/ Forside/ Interesser / Dyr / Andre dyr / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andre dyr
#NavnPoint
dova 3503
refi 1360
Nordsted1 1303
molokyle 930
granner01 770
valde. 763
dabj 725
pifo 705
ans 596
10  HelleBirg.. 552
Edderkopper
Fra : refi
Vist : 1614 gange
100 point
Dato : 04-09-08 11:16

Mit barnebarn stillede her til morgen et par spørgsmål jeg ABSOLUT ikke anede en pind om.... (morfar ved ellers ALT )

Måske gør I

Hvor gamle bliver edderkopper ? - altså dem vi sådan ser i det danske....

Hvor mange "børn" får de ?

Kan man se om det er hanner eller hunner ? - findes det overhovedet

Gjorde mig naturligvis ulejligheden med at søge lidt rundt men fandt ikke rigtig noget der hjalp....

PS - Hun er 4 år og MEGET nysgerrig

 
 
Accepteret svar
Fra : annvibeke

Modtaget 110 point
Dato : 04-09-08 11:41

Måske du kan bruge det her link til noget...
http://www.naturguide.dk/edderkopper/edderkopper%20i%20huset.htm

Hus-edderkop: Hunnen blir ca 4 år - hannen dør ca 14 dage efter parringen...


mvh/ann-vibeke

Kommentar
Fra : dova


Dato : 04-09-08 11:47

Der findes flere hundrede arter af edderkopper i DK.

Nogen af dem lægger eks. æg om efteråret op til 800 æg, og æggene overvinterer så i et specielt "æggeindpakningsspind" som edderkoppemor har lavet inden hun dør, og sandsynligvis efter at hun også har spist "farmand" edderkop.

Ungerne klækkes så næste forår og så er det deres opgave at viderføre arten.

Andre arter overlever hele året og udendørs gemmer de sig i huler og sprækker.

Om det er hanner eller hunner kan være svært at se forskel på hos mange af arterne.

Men for nogen af dem er hunnerne dobbelt så store som hannerne.

Men hvor gamle de bliver, det kommer an på hvilken art det er,,,,nogen bliver kun ½ år, andre bliver ældre fordi de overvintrer.

Fugleedderkopper eks. kan blive meget gamle.



Kommentar
Fra : ziggy99


Dato : 04-09-08 11:54


Her er en god "læse højt" side med en masse info om danske edderkoppearter

http://www.vestrehus.dk/Dyresider/edderkopper.htm

Ziggy99

Kommentar
Fra : refi


Dato : 04-09-08 12:05

Var lige ude og "kigge" i hendes "hule" hvor den var (et ældre legehus)....

Er ret sikker på det er denne (den er dæleme STOR)

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2804

Det løber mig "koldt" ned af ryggen med sådan et kryb...

Hun syntes den er "sød" og er absolut ikke bange for den....

Men det gav da lidt svar....

Mon det er noget hun kan få "bid" af - hun er ikke bange for at "pille"

Kommentar
Fra : dova


Dato : 04-09-08 12:23

Nogen edderkopper kan bide, men ikke dem allesammen.

Nogen arter er let giftige og et bid kan være lidt som et hvepsestik.

Arten du linker til der,..... den uskadelige store husedderkop (selv om størrelsen på den i beskrivelsen lyder "lidt gavmild" (alle andre steder opgives en maks benspændstørrelse til ca 6 cm, hvilket også er de største eksemplarer jeg har set)....er forøvrigt udnærket at ha' i boligen, da den er særdeles effektiv til at holde huset frit for andre irriterende "småkravl"

Kommentar
Fra : dova


Dato : 04-09-08 12:26

Citat
Hun syntes den er "sød"


Det er de da også.....men hun skulle jo så ha' en rigtig kæleedderkop når hun bliver lidt ældre (den er for farlig for hende endnu, for DEN kan bide)...sådan en fiks lille fugleedderkop på 14-15 cm...sådan en der bor her hos mig

Kommentar
Fra : refi


Dato : 04-09-08 12:31

Citat
alle andre steder opgives en maks benspændstørrelse til ca 6 cm


Det er så ikke korrekt....

Ser du i det første link får du oplyst ca. 10 cm...

Denne har en "benlængde" på mindst 5 cm (hvilket jo så også giver 10-11)

Krop på størrelse med hveps (men ikke farve naturligvis) på STORE stylter

Jeg er ret sikker på jeg ville "bakke" hvis den kom imod mig

Men den er sikkert mere bange end mig

Kommentar
Fra : dova


Dato : 04-09-08 12:32

Det er forresten sådan en Brachypelma Vagans



http://www.minaxtarantulas.se/galleri/bilder/b_vagans040105.jpg


Kommentar
Fra : refi


Dato : 04-09-08 12:34

Citat
sådan en fiks lille fugleedderkop på 14-15 cm


Nok er jeg "vild" med hende - men DEN kom aldrig ind i mit hus.....

Så hellere "tabe" et eller andet tungt på den...

Kommentar
Fra : ans


Dato : 04-09-08 12:36

Jeg fik for 1 uge siden "besøg" af sådan en

http://da.wikipedia.org/wiki/Billede:Jagtedderkop.jpg

den kravlede op ad væggen i mit soveværelse

Jeg ved ikke hvor gammel den var, men hos mig levede den ikke i så lang tid, så jeg ved heller ikke hvor gammel den blev

Kommentar
Fra : refi


Dato : 04-09-08 12:42

Jeg gyser lidt ved tanken om at skulle have en sådan "nabo" de næste par år....

Men der er nok mere i naturen og i vores huse end vi liiige tænker over....

Vi må håbe den bliver hvor den er - ellers bliver den ikke gammel....

Kommentar
Fra : refi


Dato : 04-09-08 12:44

Citat
er forøvrigt udnærket at ha' i boligen, da den er særdeles effektiv til at holde huset frit for andre irriterende "småkravl"


Så hellere en extra støvsugning end sådan et "husdyr"


Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 04-09-08 13:42

Citat
Så hellere en extra støvsugning end sådan et "husdyr"


Jeg kan betro dig at herhjemme lever de ikke 1 min. efter jeg har set dem
Jeg hader dem og der er fluesmækkere over alt i huset til at klaske dem for jeg tør heller ikke røre ved dem

Jeg har sommetider stået oppe i sofaen og fægtet rundt efter dem og manden står og griner
Og vi har bare mange i år ....især efter høsten er kommet i hus....ja så er edderkoperne også.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 04-09-08 14:08

Og når man så tænker over HVOR de bevæger sig når man sover

Tror i øvrigt "denne" ville grine over en fluesmækker.....

Der skal en spade til.....

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 04-09-08 14:16

Hos Creamygirl lever de ca. 2 nanosek. Hun er bevæbnet med en støvsuger med forlængerrør og en dåse hårlak. LOOL Men er det rigtig slemt og der er mange...dvs mere end 2, så flytter hun på hotel, mens hendes far forsegler boligen og gasser alt derinde

Godkendelse af svar
Fra : refi


Dato : 04-09-08 15:19

Tak for svaret annvibeke.

Du "lokkede" mig på sporet af det rigtige....

Også tak for øvrige link....

Nu ved "morfar" endnu mere...

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 04-09-08 16:20

Citat
dåse hårlak.

YES det er godt

Citat
Nu ved "morfar" endnu mere...

Det var da lidt af en indrømmelse refi
Man skal lære så længe man lever

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 04-09-08 16:25

Til folk med araknofobi og andre småkravlfobier, kan jeg anbefale at købe en gasbrænder, som dem man bruger når man laver Creme Brulee. Den fungerer som flammekaster og er uhyre effektiv...osse mod myg og fluer. Lav lidt napalm og hæld på en sprøjteflaske og så på med flammekasteren. Så skulle de kopper være ude af hytten. Husk at tegne en brandforsikring

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 04-09-08 16:37

Klumme for fanden .....
Den kan jeg da ikke bruge inde i stuen
Nu er vi lige blevet færdige ....skulle jeg så futte hele hytten af

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 04-09-08 17:09

Thats life...edderkopper og nymalet elle ingen edderkopper og svedent.... man kan ikke både skide og slå på tromme Så må du på herberg, mens manden taper hytten til og gasser hele menageriet

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 04-09-08 17:09

Husk at lukke ungerne ud inden der gasses LOOL

Kommentar
Fra : refi


Dato : 05-09-08 09:01

Citat
Det var da lidt af en indrømmelse refi


Ja - det er ikke hvert år det sker

Men nu var de der "langbenede" heller ikke lige mit største interesseområde

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407838
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste