/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Religion / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Er alt tilgiveligt i religionens navn
Fra : ram2
Vist : 792 gange
1200 point
Dato : 27-02-03 10:21

Det er næsten utroligt, at man på de.news - religion kan læse, at en idiot i sit religiøse vanvid jubler af glæde, over at Narhatten Moses Hansen er tilgivet for sine syge handlinger gennem sit tilhørsforhold til jesus.

Samtidig kan idioten ikke klart formulere hvad han mener, men bliver reddet og hjulpet på vej af en anden fanatiker, hvorefter han øffer - Jae det var det jeg mente

Bliv religiøs, så er der ingen smalle steder. Du kan sige og gøre hvad du vil - Når det så påvises, at det er noget sygt vrøvl, siger du bare , at det ikke var det du mente, og dine handlinger er sket før du fandt ham jesus, så er alt i orden.

Pædofili, mordforsøg, homoseksuel prostitution foretaget af stinkende syge, liderlige pers. som Moses Hansen - Brennan og sikkert mange flere, skjuler sig i religiøst vanvid under dække af hyklerisk tilhørsforhold til en tro.

Som jeg har nævnt i tidligere diskussioner, forekommer mønsteret bekendt.


Hol da k... hvor det går godt for dig "Vor Herre" !!!!!!

Ram2

 
 
Kommentar
Fra : mango


Dato : 27-02-03 10:53

Jeg kan kun give dig ret....dog skal vi jo nok passe lidt på med ikke at kæmme alle over en kam. Moses Hansen!!! Ja jeg har virklig prøvet at forstå manden, men det der nu er kommet frem omkring pædofili...så går min tålmodighed ikke længere, det er det mest svinske jeg overhovedet kunne tænke mig at noget menneske kunne foretage sig...selv i kærlighedens navn, som mange pædofile jo dækker sig ind over.
Mange venlige hilsner
Mango

Kommentar
Fra : summer


Dato : 27-02-03 10:53

Kære ram2, et kort svar på dit spørgsmål

Markus kapitel 3 v28 "Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. v29 Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.« v30 De havde jo sagt: »Han er besat af en uren ånd."

Så svaret på dit spm. er ja, med undtagelse af bespottelse af Helligånden. Bespottelse af Helligånden kan ske hvis man som kristen fuldstændig fornægter Guds kraft, som er Helligånden.

Dette er Bibelens svar på dit spørgsmål. Hvorfor, hvordan og hvorledes med Moses Hansen, vil jeg ikke diskutere og det er der heller ikke spurgt om.

mvh
summer



Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 27-02-03 15:53

Hej Ram2

Ifølge den grundtvigske kristendom tilgiver Gud alt - under forudsætning af, at man
angrer oprigtigt, vel at mærke.

Så hvis de kristnes omvendelse til bedre mennesker blot er et udtryk for hykleri,
er der ingen tilgivelse at hente - i hvert fald ikke ifølge deres egen tro!

Men det underlige i visse menneskers forhold til kristendommen er, at de åbenbart tror,
at de kan tage Gud selv ved næsen.

De bedste hilsner
Rellom


Kommentar
Fra : mblm


Dato : 27-02-03 16:06

> Ram2

For det første bliver du nød til at skelne mellem "religion" og "kristendom" - ja sågar mellem den danske folkekirkes form for kristendom - og de andre. Iflg. den danske folkekirke må du leve dit liv præcis som det dig lyster - blot du selv føler at "Jesus er inde i dig". Det er naturligvis bedst at være god, men folkekirken ser det ikke som sin opgave et forklare hvad forskellen er på et godt og et dårligt menneske. Faktisk er der tale om en ret befriende (zigh!) form for tolkning af det bibelske koncept omkring at "dommen tilfalder Gud alene".

Når idioter som Moses Hansen m.fl. laller rundt (op og ned ad Nørrebrogade f.eks.) og proklamerer deres synder er blevet dem tilgivet og de er blevet frelst - grænser dette til vanvid og efter min mening også gudsbespottelse - hvis dommen tilfalder Gud alene kan man jo heller ikke tillade sig at proklamere sig selv som frelst - blot fordi man har bedt om tilgivelse.

Mht. summers kommentar må man blot konstatere; at der er mennesker som forstår den dybere liggende mening med Bibelen (også uden at være religiøse) og så er der folk som piller små skriftsteder ud af helheden for at kaste om sig med dem i grams - primært for at fremme lige netop de budskaber som de har brug for i en given situation. Med en samling af bøger og breve som Bibelen - er det jo ikke helt umuligt lige at finde et skriftsted som fremmer et bestemt budskab.

Det er altså ikke muligt at gøre hvad man har lyst til og leve som man har lyst til. Hele ideen med religion er jo netop at opstille et sæt leveregler som skal følges - og derved skabe en norm for et givent samfund. Det er klart at der er (og altid har været) konsekvenser ved at afvige radikalt for normen - men i den nyere kristendom (reformert såvelsom katolsk) er konsekvensen meget udhvisket. At præsterne kan tilgive folk deres synder er i sig selv i modstrid med Det Nye Testamentes budskab - idet dommen er Guds - må frifindelsen også være Guds.

Godt nok gik Det Gamle Testamentes profeter, dommere, konger osv. rundt og tilgav folk i kraft af Guds nåde - og godt nok gik Jesus også rundt og sagde at folks synder var dem tilgivet - men de var jo også i følge Bibelen i tættere kontakt med Gud - end man kan formode homoseksuelle, flippede hverdagsdanske præster er i dag. Iflg. summers pæne skriftstedsreference ville den eneste utilgivelige synd være at spotte helligånden, hvilket er det man efter min mening gør hvis man påberåber sig at danske præster skulle være i besiddelse af dennes dømmekraft eller velsignelse.

Det kan ikke være alt der er tilgiveligt - for i så fald ville der ikke være brug for en dom. Endvidere må man konstatere, at der i Bibelen tales om at læse i folks hjerter i forbindelse med syndsforladelse (når f.eks. Jesus gør det). Godt nok er katolikkerne værre (ave maria!) - men den danske folkekirke stinker sgu' også. Undskyld banneriet

Så ram2 - konklusionen må blive: Nej! - samt en lille bibemærkning om at du ikke på denne måde kan indrollere buddhisme, kristendom, islam og buenismen ( under samme hat. Det er jo langt fra alle verdens religioner som ville medgive Moses Hansen, at han er "tilgivet".

Men igen - nu er der jo også mange af de ting Moses Hansen øjensynligt har rendt rundt og lavet - som er helt almindeligt i andre dele af verdenen. (jvnf. religion som normsættende faktor!)


Håber det gav et ikke alt for rodet indlæg i debatten


the unseen
-/-

Kommentar
Fra : summer


Dato : 27-02-03 18:10

mblm, du har såsandelig ret, dit indlæg er rodet intetsigende og uden relevans til spørgsmålet.
[Citat]
"Er alt tilgiveligt i religionens navn"
[/code]

Dette har den gode mand fået det korrekte svar på, og det er JA, undtagen synd mod Helligånden. Dette er en uigendrivelig sandhed som alle lærte teologer er enige i.
Såvisseligt er der mange bud i Bibelen givet os at overholde, og jeg kan sagtens finde skriftsteder der fortæller, at synder vi med vilje, efter at have fået tilgivelse, vil det være svært at få det igen. Det skyldes ikke, at Gud i Jesus Kristi navn ikke vil, men snarere at man ved gentagne ens synder forhærder sig, og dermed ikke angrer og søger tilgivelser. Enhver kristen kan jo tolke Bibelen efter forgodtbefindende. Du ved jo lige så godt som mig, at det er forbudt at bedrive hor, ja, bare man ser på sin næstes hustru og i tankerne begærer hende, har man bedrevet hor. Netop dette bud kan man jo så tolke så det passer ind i ens utroskabelige liv. Gør man det, laver man jo om på Guds bud, ikke?

[Citat]
Mht. summers kommentar må man blot konstatere; at der er mennesker som forstår den dybere liggende mening med Bibelen (også uden at være religiøse) og så er der folk som piller små skriftsteder ud af helheden for at kaste om sig med dem i grams - primært for at fremme lige netop de budskaber som de har brug for i en given situation. Med en samling af bøger og breve som Bibelen - er det jo ikke helt umuligt lige at finde et skriftsted som fremmer et bestemt budskab.
[/code]

Jeg har ikke brug for enkelte skriftsteder, og har ikke behov for at fremme egne budskaber, ej heller kommenterer jeg Moses Hansen. Jeg giver ram2 svaret på det han spørger om, som det er beskrevet i Det nye Testamente. Er ram2 ikke tilfreds med det svar, er jeg da flintrende ligeglad. Det er da op til ham. Vil han have mere at vide om leveregler og bud og meget andet som står i Bibelen, må han stille et nyt spørgsmål, og jeg skal gerne besvare hvert eneste af dem.

mvh
summer

Kommentar
Fra : mblm


Dato : 27-02-03 18:50

> summer

Du er for latterlig! Hvorfor er det lige at mit indlæg er uden relevans til spørgsmålet? Og hvis det er - mon ikke det er spørgsmålsstilleren og ikke en skinhellig "profet" som dig der skal bedømme det? Endvidere giver jeg jo også ram2 svaret på spørgsmålet - mit svar var NEJ!

Tag dig sammen

the unseen
-/-

Kommentar
Fra : summer


Dato : 27-02-03 19:35

mblm, pas nu på blodtrykket Du har da vist brug for lidt tilgiveles med det sind du lægger for dagen
[Citat]
...en skinhellig "profet" som dig
[/code]
Hov, hov, det er da vist kun Gud der ret til at fordømme. Kan du ikke din Bibel. Matt. 7, v1 "Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. v2 For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. v3 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? v4 Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? v5 Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje."

Hu ha hvor må du være meget, meget klog, at du kryber uden om Guds Ord - Bibelen, igen og igen. Pas nu lidt på. Ham her findes jo også

Ud fra bibelsk termologi, kan kun et svar være sandt. "Gud er ikke et menneske, at han kan lyve" står der også et sted. Nej summen af Guds Ord ER sandheden. Du mener du har sandheden, jeg mener sandheden står i Bibelen, og ud fra den er mit svar.
Du behøver såmænd ikke svare, for ram2's korte præcise spm. fortjener ikke mere end det korte præcise svar han fik, og jeg deltager ikke i yderligere diskussion om emnet. Husk nu at bede din aftenbøn

mvh
summer


Kommentar
Fra : Melander


Dato : 27-02-03 19:36

det afhænger vel egentligt af hvilken religion vi snakker om...

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 27-02-03 21:09

Det kan godt være, at Kandu er uenig med mig, men jeg mener nu stadig at summer er en citatslyngende bibelbavler, som i denne tråd fuldt ud lever op til karakteristikken

Ram2

Kommentar
Fra : mblm


Dato : 27-02-03 21:54

>ram2

Enig!


>Melander

Lige præcis: Der er nemlig forskel på "religion" og "kristendom" - jvnf. mit tidligere indlæg. Det er dog tydeligt at ram2 her mener "kristendom".


>summer (med dig bliver jeg desværre nød til at bryde med alm. netikette)

Når jeg tillader mig at referere til din citatomslyngning i det hele taget - er det blot for at få dig til at tænke over den måde du benytter Bibelen på. Du må dog undskylde, at jeg glemte at alle tidligere forsøg på at pointere denne ingroede mentalitetsforstyrrelse hos dig - altid har resulteret i det samme: En række skriftsteder som du slynger ud i et forsøg på at virke humoristisk.

Man må yderligere konstatere, at din eneste funktion er at producere sådanne skriftsteder - ergo: dit formål er at proklamere dine egne holdninger og meninger - upåagtet at andre kan have modstridende holdninger. Det at gøre krav på at besidde "det rigtige svar" er en fatal dårlig egenskab - som udelukkende bevirker, at du aldrig vil være istand til at flytte dig rent mentalt. Om du behøver dette eller ej vil jeg være op til dig selv - da jeg ikke nærer forhåbninger om at kunne påtvinge dig mine idealer - men blot vil gøre dig opmærksom på: At din holdning ikke pr. definition er den rigtige og at alt er til diskussion. Fordelen med et forum som dette er vel netop at man kan få lejlighed til at debattere - og din attitude er klart ikke debatterende men forkyndende. Der er da forskel på om der er tale om et spørgsmål af religiøs/filosofisk karakter - end et spørgsmål i f.eks. havebrug - hvor der er tale om udveksling af erfaringer eller afgivelse af gode råd i givne situationer. Din bibelkundskab begrænser sig tydeligvis kun til citation - og ikke til tolkning, da der efter din mening ikke kan tolkes i Guds ord - og som du belærte os med i et andet spørgsmål: At religion altid forbliver konstant og ikke tilpasser sig tiden el. samfundet.

Det korte af det lange: Hvis du siger JA! og jeg siger NEJ! - så bliver jeg interesseret i at debattere og finde frem til de grundliggende forudsætninger som giver forskellige holdninger - mens du kun er interesseret i at proklamere at når du siger JA! er det fordi Gud mener JA!

Hyg dig i himlen - og hvis du er bange for så var det måske dig som burde be' aftenbøn!!!


the unseen
-/-


Desuden hedder det terminologi og ikke termologi - medmindre du mener "læren om termoflasker".

Kommentar
Fra : mblm


Dato : 27-02-03 21:57

Rettelse:

mblm wrote: "producere sådanne skriftsteder"
correction: "citere sådanne skriftsteder"


the unseen
-/-

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 08-03-03 18:33

Du godeste, sikken en swada..... Og så om tilgivelse. Det virker lidt overvældende... Der er jo vel ingen, der siger, at vi alle SKAL tilgive Moses Hansen hans synder. Det kan vi overlade til Vorherre. -Og er det kun dem, der angrer oprigtigt, som bliver tilgivet af Gud??? Jeg er ikke bibelkyndig, men mener, at Jesus sagde: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør". ? -Så må jeg da indrømme, at jeg synes, at det er dybt underligt, at vi skal tilgive folk, som ikke ber os om tilgivelse, og som måske end ikke ved, at de har gjort noget forkert.-Og altså derfor heller ikke kan angre oprigtigt, eller bare fortryde...
Men måske er det at tilgive ligesom det at elske: Det er en følelse vi har indeni os for vores egen skyld. Og vi har ikke ret kræve noget til gengæld......
nåmmen måske er debatten her forlængst død..... -får se...

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 08-03-03 23:02

Hej Birgitta.

Det er fint at du gider at kommentere spørgsmålet. Jeg skal lige nærlæse hvad du skriver, så vender jeg tilbage - i morgen.

Ram2

Kommentar
Fra : mblm


Dato : 09-03-03 00:24

> Birgitta

Denne debat er langt fra død - den dør aldrig...

Du skriver:
>>
Der er jo vel ingen, der siger, at vi alle SKAL tilgive Moses Hansen hans synder. Det kan vi overlade til Vorherre. -Og er det kun dem, der angrer oprigtigt, som bliver tilgivet af Gud??? Jeg er ikke bibelkyndig, men mener, at Jesus sagde: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør". ? -Så må jeg da indrømme, at jeg synes, at det er dybt underligt, at vi skal tilgive folk, som ikke ber os om tilgivelse, og som måske end ikke ved, at de har gjort noget forkert
<<
Hvorfor synes du det er dybt underligt at vi skal tilgive folk som ikke beder os om tilgivelse - du har netop selv citeret Jesus da han bad Gud om at tilgive syndere på Jorden. Jeg tror der er noget du har misforstået i debatten - eller også forstår jeg ikke helt hvad du egenligt mener - det er jo ikke os (underforstået: andre mennesker) som synderne (f.eks. Moses Hansen) skal bede om tilgivelse - det er Gud. Når dommen er Guds - vil det sige, at vi mennesker ikke skal gå rundt og dømme hinanden, hvilket umiddelbart lyder meget rimeligt i mine øre. Det der er lamt er at den normale danske tolkning - er at når dommen tilfalder Gud alene - og Gud kan tilgive alt - kan man gøre præcis som det passer sig og stadig opnå frelse, hvis man blot fortryder oprigtigt. Dette medfører at holdningen bliver som Ram2's spørgsmål beskriver så glimrende: "Kan alt tilgives indenfor en given religion [kristendom]?" (lettere omformuleret!) Dertil svarede jeg NEJ! Det kan det ikke - der er en række ting som ikke kan tilgives - bl.a. at "spotte helligånden", men det må også være en bespottelse af helligånden=guds virksomme kraft når idioter som Moses Hansen render rundt og proklamerer at han er blevet tilgivet - hvis dommen er Guds så kan både præster, poeter og latterlige provokatører rende mig noget så grusomt - så skal de ikke hellige sig selv i Guds navn.

Men denne debat når nok ikke videre da vi er strandet ved en fundamental stridskerne som lige såvel kunne handle om at: "Hvis Gud kan alt - kan han så lægge bindinger for sig selv?" el. "Hvis Gud kan alt - hvorfor siger Bibelen så at Gud ikke kan lyve?". Vi når ikke videre - beklager venner (især Ram2).


Mvh.
The Unseen
-/-

Kommentar
Fra : mblm


Dato : 09-03-03 00:26

NB. Jeg håber folk med en nogenlunde normal IQ-score opfattede at ovenstående dobbelttydighed omkring debattens "død" eller "evige liv" var ment som en blanding af sarkasme og ironi.... Jeg tænkte jeg hellere selv måtte kommentere dobbelttydigheden - da det ellers ville være at friste svage sjæle til at bortlede opmærksomheden fra emnet.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 09-03-03 17:56

Hej, mblm.
Enten må vi holde fast i, at emnet drejer sig om Guds tilgivelse. Og så kommer det vel egentlig ikke os ved, om Gud har tilgivet Moses. Det er en sag mellem Moses Hansen og hans skaber.
Eller også må vi tolke Ram2 ´s oprørthed i det indledende indlæg, som at det ER en sag, der vedkommer os, -at det er VORES tilgivelse af Moses, det handler om... -Og her taler vi ikke om juridisk, for det har vi jo andre til at tage sig af. Men om medmenneskelig tilgivelse for noget et menneske har angret -og sonet. Og det er vel op til den enkelte om vi vil gå gennem livet med frustration og vrede over alle de overgreb, man hører om i medierne. -Jammen, vi kender da ikke personerne, selv om der bliver skabt et livagtigt billede af dem i medierne. Persomligt forsøger jeg at forholde mig neutralt til de der sensationelle afsløringer af personer i medierne.
En tredie mulighed er, at det, der pisser hr. Ram2 af, er ikke så meget alt det, Moses siger, han har gjort, men mere hans plapren om Guds tilgivelse og hans frelsthed. Men hvis Moses plaprer i jubel over, at han føler sig tilgivet og frelst, så er det da meget rørende og rart for ham -selv om det egentlig ikke rigtig kommer os ved. Og så opfører han sig jo nok pænt fremover.
Nu kan det jo også være medieliderlighed, der får den gode Moses til at plapre. Og så er formålet vel netop det, som han opnår: Opmærksomhed, -hellere negativ end ingen. Og så bliver Guds tilgivelse i sidste ende en sag mellem Moses og hans Skaber........ Og det er op til os, hvor meget opmærksomhed, vi gider at give ham her på jorden.
mblm, selv om jeg citerer Jesus, så kan jeg da godt tillade mig at synes, at det er dybt underligt at tilgive folk, som ikke har bedt om det. Jeg er da ikke Jesus, ikke engang kristen. Hvis nogen gjorde mig fortræd, så ville jeg da ikke kunne tilgive, uden at personen angrede og ønskede tilgivelse. ------Men mblm, nu vil du nok igen synes, at jeg modsiger mig selv, for jeg ville nok kunne tilgive, hvis jeg forstod årsagen til den anden persons handlinger. Og Gud ved og forstår vel alt.... Så vi mødes nok med Hitler, Moses og Saddam Hussein engang...
DET kræver vist mere end et helt liv at forberede sig på...



Kommentar
Fra : mblm


Dato : 11-03-03 16:19

> Birgitta

Efter ovenstående nærmere forklaring er jeg helt enig med dig!
Jeg er heller ikke kristen, men har undersøgt kristendommens oprindelse og de forskellige tolkninger af den meget nøje. Mht. Moses Hansen mener jeg slet ikke vi skal tage stilling til om han er tilgivet eller ej - for:

1) Hvis Gud eksisterer og kristendommen er den eneste sande religion (hehehe - så kan man regne sandsynlighed på det!) så tilfalder dommen over det enkelte menneske Gud alene. Og derfor kan Moses Hansen rage os en skid. At han så selv proklamerer han er frelst må være en sag mellem ham og Gud - og ikke mellem Nørrebro, politiet og pressen...

2) Hvis Gud ikke eksisterer kan det der med tilgivelse (på det religiøse plan - ikke det personlige) være totalt ligegyldigt - og man kan så rette sin vrede mod personen Moses Hansen - ikke i kraft af hans fortid - men i kraft af hans latterlige medieliderlighed og selvbestaltede korstog på Nørrebro, hvor politiet tumbede sig ved at bidrage til mediehysteriet og indsætte den styrke som alligevel var indkaldt frem mod det (dengang) kommende EU-topmøde.

3) Hvis Gud ikke eksisterer og man ikke bor på Nørrebro - kan man være totalt ligeglad medmindre man er journalist og tjener penge på det - eller ukritisk pensionist, hvis højeste læsekundskab rækker til Billedblader o.lign.

4) Hvis man er >summer< kristen "på den selvforherligende måde" kan man bruge Moses Hansen til at vise sin godhed og frelsthed ved at erklære at "alt kan tilgivelses den der angrer" - Citatbogen Idiotens brev til menigheden af Narcisister kap 32, vers 12

5) Hvis man er >ram2< kan man blot rase over Moses Hansen og kaste al balladen omkring ham hen på religion som helhed og derved undgå at grave lidt dybere ned i religionens tåger for at finde noget at kritisere (undskyld ram2 - kunne ikke lade værre!!!).


The Unseen
-/-

"We all live under the same sky - but we don't all share the same horizon"
- Konrad Adenauer

Kommentar
Fra : mblm


Dato : 11-03-03 16:24

> Birgitta og Ram2

Men igen - Ram2's spørgsmål gik på om: "alt kunne tilgives i religionens navn?". Ud fra mit kendskab til kristendommen har jeg svaret nej!

1. Uddybningen af svaret "nej" er givet tidligere.

2. Jeg har grund til at tro at Ram2 mener "kristendommen" når han refererer til Moses Hansen og ikke religion som bredere begreb betragtet.

3. Summer mente noget andet.

4. Debatten kørte af sporet (delvist min skyld!) - undskyld...

5. Summer ville ikke debattere, hvorfor vi var uenige og eventuelt blive klogere på hinandens tankegange.

6. Debatten kørte af sporet (ikke min skyld!) - pudser glorien...

7. Birgitta melder sig på banen.
8. Nu er vi enige (dem af os som ikke er gået i selvforherligelse og fornærmethed)

9. Ram2 lukker tråden.... (snart!)

10. >?

The Unseen
o/-

Kommentar
Fra : mblm


Dato : 11-03-03 16:27

> Ram2

Jeg vil fortsætte min liste-mani...

Jeg synes du skal lukke tråden og give mig point! Ikke fordi jeg går op i den slags men:

1. Jeg har skrevet masser af gode ting i denne tråd - og har næsten fortjent pointene ligeså meget som Birgitta.
2. Det ville ærgre summer enormt at jeg krøb forbi ham på den interne rangliste. (HEHEHE)



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 11-03-03 16:59

Nørjh, det er tohundrede hele points, det drejer sig op, ser jeg pludselig... Hvad kan jeg dog finde på at skrive af kloge ord for at fortjene dem..... Nå, spøg tilside, måske var det ikke så tosset en ide at lukke, mens der en nogenlunde god tone. På den anden side, så venter vi vel egentlig at høre fra Ram2 igen, han kom ikke tilbage d. 9-3, som han lovede, Ram, hvor er du??
---Jeg kan nu ikke lade være med at synes, at hvis man endelig skal "lufte skriftesteder" et eller andet sted, så må det rigtigste sted da være under religion... Jeg er da helt sikker på, at en oprigtig kristen kan være stærkt fristet til at citere skriftsteder i alle mulige andre kategorier, -til stor irritation for os hedninge, -men ærligt talt... at blive irriteret over henvisninger til skriftesteder under kategorien Religion, er det ikke lidt langt ude.... -Sjitt, der røg chancen for de points...

Kommentar
Fra : mblm


Dato : 11-03-03 17:06

> Birgitta

Hehehe - du kender ikke summer: Han slynger om sig med skriftsteder - også udenfor religion.
Så døm mig ikke efter mine udsagn om summer - jeg er tilgivet da der er andre grunde til det end her - og mht. dine chancer for at få point blev de nok i virkeligheden større af de sidste par kommentarer fra min side. Ram2 har det med at gøre det modsatte af hvad han rådes til... - så fat mod,,,

The Unseen
-/-

Kommentar
Fra : mblm


Dato : 11-03-03 17:10

> Birgitta

Mht. Ram2 tror jeg måske vi er så heldige, at han kigger ind i aften når hans e-mail program oversvømmer ham med kommentarer til denne tråd....


-/-

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 11-03-03 23:02

Hej Birgitta og mblm.

Det er rigeligt 200 point værd at læse jeres velformulerede og vidende indlæg.

Jeg beklager at jeg ikke som lovet vendte tilbage, men noget fortærer min tid i øjeblikket.

Du har ret Birgitta &#8211; Linselusen Moses Hansen er pisse irriterende i hele sin adfærd &#8211; At han under politibeskyttelse skal have lov til at skabe sig offentligt, er under al kritik. Når han så, ligeledes offentligt, leger &#8221;confession hour&#8221; er målet fyldt. En slapSVANS med en misbrugsfortid, der bavler løs om Guds tilgivelse, er til at brække sig over. Typen er ikke alene &#8211; der findes hans lige på både Kandu og dk.news, og formentlig mange andre steder, og de er alle lige utålelige. Jeg undlader at sætte navne på, men jeg er sikker på at alle &#8211; ahhe - mange ved hvem jeg hentyder til. Jeg gider blot ikke at læse mere af det bibelgylle de så rundhåndet spreder, hvor de kan komme af sted med det.

Og du mblm &#8211; hvad mener du med, at jeg plejer at gøre det modsatte af, hvad jeg bliver rådet til??

Helst gav jeg jer 200 point hver, men det tillader dette system ikke.

Birgitta &#8211; må jeg spørge dig om, hvad du er god til ud over at debattere og formulere dig???
Vær rar at svare mig!!


Mvh
Ram2


Kommentar
Fra : mblm


Dato : 12-03-03 10:30

> Ram2

Hehehe - en meget diplomatisk måde at fastslå kendsgerninger på. Den metode må jeg tilegne mig

Du skrev: "...gider blot ikke læse mere af de bibelgylle de så rundhåndet spreder..." - nu stillede du jo selv et spørgsmål som lagde op til nogle bibelsk betingede svar - Bibelen er en meget interessant og vigtig bog som indeholder en lang række grundholdninger og leveregler som sammen med oldtidens Grækenland har dannet normen for hele den vestlige verdens kultur (dvs. før Hollywood, Coca-cola, McD og alt det andet amerikanske lort som vi inderst inde godt kan lide alligevel!). Jeg forstår hvad du mener med du ikke gider høre på bibelgyllesprederne, men pas nu på ikke at lade din vrede gå ud over selve bogen - Bibelen. Jeg mener, den kan jo ikke gøre for at folk bruger den forkert, og til at irriterre andre med:

Når nu summer f.eks. ovenfor skriver at jeg burde: "feje for egen dør" - har han jo tydeligvis ikke fattet at det er ham som har læst det - og derfor burde rette sine egne fejl førend han kommenterede andres. Da jeg ikke er troende efter den samme doktrin kan jeg blot opfatte det som et handy hverdagsråd og dermed tillade mig at pointere, at det er ham som benytter Bibelen forkert.

- Undskyld: Kom lidt udenfor emner, men det er da til grin!!!



The Unseen
-/-
"After summer comes winther - yeah; wonder why!"

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-03-03 18:23

Hej, Ram2 og tak for din smukke ros. -selvfølgelig svarer jeg dig. Der er nok så mange ting, jeg er god til, jeg er en surviver, der klarer mig trods Livets slid og tab. Først og fremmest er jeg god til at nyde livet på de præmisser, der p.t. er mig givet. (Du godeste! det er lige før, det kan synges, detteher!) -Om jeg er god til at lave mad, spille klaver og binde snørebånd o.s.v.? Njarh, det er nok ikke lige det, du spørger om, for hvad skulle du dog bruge det til... Kan du ikke præcisere spørgsmålet lidt nærmere, f. eks. formulere det: "Er du god til... ?"

Nåmen, Jeg har da også et spørgsmål til dig, kære Ram. Hvad er det for nogle underlige krimskramser, du skriver i dit indlæg??? &#8211 ---&#8281, -Er det en slags bandeord?? Eller en mystisk kode, -eller har du nogle nervøse trækninger, når du sidder ved tastaturet og bliver ophidset?? Det er meget forvirrende for forståelsen, men hvis du ikke kan gøre for det, så vil jeg da prøve på at vænne mig til det, -Er der en ordbog for den slags??

Og forresten: Selvfølgelig kan du da give os 200 points hver, hvis det et det, du brænder efter. Du kan da bare oprette et "Moses2" spørgsmål og bede en af os om at kommentere det... -Jeg er en stakkels fattig pensionist, og jeg er ikke engang superbruger, så jeg siger da ikke nej til en fin pose points, tak.


Kommentar
Fra : mblm


Dato : 13-03-03 00:07

> Birgitta

Hmmm...

Meget spidsfindigt



The Unseen
-/-

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 13-03-03 00:19

Hej Birgitta

Hvis du ikke er superbruger, skal du skynde dig at blive det.
Ellers kan du slet ikke modtage pointene.

De bedste hilsner
Rellom

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 13-03-03 07:40

Hej Birgitta.

Jeg spurgte hvad du var god til, fordi jeg ville gi' dig 200 ved at oprette et spørgsmål i noget du kunne. det er selvfølgelig ikke nødvendigt at gøre det så snørklet, men jeg finder på noget. Se nu at blive superbruger først.
Med hensyn til de mærkelige tegn "#8211" mv. ANER jeg ikke hvorfor de opstår. Jeg har undret mig dybt, men slået det hen med at det måtte komme fra Kandu.

Jeg er i øvrigt siden i går blevet bombarderet med emails fra kandu - ca. 4000 og det fortsætter i dag - Kandu er er simpelthen det største amatørforetagende, og de skulle måske bede om hjælp hos deres ven zonker.

I går havde jeg skrevet et længere indlæg referende til dine og mblm's kommentarer til det oprindelige spørgsmål, men da jeg sendte det, kom det aldrig på. Jeg orkede ikke at skrive alle disse "kloge" ord en gang til. Man er nødt til at oprette et dokument, skrive sin kommentar i word, og derefter kopiere det over på kandu.

Lad mig få et praj, når du er blevet superbruger.

Og dig mblm - Jeg har ikke glemt dig, men skal lige konstruere noget passende. Det er jo ikke ligemeget hvad man fyrer af til dig

Mvh
Ram2

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 13-03-03 18:17

WHATT!! Vaff' sku jeg ikke kunne modtage points'ene? (hvad hedder det dog i bestemt flertal...) Jeg tror da ikke, jeg har haft problemer med at modtage points før... Jeg er ikke med i kandu for at konkurrere om at få flest points, men kun for at deltage i debatterne og for at få svar på nogle spørgsmål. Og det er da gået meget godt indtil videre uden at jeg er superbruger.
Ram2, jeg har også prøvet at sidde og brygge et eller andet skidegodt og langt svar sammen, der nærmest var selvlysende af guldkorn. Ogt da jeg så sendte det..... Kaputski forsvandt det i den blå luft. Så er det lige før, man knalder tastaturet i gulvet... -Men jeg er så gammel, at den første komputer, jeg investerede i, var en skrækkelig lille spillemaskine, hvor man endelig ikke måtte komme til at røre ved en ledning eller trampe for hårdt i gulvet, for så måtte man begynde helt forfra med at indtaste lange ordrer. -Jeg forundres egentlig over, hvor meget, der er sket på de sidste 20 år.... Men men men, det skal nok blive bedre, ram. Giv tid, giv tid. Men efter Kaputskien bér jeg altid en lille taknemmelig bøn hver gang, det lykkes at få et budskab sendt..

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 13-03-03 18:53

Som almindelig bruger kan du godt optjene ledige point, men ikke superpoint. Så skal du være superbruger.

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 13-03-03 22:57

Hej Birgitta.

Kandu virker af og til meget amatøragtig. I går og idag har jeg f. eks. modtaget ca 10.000 (titusinde) mails p.gr af et eller andet mellem kandu og dk.news. Ka' være man skulle prøve det med bønnen - det kan vel ikke skade. Hvis det virker, er det vel det summer kalder et mirakel - Det ville jeg nu også kalde det.

Hvis du tilmelder dig som superbruger, har du muligheden for at vinde månedens præmie.

Mvh
Ram2

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-03-03 18:20

Hej, ram2. I dit tilfælde ville jeg nok i første omgang rette bønnen til kandu, men det skader nok ikke at tage det med i din aftenbøn også.......
Forøvrigt er jeg blevet klogere siden i går. Som Rellom siger, så kan jeg ikke få superpoints... og det er åbenbart de points, man får for at besvare et spørgsmål. Men de superpoints kan åbenbart ikke bruges til ret meget. Man kan ikke stille nye spørgsmål med dem, og man kan heller ikke købe svar med dem. Faktisk kan man kun bruge dem til at blære sig med, og det er nok imod min tro, så jeg bliver nok aldrig superbruger. Nåh, ja og til at vinde "Månedens præmie" Hurrahhh.Hvem har vundet hvad, hvornår?
Hvis jeg en dag står helt desperat og mangler klingende points til at stille et spørgsmål, så vil jeg hellere starte en ny profil end jeg vil blive superbruger. Det er bare lidt unfair, at de gode brugbare points, jeg bruger på at stille spørgsmål, de bliver ændret til ubrugelige superpoints...
Ram2, jeg forstår da godt, at du ikke vil sløse dine surt sammensparede points på mig, når de bare forsvinder ud i den blå luft...
Fremover vil jeg trøste mig med, at når folk ikke udvælger mine fantastiske guldkorn som "Svaret!" -så er det bare fordi de ikke vil spilde deres points på én, som bare er almindelig bruger...

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 14-03-03 18:27

Hm-tjah-bum-bub-bum!
Månedens præmie er nu ikke at kimse ad. Jeg har i hvert fald megen fornøjelse af min super-blender.
Materialistisk? Måske! Men denne verden kendetegnes nu engang ved, at man ikke kan leve af ren ånd.

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 14-03-03 18:32

Og siden hvornår er det blevet forkert at blære sig?
Hvis man er skabt af Gud, er det vel gudsbespottelse at lade være?

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-03-03 19:02

AkAkAk, hvo der kan glædes over en blender er visseligen salige i ånden... eller sådan noget -står der garanteret i en eller anden mosebog... -Jeg bor selv i en microchip på 45 kvadratmeter, så jeg kan godt undvære sådanne prægtige tingester... Men jeg fryder mig da sandelig på dine vegne, Rellom..
Jeg blærer mig selv, når jeg synes jeg er rigtig god til noget. Men det er ikke rigtig derfor, jeg deltager i kandu...

Kommentar
Fra : mblm


Dato : 15-03-03 00:24

Hey venner - har i tabt teten?

Er denne debat stendød - eller skal vi koncentrere os om problemstillingen istedet for superbruger eller ej??? Birgitta har vel fundet ud af hvordan hun bliver superbruger på nuværende tidspunkt....

> Ram2

Får jeg de point - eller hvad? Jeg vil gerne snige mig forbi summer - inden han scorer nogle billige point ved at fiske nogle skriftsteder frem til folk der ikke gider overveje om han nu også benytter dem rigtigt.,.

Kommentar
Fra : mblm


Dato : 15-03-03 00:25

> Rellom

"Hvis man er skabt af Gud, er det vel gudsbespottelse at lade være?"
Det lyder interessant - skal vi ikke lige vende den et par gange??? Vil du uddybe dette udsagn???


The Unseen
-/-

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 15-03-03 01:16

Ja, det må vel være gudsbespottelse at stille sig kritisk til Guds skaberværk?

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 15-03-03 01:39

Rolig nu mblm. Jeg har lige hævet den til 700 point - Summer har ikke en chance - heller ikke i denne sammenhæng. I øvrigt ville jeg have smidt 800 point mere ind, men det tillader Kandu ikke...?? Underligt foretagende.

Relloms anskuelse er ikke dårlig - Den gir' stof til eftertanke

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 15-03-03 01:44

>mblm<
Jeg var lige inde at kigge på point - Hvor er det du kan overhale summer??

Ram2

Accepteret svar
Fra : mblm

Modtaget 1200 point
Dato : 15-03-03 09:03

> Ram2

Den interne rangliste i religion... Du ved - den der er yderst til venstre i f.eks. dette indlæg. Jeg mener Janne P. der fører ögså er et resultat af dine julelege mens jeg ligger på en "snøft" tredje plads under summersen.

Anywayz - det er ikke voldsomt vigtigt, jeg ville blot nyde det - hehehe.


> Rellom

Hvorfor skulle det være gudsbespottelse at stille sig kritisk til Guds skaberværk? Gud skabte jo også (iflg. Bibelen) Satan og ham er der vist ikke noget i vejen med at stille sig kritisk overfor. "Det frie menneske" må jo netop stille sig kritisk overfor alt - tænk på at, hvis en Gud har skabt os, har han skabt nogen som kan fornægte hans egen eksistens - og som endda direkte kan vælge at dyrke hans direkte modsætning (satanister og kunder hos Nørregaard på Strøget).

Jajaja - interessant tanke, men alligevel ikke helt i overensstemmelse med faktum, hvis man tænker lidt nærmere efter.



He-he-he


The Unseen
-/-

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 15-03-03 09:08

Nåååeee - den liste - Jamen så lad os da lægge den afstand til ham, han klart kvalificerer sig til. Nu er der 1200 i kagedåsen

Ram2




Godkendelse af svar
Fra : ram2


Dato : 15-03-03 09:11

Tak for svaret mblm.


Og du Birgitta får lige efterfølgende et sp. i religion, så du også kan få nogle point.

Ram2
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407778
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste