Det kommer an på, hvor du importere varerne fra.
Hvis producenten første gang varen skulle sælges, har sat varen til salg i et land, der ligger inden for ESØ (altså EU-landene + en række andre æande, der har tilknytning til EU), vil du have fri adgang til at parallelimportere varene. Dette følger af varemærkelovens § 6
Når du parallelimportere varer så må du som hovedregel bruge de sædvanlige reklamemetoder. Dog må du ikke foretage en annoncering, så det parallelimporterede varemærke lider skade. Der er altså et krav om loyal markedsføring. Der er en række EU-domme, som viser dette.
Det er derimod en helt anden situation, hvis du vil drive parallelimport fra lande, der ikke hører under ESØ. Hvis varen er, første gang den skulle sælges, markedsført i et land, der ikke hører under ESØ, som er sagen lidt mere kompliceret. Her skal der som hovedregel have samtykke fra producenten, før du kan parallelimportere til Danmark/ESØ. Det vil sige, at hvis du vil importere et produkt fra Thailand til Danmark for at videresælge det, så skal du have producentens samtykke.
Derfor kan det konkluderes:
Hvis produktet du vil importere og videresælge (parallelimportere):
1: Er markedsført inden for fællesskabet = Fri adgang til at parallelimportere. Også en adgang til at bruge varemærket loyalt i forbindelse med reklame
2: Er markedsført uden for fællesskabet = Kræver samtykke fra producenten, før du må markedsføre deres produkter på ESØ-markedet. Producenten har naturligvis lidt medbestemmelse i, hvor ens produkt skal markedsføres.
Jeg håber, at det ovennævnte kunne hjælpe lidt. Bare spørg, hvis du vil have noget uddybet.
mvh. RG