/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Lugt fra hundetoilet
Fra : summer
Vist : 4173 gange
250 point
Dato : 13-03-03 23:40

Vores datter og svigersøn, som bor i hus, har et par halvstore vovser, som de med held har fået til at besørge på et 4 kvdm. stort delvist indhegnet hundetoilet. Hundene løber frit i haven når "forældrene" er på arbejde. Alligevel besørger de "det rigtige sted".
Problemet er lugtgenerne fra toilettet - ikke lortene - de fjernes nemt hver dag, men derimod de ret store og koncentrerede mængder hundepis, som allerede længe har lugtet fælt, trods lave temperaturer, og vil være helt uacceptabelt i sommervarme dage.
Har nogen en brugbar løsningsmodel, så dette lugtproblem undgåes?
Lige nu er der vel 5-10 cm sand oven på jorden på toilettet. Det er altså langfra tilstrækkelig, så hvad gør de?

 
 
Kommentar
Fra : h_blunck


Dato : 14-03-03 00:15

Rigelig irrigation -- simpelthen vanding af området nu hvor nattefrosten er overstået...

Henrik, Slagelse

Kommentar
Fra : summer


Dato : 14-03-03 09:15

Jeg tror bare det er nødvendig med en dybere slags dræn for at det vil hjælpe. Under de 5-10 cm sand er jorden meget hård, og der ligger endda vibreret stabilgrus på en del af området. Jeg forestiller mig en eller anden løsning hvor lugten lettere lader sig fjerne. Det øverste lag almindelig sand, er måske ikke det mest effektive, men hundene skal jo også kun lide at besørge på underlaget.

mvh
summer


Kommentar
Fra : solgaard


Dato : 14-03-03 16:29

grunden til at sand er en god ide er fordi det er dårligt til at holde på vandet DVS det løber ned til bunden. om vindteren er jorden mættet med vand pga den lave fordampning. så jorden kan ikke optage mere væske. så vil urinen ligge sig ovenpå og lugte. Så nu når det begynder at blive varm og fordamningen sætter ind igen vil jorden blive drænet for vand så det vil være mere modtageligt overfor væske da den mangler det. så vil urinen hurtigt blive optaget og nok ikke lugte så meget. men sand ER en god ide..!
så også som h_bluck skriver begynd med vanding så siver det hurtigere ned. dette hjælper ikke meget om vinteren da det der bare vil blive flydende ovenpå men det vil det ikke her til sommer

Håber det hjælper det er ikke sjovt at sidde og grille i sådan en dunst

Mvh

Solgaard

Kommentar
Fra : summer


Dato : 14-03-03 18:05

De kommer jo så nok ikke uden om at vande toilettet flittigt, men som jeg skrev, er underlaget under de 5-10 cm sand meget kompakt, og indeholder komprimeret stabilsgrus og jord. det er som om det standser de ubehagelige "væsker". Jeg ved ikke om de skal grave længere ned og evt. lægge et eller andet drænlag og så sandet oven på.
Det skal siges vi har ikke selv "hundeforstand", og vores datter/svigersøn er først stødt på problemet i efteråret/vinteren, hvor hundetoilettet har virket efter hensigten, så erfaring er velkommen.
Grunden til at de har dresseret hundene til at besørge hvor de gør det, er jo indlysende nok. Selv om hundene har adgang til hele haven, er det jo ikke rart med småbørn kravlende oven i det "usynlige" hundetis.

mvh
summer

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-03-03 18:51

Hej, Summer.
Så mødes vi igen...
Jeg vil da foreslå den enkleste og mest hundevenlige løsning. Gå nogle flere ture med hundene. Morgentur, 1-2 ture i løbet af dagen, og en tur lige inden sengetid. Hav altid plasticposer med, selvfølgelig. Hvis haven er stor, så kan man nok lære hundene at besørge langt væk fra terrasse og hus. Men i en mindre have vil det være unaturligt for en hund at besørge. Det gør den kun af nød.
Men det er da korrekt, at vinteren har "konserveret" efterladenskaberne, så de nu, hvor det er blevet tøvejr, river i næsen med fuld styrke.

Kommentar
Fra : summer


Dato : 14-03-03 18:59

Birgitta, vores datter/svigersøn er skam flittige til at gå ture med hundene, men de har jo også begge en lang arbejdsdag, som starter tidligt. Hundene har det godt og er glade for hinandens selskab, og har en temmelig stor have at tumle i (ca.1200 kvdm.). Alligevel er de jo alene i mange timer og kan under ingen omstændigheder holde sig. Det fungerer fint med hundetoilettet, bortset fra lugtgenerne.

mvh
summer

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-03-03 19:19

Hvis de har så stor en have, så må det være muligt, at anbringe toilettet i den fjerneste ende af haven, hvor man ikke bliver generet af lugten. Og jo større område, man kan "undvære" til hundetoilet, jo mindre lugtgener, for så vil den viselige natur bedre kunne tackle problemet selv. Igen: det er unaturligt for hundene at sove og spise tæt på deres egne efterladenskaber. De har jo følsommere næser, end vi har. Og selv om to hunde har hinanden, så har det brug for menneskelig kontakt. Især unge hunde skal ikke være alene i mange timer.

Kommentar
Fra : pmj


Dato : 14-03-03 23:06

Jeg ville prøve at komme en blanding af Rodalon og vand i den vandkande som man så vander med en eller flere gange om dagen.

Rodalon er effektiv til at fjerne lugt andre steder fx. ved små uheld indendør så mon ikke også det kan fjerne lugten udendørs.

Held og lykke

Pia Johnsen
www.entlebucher.dk

(Hvis hund ikke kan lide at gøre sig ren i en hundegård. Hun holder sig hellere 8 timer)

Kommentar
Fra : summer


Dato : 15-03-03 09:06

pmj, du er nok inde på noget af det rigtige. Jeg tænkte i går om de kunne bruge en fortyndet klosetvæske, den man bl.a. bruger til tørklosetter, og så vande med det x-antal gange om ugen/måneden
Jeg skrev:
[Citat]
...men som jeg skrev, er underlaget under de 5-10 cm sand meget kompakt, og indeholder komprimeret stabilsgrus og jord. det er som om det standser de ubehagelige "væsker". Jeg ved ikke om de skal grave længere ned og evt. lægge et eller andet drænlag og så sandet oven på.
[/code]

Jeg snakkede med min svigersøn i aftes. Han har en ide om at grave jord/stabilgrus væk i 30-40 cm dybde - fylde op med f.eks. blåmuslingeskaller som dræn, og så øverst ca 5 cm perlegrus.
Perlegrus er jeg nu ikke sikker på hundene vil besørge på, men han kan selvfølgelig altid lægge groft sand oven på.

Birgitta, så er vi jo ved at være der henne, hvor de slet ikke burde have hunde, når abejdet fylder så meget af deres hverdag. Hundene virker glade og veltilpasse, selv om de "kun" har hinandens selskab det meste af dagen. Mindst 20 m borte fra hundetoilettet har de et overdækket, lunt sovested - hævet over jordens kulde. Ja, det er næsten en himmelseng.

mvh
summer



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-03-03 18:42

Hvad er det for et par hunde, der går på den måde,Summer? Race? Alder? Køn? (Ind imellem tror jeg, at hunde, der bor i etagebyggeri eller lignende har et bedre liv, end hunde med en "dejlig stor have".)
-Hvis I begynder at vande med stærktlugtende kemikalier, så kan I dels skade hundenes poter, og dels kan I risikere, at de "vælger toilettet fra".
Hunde har altså andre behov end at spise, tisse og sove. Hvis det er voksne hunde over 2-3 år, og de lever uden problemer på den måde, så er det sikkert i orden, -de ved ikke, hvad de går glip af. Men hvalpe og unghunde kan udvikle nogle problemer, der er noget større end om hvorvidt haven lugter. Og jo længere tid hundene har levet under de forhold, jo sværere vil det være at rette op på problemerne.
Menneskene er for hundene hvad Gud er for menneskene.....

Kommentar
Fra : summer


Dato : 15-03-03 23:09

Birgitta, det er en Golden Retriever og en Bull Terrier - ikke at forveksle med Pit Bull Det er tæver begge to de er godt to år gamle.
Du får næsten vores datter og svigersøn til at fremstå som dyremishandlere
Selv om jeg ikke er hundespecialist, tror jeg nok jeg kan vurdere om en hund har et godt liv.
Ud over at hundene har ideelle forhold, mens det er arbejdsdag, bliver de gevaldigt luftet og leget med ved strand og skov. Resten af dagen og natten har de fri adgang til hele huset og deres "forældre".
Jeg "køber" slet og ret ikke dine bemærkninger
[Citat]
...(Ind imellem tror jeg, at hunde, der bor i etagebyggeri eller lignende har et bedre liv, end hunde med en "dejlig stor have".)...
....-de ved ikke, hvad de går glip af.....
....Og jo længere tid hundene har levet under de forhold, jo sværere vil det være at rette op på problemerne.........
[/code]

Iflg. din teori, er det jo kun mennesker som dig og mig, som har hele døgnet til rådighed, der er egnede til at have hunde. Jeg vil medgive dig, kemikalier måske ikke er det bedste at bruge, ellers...

mvh
summer



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 16-03-03 17:03

Enhver er salig i sin tro.....

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 17-03-03 09:44

Birgitta, det virker som om du skriver bare for at skrive..Jeg synes, disse mennesker lyder som rigtig gode, ansvarlige hundeejere, for hvem det lykkes at forene arbejde, børn og dejlige vovser. (se evt. de øvrige tråde m. hunde og børn samt tråde om hundegårde). Vi kan jo ikke allesammen gå hjemme i døgnets 24 timer, vel! (selvom det sandelig ville være dejligt!) Enhver er salig i sin tro, og du er også i din!
Kh Christina, hvis mening det ikke er at lyde som et surt opstød!

Kommentar
Fra : summer


Dato : 17-03-03 10:15

skingur, selvfølgelig har vores datter og svigersøns hunde det godt. Jeg har forøvrigt lige læst et sted på Nettet, at hunde ikke kan tænke abstrakt, altså de kan f.eks. ikke registrere om de har været alene hjemme i een time, eller 8 timer. Naturligvis under forudsætning af at de i deres "aleneperiode" har muligheder for at besørge, etc.
Birgitta er så ikke enig i disse anskuelser. Fordi hun og jeg lige har haft en lang debat i "Andet helbred" om "Døden" og derfor ved at jeg er kristen, skriver hun nok: "Enhver er salig i sin tro....."
ud fra den betragtning at det står i Bibelen, hvilket det IKKE gør

For ikke at mit spørgsmål skal køre af sporet, vil jeg lige holde fast i, at det drejer sig om en mulig løsning på lugtgener og ikke hundepleje som sådan - den tror jeg er i gode hænder.

Jeg spørger her på Kandu på vegne af "hundeejerne" fordi de som nævnt har en temmelig travl hverdag - hvilket jeg ikke har - og så har de ikke computer.

Jeg kunne tænke mig at det kun var folk med "hundeforstand", som kommer med saglige forslag. Det har jeg ikke selv, selv om vi havde en lille "tæppetisser" for mange år siden.

mvh
summer


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 17-03-03 10:24

hej Summer. Jeps, og for at blive i det med hundetoilettet synes jeg, det lyder som en glimrende ide at bruge muslingeskaller som dræn. Jeg synes iøvrigt det er rigtig flot, at din svigerdatter har lært hundene kun at besørge eet sted!
Og så synes jeg da, du skulle investere i en ny tæppetisser! Eller hvad med en rigtig hund..jeg kan KUN anbefale en langhåret dværggravhund...sådan een har jeg selv
Kh, Christina, som nødig vil sammenblande Biblen med hundetoiletter....

Kommentar
Fra : summer


Dato : 17-03-03 11:50

skingur, et par tilføjelser.
1) Det er vores dejlige datter og vores næsten lige så dejlige svigersøn
2) Tror du hundene vil besørge på perlegrus, som de gerne vil bruge som øverste lag?
3) Vi er glade for hunde, men alt for dyrevenlige til selv at have en, da vi flyver og farer land og
rige rundt. Vi har skam haft fordele og ulemper på "vægtskålen", og ulemperne vejer pt. tungest
4) >>Langhåret dværggravhund<< Uh ha nej, hundehår, som er utællelige på Fars sofa. For
ikke at snakke om lopper og lange traveture på mine gigtplagede ben

Med venlig hilsen fra
summer, sommer ikke kunne finde noget om hundetoiletter i Bibelen



Kommentar
Fra : skingur


Dato : 17-03-03 12:01

hej Summer
1) ja, sådan er det jo!
2) Det ved jeg ikke....tror sand er bedre og ikke nær så dyrt...selvom jeg da godt kan se, at perlegrus er pænere. Hundene vil ofte gerne skrabe, når de har besørget, og jeg tror ikke, det er så rart at få perlegrus mellem poterne...men hvad ved jeg
3) Kender du ikke nogen med en 1200 kv2 stor have m. toilet og himmelseng, der kan babysitte mens I karter rundt i verden?
4) gravhunden fælder faktisk ikke ret meget. Han bliver børstet hver 14. dag, og der er ikke hundehår nogle steder (men taler vi kattehår er det noget HELT andet! har to norske skovkatte!) Dine gigtplagdede ben har såmænd godt af at blive rørt lidt mens du ikke karter verden rundt!!! Loppemidler - fås på apoteket!
he he....mon du kan finde en undskyldning, jeg ikke kan spolere?

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-03-03 17:30

Hej, summer . Du er vel ikke paranoid...
Mine svar er 100% seriøst ment!!! Prøv lige at læse forfra igen!
Men bare fordi vi har haft en lang og god debat om døden, så er der vel ingen der siger, at jeg absolut skal stryge dig med hårene eller snakke dig efter munden!!! Ligesom du har din mening om religion, så har jeg min mening om hunde.

Du læser altså nettet som en vis mand læser biblen (...Undskyld... jeg kunne ikke dy mig...) Selv om hunde ikke kan klokken, så har de da fornemmelse for de daglige rytmer, så de véd, hvornår de kan vente deres mennesker hjem.
-Men hvis vi taler om et par voksne hunde, der er alene i 8 timer daglig +-1 time, så behøver der sletikke være noget problem. Raske voksne hunde kan da godt holde sig i 8-9 timer. Det er da meget bedre for hundene at komme rigtig ud og gøre sig rene på en tur end at forurene deres egen have til stor gene for både dem selv og deres mennesker. Masser af hunde lever da på den måde. Hvis du bor i nærheden af dem, så kunne du jo hjælpe de travle forældre ved at gå en tur med hundene om eftermiddagen, når du ikke er ude og "karte". Selv om det ikke bliver hver dag, så sparer du haven for nogle liter tis.
Jeg har selv haft en stor hanhund, en berner sennen, som var syg de sidste år af hans liv. Derfor tissede han rigtig meget, og jeg var nødt til at lave sådan et lille "lokum" til ham. Så jeg ved godt, hvordan stanken er fra sådan noget. Og jeg fandt ikke nogen løsning. Hvis jeg meget gerne ville nyde min have en bestemt dag, så vandede jeg sandet godt igennem et par gange de sidste dage inden. Og derefter lagde jeg et nyt tykt lag rent sand hen over.
Men jeg kan endnu engang kun opfordre jer til at hjælpe Gud med at hjælpe jer med at løse problemet (Og som jeg forklarede dig i vores tidligere debat, så er det altså ikke en vending, som jeg opfinder specielt til ære for dig) -Få spredt tisseriet så meget som muligt, så naturen kan nå og nedbryde det, -og gå nogle flere ture.
Min nye hund er en golden retriever tæve på 11 mdr. som kommer ud og gå 3 gange om dagen, -om morgenen, -sidst på eftermiddagen og lige inden sengetid. At jeg så går længere ture og er mere hjemme end de fleste, har ikke noget med hendes toiletbesøg at gøre. Hun tisser ALDRIG i haven, heller ikke selv om døren står vidtåben i disse dage, så hun har fri adgang meget af tiden. Hun holder sig da uden problemer fra kl. 21 aften til kl. 8.30 om morgenen, altså 11½ time.
Jeg véd faktisk, hvad jeg taler om, -det burde du måske nok respektere, -ligesom jeg respekterer din store viden om religion!
Jeg synes ikke, der er noget galt i, at en travl familie har hund. Men jeg synes, man skal gøre sig klart, HVORFOR man har hund, og så gøre plads i skemaet til det.
Men det er jo ikke det, som denne debat handler om. Men om hundetoiletter. Pas på, du ikke følger nyttesløse råd fra folk, som måske ikke har personlig erfaring i emnet, men som egentlig bare snakker dig efter munden.
Hilsen fra hende den skrappe Birgitta.


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 17-03-03 18:53

hej Birgitta
Hvad er problemet egentlig i, at Summers dattter og svigersøns hund har muligheden for at være ude hele dagen i en dejlig stor have, hvor de kan høre fuglene synge og græsset gro? Og ovenikøbet kan skide, selvom de principielt godt kan holde sig 8-9 timer..? Det er da bedre end at sidde inde i stuen og kukkelure, mens far og mor er på arbejde. Og hvis du nu nærlæser, hvad Summer skriver, så fortæller han at de faktisk går lange ture med dem. Hvad er problemet i virkeligheden?
Kh Christina, hvis hund hverken læser biblen eller har mulighed for at være ude hele dagen, når hun ikke er hjemme...


Kommentar
Fra : summer


Dato : 17-03-03 19:13

Hej Birgitta, som du da hidser dig op. Jeg er hverken paranoid, eller skal stryges med hårene, eller læser Nettet som Bibelen, eller hvad mere du ellers skriver. Og jeg har læst dine indlæg grundigt, og så kan JEG ikke dy mig for at sige, at fordi vi langt hen ad vejen var nogenlunde enige i debatten om døden, så får du lige dine egne ord igen:

[Citat]
Men bare fordi vi har haft en lang og god debat om døden, så er der vel ingen der siger, at jeg absolut skal stryge dig med hårene eller snakke dig efter munden!!! Ligesom du har din mening om religion, så har jeg min mening om hunde.
[/code]

Tak i lige måde - fra en der nok kender forskel på Nettet og Bibelen

summer

NB: Endnu engang, mit spørgsmål drejer sig om et hundetoilet og ingen moralske prædikener om hundepleje. Det sidste tror jeg vores datter og svigersøn har helt tjek på - aaaaamen


Kommentar
Fra : solgaard


Dato : 17-03-03 22:10

Hej summer.
jeg må indrømme at jeg ikke lige har læst alle de nye kommentarer men jeg faldt over ordet "muslingeskaller" du har før været inde på at det også skulle være behageligt for hundene og der ville jeg være bange for at de skulle skære poterne hvis de skulle gå på rene muslingeskaller..!

Mvh

Solgaard

Kommentar
Fra : summer


Dato : 17-03-03 22:30

solgaard, nej, nej det var ikke sådan ment. Jeg skrev:
[Citat]
Jeg snakkede med min svigersøn i aftes. Han har en ide om at grave jord/stabilgrus væk i 30-40 cm dybde - fylde op med f.eks. blåmuslingeskaller som dræn, og så øverst ca 5 cm perlegrus.
Perlegrus er jeg nu ikke sikker på hundene vil besørge på, men han kan selvfølgelig altid lægge groft sand oven på.
[/code]

Det øverste lag, som skal være hundevenligt, skal være sand eller perlegrus. Min svigersøn foretrækker perler (4-8 mm.)
da det ville være nemmere at skylle efter med vand. Han finder jo hurtigt ud af om hundene vil besørge på perler. Muslingeskallerne er kun tænkt som et effektivt dræn for tis og vand.

mvh
summer

Kommentar
Fra : solgaard


Dato : 17-03-03 22:44

Ok så er jeg med.

Jeg kunne selvfølgelig også bare læse ordentligt fra starten...min fejl.. er bare lidt træt.

Men ja det vil jeg tilslutte mig det lyder som et godt forslag..! hvis det så skulle gå galt med at hundene ville gøre brug af det så kunne man jo også oven på det ligge en 10cm jord og så plante græs på. men om hundene så bliver forvirret fra det og så resten af græsplænen skal jeg ikke kunne sige men vil da gå ud fra at det er området de er trænet til.

Held og lykke med det

Mvh

Solgaard

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 17-03-03 22:58

Så med andre ord: et godt dybt hul med en hulens masse muslingeskaller i, et lag groft sand, et lag finere sand og endelig perlegrus. Vandes i sommersæsonen, evt. med rodalon, hvis det lugter!
kh Christina, der gerne vil vide om hun fik summer overbevist om at investere i en hund?


Kommentar
Fra : summer


Dato : 17-03-03 23:13

skingur, Rodalon eller måske fortyndet tørklosetvæske er også med i planen, men det skriver Birgitta jo er dyrplageri

mvh summer, som har det med hunde som med børnebørn - de kan afleveres til forældrene igen


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 17-03-03 23:19

hej summer igen igen!
Når vi må bruge rodalon indendørs, tror jeg ikke,det kan skade hundenes poter...det er være med det til tørklosettet - uden at vide en dyt om det, tror jeg det er skrappe kemikalier? Rodalon er selvfølgelig kun ok, hvis der står på dunken at man ikke bliver skudt ved daggry for at bruge det udendørs...
kh christina, der tror summer savner birgittas blide røst...

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-03-03 18:41

Her kommer så Birgittas blide røst: Man kan da også købe nogle store sække kattegrus, -det er da i det mindste uskadeligt for hundene. Men ligegyldig hvad man bruger som underlag, så laver det IKKE om på, at problemet er for meget tis på for lille et område. Og kattebakkegrus tager godtnok lugten, men det er jo meningen, at man skal skifte det med jævne mellemrum. Og det kan faktisk gå hen og blive mere ulejlighed end at trave en tur med vupperne.
Som sagt, jeg HAR faktisk prøvet det der med det ildelugtende havehundetoilet, så jeg véd hvad jeg taler om. Men det er selvfølgelig ikke lige det, summer vil høre! -Men en lidt større græsplæne er faktisk langt bedre til at nedbryde de ildelugtende bakterier og omdanne dem til gødning. Det er da for idiotisk at arbejde imod naturens mulighed for at hjælpe på problemet -ved at hælde kemikalier ud som garanteret skader både flora og fauna.


Accepteret svar
Fra : skingur

Modtaget 250 point
Dato : 18-03-03 18:53

Hej Birgitta og Summer
Jaaeh, jooeh...men selvom "toilettet" var større, tror du så ikke de ville gøre det cirka samme sted hver gang? Du ved, ligesom det er den samme lygtepæl, der får hver gang? Måske må de bare lære at leve med lugten... hvis ikke et bedre dræn hjælper.
Pointen er jo, at de faktisk GÅR med hundene, når de kommer hjem..jeg synes, det må være rart for hundene at kunne gå ude....og tisse... Men man kan jo nok ikke få både i pose og sæk, så hvis hundene skal have muligheden er der nok kun et bedre dræn, eller en accept af lugten, der hjælper. Eller måske nogle sække kattegrus efter laget af blåmuslinger? Og så sand ovenpå? Jeg synes sådan set heller ikke, man skal hælde kemikalier ud i sin have, dem er der sgu nok af i vores grundvand i forvejen!
Sidste mulighed, hvis intet hjælper (dræn, kan ikke leve med lugten) er at hegne et stykke have ind til børnene!!!!!
Kh Christina, der håber hendes mand gider lave aftensmad...

Godkendelse af svar
Fra : summer


Dato : 18-03-03 19:52

Vores datter har lige været hjemme i dag, og har læst alle kommentarerne. Jeg skal sige mange tak fra hende.
De vil nu prøve at grave ud til et 30-40 cm lag hele muslingeskalller. Så vil de prøve at slutte af med 5-10 cm perlegrus (4-8 mm.) Grus fordi ganske givet er lettere at skylle igennem. Hvis hundene vægrer sig ved perlerne, lægger de sand oven på. Så vil de prøvekøre dette i nogle måneder - uden brug af Rodalon eller lignende. Det tror jeg faktisk heller ikke bliver nødvendigt, når først de får lavet et et godt dræn.

Pointene går til skingur af flg. grunde:
1) Et positivt og interesseret syn på hundetoilettet.
2) Et realistisk syn på hvornor hunde har det godt.
3) Humor

Tak til alle
summer
                        

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 18-03-03 20:05

Hej Summer
Jeg takker mange gange, og glæder mig over at jeg her kan finde nogle at dele mine interesser med ( der er ikke så mange, der interesserer sig for WC´er, sku jeg hilse og sige!) Håber vi "ses" i en anden tråd!
Kh Christina, der vil savne denne intense debat med Summer og Birgitta!!!!!

Hils familie og vuffere! Jeg vil også ha en bullterrier!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407938
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste