|
|
 | er jeg heldig
Fra :  betonjens1  | Vist : 570 gange
50 point
Dato : 18-09-08 15:09 |
|
Emne: Til alle over 25!!! Godt vi stadig er i live!!!
Folk over 25 burde være døde!
Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn
i 40'erne, 50'erne, 60'erne,70´erne, ja til og med tidligt i 80'erne
ikke have overlevet. Vores børnesenge var malet med blybaseret
maling. Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller
skabe, og når vi cyklede
bar ingen af os hjelm.
Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags.
Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel!
Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig
overvægtige , fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en
sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent
faktisk døde af det.
Man brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var
kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde
ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i
grøften lærte man at løse problemet. Vi tog hjemmefra tidligt om
morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når
gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen -
ingen mobiltelefon. Utænkeligt!
Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele
taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm,
surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC'er eller chatrooms på
Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!
Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder
ud. Men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen
andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges,
blev gule og blå og lærte at komme os over det.
Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs.
Til Trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket
ud, og
græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og
gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os
i samtalen.
Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og
Måtte gå et år om. Frygteligt!
Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige, de
bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har
været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed,
fiaskoer, succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det
alt sammen.
Og du er en af dem.
Til lykke!!!
Det gode liv var vores !
___________________
| |
|
Det heldig har man da lov at være.
Men mon ik der er en del som er døde på vejen, men man høre jo sjældent fra de døde.
| |
 | Kommentar
Fra : granner01  |
Dato : 18-09-08 16:57 |
|
Ja og kan i huske da vi kunne stille vores ulåste cykel uden for, mens vi lige skulle ind og have noget at drikke. Og cyklen stod der stadig når vi kom ud! Vi kunne glemme legetøj på legepladsen og det var ikke ødelagt dagen efter. Og alle de dejlige aftner uden TV, med musik, spil, bøger, leg og snak med forælder.
Vi kunne hente smør og brød til vores forældre uden at blive generet, vi kunne selv gå i skole, vi kunne lege alle sammen, dejlig tid og tænk bare! Vi overlevede. 
Men den store fordel og grunden til at vi overlevede er, at der den gang ingen kemikalier var i maden. Vi tog hensyn til hinanden. Vi hjalp hinanden.
Er vi ikke heldige at leve og er livet ikke bare dejligt? 
| |
 | Kommentar
Fra : ingelein |
Dato : 18-09-08 17:00 |
|
Hej
Og tak for det fornøjelige indlæg. Jeg er født i 40 og var barn under krigen og har da lidt erindring om hvordan det var - tilmed er jeg født i Flensborg. Ja, jeg kan huske nætterne hvor vi børn i fuld galop blev hevet ned i beskyttelsesrummene og så lyskasterne på himlen. Efter bombeangreb kunne vi samle granatsplinter op i baggården og på gaderne.
Mine børnebørn tror det er løgn. Men det er slet ikke feset rigtigt ind hos dem, for alligevel spurgte de om jeg gik til ridning da jeg var barn!!!.
Næh, egentlig skade har jeg ikke taget i min barndom, vi var dansksindede sydslesvigere, med danske forfædre, så det jeg husker bedst er skældsordene: "Speckdänen" og de tørre tæsk vi fik af tyske børn.
Men jeg var pavestolt, da vi i 1953 igen måtte hejse det danske flag ved årsmødet. Det var mig, lille spejderpige, som holdt flaget i.
Andre tider giver andre minder og alt har sin tid.
I øjeblikket lytter jeg til lydbogen "Folket i klippehulerne" mens jeg arbejder i haven. Selvom de ikke er autentiske, giver de meget at tænke over.
Mange hilsner fra Ingelein
| |
|
betonjens1 - jeg siger tit, at jeg er heldig at have levet i den tid, hvor vi lærte utrolig mange ting, hvor vi lærte at tænke selv, og - ikke mindst - skønnede på de små ting - tog ikke alt for givet.
Jow, betonjens1 - du og jeg og mange andre er heldige (synes jeg). 
| |
|
Jeg kunne skrive bøger om dette emne! 
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|