/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4018
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Undertryk i afløb!
Fra : guapost
Vist : 13748 gange
20 point
Dato : 19-02-08 10:42

Hej alle.

Håber nogen kan hjælpe med nedenstående. Jeg kan desværre kun tilbyde 20 point da jeg er helt ny på dette forum.

Jeg har netop overtaget et gammelt hus i 2 etager hvori sælger har lavet nyt køkken og badeværelse i stueetagen. Desværre er det sur/rådden lugt i badeværelset og efter at have læst en del indlæg her på sitet har jeg fundet ud af at det må være undertryk i afløbene der er problemet, da vandlåsene i de 2 gulvafløb står og "mister" vandmængde.

Afløbskonstruktionen er som følgende:

1. køkkenvask, badeværelsevask, brusekabineafløb og gulvafløb i badeværelse løber alle 4 sammen i et afløb som havner i en slags brønd i baggården hvortil der er en rist. Der er vandlås på alle 4 afløb men ingen af vandlåsene sidder i forlængelse af hinanden.

2. Derudover er der en faldstamme fra toilettet i badeværelset som løber uden om risten i baggården (tror jeg nok) og direkte i min "hovedkloak" hvor vandet fra risten vel også havner?

3. Til sidst er der en helt anden faldstamme som løber på 1. salen hvor der er et toilet og en vask tilsluttet (ingen sur lugt her) Fra denne faldstamme løber der er udluftningsrør op til loftet. Denne faldstamme er fysisk placeret tættest på hovedkloakken.

Problemer er altså sur lugt i badeværelset i stueetagen og jeg har prøvet at holde øjnene åbne og har bemærket at vandet i de to gulvafløbsvandlåse står og mister vandet. Jeg har i et par dage prøvet at fylde dem jævnligt med vand og har på den måde kunne holde de sure dampe fra døren. Mit gæt er altså derfor at der er undertryk i de under punkt 1 beskrevne forbindelser. Det står også og slubrer lidt i håndvasken en gang imellem og ligeledes i gulfafløbene. Når jeg ikke fylder efter med vand kommer lugten typisk fra et af de to gulvafløb.

Er der nogen dygtige folk der har forslag til hvad sytten jeg skal gøre for at komme problemet til livs? Jeg forklarer hellere end gerne mere detaljeret hvis det kan lette problemløsningen.

Jeg glæder mig til at høre fra jer.

MVH Peter

 
 
Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 19-02-08 10:46

du skal have en snøfteventil på faldstammerne; det er nogen, der åbner ved undertryk, så vandlåsene ikke blir suget tomme. Men nogen har solgt dig et hus med ulovlige installationer, så få den hentet denn vej rundt!
mvh
pbp

Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 19-02-08 11:03

Ja på bageste ende af din afløbsledning, skal du montere en snøfteventil som ovenstående har besvaret, eller en udluftning som kan gå over tag. Det forhindrer at der opstår vacuum på din ledning.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 19-02-08 11:03

Sådan som du beskriver installationen, lyder den rigtig og lovlig.
pbp_et må forklare nøjere hvorfor han mener den er ulovlig, før vi skal tage ham alvorligt.

Chek om der er forbindelse fra udluftningen på loftet ( er vel over tag) til faldstammen og at den ikke er forstoppet af fuglerede, eller at den tidligere ejer ikke har stoppet til.

Hvis den er stoppet kan der komme undertryk i systemet, når man "trækker isnoren" på det øverste toilet.

Den brønd med rist ( køkkenbrønd), du har mellem køkkenafløb mv. og den egentlige kloak, er til at udskille fedt , og lign. Den bør også være en slags vandlås i sig selv. Jeg vil foreslå et betondæksel i stedet for rist, så kan vindtryk på den ikke påvirke vandlåsene, og du får ikke så meget skidt i, eller rotter ud.

Køkken brønden skal renses en gang imellem. Hos mig sker det med års mellemrum. Der findes specielle skovle til det.Kan lejes.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 19-02-08 12:16

>transor
Så vidt jeg læser problemet, er der tre stammer og kun udluftning på den ene. Og det er så vidt jeg ved ulovligt og i hvert fald ildelugtende!
En helt anden snak er, at nogle kommuner ikke accepterer snøfteventiler.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 19-02-08 13:18

Ved køkkenafløb fra stueetage og fra toilet afløb til anden brønd i stuen, kan jeg ikke se, at der er brug for en udluftning.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 19-02-08 14:38

nej, ikke se, men lugte!!

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 19-02-08 14:47

en fuld køkkenvask, der tømmes kan sagtens suge et par gulvafløb på samme stamme tomme for vand

Accepteret svar
Fra : anders_bak

Modtaget 20 point
Dato : 19-02-08 21:44

Jeg har haft et lignende problem i mit hus, og snakkede med en kammerat der er blikenslager om det. her er der alene tale om en køkkenvask i stueplan der klukkede, og ikke havde ordentligt gennemløb, selvom der kun er ca. 5m rør til brønden (med rigeligt fald), der er ingen der kan forklare hvorfor problemet var der, men det var det altså. Her var der i hvert fald ingen lovkrav om vacumventil. (sjovt nok købte jeg huset af en blikkenslager der ikke selv havde løst problemet).

Jeg smed en vacumventil på, og problemet var løst.

Det kan være temmelig besværligt at sætte en ventil på en faldstamme (alt afhængigt af hvordan den er lavet), men jeg løste problemet ved at sætte en 45 graders gren på plastrøret der forbinder håndvasken til faldstammen, og så montere en vacumventil her se f.eks. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.lavprisvvs.dk/images/AGF00032s.jpg&imgrefurl=http://www.lavprisvvs.dk/shop/durgo-50-mm-211506p.html&h=239&w=250&sz=8&hl=da&start=2&um=1&tbnid=AFc15rIiqzctpM:&tbnh=106&tbnw=111&prev=/images%3Fq%3Dvacumventil%26um%3D1%26hl%3Dda%26sa%3DN.

Grenen skal naturligvis forlænges så ventilen sidder højere end overløbet på vasken.

Jeg kan ikke lige overskue hvordan dit system er opbygget, men prøv at sætte en ventil hvor det kan lade sig gøre, selvom det er i stuen dine vandlåse bliver tømt kan en ventil på 1. sal højst sandsynligt løse problemet hvis de sidder på samme streng, og det er en økonomisk overkommelig metode til at finde ud af om det er undertryk der er problemet.

Kan du ikke få ventilen over bunden af vasken kan du jo for så vidt stadig bruge metoden til at tjekke om det løser problemet, og hvis det gør må du jo så efterfølgende få en ventil monteret korrekt.

Kommentar
Fra : Gasmanden2


Dato : 20-02-08 16:56

Grunden til at den er ulovlig er, at afløb skal være selvudluftene i dk.

Føritiden brugte vi faldstammeudluftninger over tag, men dette vil vi gerne væk fra, derfor de selvudluftende faldstammer/afløb.

Når der bliver renoveret badeværelser eller køkkener, sked der ofte det, at der ikke er tilstrækkelig luftgab i afløbssystemet, som så gør at vandlåsene kan tømmes.
Løsningen på dette er som tidliger nævnt en snøfteventil, eller korrekt en vacumventil, tit af mærket durco ( udtales sådanne, er i tvivl om stavemåden )

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 20-02-08 17:13

så altså - få sælgeren til at rette problemet eller få ham til at betale

Kommentar
Fra : guapost


Dato : 20-02-08 21:49

Hej til Jer alle sammen.

Sikke en masse gode tips og foreslag. Det lader til at vi har fat i noget af det rigtige.

Den gren hvor udluftningsproblemet er går kun fra kælder til stueetagenog har ingen udluftning. Den forgrener sig lige under stueetagen fra en stor stamme til 2 mindre og 2 små. De 2 minde er dem der går til gulvafløb og de to små til køkkenvask og badeværelsevask.

Så vidt jeg forstår skal jeg altså have monteret en Vacumventil (er det lovligt i Kbh's kommune (bor i Valby) så højt som muligt. Det giver som jeg forstår det følgende muligheder:

1. Bygge et langt rør på stammen som går ud gennem muren og op til taget og som derfor er meget omfattende og en meget dyr løsning.

2. At montere en vacumventil så højt som muligt (hvorfor egentlig det) lige under køkkenvask i køkkenskabet eller under badeværelsesvasken. hvis der er plads et af stederne. Det er jo praktisk talt umuligt at få installeret vacumventilen højere end vaskenes overløb.

3. At få en VVS'er til at lave hele molevitten koste hvad det vil (Hvad vil sådan noget mon koste) og så tage regningen på ejerskifteforsikringen som dog desværre har en selvrisiko på 10.000.

Ydermere bør jeg få lagt et betondæksel på brønden for at undgå vindpåvirkninger og rotter.

Har jeg forstået det ret?

MVH Peter


Kommentar
Fra : anders_bak


Dato : 20-02-08 22:49

Grunden til at den skal sidde så højt som muligt (i hvert fald over bunden af vasken) er ganske enkelt at hvis afløbet stopper vil du opdage det ved at vandet ikke kan løbe ud af vasken, i stedet for at vandet siver ud gennem ventilen,(sidder den alt for lavt kan vandtrykket alene også trykke vand ud af den når du hiver proppen op af vasken.

Jeg er ikke sikker på at det er et lovkrav, det er der nok andre der kan svare på, men det er i hvert fald en fornuftig konstruktion.

I mit tilfælde har jeg som sagt bare koblet en gren på afløbet under vandlåsen, og ført denne gren så højt op at ventilen sidder umiddelbart under bordpladen (og dermed i niveau med overløbet). Det er en løsning der kan laves for et par hundrede kr. og som funger upåklageligt.

Jeg ville starte med at lave samme løsning på dit badeværelse (hvis din vask da sidder på en bordplade der og du kan skjule arrangementet i et skab), da en evt. læk her jo ikke har den store risiko i et vådrum, og det under alle omstændigheder vil afsløre om det er undertry der er problemet.

Hvis du har en mailadresse du tør lægge ud her kan jeg maile dig et billed af hvordan det er skruet sammen hos mig.

Som sagt, omkring lovligheden er der andre der må udtale sig.






Godkendelse af svar
Fra : guapost


Dato : 26-02-08 21:23

Tak for svaret anders_bak.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177413
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407805
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste