Utroskab Fra : Sunnyman Vist : 623 gange 50 point Dato : 12-07-08 19:09

Jeg har været ude for at min kæreste var mig utro for 3 år siden. Jeg valgte at tilgive hende, og vi gik i terapi i længe og jeg men har stadig mange gange hvor jeg er mistroisk... Er der nogle som har gode erfaringer med utroskab, og som er kommet vidre med et harmonisk forhold efter det enorme svigt det er at blive svigtet på denne måde ?

Kommentar Fra : edison Dato : 12-07-08 19:43

Puha, Den er svær. Har selv været ude for det, Ja det gør ondt. Og selv om man tilgiver. Så sider den der stadig. I baghovedet. Du har naget over det for længe, 3.År er lang tid. MEN... Har hun været din siden, og hun har gjordt alt for at få det til at fungere, Så Burde du jo vide at det var en fejl. Og du burde glemme det. Og dog. Tvivlen sider der stadig. Måske sku i på en pæn måde splitte op. Det er som sagt lang tid, at gå med sådan et problem. Måske er det tid at komme vidre, Måske en dag krydses jeres veje igen. held og lykke til jer begge. ed

Kommentar Fra : Benjamin.Hansen Dato : 12-07-08 19:51

Hm... Der er 2 muligheder enten er din mistro begrundet - eller den er ubegrundet. Som jeg ser det har du behov for hjælp til at "stå ved dine følelser" og tage ansvaret for hvad du vil med din mistro. Det er uudholdeligt at gå og være mistroisk i lang tid, da det tager al ens energi og det fylder for meget i bevistheden. Så luk op for den og debaterden åbent med din partner. Hvis du ikke kan det så tag en snak med en psykolog eller psykoterapeut. Det er givet godt ud. Held og lykke med projektet vh Ben

Kommentar Fra : taliskoko Dato : 12-07-08 21:15

Du er tydeligevis ikke kommet videre. Du er mistænksom efter 3 år inkl. terapi. Har du (stadig) baggrund for dét(at være mistænksom) ???? (måske) I skulle tage en omgang til i parterapi, (for at du derefter kan beslutte hvad du vil) Livet er for kort til forhold hvor der ikke er sammenhæng og sammenhold. For mig er utroskab iøvrigt utilgiveligt!

Kommentar Fra : granner01 Dato : 12-07-08 21:17

Du er nødt til at lægge kortene på bordet, og du må nok også i terapi. Det er klart at du er midtroisk, men tænk på hvilke omstændigheder der var årsag til utroskaben. Det kunne jo være at hun var utilfreds med forholdet eller hun var fuld. Årsagen til utroskabet er vigtig. Hvis en kvinde er tilfreds, føler sig elsket og værdsat, så er chancen for utroskab 0%. Siger en kvinde.

Kommentar Fra : julle100 Dato : 12-07-08 22:27

Hejsa, Ja, jeg må starte med at sige, at jeg forstår ikke, hvorfor Sunnyman skal rådes til at gå i terapi. Han skriver jo i sit indlæg, at de allerede har været i terapi længe, og det har jo tydeligvis ikke hjulpet... Når det så er sagt, så er jeg ked af det på dine vegne Sunnyman - det gør virkelig ondt at blive svigtet på den måde. Jeg er, ligesom mange andre, af den opfattelse, at et sundt forhold bygger ikke bare på tillid, men også på respekt. At være sammen med en anden er da virkelig den mest respektløse handling, man kan gøre over for sin partner. Og det er fløjtende ligegyldigt om hun var fuld eller 100% bevidst om sin handling. Jeg har svært ved at tro, at utroskab bare sker ud af det blå i et sundt forhold. Noget må ikke ha' fungeret i første omgang. Er det stadig et issue, eller er det nu overskygget af din mistro? Ingen kan fortælle dig, hvad du skal gøre. Du kan kun selv mærke, om du har lyst til at bruge din energi på at være mistroisk og din kæreste skal bruge sin energi på at gøre det hele "godt igen". Håber du kan bruge det til noget. I hvert fald skal du ha' held og lykke med at finde frem til det, der gør dig mest glad.

Kommentar Fra : Smokei Dato : 12-07-08 23:34

Så længe du er mistroisk, så kan du ikke lade være med at vise det en gang imellem, og så skal din kæreste bekræfte dig, men det slider på hendes følelser. Jo mere du mistror, jo mindre selvværd får du. Det er en ond cirkel. Hvis perapi for jer endnu ikke har virket, når du stadig mistror, så tror jeg ikke at jeres forhold holder. Du med din mistro, hende der skal bekræfte dig. I slider hinanden op. Var det ikke bedre at erkende det? Selv en stor kærlighed kommer man over.

Kommentar Fra : Ysseven Dato : 13-07-08 09:15

Jeg er rørende enig med julle100. Jeg har selv været fantastisk jaloux i mine unge dage - og det opstod først, da jeg opdagede, at min kæreste var mig utro. Det efterlod et sår, som bare ikke kunne hele. Og noget tyder på, at du kan have det på samme måde... I over 20 år prægede jalousien så alle mine parforhold - lige indtil jeg mødte min nuværende samlever for over 5 år siden. Forskellen var hér, at vi begge to er rørende enige om, at utroskab er utilgiveligt, og noget som vi ikke bruger. Og hvis det skulle kunne ske, så må der være noget alvorligt galt med parforholdet... Men afgørelsen må være din - og det kan kun din egen mavefornemmelse hjælpe dig videre med.

Kommentar Fra : taliskoko Dato : 13-07-08 10:25

julle100 : Jeg råder til tarapi af en årsager: 1. Der står de GIK og ikke GÅR i terapi, og da 5 år er lang kan nye ting være dukket op om utroskabet han ikke formår at bringe frem selv, og da trådstarteren tydeligvis (stadig) er mistroisk ja så er der måske baggrund for dette. Man skal endda prøve en anden terapaut !!! Men ellers ja, det bedste er nok at finde en der ligesom ham selv synes utroskab er fy fy. Det gjorde jeg efter at have været gennem samme mølle, og nu er vi på vej mod 11. år sammen og gift.

Kommentar Fra : Benjamin.Hansen Dato : 13-07-08 14:00

Som med alt ande i livet er det kun farve der er sort / hvid... Der er forskel på hvad vi kan tilgive hinanden hvis vi elsker hinanden men der er også ting der letter opstår når vi tvivler på hinandens troskab.... Hvorfor ikke være utro, når man altid er under mistanke for at være det, vil være et nuaturligtspørgsmål at stille hvis muligheden byder sig - men hvis man ikke føler man skal forsvaret sit liv hele tiden, er det letter at nøjes med den man elsker. Hvis vi ikke elsker hinanden - må vi tage ansvar for hvad vi vil med parforholdet. Hvis kærligheden dør er det ikke altid den anden der har skylden. Vi behøver ikke at forklare alt i livet, slet ikke det der er uforklarligt. Man skal da kun gå i terapi hvis lysten til at arbejde med emner er til stede. Hvis man ikke vil sin partner men "bare mangler en knage" til at hænge undskyldningen på er man lidt langt ude. Bliv hvis du lyster og skrid hvis du ikke gider og "render rundt og ligner sur røv". Lykke skaber vi sammen, hvis vi har lyst. Det er sjældent kæresten der er problemet, oftere er det os selv ønsker mere indflydelse på livet. Men det er letter at undskylde det i vores "såkaldte kærlighed til modparten eller mangel på samme". vh Ben

Kommentar Fra : taliskoko Dato : 13-07-08 16:47

Benjamin.Hansen: Magen til vrøvl skal man lede længe efter. Du siger stort kun det er trådstarteren der har et problem. Du kan da ikke nægter ham hans følelser omkring utroskab. Og han har da taget ansvar gennem at deltage i parterapi. Et par forhold er som ordet siger mee end én, men hvis den ene ikke har nok i én, men vil have flere kan den anden part som kun vil have én, da ikke stille en skid op. Nogen er til troskab, andre er ikke. Længere er den sådan set ikke. Så skal man bare parre sig med en rigtige, og dét kan være smertefuldt at finde den anden. Men det er livet.

Kommentar Fra : Benjamin.Hansen Dato : 13-07-08 17:02

Hvem er det lige der vrøvler?.... Den der rejser problemet er ofte den rejser det.... Parterapi gør to valg synlige nemlig at gå fra hinanden eller blive sammen. Det jeg siger at at følelsen mistro, ligger hos den der har denne følelse. Om den er begrundet elelr ej kan jeg ikke afgøre via dette spørgsmål. Men det er klar udelideligt at være kærste med en der er mistroisk, det kan da kvæle en hver lyst og skabe et utal af problemer. Grundlæggende komme følelsen af at man ikke stoler på hinanden. Hvor lang verden og parforholdet er, afhænger at vores lyst til at løse problemer og udfordringer sammen. Hvis man alligevel ikke gider hinanden kan man godt springe parterapien over, den ændre ikke noget. Spar pengene op kom videre... Hvis man ikke kan komme over noget der skete for 3 år siden, må der være grunde til at det nager en. Det er noget der skal bearbejdes af den der har tankerne og ikke af vedkommendes partner. Men til de fleste problemer er der flere mulige løsninger, jeg taler kun for dem vi selv kan tage ansvar for.

Kommentar Fra : granner01 Dato : 13-07-08 20:18

taliskoko Det er da dig der vrøvler, det er da ikke særligt befærdende for et parforhold. Benjamin er da inde på det rigtige. Men som kvinde kan jeg sige at jeg under ingen omstændighed vil acceptere utroskab og jeg vil heller ikke selv være utro, når forholdet fungerer, og vi begge er indstilles på at tingene skal fungere. Men, hvis parforholdet ikke fungerer er sagen en anden. Og samliv med en mistroisk person ville nok drive mig lige i armene på en anden.

Kommentar Fra : Sunnyman Dato : 22-07-08 00:14

Tusinde tak for de mange indlæg og forskellige meninger. Har dog taget konsekvensen af de mange mistroiske handlinger, og afsluttet forholdet. Der er simpelthen for mange negative tanker ved at forsøge, når man stadig har mistroen, og "inderst" føler at man aldrig kommer til at tilgive, selvom man siger man kan. Jeg vil gennemlæse alle svar igen og senere accepter et svar. skulle i have lyst til stadig at kommenter, er i meget velkomne.

Kommentar Fra : Benjamin.Hansen Dato : 22-07-08 18:08

Uanset om det er en god eller en dårlig beslutning. Er der altid værdi ved selv at tage ansvare for hvad vi som mennesker kan leve med. Du vil aldrig kunne komme med regningen, for de "forkerte" valg til nogen, da der ang. parforhold ikker er nogen garantier. Måske var de partner alligevel skredet en dag, når din mistro blev hende for meget. Det er aldrig let at gå fra hinanden - så du fåre lige en tid, der føles som at cykle op ad bakke. Held og lykke med din beslutning. vh ben

Du har følgende muligheder

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.