/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Artiskokker
Fra : Thomas.Haugaard
Vist : 945 gange
200 point
Dato : 29-07-08 09:36

Prøver i år for første gang at dyrke dem.

Men hvordan kan man egentligt se at de er klar til at blive høstet ?

 
 
Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 29-07-08 09:41

hvis du har plantet i maj som man faktisk skal - så midt i oktober

jeg synes også det er lidt svært - men de første gange sammenlignede jeg med hvad jeg så i butikkerne og det var egentlig en god måde - dengang - nu har jeg dem ikke mere

Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 29-07-08 09:47

Købte dem som forspirede og satte dem i Maj men den største er bare begyndt så småt at åbne sig.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 29-07-08 09:48

hmm jeg skal lære at læse inden ad igen

den er moden til at høste når de allerførste dækblade stritter lidt ud fra knoppen


Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 29-07-08 09:48

jamen er den begyndt at stritte lidt så burde den være moden

Accepteret svar
Fra : Nordsted1

Modtaget 210 point
Dato : 29-07-08 10:00


Artiskokken har ry for at være svær at dyrke, og det er da også en kendsgerning, at den befinder sig på sin nordgrænse her i Danmark, og at vinteren passer den dårligt. Alligevel kan du godt kaste dig ud i artiskokdyrkning.

Hvis du sår dine planter inden døre allerede i februar-marts, kan du give dem en sæson, der er lang nok til, at der kan høstes lækre artiskokker allerede i år. Planterne dyrkes med andre ord, som om de kun er enårige.

De skal i jorden nu
De fleste frøfirmaer har frø af artiskokker på programmet. Sorten ‘Green Globe’ med grønne, kugleformede blomsterknopper er nok den mest udbredte, men en sort som ‘Romanesco’, der har violette, tulipanformede knopper, er mindst lige så lækker.

Frøene sås i potter i såmuld og dækkes med 5 mm jord. Kom to frø i hver potte, og vand let efter såning, så frø og jord kommer i god kontakt. Efter 3-6 dage dukker kimbladene frem. Fjern den svageste plante, og stil planterne så lyst som muligt ved 15-20 grader. Vand jævnligt, men undgå overvanding. Når planterne er 10 cm høje, skal de have mere plads til rødderne. Plant dem om til en større potte i god muld.

Midt i maj er planterne ved at være for store til vindueskarmen. Heldigvis er det blevet forår, og risikoen for frost er ved at være overstået. Før artiskokkerne plantes ud, skal de hærdes. Stil dem ud et lunt sted om dagen, og tag dem ind om natten. Forlæng gradvist perioden, og flyt dem evt. til drivhuset efter en uge eller to.

Dæk evt. planterne med fiberdug i den første tid, og husk at vande grundigt i etableringsfasen.

Der bør være mindst en meter mellem planterne ved udplantning. De trives bedst på en lun og læfyldt vokseplads. Den kraftigt voksende plante behøver kraftig jord uden for meget sand, men gerne med masser af næring.

De første artiskokker kan høstes i juli-august. Det er en god idé at høste de første på et tidligt stadium, da det sætter gang i blomsterdannelsen.

Høst i tide
Det er selve blomsterknoppen, der spises. Den er moden til høst, når de første dækblade begynder at stritte ud fra knoppen.


Hvis først blomsten begynder at folde sig ud, er tidspunktet for høst forpasset, og du må i stedet glæde dig over blomstens skønhed. Den kan bruges i dekorationer og kan også tørres, men spises kan den ikke længere.

Blomsten skæres af med en skarp kniv eller en rosensaks cirka 2,5 cm under blomstens bund.


herfra http://www.idenyt.dk/artikler_show.asp?show=11852

Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 29-07-08 10:07

Rigtigt godt svar

Godkendelse af svar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 29-07-08 10:07

Tak for svaret Nordsted1.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 29-07-08 10:42

To tilføjelser til Nordsted1s gode svar.

Vi har en veninde der med held dyrker artiskokken som flerårig,det står godt nok også tæt på huset når en sydvendt væg.

Det andet, som Nordsted også er inde på, at er blomsten er fantastisk flot. H. C. Andersen har den ligefrem som "hovedperson" i et eventyr a la den grimme ællling, om ærteskokkens (det kalder han den) blomst, der ikke er fin nok til at stå i herskabets hjem, link til de nysgerrige

http://www2.kb.dk/elib/lit//dan/andersen/eventyr.dsl/hcaev154.htm

God fornøjelse med dyrkningen, den er svær, vores der også blev købt som udplantningsplante i foråret giver i hvert fald ikke noget i år

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407950
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste