/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
MEGET BEKYMRET!!HJÆÆÆLLPPP!
Fra : zkb
Vist : 1083 gange
160 point
Dato : 01-03-03 20:32

Hej igen,
Jeg har som sædvanligt altid noget at dele med jer og brug for jeres erfaringer.
Som i ved så blev jasmin steriliseret i torsdago g var en en frisk med noget "fuld" kat og ville gerne lege især om natten. Hun havde dog smadret sin skærm, og fik derfor en bodytop fra lægen om fredagen, formiddag. Jeg var selv ude og ko mhjem om aftenen, det er normalt at jasmin kommer hen til en og vil kæle og lege når vi kommer, men om fredagen var hun helt passiv. Hun lå bare under sofaen og havde ikke rigtig spist noget og ville heller ikke spise sine smertestillende piller, jeg kunne ikke få hendes mund åbnet!hun lå og rystede lidt. Så blev jeg rigtig bekymret, jeg ringede til dyrlægevagten og hun sagde jeg bare skulle iagttage jasmin. Men nu ryster hun godt nok ikke, jeg fik hende til at spise lidt, hendes livret, men idag har hun heller ikke rigtig spist særlig megeto og jeg kunne heller ikke idag få hende til at spise hendes pille. Jeg er meget bekymret for hende, hun går også meget langsomt, ligger generelt bare ned, under sofaen eller ude på toilettet. Hendes sting ser helt fine ud. Ved i hvad det skyldes?er det normal adfærd efter sterilisation?kan det evt være smerterne?jeg overvejde at tage hende med til dyrlægen, men jeg har ikke tusind kr i denne her måned, har lige brugt 1000 kr på hende. Jeg bor på bøhlandet uden bil så det skal være en taxa til lægen og natkonsultation koster dobbelt. Ydermere sagde lægen ikke at jeg skulle tage hende med, men hendes adfærd undrer mig meget.håber i har nogle erfaringer i kan dele med mig, evt fortælle om jeg skal tage hende til lægen eller hvad??!! hun ryster/sitrer ikke mere, er bare meget sløv og ville ikke komme. Normalt når man knipser med fingrere eller ryster hendes mus kommer hun farende, nu sidder hun bare 9og kigger på mig med sine store uskyldige øjne...help me...og jasmin..
håber at høre fra jer hurtigst muligt!
bekymrede knuzzer
zkb

 
 
Kommentar
Fra : slambert


Dato : 01-03-03 20:52

Hej!

Jeg kan kun anbefale dig én ting - ring til dyrlægevagten en gang til hurtigst muligt. Jeg kan ikke udlede af det, hvad der er galt, men det er meget unormal adfærd og det ville være utroligt synd at vente til mandag morgen med at gøre noget. Almindeligvis kan man få en afdragsordning hos dyrlægen, så kan man måske også hos dyrlægevagten, der jo er ganske almindelige dyrlæger. Du kan da altid spørge først.

Held og lykke

Slambert

Kommentar
Fra : A.Wegge


Dato : 01-03-03 22:35

Jeg har 4 hunkatte(søskende), der alle blev steriliseret samme dag.

Der var meget stor forskel på hvor lang tid der gik inden de holdt op med at være sløve (og kolde). Den af mine katte der var længst om at komme ovenpå skulle bruge 3 dage, så der er ikke i sig grund til himmelråbende panik endnu. Men hvis hun ikke kommer lidt mere til hægterne i løbet af søndag, så er der nok grund til at være mere opmærksom på hende.

Noget helt andet; hvis du bor i nærheden af Hadsund, så skal jeg gerne starte kasmerokken som en tjeneste overfor et kattemenneske.


Kommentar
Fra : dortedyg


Dato : 01-03-03 23:46

Jeg synes også du skal få den kan til en dyrlæge snarest og få de piller stoppet i katten. Hvis du vil kan du godt så dens mund åbnet og få stoppet pillen ned i halsen på den. Det er synd for den - den har vel ondt når den ikke får de smertestillende den skal have.

/dd

Kommentar
Fra : craca


Dato : 02-03-03 10:08

Har du prøvet at give piller før? Man kan åbne kattens mund ved at presse på hver side der hvor kæberne går sammen. Prøv at mærke på dig selv først, så ved du hvor det er, husk at holde katten fast og være beslutsom, kast pillen så langt ned i gabet som muligt og giv en godbid lige bagefter, måske har du en reje i fryseren eller noget.
Jeg tror det er normalt at hun ikke vil spise og katte kan klare sig meget længe uden mad, men selvfølgelig ikke uden vand. Når hun ikke bevæger sig har hun heller ikke brug for at spise så meget. Mennesker spiser jo heller ikke særlig meget når de har det skidt og bare ligger i sengen. Du kan putte en klat smør på pelsen på forpoten, så vil hun slikke den ren og få lidt energi. Min kat rystede også, men jeg troede det var fordi den frøs pga den manglende pels, men det kan godt være det var noget andet, feber måske.
Jeg synes adfæren ligner meget min kat efter sterilisation og jeg fik ikke smertestillende piller med hjem, jeg var også syg af bekymring men der gik ikke lang tid og så var alt glemt. Fat mod.


Kommentar
Fra : zkb


Dato : 02-03-03 15:36

ok tak skal i have...hun ryster ikke mere, ligger bare og er meget doven, jeg fik hendes pille ned i hende!YES!men hun er stadig meget passiv, igår nat kom hun med nogle underlige lyde som om hun snakkede og pludselig kastede hun op! hun kastede mad op. Det er noget jeg købte hos dyrlægensom hun aldrig har spist før. Men efter hun kastede op blev hun noget mere aktiv. Nu ligger hun igen under sofaen og nægter at komme ud. hendes sting ser helt fine ud. så jeg skal lige høre hvor lang tid det tog jeres kat at komme sig?
knuz zkb

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-03-03 18:25

Det skal da vist vare lidt, før du overvejer at få småbørn. For det er bare 10-20 gange så bekymrende. Nøh, jeg har ikke fået steriliseret en kat, men har haft nyopererede hunde. Og det er ret forskelligt, hvor længe, de er om at komme sig over narkosen. MEN!!!!!!! Din kat SKAL have de piller, som dyrlægen har givet dig. Det kan jo både være for at undgå betændelse, og for at undgå smerte. Så på én eller anden måde skal de al´så ned!! Måske kan du knuse og blande med leverpostej, eller putte ind i en lækkerbidsken. Ned skal det altså! Kender du ikke nogen med katte i nærheden, som kan hjælpe dig?

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 06-03-03 11:04

hej zkb
mange dyr reagerer meget kraftigt på narkosen og kan udvise adfærdsændringer i lang tid derefter. Søde dyr kan blive mægtig irriterende og få "destruktionstendenser", andre er bare meget længe om at komme over det. Derudover må du påregne en vis generel adfærdsændring grundet sterilisationen. Håber du i mellemtiden har talt med en dyrlæge, - husk, det koster i det mindste ikke noget at ringe til dem! God bedring fra
Christina

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 06-03-03 14:11

SÅ! zkb!
Nu sidder vi alle spændt og venter på, hvordan den lille Jasmin har det. Nu er hun forhåbentlig kommet over det værste? -Lad høre fra jer!
Hilsen Birgitta

Kommentar
Fra : zkb


Dato : 06-03-03 22:07

Hej allesammen,
ja det var bare mig som var en være bekymret en..jeg har aldrig haft kat før:)
Hun har det helt fint, hvis hun jagter vores fødder om natten ligesom før i tiden(dvs før sterilisationen) så er hun rask:) og tro mig vores fødder bliver jagtet og spist og gumlet på hele natten så jasmin har det godt :) det er rigtig dejligt...tusind tak for alle jeres svar og gode råd...det er dejligt der er nogen man kan søge hjælp hos!thanxs alot everybody!
Knuzzer fra
jasmin og mig

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177435
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408012
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste