/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Ascona aflader batteriet.
Fra : IceCap
Vist : 773 gange
300 point
Dato : 31-08-08 11:20

Hej, min Ascona fra '87 taber strømmen i løbet at ret kort tid. Godt nok har jeg kun 3 km på arbejde, men den burde ikke være kørt flad i løbet af 5 dage, hva'?

Batteriet er ret nyt, et Varta Blue Dynamic.

Før mig var det en gammel dame der havde bilen, og den har nok kun kørt under 1000km pr. år for da jeg købte den i april havde den kun gået 46500km. Den har stået i garage.

Er der nogen, der har erfaring med lignende problem? Jeg har ikke haft tid til at gå stelforbindelserne igennem, men ved et hurtigt øjekast er dem i motorrummet lettere korroderede, de har sikkert aldrig set WD40.

Jeg kaster mig over den i eftermiddag, hvis ellers den vil starte(Den har stået stille siden fredag, men blev ladet fuldt op torsdag).

Hjælp!

 
 
Kommentar
Fra : Beestone


Dato : 31-08-08 11:31

Hej IC -

Når du har fået gang i dyret, så prøv lige at måle batterispændingen direkte over polerne.
Du skal lige vente 5mimutter inden du måler, for at startstrømsforbruget er kompenseret.
Nu skal du kunne måle en ladespænding på maksimalt 14,4V og mindst 14,0V - direkte på batteripolerne.
Måler du i stedet ca. 13,0-13,9V, har du med stor sikkerhed tærede eller dårlige forbindelser i kabler fra generatoren til batteriet.
Måler du endnu mindre - fra ca. 12,5-12,9V - er det mest sandsynligt dit lademodul på generatoren som er defekt (udslidte kul).


Kommentar
Fra : Teil


Dato : 31-08-08 11:32

Prøv om der er et strømforbrug når alt er slået fra, nøglen ude.
Så fjerner du pluslederen på batteriet, hvis du ser en gnist, er der
noget som bruger strøm.

Kommentar
Fra : Beestone


Dato : 31-08-08 11:35

Glemte at nævne, at du skal tænde lyset under målingerne på batteriet

Kommentar
Fra : IceCap


Dato : 31-08-08 11:42

Hvad kan det så være der bruger strøm? Dårlig stelforbindelse et eller andet sted?? Radioen er konstant i standby som de vel typisk er, når de er fra nutiden, men så meget strøm tager den heller ikke....

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 31-08-08 11:52

Radio standby kan du se bort fra, bruger ikke ret meget.

Dårlig stelforfindelse bruger ikke strøm.

Enten som Beestone siger, lader for lidt

eller relæ som hænger

Kommentar
Fra : severino


Dato : 31-08-08 11:53

Jeg har selv været udsat for det samme fænomen på en Renault 12.
Anskaf et universalinstrument, det kan fås for under en "hund", og det vil du kunne have glæde af i mange andre tilfælde.
Nu piller du + kablet af og sætter instrumentet imellem +pol og +kabel.
Start med at måle ampere på det høje niveau. Du kan nu se om der er en lækstrøm. Hvis du ikke kan se udslag, sætter du følsomheden op, til du kan se om der kommer en krypestrøm.
En sådan krypestrøm behøver ikke at være så stor, før den er afladende over et par dage.
Når du får udslag, så starter fejlfindingen. - Tag en sikring ad gangen for at se om den forsvinder. Husk at slukke for kabinelys, radio og andet der kan give en fejlindikering.
Når du har været alle sikringer igennem, og ikke fundet noget, så skal du til at skille de plusledninger der går til akkumulatoren, som kabel til startrelæ, kabel fra generatoren, og det til forbruget via sikringsboksen.
Nu kan du en for en, prøve disse kabler, og spore dig frem fejlen.

I mit tilfælde var det en dårlig isolering i generatoren, så strømmen krøb i stel!
Du finder nok også din fejl ved udelukkelsesmetoden.
God Jagt!

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 31-08-08 15:11

stort set enig med Beestone, men

Citat
Nu skal du kunne måle en ladespænding på maksimalt 14,4V og mindst 14,0V - direkte på batteripolerne.


din mindsteværdi ville jeg sænke til 13,8, da nogle generatorer først sniger sig op over 14V, når batteriet er fuldt opladet.

Derudover ville jeg give det afmonterede batteri et døgn med en god hjemmelader, og efterfølgende måle batterispændingen, der da gerne skal være 13,2V. Er den ikke det, ligger fejlen i selve batteriet, selv om det er ret nyt. Det kan have været afladet i en periode og derfor måske være faldet sammen i en eller flere celler.

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 31-08-08 18:09

Når batteriet er fuldt opladet, bør bilen starte uden problemer, og ellers holde batteriet på fuldt smæk, - medmindre, at den udelukkende kører korte ture. Så begynder det, at knibe med, at holde batteriet fuldt opladet. Er der tale om en langsom afladning, ville mit første tjekpunkt være generatoren.
Som tidligere beskrevet, af med en af polerne på batteriet og indsæt en prøvelampe imellem kablet og polen. Er der lys i prøvelampen, frakobles generatoren, og målingen gentages. (Mange Bosch generatorer har et bredt stik, der er let, at demontere )
Er lampen derefter slukket, har du fundet synderen. (Den kan forresten godt give et kortvarigt glimt p.gr.a. radioens back-up )

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 31-08-08 20:22

Citat
Jeg kaster mig over den i eftermiddag,


Hvordan gik det så?

Kommentar
Fra : alimak


Dato : 31-08-08 20:22

Jeg synes det oftest er batteriet eller generatoren. At batteriet ikke er så gammelt trænger ikke betyde noget. Det kan være defekt alligevel. Du får begynde at måle.
alimak

Kommentar
Fra : transor


Dato : 31-08-08 23:38

Der er selv ret nye batterier af gode fabrikater, som kan være dårlige. Det skyldes ofte at de bliver behandlet forkert inden montagen og ibrugtagning.
Fantastisk mange mekanikkere kan ikke læse batteririfabrikantens anvisning, eller tror de ved bedre.

Men fejlen kan også være et for stort forbrug. 5 km kørsel til opladning er ikke meget når man betænker at selve starten tager en del og overskuddet måske ikke er så stort når man kører med lys.

En fejl man undertiden overser er lamper i handskerum eller bagagerum, som ikke slukker.
Kabinelys om dagen med åben dør i garagen er også noget folk ikke tænker over.

Kontrol af strømforbrug ved at af-påmonterer akku ledning, duer ikke på moderne biler. Der er elektronik, som lige tager et strømstød ved tilkobling uden eller at tage noget af betydning.

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 01-09-08 00:29

Nu er der også tale om en Ascona af lidt ældre årgang, så det er nok begrænset, hvor meget elektronik der tager effekt ved "den klassiske" målemetode ???

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 01-09-08 11:29

Det dumme spørgsmål ingen har stillet:

Lyser ladelampen som den skal, når du sætter tænding på, og slukker den når motoren er kommet i omdrejninger?

Kommentar
Fra : IceCap


Dato : 01-09-08 20:45

hjkofoed, ladelampen tænder som den skal lige efter igangsætning og slukker efter et par sek.

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 02-09-08 00:17

det burde udelukke generatoren, der dog godt kan lade lidt i underkanten, var der overslag, ville ladelampen ikke slukke.

Du har fået en masse gode råd, men er motorrummet snavset/fedtet, kan der være krybestrøm mange steder. Det kan en motorvask reducere.

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 08-09-08 19:32

Nej, det udelukker på ingen måde generatoren. Den kan godt lade næsten normalt hvis der er gået en diode, men derved vil der også være en læk gennem diodebroen, hvilket giver en langsom afladning såsnart motoren er stoppet. Som beskrevet andetsteds, er det relativt let, at frakoble generatoren og lave en test.

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 08-09-08 19:50

Ups, det har du da ret i.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste