/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
støggener fra vej
Fra : jytteras
Vist : 1958 gange
50 point
Dato : 18-03-03 13:03

Vi har en temmelig trafikeret landevej liggende lige op ad vores baghave og ville meget gerne slippe for lidt af den megen trafikstøj, men er i tvivl om det skal være hegn eller planter.

Til oplysning kan jeg fortælle, at vejen desværre ligger ca. 2 meter over havens niveau - derfor tænker jeg at et levende hegn vil tage utrolig lang tid før det vil have nogen effekt.

Links - egne erfaringer og lignende modtages med stor glæde, da jeg har forsøgt at kigge på nettet under anlægsgartnere, men synes det mest handler om flisebelægninger.

Glæder mig til at modtage Jeres forslag og gode ideer.

Mange hilsener fra Jytte

 
 
Accepteret svar
Fra : rcn

Modtaget 60 point
Dato : 18-03-03 13:30

Kære Jytte

Jeg vil mene Pigebyg har løsningen til dig.
De laver støjskærme i pil enten som dødt eller levende flethegn. Jeg har brugt det i flere projekter (er landskabsarkitekt) og alle steder med godt resultat.
Det består at to "skærme" i pil og med en kerne imellem af stenuld. De er yderst effiktive hvad angår støjdæmpning og så er de oven i købet kønne at se på. Den "levende" skærm gror og skal klippes. Den står som en slags hæk. Den "døde" anbefaler de at beplante med efeu/vedbend som med tiden vil dække skærmen, når den bliver vejrbidt at se på. http://www.pilebyg.dk/gstoj.htm

Mange hilsner
Rikke

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 18-03-03 13:59

Jeg synes Rikkes løsning lyder fornuftigt. Hvis det er indendørs du har problemer, er lydgals varmt anbefalelsesværdigt (jeg har det selv) - det duer.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 18-03-03 14:36

Den skriver skidt den her....lydglas selvfølgelig!

Kommentar
Fra : jkrjk2


Dato : 18-03-03 23:03

Hejsa!
Jeg arbejder med støj til hverdag og kan sige dig, at levende beplantning giver INGEN dæmpning, medmindre det er et mindst 100 meter bred tæt beplantning.

Du er heldig at vejen ligger over jeres egen grunds niveau, derved er det lettere at dæmpe støjen i jeres have.

Den bedste løsning får du ved at lave en slags hulmur med isolering i mellem. Det behøver ikke at være murstens- eller betonmur, men kan godt være pileflet med en vandtæt stenuld imellem.

Inden du kaster dig ud i et dyrt projekt (som måske ingen virkning har), så kontakt en rådgivende ingeniørfirma, som kan give for "max 2000 kr gode råd" som passer til jeres behov.


Kommentar
Fra : jytteras


Dato : 18-03-03 23:27

Det var dog nogle dejlige konstruktive kommentarer og jeg har allerede været inde og kigge på linket til den ide med pileflet ....... den lyder lidt tiltalende synes jeg. Sidder lige og prøver om jeg kan finde prisen på det.

jkrjk2 - det undrer mig, at du skriver at det gør det nemmere at vejen ligger i højere i niveau end vores have, idet min mand har fastholdt at det netop var årsagen til at vi måtte leve med støjen.

Ydermere skriver du at det er et rådgivende ingeniørfirma, der kan give gode råd ............... kender du nogen på Lolland Falster?????

Kommentar
Fra : jkrjk2


Dato : 18-03-03 23:46

Du kan se princippet i udbredelse af støj:
http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/1997/87-7810-743-1/pdf/87-7810-743-1.PDF
side 26 (det eneste jeg lige kunne finde på, der har en tegning).

At i ligger lavere end vejen, vil gavne jer, når der er sat en støjdæmpende "mur op", for så falder støjen "ned" længere væk fra vejen. Fremover vil i sikkert opleve at det mest fredelige sted i haven er tættest på "muren".

Det er vigtigt at i får proffesionel hjælp, for ellers kan i risikere at støjen rammer ned i jeres hus og kastes tilbage mod vejen, og så er i lige vidt.

Jeg kan ikke anbefale nogen bestemt. Du kan evt. kontakte din kommune og høre om de kan hjælpe dig (de må jo vide hvad der er af firmaer i kommunen).

Kommentar
Fra : jytteras


Dato : 19-03-03 00:13

hej jkrjk2

Tak for linket, men jeg forstår desværre ikke så meget af sådan et skema, men jeg kan forstå at det kunne være en ide at kontakte kommunen - så det vil jeg prøve at gøre imorgen, eller overmorgen.
Tak for rådet ............ ideen med pileflet interesserer mig nu en del, så jeg vil prøve at kigge mere på det råd imorgen, når jeg er mere frisk.

Kommentar
Fra : rcn


Dato : 19-03-03 08:45

Kære Jytte

Lige en uddybende kommentar
En af fordelene med pilefletløsningen er den meget ujævne overflade som i modsætning til de traditionelle mure og skærme nærmere "opsuger" lyden istedet for at reflektere den. Derved opstår problemet med at lyden kastes frem og tilbage mod huset ikke.

Rikke

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 19-03-03 10:58

Duøhh Jeannie, rcn skriver netop at der skal en kerne af rockwool i (du skriver at pilefletten ikke duer).

..og Jeannie - lyd falder ingen steder. Det udstråles, som du andetsteds selv skriver. Lyd har det som lys - kan du se igennem noget kan lyden også rende igennem. Lavfrekvent lyd er sværest at stoppe.

Jytteas, du skal finde en af specialisterne. Lyd er forfærdentlig kompleks at rode med. Hvis du spørger de rådgivende ingeniører er de jo eksperter i hvad som helst (uden nødvendigvis at vide noget om nogetsomhelst).

De klogeste mht lyd var i gamle dage Acoustica, men de er vist købt af Carl Bro. En der også var tordnende god var Daneskiold-Samsøe, der vistnok var Århus firma. Jeg kender ikke nogen i det sydlige, så du må igang med knoglen. Skal du have et ordentligt og anstændigt svar, fra en af eksperterne koster det - og det er ikke et par tusind vi snakker om, nærmere et nul mere på halen.

Hvad forresten med en jordvold, eller er det utopi?

Kommentar
Fra : jytteras


Dato : 20-03-03 21:49

Jeg har idag været på teknisk forvaltning for at forelægge dem spørgsmålet og de forstod slet ikke, at I vil henvise mig til rådgivende ingeniører men henviste mig istedet til en af vore lokale anlægsgartnere??????

jkrjk2 - du skriver at du arbejder med støjgener til daglig, så måske du kan råde mig til om vi hellere skal lave et sådant pilehegn et stykke inde på grunden, ligesom en slags læhegn?

Min mand er bange for at lyden vil blive kastet ind til naboerne, men såvidt jeg kan forstå på rådene og det jeg kan læse mig til om pilehegnet, så absorberes lyden og kastes altså ikke videre - er det korrekt forstået?

Jeg er utrolig glad for kommentarerne og følger spændt med i hvad I kan bidrage med .............. kan iøvrigt lige fortælle at der på kommunen var et cirkulære om at hegn ud mod vejen ikke måtte overstige 1.70 meter - dette overskrides dog på langt de fleste parceller.
De rådede mig ydermere til at søge om tilladelse, når jeg havde besluttet mig for projektet.


Kommentar
Fra : rcn


Dato : 21-03-03 10:09

At søge tilladelse er ikke nødvendigt hvis du overholder højdegrænsen, men det skader selvfølgelig heller ikke, og så er der i hvert tilfælde ikke nogen, der kan klage
Jeg vil giver din tekniske forvaltning ret mht. at det er at skyde gråspurve med kononer, at få lavet støjberegninger. Det er dyrt og bruges normalt kun ved nybyggeri, hvor der er krav til, hvor højt støjniveauet må være på opholdsarealer og i bygningen, eller på lange strækninger eksempelvis ved opsætning af støjskærme langs motorveje.
At de henviser til en anlægsgartner er mig tilgengæld en gåde. De kan hjælpe med plantning af et hegn, men som jkrjk2 så rigtigt påpeger, hjælper det ikke på lyden, men kun på støvet fra vejen.
Jeg synes, du skulle ringe til Pilebyg og få en snak. De er vældigt søde, og du er jo ikke forpligtet til at købe, fordi du hører deres mening. De kan også fortælle dig, hvor du kan se deres støjskærme monteret.
Hvis I bor i Nordsjælland, kan I slå et smut forbi Kbhsvej 33 i Hillerød og høre den mærkbare forskel. Der står den "døde" skærm ud mod en meget trafikkeret vej med ikke særligt langt ind til huset.
Jeg er stadig sikker på, at det er deres produkt, der kan løse jeres støjproblem. Jeg har ledt højt og lavt og deres produkt er indtil nu det eneste, som ikke skriger langt væk af at være en støjskærm, og så er de oven i købet både pæne at se på og til at komme i nærheden af for penge.


Kommentar
Fra : 3773


Dato : 21-03-03 11:28

Nu er det jo ikke fordi vi absolut skal sælge rådgivertimer. Det kom vel egentlig igang fordi jrkjk begyndte med at tale om rådgivere. Sorry jeg hoppede på den vogn. Men skal tingenes funktion analyseres og garanteres er der ingen vej udenom.

Der er intet forgjort i at forsøge sig frem, man har bare kun sig selv at bebrejde hvis det ikke virker efter hensigten.

Hvis du udfører en væg af noget hårdt, vil den helt korrekt reflektere lyden et andet sted hen (måske naboer). Ideen med pileflet med en kerne af rockwool vil virke som en absorber. Muligvis vil du kunne forbedre lydabsorbtionen ved at have en fast plade i midten. Dvs pileflet/rockwool/plade/rockwool/pileflet. Det tror jeg er optimalt. Pilefletten i sig selv vil ikke yde nogen nævneværdig dæmpning i dette tilfælde. Du kan forsøge at lave en model af hver, f. eks. en meter bred, så kan du lytte dig frem. Øret er faktisk et godt instrument til A/B målinger.

Godkendelse af svar
Fra : jytteras


Dato : 21-03-03 12:36

Tak for svaret rcn.

Det er både en konstruktiv og god løsning du giver og jeg er da nået så langt at jeg måske kan lave hegnet et stykke inde på grunden og på den måde undgå problemerne med højden ud mod vejen.

Tak for de rigtig gode kommentarer - der har hjulpet mig meget med min problemløsning.
                        

Kommentar
Fra : rcn


Dato : 21-03-03 12:47

Hej Jytte

Jeg vil da lige indskyde, at hegnet ikke behøver at være voldsomt højt for at have en stor effekt. det omtalte hegn i Hillerød er 1,80 og det virker fortrinligt.
Pigebyg har en masse erfarring, så de vil kunne rådgive dig. Det er jo ærgeligt at skulle afgive noget af sin have, hvis det slet ikke er nødvendigt.
Held og lykke.
Rikke

Kommentar
Fra : jytteras


Dato : 21-03-03 12:53

Jeg er meget glad for din hjælp og vil tage kontakt til firmaet og håbe at der er nogen af deres hegn lidt tættere på Falster - men jeg faldt for ideen med det samme, så det kribler helt for at komme igang.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177425
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407924
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste