem fra day one!
mange islandske har noget med fugle....MÅ løbe efter dem!
Kan have svært ved at være alene.

Største fordel er, at de har tradition for at blive meget gamle, især hvis de er passet godt med foder mv. Min havde spist for manbge pandekager før jeg fik ham...
Han blev 13, og var fysisk i fin form, men var blevet senil...trist.

Det er en hund, som det faktisk IKKE er smart at kaste bold/pinde med, fordi den tænder så meget, at den kan have svært ved at falde ned igen - den stresser simpelthen. Lav hellere "gemme"øvelser med bold og pind. Jeg ville nok ikke anbefale dig en islandsk, men også satse på en lab eller retriver. Tror den ville passe bedre til dit behov. Tror også den vil have nemmere ved at lære de ting, du kan have behov for - hente avis, tøfler m.m. Der er en dame på disse sider der træner hjælper-hunde, hun kan sikkert give dig nogle gode tips til, hvordan du bedst træner hunden, så den bliver en god hjælp i din dagligdag.
Kh, Christina

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 21-03-03 09:37

hej Torben igen igen
Måske en mindre hund ville være en ide... en man kan have på skødet (hvis du er til skødehunde selvfølgelig...)
Christina

Kommentar
Fra : bauchmann


Dato : 21-03-03 13:53

Hej alle
Nu er jeg rigtigt kommet i tvivl, men med de sidste indlæg, ved jeg det ikke skal være en fårehund. En golden retriever lyder til at det er den der kan opfylde mine behov. Jeg vil nu lige tænke mig godt og grundigt om, for det ville være en katastrofe for hunden hvis jeg valgte forkert
Torben

Accepteret svar
Fra : Rfou

Modtaget 50 point
Dato : 21-03-03 14:12

Hej Torben

Vent nu ikke for længe, for Jeg tror at Du vil få stor glæde af en hundehvalp Du selv kan og skal opdrage. Om det skal være en af ovennævnte racer er ikke så vigtigt.
Om det overhovedet behøver at være en racehund med stamtavle m.v. er jo Din afgørelse.
Jeg har kendt mange hunde Labrador/Shäfer f. eks. der har været gode og trofaste, og krydsninger er sjældent disponeret for sygdomme, og tillige billigere.

Håber Du finder en god hund
mvh


Godkendelse af svar
Fra : bauchmann


Dato : 21-03-03 14:25

Tak for svaret Rfou.
Kender du nogle gode kenler. Det behøver ikke være racehund. Jeg har haft en chaefer/labrador. Den var sin egen og jeg havde svært ved at opdrage den.
Torben
                        

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 21-03-03 15:16

Hej Torben
Tak for anerkendelsen af min kommentar. Men hvor i landet bor Du?
Jeg kender et par "hundemennesker" der altid står parat hvis jeg vil vide noget om hunde.
Jeg vil gerne hjælpe Dig her fortsat; men Du er også velkommen til at kontakte mig på: rfoustad@ofir.dk
mvh.
rfou



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-03-03 17:37

Hej, Torben. Jeg synes, at du skulle slå kløerne i Dharma og høre, om hun kan hjælpe dig med at finde en hvalp. Det kunne jeg selv have brugt, da jeg søgte hvalp for knap et år siden. Jeg ville netop gerne have en nem og lydig hund, gjort af samme stof som servicehundene. Men jeg ville ligesom dig have den fra hvalp af, og følte mig lidt på Herrens mark. Jeg valgte den første den bedste golden retriever som viste sig inden for rækkevidde (cykelafstand), og stod i løbet af få måneder med en enormt aktiv ildrød unghund, -ud af en alenlang række jagthundeforfædre. -Det er min første golden retriever, og jeg troede, at det uden videre var en nem og rolig familiehund, så jeg blev noget overrasket.
I dag har jeg så en næsten et-årig harmonisk hund, som sørger for, at jeg lever regelmæssigt og kommer ud mellem andre mennesker. Hun samler ting op for mig, og hun vil enormt gerne "lave lektier" -altså træne lydighed, når vi går tur. Hun går på plads med og uden snor, sitter, dækker og står på kommando og apporterer o.s.v. Vi har taget brugsprøve, altså en lille lydighedsprøve for jagthunde. Og vi skal snart op til lydighedsprøve i klasse 1. -Jooo, hun holder mig rigtig godt i gang, og jeg bruger rigtig mange timer på hende hver dag, især på at lufte hende i naturen, hvor hun også svømmer i søerne (dem der ikke er is på mere) hver dag. Det gør hendes pels meget lækker og "børstefri".
Jeg synes, det er rart at have en hund med stambog, fordi jeg altid kan ringe til "kennelmutter" hvis jeg har nogen problemer med hende. Og også indenfor specialklubben har jeg kunnet få råd og vejledning.
Jeg bor på 45 kvadratmeter, men det har aldrig været noget problem. Jeg har en ganske lille (gård)have, og da jeg fik min hundehvalp var det sommer (30.maj) og ret varmt, så hun havde allerede i kennelen lært at det var ønskeligt at "gøre" ting udendørs. Så hun var næsten renlig. Og da jeg er "tur-narkoman" så varede det ikke længe, før hun heller ikke brugte haven som toilet.
Tænk dig rigtig godt om, hvor meget du vil bruge din hund til, -hvor meget arbejde, du vil lægge i den. -og vælg race efter det.
-Der findes mange søde blandingshunde, men der findes også nogle besværlige og uregerlige nogen. Og det er svært at vide på forhånd. Hvis hunden er stambogsført, så kan du komme til at hilse på mor og far og måske ældre hel-og halvsøskende eller andre familiemedlemmer.

---Og til Dharma, hvis du skulle læse dette: Jeg synes godt, der kunne være noget hjælp til handicappede, der ønsker en hund. Både til anskaffelsen og opdragelsen, men også til at løse problemer hen ad vejen.
Men ellers hilsen til alle hundemennesker fra Birgitta





Kommentar
Fra : bauchmann


Dato : 21-03-03 17:51

Hej Birgitta.
Hvem er Dharma?

Torben

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-03-03 17:57

Ca. den 10 kommentar, du fik var skrevet af Dharma, som selv træner servicehunde...
Hilsen Birgitta

Kommentar
Fra : bauchmann


Dato : 21-03-03 18:10

Hej Birgitta.

Hvordan kommer jeg i forbindelse med hende?
Torben

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 22-03-03 17:48

ØØØhh, enten kommer hun med et indlæg her en af dagene, eller du kan skrive et indlæg til hende her. Jeg tror, hun kikker ind fra tid til anden. -Hvis I ikke kommer i kontakt af den vej, så kan det være fordi hun måske kun kikker på nye hundespørgsmål. Så kan du jo lave et nyt spørgsmål, med en overskrift, der kunne være interessant for hende..
Vær nu lidt kreativ, Torben..


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste