/ Forside/ Interesser / Hus og have / Murerarbejde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Murerarbejde
#NavnPoint
bennymand.. 5440
Nordsted1 1750
kissan 1430
stilkene 1325
trimare46 1280
bredker 1140
solgaard 1100
pallebhan.. 1093
dova 1072
10  janik 840
skalcem s 2000
Fra : Rosalill
Vist : 2130 gange
300 point
Dato : 21-03-08 17:44

Jeg har nu fjernet tapetet på de gamle gipsplader, og vil gerne bruge skalcem 2000, så det giver et look af pudset/filset væg. Det er en del af den skrå væg ud til taget, den resterende del er pudset op som man gjorde i gamle dage

Kan det overhovedet lade sig gøre? det ser ud som om jeg har fjernet det øverste lag af pappen, og jeg tænker at sker det vel det samme som når der er tapet på, at det bobler op! Da det er gamle plader, så er der polyfilla mellem fugerne - er der ikke kalk i polyfilla?

Har I kloge hoveder et godt råd til mig?

 
 
Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 21-03-08 17:55

Det er vist lidt farligt det du der vil til. For hvis det øverste lag pap er væk er der jo slet intet vandafvisende tilbage. Men du kunne jo grunde den med fx en forankringsgrunder så er den vel lige så god igen.

http://www.skalflex.dk/produkter/pudssystemer/skalcem_2000.htm

Lige et link til Skalcem S 2000 og en beregningsformel på hvor meget du skal bruge.

Hvis du ønsker kan du jo også lave murstensstruktur med en speciel skraber. Lade det tørre helt op og vandskur det så, du vil overhovedet ikke kunne kende forskel på det og så en rigtig vandskuret murstensmur når den er malet.

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 21-03-08 18:17

Hej Rosalil.
Du kan udmærket bruge en skalcem 2000 s på dine gipsvægge - mit spørgsmål til dig: er det en indfarvet skalcem du agter at bruge ? - eller har du tænkt dig at male bagefter ?
Jeg kan forstå du vil have væggen til at ligne filtset væg bagefter, men jeg tænker på, at hvis du bruger en indfarvet skalcem, så skal du jo filtse hele væggen, også det som er pudset i forvejen.
Jeg tror ikke der vil ske noget ved at smøre skalcem ud på din gipsplader, hvis du mener paplaget er revet med af da du fjernede tapetet skal det selvfølgelig foregå med lidt forsigtighed, prøv evt. på et lille område først.
Men hvis du ellers mener pladerne ser stabile ud og de spartlede samlinger er fastsiddende så ville jeg lave et forsøg - når laget af skalcem så viser en begyndende tørring så filtser du simpelt hen over med et filtsebræt og får så den struktur du ønsker -
Hvis du har tænkt dig at male bagefter, så skal du være opmærksom på at det hele er godt gennemtørt inden du går i gang - vær også opmærksom på at du med en plastmaling lukker for den diffusionsåbne egenskab som skalcem ellers har - men du kan også anvende en murmaling som i sig selv også er diffusionsåben - så væggen kan ånde.
Held og lykke med dit projekt og fortsat god påske
Bennymanden

Kommentar
Fra : Rosalill


Dato : 21-03-08 18:24

Ja det var lige min tanke, jeg er ikke helt sikker på om jeg har taget noget af det yderste lag. Det er meget svært at se forskellen, for den er jo brun som pappet. Og tapetet sad meget godt fast.

Forankringsgrunder er det, det samme som primer?

Tak for linket.

Det er da en sjov ide at få det til at ligne mursten, hvad hedder den skraber?

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 21-03-08 18:29

Her kan du læse om forankringsgrunder - ja og også købe det:

http://www.123mal.dk/loftmaling/forankringsgrunder.html

Hvis din væg ellers virker stabil og du agter at male bagefter, så mener jeg nu ikke det er nødvendigt - det drejer sig vel ikke om et "vådrum" - for hvis det gør så skal du jo anvende "vådrumsmembran"

Bennymanden

Kommentar
Fra : Rosalill


Dato : 21-03-08 18:31

Hej Bennymand

Jo skalcem s 2000, er den som er indfarvet med hvid.

jeg havde nu tænkt mig at filtse hele væggen med skalcem. Det skal jo være ens, og den gamle væg har jo fået sandspartel, så den er meget finere.

Jeg havde tænkt at male med silikatmaling, når det engang bliver nødvendigt. Dyrt, men holder bedre, og jeg er lidt doven.

Også god påske til jer.


Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 21-03-08 18:38

OK Rosalil - den kan nu ellers fås i mange farver - jeg brugte selv en gul for et par år siden i et kælderværelse - der var en pose farvepulver med, som man selv blandede i når man rørte den op.
Det lyder ellers som en rigtig god ide at filtse over det hele og så male med den silikatmaling på et senere tidspunkt - jeg tror roligt du kan gå i gang - men lav nu et lille forsøg først på gipspladerne.
hilsen
Bennymanden

Kommentar
Fra : Rosalill


Dato : 21-03-08 18:38

Bennymand

Det er ikke et vådrum, men jeg er lidt nervøs for om det vil begynde at boble efter påsmøring, hvis det yderste lag på gipspladen er ødelagt.

Væggen er stabil, især der hvor gipspladen sidder. Men jeg havde nu ikke tænkt mig at male lige med det første.

Tak for linket.

Accepteret svar
Fra : bennymanden

Modtaget 310 point
Dato : 21-03-08 18:43

Rosalil.
Når du bruger en indfarvet hvid skalcem er det heller ikke nødvendigt at male i første omgang - så kan du jo altid se hvordan det bliver med tiden -
jeg tror ikke det vil boble op når dit underlag er stabilt ...... evt. kan du fugte dine plader lidt med en kalkekost inden du begynder påføring af skalcem, så det ikke tørrrer alt for hurtigt.
Held og lykke og fortsat god påske - lad os høre hvordan det går med det hen af vejen.
Hilsen
Bennymanden

Kommentar
Fra : Rosalill


Dato : 21-03-08 18:51

Jamen så siger jeg tusind tak for hjælpen til jer begge. Det er ærgerligt at man ikke kan dele pointene, for jeg har fået god hjælp fra jer begge.

Men da man nu skal prioritere, så er det jo rart at være i "direkte" dialog.

I må også have en fortsat god påskeferie.

Ja jeg vil fortælle om resultatet når jeg engang når så langt.

Hilsen Helle-Sofie

Godkendelse af svar
Fra : Rosalill


Dato : 21-03-08 18:51

Tak for svaret bennymanden.

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 21-03-08 18:59

Jamen selv tak Rosalil (Helle-Sofie) - det er en fornøjelse når man kan give et godt råd.
Der er jo alligevel lidt arbejde i det du har gang i der - men jeg tror helt sikkert det vil lykkes for dig. God fornøjelse med det.
Det er jo også altid dejligt når man har lavet noget selv og så resultatet blev som man havde regnet med og håbet på.
Det bliver spændende at høre om hvordan det gik..........
mange påskehilsener fra Sydfyn
Bennymanden

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 22-03-08 08:17

Held og lykke med arbejdet. Jeg tror det bliver et godt resultat ud af det bagefter.

Fortsat god påske.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177422
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407883
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste