/ Forside/ Teknologi / Operativsystemer / MS Windows / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS Windows
#NavnPoint
Klaudi 75853
o.v.n. 67550
refi 58409
tedd 45557
Manse9933 45149
molokyle 40687
miritdk 38357
briani 27239
BjarneD 26414
10  pallebhan.. 24310
Bærbar bliver mega-langsom
Fra : Ysseven
Vist : 1197 gange
220 point
Dato : 05-04-08 20:25

Hej derude.

Jeg har en 3 år gammel bærbar Medion med 1,2 GB ram - men her på det sidste er den begyndt ikke at kunne lide det, når jeg klapper den sammen og senere lukker op igen. Det kunne jeg selvfølgelig lade være med, men nogle gange spiller jeg online og vil bevare mine hårdt optjente point i et aktivt spil på http://www.t45ol.com/play/1037/mahjong-connect.html .

Så vidt jeg husker, er det kun, når det spil er åbent...

Når jeg så lukker den op igen, så er den helt ubeskriveligt laaaangsom. Den reagerer stort set ikke, og det ender hver gang med, at jeg ½ time senere piller batteriet ud og starter helt forfra. Træls....!

Jeg kører med windows XP og har avast til min sikkerhed.

Er det info nok til et hjælpende svar?

 
 
Kommentar
Fra : axelbjarne


Dato : 05-04-08 21:05

Prøv at lave en sfc /scannow. Under alle omstændigheder forsvinder/eller bliver beskadiget systemfiler. Ved at køre en sfc /scannow får den rettet det problem.

Sæt din XP CD i et drev, og når den starter op trykker du på afslut. Derefter går du i kør, og skriver sfc /scannow og trykker ok. Husk mellemrum efter sfc.

mvh.
axelbjarne

Kommentar
Fra : CCjunior


Dato : 05-04-08 21:19

kan du ikke komme i kontakt med joblisten?? så kan du se hvad det er der suger alt kraften..



Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 05-04-08 22:19

Prøv lige at lave en onlinescanning hod www.spywarefri.dk hvis du ikke har kørt nogrt program til at fjerne spywarefri med så hent et og kør det det kan du læse om på siden .

Du kan også slukke for forskellige recurcebrugende programmer vewd at skrive msconfig i kør og i det vindue der kommer frem trykke på fanebladet start og fjerne flueben undtagen til dit antivirusprogram hvis du efterfølgende savner noget kan du gå derind igen og tænde for det savnede.

Mvh Sunofisken

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 05-04-08 23:23

Har kørt spyware og diverse tjek - intet odiøst dér.

Når den er langsom, kan jeg - hvis jeg venter længe nok - godt få joblisten frem. Har også prøvet at slette ting derfra, men kan tage rigtig mange minutter pr. ting. Og meget af det ved jeg ikke, hvad er, og tør ikke pille ved det.

Men jeg skrev noget ned fra en af gangene:

svchost.exe var der mange gange, mindst 2 gange i henholdsvis system + lokal + netværkstjeneste
hpzipmiz.exe + hpqste08.exe var ret store (hører nok til printeren og blev fjernet)
Desuden var der mange taskmgr.exe, som jeg dog ikke ved, hvad er.

Hjalp det videre?

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 06-04-08 00:25

Hvad har du sat din bærbare til at udføre når du lukker låget ? (strømstyring)

Kommentar
Fra : bja2


Dato : 06-04-08 05:54

Har du kørt ccleaner

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 07-04-08 08:01

Hej alle,

tak for forslagene - jeg har har ikke haft så meget tid i weekenden, men prøvede dog at fjerne ting fra "start", for at se, om det ville hjælpe. Men så bøvsede maskinen over manglende "administrator-rettigheder" (!), og det tog ret lang tid at få den til at gå tilbage til normaltilstanden...

---> axelbjarne: Jeg er ikke så glad for, bare at prøve ting, som jeg overhovedet ikke har hørt om før... Hvad gør det program...? Og kan jeg lave ulykker?

--> o.v.n.: Jeg har ikke selv sat min strømstyring til noget som helst. Men hvor tjekker jeg, og hvad skal der helst stå / hvad skulle der helst ikke stå...?

--> bja2: som hos axelbjarne.

Håber, at I ikke har givet mig op endnu, og venter på kloge svar...

Kommentar
Fra : axelbjarne


Dato : 07-04-08 08:03

Programmerne renser op, og gør ingen skade...

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 07-04-08 11:44

Jeg ved ikke hvad der skal udføres når du lukker låget, jeg søgte bare lidt flere oplysninger, alle forslag er bare muligheder, ingen af os har den ultimative kur til at gøre din bærbare hurtigere til at komme i gang, hvis du skriver om din computer i Strømstyring er sat til Dvale - Standby - eller ikke noget, så kunne en eller anden måske komme med et forslag mere, du vil højst sandsynlig kunne mærke en forbedring ved at rense og reparere som der er foreslået, er der mange programmer/processer aktive når du lukker låget, så vil det også gøre det sværere at vågne op igen.
Strømstyring kommer du til ved at højreklikke et tomt sted på Skrivebordet og på Egenskaber, under fanen Pauseskrærm er knappen Strømstyring, der har du under Strømstyrings modeller mulighed for at vælge hvad computeren skal gøre: Når jeg lukker låget på min computer, jeg vil foretrække Stand by fremfor Dvale, måske har du også mulighed for den skal at gøre ingenting, så er computeren som hvis den stod med åben låg, hvis du ændrer noget så husk at klikke på Anvend og Ok for at gemme, strømstyring kan selvfølgelig også findes i Kontrolpanel

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 07-04-08 11:52

Læste lige dit spørgsmål igen, Avast har en funktion VRDR (den anden ikon ved uret) den er fra standard sat til køre når der er pauseskærm, hvis du ændrer den indstilling, kan det måske hjælpe, slår du funktionen fra så er computeren lynhurtig i gang efter en pause, måske noget du bør have med i dine forsøg.
Hvad er VRDB, i Avast Hjælp filen står der: VRDB står for "Virus Recovery Database"; det var kendt som "integritets database" i tidligere avast! versioner. Formålet med VRDB er at hjælpe når, på trods af alle sikkerhedsforanstaltninger en virus slipper igennem til computeren, og filer bliver inficeret. Med hjælp fra VRDB er det muligt at reparere inficerede filer (føre dem tilbage til deres oprindelige tilstand). VRDB viser sig ved et ikon med bogstavet "i" i systembakken (ved siden af uret). Hvis ikonet er animeret er databasen netop nu ved at blive opbygget.

Kommentar
Fra : axelbjarne


Dato : 07-04-08 15:38

Jeg vil foreslå dig at afinstallere Avast og hente AVG antivirus program 7.5 som er gratis, og som jeg finder er det bedste....men husk! man må aldrig have 2 antivirus programmer installeret på samme tid. Derfor skal man hente AVG ned i en mappe - afbryde til internettet, afinstallere Avast restarte og derefter installere AVG.


mvh.http://free.grisoft.com/doc/2/us/frt/0


axelbjarne

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 08-04-08 00:57

Behold Avast det er en udmærket antivirus, og så kan den "snakke" dansk, hvis du er fortrolig med brugen af Avast, så får du ikke bedre gratis beskyttelse, såmænd heller ikke hvis du køber antivirus

Kommentar
Fra : axelbjarne


Dato : 08-04-08 04:59
Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 08-04-08 08:42

Jeg har tidligere overvejet at skille mig af mig Avast, fordi vores stationære er blevet meget længe om at komme igang efter installation af Avast... (Det hjalp lidt, da jeg forsinkede opstarten af diverse programmer, men ikke nok.)

I øvrigt ser denne side meget spøjs ud lige nu. Den vil ligesom ikke hente de sidste ting ind. Den bærbare har ikke været slukket i nat, men blot klappet sammen - men det her har jeg ikke oplevet tidligere!

Jeg har i går kørt RegistryBooster2 og SpeedUpMyPc - kan der være sket noget i den forbindelse, som forklarer det her? Den har i al fald hentet min post uden problemer her til morgen, og jeg lavede en test med det online-spil, som jeg troede kunne være årdsagen. Og det nu gik fint med at lukke og åbne den bærbare.

Men på skærmen hér ser grafikken stadig funny ud, den er stadig ikke normal... Til gengæld er der lige kommet mail igen, så netforbindelsen må være OK.

Nu prøver jeg at sende dette her, og ser hvad der sker - og hvordan smileyen ser ud, for det ser også forkert ud.


Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 08-04-08 09:08

Shit. Nu havde jeg lige skrevet om forløbet ved axelbjarnes link, og nu er det væk...!

Nå, men den fortalte, at Avast havde fundet en virus på adressens side, og navnet kan jeg ikke huske nu. Men det var en orm. Da jeg klikke på "afbryd", fortsatte den (!), og kom med en ny advarsel. Denne gang var virussen på C-drevet. Den hed noget med .dll i enden. Forslaget var, at flytte den til viruskisten, så det gjorde jeg.

Så kom beskeden: "Sorry, loading is incomplete due to an error. Please try again." Og det har jeg gjort - og nu kom virus-advarslen igen:

Filnavn: http://acs.pandasoftware.com/activescan/cabs/as2guiie.cab\pska.dll
Malware navn: Win32:CTX
Malware type: Virus/Orm
VPS version: 080408-0, 08-04-2008

Jeg afbryder, og den fortsætter... Og så kom der en besked mere (ligesom første gang var virus nu på C-drevet, navnet så rimelig ens ud, bortset fra stien), men den forsvandt, fordi jeg skrev hér. Hmmm.

Så kom fejlmeldingen på engelsk, og den ville have have, at jeg skulle prøve igen. Men jeg lukkede siden i stedet for.

Hvad gør en klog?

Kommentar
Fra : axelbjarne


Dato : 08-04-08 11:05

Den skal du have fjernet...

se her:

http://www.kandu.dk/spg100519.aspx




Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 08-04-08 19:18

Tror at jeg vil fjerne Avast og installere AntiVir 7 i stedet...

Venter lige på en reaktion, men får mere og mere lyst til det.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 09-04-08 01:24

AntiVir eller Avira som den hedder nu, ser ud som et godt valg, prøv at læs her hvor programmet får rosende omtale: http://www.malwarecheck.dk/forum/viewtopic.php?t=55 du skal så finde dig i reklamer for deres betalings programmer når du opdaterer, jeg beholder Avast med lidt tilpasning, føler jeg mig godt beskyttet, VRDR funktionen er overflødig i mine øjne, hvis jeg skulle blive alvorlig angrebet og nogle filer blive ødelagt, så har jeg backup af alle vigtige filer, og kan køre Windows ind igen efter en formatering, VRDR kræver en masse kræfter og gjorde min computer utrolig sløv, når den blev vækket efter at have stået ubrugt en time eller to.
Har du et link til den gratis Avira (AntiVir) : http://www.free-av.com/
Nyeste version af AVG får en del roser, men det er ikke rigtig dokumenteret at den skulle være et bedre valg end Avast og Avira

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 09-04-08 01:26

Du har vist glemt at fortælle hvad computeren gør, når du lukker låget

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 09-04-08 01:32

Har du ryddet op og fjernet ugyldige registreringer ? Denne gratis scanner tager det værste: http://www.tweaknow.com/RegCleaner.html vil du have ryddet mere op, kan du få et link til et betaling program, som er fuld effektiv i prøve perioden

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 09-04-08 08:27

--> o.v.n.: Normalt har jeg ikke problemer med at komme igang igen efter en "sammenklapning". Den indlæser bare, og så er den i gang.

Men når jeg har/havde spillet (se oprindeligt spørgsmål) kørende, så gik det galt.

Det gør det ikke mere, efter jeg kørte de to programmer, men nu mangler diverse koder, og åbenbart godt og grundigt. Måtte logge på kandu igen her til morgen, selvom jeg var på igår. Det har jeg ikke skullet før.

Og den var også lidt længe om at komme igennem opstart efter "ægte slukning", men jeg ved ikke, om det hænger sammen med de opdateringer, som den straks hentede ind.

VRDB er vist deaktiveret - men jeg synes ikke, at det er noget, som jeg har bedt om.

Hjalp det?

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 09-04-08 13:15

Jeg kender ikke de to programmer du har brugt, måske er der ryddet lidt for grundig op, det retter sig igen når computeren får indlæst det der mangler, VRDB kan du se om er aktiveret eller deaktiveret ved at klikke på Avast ikonen, mærket med I, at computeren er langsom i gang, når du starter "almindelig" kan også skyldes Avsat den scanner opstarten og forsinker starten en del, det kan også slåes fra, men hvis du udskifter programmet med Antivir, så behøver vi ikke arbejde med det.
Som jeg læser dine indlæg, så har du løst problemet med at computeren ikke er til at vække igen, efter at have stået ubrugt et stykke tid, er det rigtig opfattet ?

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 09-04-08 17:40

Ja, det er rigtigt læst.

Men jeg skal tilsyneladende blive ved med at indtaste koder på ny. Det skulle jeg i al fald igen i dag både her og til netbanken, selvom jeg var på igår efter oprydning.

Og så ved jeg ikke lige, hvad der er fjernet, men mine genvejsknapper til eks. Outlook og internet virker ikke længere (de sidder til venstre for mit almindelige tastatur).



Accepteret svar
Fra : o.v.n.

Modtaget 220 point
Dato : 10-04-08 01:21

Du har ryddet for grundig op har du mulighed for at hente en driver til dit tastatur eller har du en på CD ? Det burde løse problemet med genvejs tasterne, ellers gå ind i Enhedshåndtering og opdater driver til tastaturet. De der oprydnings programmer, har du dem stadig installeret og er de aktive endnu ? Måske er det en af dem som sletter din login cookie ellers kan jeg ikke se nogen logisk forklaring på at du ikke automatisk logger ind, måske du i fremtiden burde nogle knap så kradse oprydnings værktøjer

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 10-04-08 09:52

Jeg er bange for, at der er sket noget, som bliver svært at rette op på sådan vupti-vupti...

Mine forsvundne knapfunktioner sidder til venstre for mit almindelige tastatur, og er altså ikke en del af et "almindeligt" tstatur. I enhedshåndteringen ser det dog ud, som den bruger et standard-tastatur. Kan det være det?

Jeg har nu talt med Medions support 2 gange. Første gang skulle jeg opdatere launchmanager-driveren via deres hjemmeside, hvilket jeg gjorde. Og genstartede. Ingen forbedring. Alternativt skulle jeg indsætte en CD, som fulgte med computeren, men dem jeg har, kunne ikke bruges til opdatering.

Anden gang tog lidt længere tid, men forslagene var de samme! Den unge pige (som klart læste op fra en manual) forklarede så, at jeg skulle indsætte CD'en, og genstarte med CD'en siddende i. Så ville computeren igen blive som fra fabrikken... Men en smule skarphed havde jeg tlbage, og jeg spurgte ind til mine programmer og dokumenter - hvorpå hun svarer, at "jamen, de forsvinder så jo."



Oprydningsprogrammerne (registryBooster 2 og speedupmypc) er stadig installeret, men mit cookie-problem er vist overstået nu. I al fald skulle jeg idag ikke starte helt forfra her på siden eller på netbanken.

Suk.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 10-04-08 13:39

Gad vide om de små knapper er magen til, som de er på min bærbare Medion, du kan få en vejledning når jeg kommer fra arbejde, i aftes glemte jeg at det var en bærbar du havde, jeg tror faktisk det er til at løse, det hjælper ikke at opdatere noget som helst, du har 4 små kanpper, og du skal selv fortælle launchmanager hvad de skal bruges til, den ene ligger fast som aktivering af trådløs netværk, fortæl hvilke 3 programmer som skal åbne med de andre knapper, jeg kommer igen efter midnat

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 11-04-08 04:31

Og så blev det næsten morgen før jeg fik fyraften, du må vente til en gang ved middagstid med den vejledning

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 11-04-08 08:35

Der er 5 knapper:

1 - til internettet
2 - til Outlook Express
3 - til de trådløse forbindelser

De to andre har jeg ikke brugt endnu:
4 - et symbol, som består af 2 trekanter ovenpå hinanden (danner en lige linje i venstre side), og et ">" som peger kommer fra venstre til det punkt, hvor trekanterne mødes
5 - "P1"

Nu venter jeg spændt...

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 11-04-08 22:03

Kære o.v.n. - og andre venlige sjæle,

Jeg kan i de næste 8-9 dage ikke komme til min PC'er. Så hvis jeg ikke svarer, så er det ikke uvilje eller ligegyldighed.

Men jeg vil spændt vende tilbage for at se, hvad der er kommet i mellemtiden.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 11-04-08 22:44

Hej du har forhåbenlig ikke stirret på Kandu siden og ventet på mig ? Jeg snød for Kandu og var i stedet ude på forårs arbejde, vejret var jo lige til det på min bærbare er der kun 4 knapper, 1 er fast til at aktivere det trådløse netværk, de andre 3 kan jeg selv bestemme hvad jeg vil bruge til, de er mærket P1 - P2 - P3, hvis nogle af dine knapper ikke kan programmeres, så vil jeg foreslå dig at afinstallere Launch Manager fra Tilføj og fjern programmer, du henter en ny Launch Manager her: http://www.medion.dk/ den bør så have standard indstillinger, det er kun hvis du ikke kan programmere knapperne !
Det næste her, går på at du kan indstille din Launch Manger, har du en genvej på Skrivebordet ? Nå ikke så klik på Start og på Denne computer, dobbelt klik på BOOT (C) og dobbelt klik på Programmer og igen på fn Lanunch Manager, nu åbner vinduet hvor du kan indstille, der kan du se om knapperne kan indstilles eller er låst fast, hvis du vil have hjælp til at indstille, så kan jeg lave en lille tegn og fortæl guide, billeder siger mere end ord og jeg får øvet mig i at bruge Irfan View som kan tage skærm billeder med X antal sekunders interval

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 11-04-08 22:48

Citat
Jeg kan i de næste 8-9 dage ikke komme til min PC'er. Så hvis jeg ikke svarer, så er det ikke uvilje eller ligegyldighed.
du har ikke ventet, her i ventetiden laver jeg sikkert den lille billed guide, men det haster jo ikke skal på arbejde kl. 05.00

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 08-05-08 07:25

Hej o.v.n.

Jeg vil jo nødig virke uklædelig generende - men har du haft tid til at lave den lille bille-guide? Jeg har nemlig stadig ikke fået løst problemet...



Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 16-05-08 07:48

Knapperne virker stadig ikke...

Kommentar
Fra : bruuno117


Dato : 16-05-08 12:04

3 år gammel siger du! I de 3 år, har du så nogen sinde slettet alt og geninstalleret XP? Windows har det med at samle en hulens masse skidt med tiden. Jeg har lige fixet min svigerindes 5 år gamle toshiba (som har kørt med den samme instalation i de 5 år), der var så meget rod og virus i den, at jeg simpelthen opgav at rydde op i den, og valgte istedet for at slette alt (efter at have taget backup af alt det vigtige naturligvis) og geninstallere XP, så nu kører den som den var ny (næsten). Det kan godt være det virker some en stor opgave, men hold kæft hvor er man glad for det bagefter.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 16-05-08 12:19

Citat
Jeg vil jo nødig virke uklædelig generende
det kunne du ellers godt tillade dig, jeg har fuldstændig og aldeles glemt spørgsmålet jeg ser på sagen senere i dag/aften, skal lige have læsr spørgsmålet igen, hvad det er som jeg har lovet

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 16-05-08 12:21

Jeg har ryddet op - og gør det jævnligt.

Men i et kikset forsøg på at fjerne unødige programmer er jeg kommet til at "fjerne" knapperne til bl.a. mail og nettet.

Men de må jo være der et sted.

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 16-05-08 12:31



Takker...!

Godkendelse af svar
Fra : Ysseven


Dato : 22-05-08 08:15

Mine knapper virker igen...!!!!

Tak for svaret o.v.n..

Jeg vil fremover være mere varsom med de programmer, som jeg får anbefalet... Problemet lå faktisk i "SpeedUpMyPC". Dér var launchmanager slået fra (med vilje...? ).

Nu skal jeg så bare finde ud, hvordan jeg beskytter mine login-cookies (eller hvad de nu hedder) inden jeg gentager succéen med at fjerne overflødige filer - så med mindre du kommer med en rask lille hint lige om lidt, så starter jeg en tråd på det.

Hav en rigtig god dag - for det tegner min til at blive. Jeg er bare såååå glad nu.



Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 22-05-08 11:26

Tak man da ikke undgå at få en god dag, efter dine positive udtalelser desværre har jeg ikke et bud på hvad der bliver af dine cookies

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177417
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407871
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste