/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Servo Tandstang går stramt?
Fra : RasmusZX9R
Vist : 4779 gange
100 point
Dato : 01-09-08 16:26

Hej
Min gamle Transit går stramt i tandstangen.
Kan man justere noget i sådan en eller er der sliddele der kan skiftes?
Eller er det en ny tandstang?
Det er en Ford Transit 2.5D fra 1992
Mvh Rasmus H


 
 
Kommentar
Fra : transor


Dato : 01-09-08 16:52

ER du sikker på at det er selve tandstangen , som går stramt. Det har jeg aldrig før oplevet.

Kommentar
Fra : Beestone


Dato : 01-09-08 17:53

Med STOR forsigtighed og omtanke (!) - så prøv :

Løft forvognen op og sænk den ned på stabile støtter, således at fortøjet og hjul er helt fri.
Nu skal rattet gå meget let.
Der må heller ikke være nogen knæklyde eller noget slør i styretøjet ved fuldt ratudslag fra side til side.

Flyt støtterne således, at de forreste nederste bærearme hviler på støtterne, og hjulene dermed fortsat er fri. Forskellen er nu, at fortøjet og styretøjet belastes af bilens vægt, men ikke af hjulenes friktion på underlaget
Prøv nu at dreje på rattet. Det skal stadig gå let og ubesværet. Samme test som ovenfor.

Oplever du kun styretøjet som tungt under kørsel eller manøvrering, skal du kontrollere dæktryk, styregeometri (forhjulens spredning eller spidsning, og hjulenes hældning) og diverse ophængsbøsninger i fortøjet.

Se efter om dine gummibælge har ladet saltvand trænge ind i tandstangen

Accepteret svar
Fra : Cortina01

Modtaget 100 point
Dato : 01-09-08 18:52

Du bør helt sikkert starte med en grundig kontrol af øverste og nederste bærekugle. Det er set før på Ford Transit, at de har været så knastørre og rustne, at bilens selvopretning forsvandt totalt.
Selve styretøjet plejer ikke, at volde de store problemer.
Har du adgang til det (evt på Gør Det Selv) Kan du følge det ovenstående indlæg, og endvidere frakoble styrekuglerne, hvorefter du tager fat i hjulene og drejer dem fra side til side.
Det skal gå let og ubesværet, men det gør det sandsynligvis ikke, og så er der kun et at gøre:
Skift bærekuglerne.

Kommentar
Fra : RasmusZX9R


Dato : 01-09-08 19:49

Problemet er netop selvopretningen og så at der ligesom er et trægt punkt der skal overvindes ved retningsskift.
Jeg har været meget fokuseret på servoen,da det ændrer sig efter omdrejninger og servoolie temperatur.
Men nu har jeg lige skiftet servo pumpen uden den helt vilde succes..)-:
Men hvis det er set før at styrekugler kan have indflydelse på selvopretningen,tror jeg at jeg starter der.
Bare lidt underligt,da jeg har kørt 25000 km uden at det har ændret sig og hvis det var rustne styrekugler ville de vel bryde helt sammen på et tidspunkt??
Det skal lige siges at jeg sagtens kan køre med det,men nu er der lige en synsmand der bemærkede det../-:
Jeg har haft bilen oppe at hænge med frie hjul og der er der ingen problemer,så det kan godt være at der er noget om at det er når vægten er på styre og bære kugler at den driller.
Kom gerne med flere input.
Så roder jeg lidt med det og ser hvem der kom tættest på løsningen..(-:

Kommentar
Fra : alimak


Dato : 01-09-08 20:04

Ved ikke om du har tjekket det,men hvis en forfjæder er knekket så kan den blive tung at styre.Tjek det.
alimak

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 02-09-08 23:56

Tror ikke det er så meget styrekuglerne. Eneste grund til, at demontere dem er, at så kan du vride hjulene uden styretøjets påvirkning.
Hvis gummiet omkring bærekuglerne ikke er 100 % intakt, kommer der fugt og andet skidt i, og så ruster de og går trægt / slides og ødelægges.

Kommentar
Fra : RasmusZX9R


Dato : 09-09-08 13:41

Er der nogen mulighed for at justere på selve tandstangen?
Eller kan man smøre nogen dele af den?
Det virker mest som om det er den der driller.
Den ene bærekugle er dårlig,men jeg tvivler på at det er den som giver problemerne.
Den bliver skiftet for en sikkerhedsskyld,dog.
Kardanled på ratstangen er også ok.

Kommentar
Fra : Beestone


Dato : 09-09-08 17:09

Hej Rasmus -

Tandstangen er fyldt op med fedt. Som regel noget svært Lithium eller Molybdæn-disulfid fedt. Det er samme type som anvendes i kardanled og kuglelejer.

Det kan da være den er blevet lidt tør. Prøv bare at fylde bælgene op med noget fedt, og kør styringen langsomt fra side til side.
Skal du have smurt den rigtigt, må du pille snekken ud og fylde fedt ind gennem hullet dér.
Det er måske en rigtig god idé, for så kan du kontrollere om det i virkeligheden er snekken som går stramt pga. rust eller et dårligt leje.

PS : snekken er den klump som rat akslen sidder på i tandstangen

Godkendelse af svar
Fra : RasmusZX9R


Dato : 13-09-08 22:06

Tak for svaret Cortina01. Det var bærekuglerne der var skyld i den manglende selvopretning,men der er desværre stadig et servo problem,som jeg dog tror jeg lever med. En ny tandstang koster vist mere end bilen er værd..(-:

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 17-09-08 23:00

Selv tak. Du kan jo være heldig, at finde en ophugger, der har en servotandstang liggende til spotpris.
Held og lykke med det .....

Kommentar
Fra : RasmusZX9R


Dato : 20-09-08 13:44

Synsmanden syntes ikke at jeg kunne leve med det,så nu er der en ny brugt servotandstang på vej med posten.
Spotprisen var så lige 1600 kr,så jeg håber sku den virker....

Kommentar
Fra : RasmusZX9R


Dato : 25-09-08 17:42

Så kører den som en drøm og er nysynet.
Det var en ny servotandstang der skulle til for at fjerne de sidste problemer.

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 25-09-08 17:51

Fint nok. Det er trods alt billigere end, at skulle investere i en ny.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177434
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407976
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste