/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Opskrift på frugtsalat dagen f
Fra : ingelein
Vist : 12491 gange
40 point
Dato : 03-10-08 16:48

Hej
jeg står og mangler en afprøvet frugtsalat, som jeg kan lave dagen før. Den skal bruges til osteanretning.
Mange hilsner Ingelein

 
 
Accepteret svar
Fra : granner01

Modtaget 50 point
Dato : 03-10-08 16:58

Pisk flødeskum, hak mørk chokolade og vend det i. Små stk. frugt kommes i blandingen.

Jeg plejer at bruge æbler, appelsiner, pærer, vindruer (uden sten) bananer. Hvis du venter med at komme chokoladen i så bliver den ikke brun dagen efter.

Hvis jeg laver den dagen før, så venter jeg også med bananerne. Nogen gange skærer jeg al frugten og kommer det i en plastpose i køleskabet, hakker chokoladen og sætter den i en skål og pisker flødeskummet på selve dagen.

Du kan selvfølgelig bruge frugt efter eget valg. Held og lykke med det

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 03-10-08 17:08

Hej granner01
Jeg siger mange tak - lyder godt. Men er der ikke noget andet i end flødeskum? Jeg synes at det man køber i salatbægre har en lidt anden smag og konsistens.
Jeg havde også tænkt mig at der skulle ananas i - godt afdryppet - eller bliver det for sjasket?
Hilsen Ingelein

Kommentar
Fra : dova


Dato : 03-10-08 17:18

Flødeskum der har overnattet i køleskab er ingen større smagsoplevelse.....det sætter sig i munden som et klistret "margarineagtigt" lag

Og frugten vil uanset hvad, blive misfarvet og frugtsaft vil trænge ud i fløden eller elt. creme og få det til at skille.....

Frugten kan tilberedes og gemmes hver for sig i lufttætte poser/beholdere, (undtagen banan) og fløde eller creme laves samme dag det skal bruges

http://www.arla.dk/C1256FA800483D00/O/opskrift-paa-frugtsalat.html


Denne her kan dog laves dagen før:

1 cantaloupe melon eller lille netmelon
1 pære
1 banan
1/2 citron
Del en melon på midten og fjern kernerne.
Udhul de halve melonskåle.
Skræl bananen. Skær pære, banan og melonkødet i mundrette stykker og bland det til en frugtsalat.
Pres citronsaft over, så frugten ikke bliver brun.
Fordel frugtsalaten i de to melonskåle og pak dem ind i plastfolie – der må gerne være top på.


Men bortset fra det, så vil jeg forslå fade med skiveskåret frugt (melon, kiwi, jordbær o.s.v.) og så vindrueklaser i stedet for frugtsalaten, det er nemmere og bliver ikke så "nasset"

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 03-10-08 17:31

Hvis du vil have en federe masse til frugten, kan du blande flødeskum og 18 % creme fraice

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 03-10-08 18:38

Hej
Ok - indtil videre kan jeg se at jeg må stå 1 time tidligere op, så frugtsalaten ikke skal overnatte i køleskab.
Foreløbig mange tak
Ingelein

Kommentar
Fra : TanteAnne


Dato : 03-10-08 19:16

Vi har lige været på ferie i Ungarn, der fik vi den dejligste frugtsalat hvor flødeskummet blev serveret til. Det var simpelhen friske frugter skåret meget fint ud og overhældt med appelsinjuice, den var så dejlig frisk, den ville sagtens kunne laves dagen før. Synes du den skal blandes altså frugt og flødeskum, kan du jo hælde juice fra og så blande fløden i lige inden den skal serveres.

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 03-10-08 21:23

Man kan lave frugtsalaten dagen i forvejen. Pres i så fald en ekstra appelsin og grapefrugt, smag saften til med lidt rørsukker og hæld den over frugtsalaten. Det får frugtsalaten til at holde sig på en lækker måde.

Her er så opskriften - som hører til det tip

http://www.arla.dk/C1256F0A0041AB8A/O/frugtsalat-med-vaniljeyoghurt.html

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 04-10-08 05:54

Jeps, flødeskum og Creme Fraiche 18%, bliv ikke fristet af "light" produkter da det ved sammenblanding bliver noget pjask i løbet af få¨timer.

Ellers bruger jeg bananer, æbler, appelsiner...erstat med mandariner hvis de fås, og kiwi, skær noget af kiwien i hele skiver til pynt på toppen
Hakkede valnødder og revet chokolade med appelsinsmag.
Og nul cocktailbær, de er for parfumerede.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 04-10-08 13:03

Tak for svarene
Jeg har efterhånden været i Superbrugsen efter flere af de ingredienser, som jeg ikke havde i forvejen. Det var: Filioppa æbler, pærer, annanas i dåse, bananer og vindruer. mørk chokolade og 1 l piskefløde.

Måske skulle jeg bene efter nogle kiwier og meloner og mandariner/appelsiner? Har nemlig ogsåombestemt mig med hensyn til dug, så der skal andre servietter til. Ak ja, planlægning er en god ting!.

Ellers er jeg i god tid med forberedelserne til fødselsdagsfesten i morgen. Jeg skal bare ikke komme i tanker om andet, jeg godt kunne nå, fordi der er god tid - pudse messing?
Mange hilsner Ingelein

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 04-10-08 17:37

Mange supermarkeder har nu også åbent i morgen.
Pærer har jeg nu aldrig set i frugtsalat, men hvorfor ikke, jeg foreslog jo selv Kiwi.
Men ikke for meget Kiwi hvis æblerne er meget syrlige, der skal være en fin balance mellem det søde og sure.

Prøvetyg hellere de dåseananas og skær kanten af da den godt kan være lidt "træet", og lad dem dryppe af.



Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 04-10-08 20:29

Hej
Her er status på frugttsalaten indtil videre:
Annanas dåsen er åbnet og frugterne findelt og dryppet af og drænet.
Pærerne var for hårde, så de fik et par minutter i microovnen da de var skrællede. Herefter blev de skåret i stykker. Nu bliver de heller ikke brune.
Æblerne er skrællet og skåret i stykker. De ligger i en lage af vand med citron og lidt sukker.
Bananerne venter jeg med til i morgen.
Vindruerne har jeg pillet kærner ud af og skåret i småstykker.
Alle disse frugter står nu i køleskabet i tætsluttende dåser.
Chokoladen er hakket i småstykker og sigtet for ikke at få alt smulderet med. (Smulderet fik jeg lavet en fin kakao af i eftermiddags).
I morgen formiddag vil jeg piske fløden - evtl. med lidt creme fraiche i - har også overvejet at piske fløden sammen med en smule kagecreme????!!!!!,

Resultatet er jeg spændt på.
Mange hilsner Ingelein


Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 04-10-08 21:54

Du kan da ikke lave kakao af chokolade...Du kan lave chokolade af chokolade

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 04-10-08 21:59

Hej Klumme
Se, det er her min uvidenhed sætter ind
Kan man ikke drikke kakaomælk lavet af chokolade. Hvad er så chokolade lavet af??
Men det smagte nu bedre end det jeg plejer at lave af kakao

Mange hilsner Ingelein - som om lidt vil ud og se om mine frugter i køleskabet er blevet brune


Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 04-10-08 22:02

Ahhh den er lidt svær, og du har ikke helt uret. Men normalt bruger man kakaopulver til at lave kakao af og smeltet chokolade med mælk i når man laver chokolade drikken, hvilket formentlig var det du gjorde. Når jeg siger den er lidt tricky, er det fordi chokoladen jo er lavet af kakaobønner

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 04-10-08 23:18

Ægte chololademælk fik jeg som barn og laver det nu og da selv.

Det bedste resultat opnås med chokolade med et cacaoindhold på over 60 %, et billigt stykke Marabou duer ikke her da cacaofedtet er erstattet af andre fyldstoffer der vil ødelægge fornøjelsen.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 04-10-08 23:36

Hej Luffe,
jeg kan huske at min mor altid lavede kakao/schokolademælk - det kunne man ikke finde på at kalde det på tysk - Schokoladenmilch ???? nej, der hedder det vist kun Kakao, - men det blev lavet af Blokschokolade. Det var nogle tykke blokke, som der blev høvlet lidt af.
Nu er det ved at være sovetid - så jeg kan få gang i frugtsalaten i morgen tidlig + alt det andet til frokost, kaffe og aftensmad til 12.
Mange nat, nat hilsner
Ingelein

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 05-10-08 22:10

Hej
Så er frugtsalaten spist og alle var meget tilfredse.
Min opskrift med 1 liter piskefløde:
3 store hårde pærer, som blev skrællet og fik 2 min i microovn, derefter findelt
3 store æbler, findelte og overhældt med citron/sukkerlage
1 dåse snittede annanas
1 klase grønne vindruer
2 bananer
200 gram mørk kogechokolade, hakket og smuldet sigtet fra

Alle frugter overnattede i hver sin bøtte i køleskabet. I morges blev det blandet og lagt til afdrypning i en sigte + lidt klem med køkkenrulle.
Jeg piskede fløden med lidt vaniljesukker og kom til sidst chokoladen i, gemte lidt til pynt
Der blev til en propfyldt 3 liters Margretheskål. Det hele blev spist af 6 voksne + 6 børn. Alle var for mætte til at spise ost - men frugtsalaten kunne de li'.

Tak for alle Jeres indput. Det er svært at gi' points, men der var een, som snakkede mig fra at blande flødeskum og det hele sammen aftenen før. Det tror jeg var et godt råd .

Mange hilsner Ingelein



Godkendelse af svar
Fra : ingelein


Dato : 05-10-08 22:11

Tak for svaret granner01.
Dit råd var vel nærmest det jeg fulgte.
Mange hilsner Ingelein

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 07-10-08 21:35

Selv tak, jeg håber det smagte godt.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407950
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste