/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Bil til Ung mand. Hvilken?
Fra : dayworker24
Vist : 2183 gange
200 point
Dato : 01-02-08 11:54

Hej jeg er i den situation at jeg kigger efter en bil. Lige nu er jeg 19 år, og bliver 20 til sommer, og her når jeg snart slutter på min uddannelse, så kunne det være sjovt hvis jeg havde noget at køre i.

Men jeg er jo kommet i et vanskeligt problem.
Jeg har selv nogle ideer til designet osv. og jeg havde forestillet mig noget i form af de her biler

Toyota Carina E 1.6 http://images.google.dk/images?hl=da&q=carina+e+1.6&um=1&ie=UTF-8&sa=N&tab=wi

Ford mondeo http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=53341637

Det er de to jeg lige har haft kigget på, altså noget i den stil.

Nu kommer spørgsmålet bare. Har i nogle ideer til en bil, og hvad siger i til de biler jeg har tænkt på?
Jeg har selv hørt at gamle ford biler kan være lidt farlige i henhol til reperationer og sådan)
Men som sagt er jeg åben, og er der nogle biler der er meget billigere end andre. (jeg havde tænkt på en 25000 - 30000 kr.)


 
 
Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 01-02-08 12:01
Kommentar
Fra : dayworker24


Dato : 01-02-08 12:04

Hej Sunowich
Jeg har været inde på bl.a.
bilbasen
bilzonen
gul og gratis
dba, men det jeg søgte var råd omkring hvilken bil der ville være bedst, og det behøver slet ikke være dem jeg har sagt, bare nogle i personligt eller erfarings mæssigt ved lidt om

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 01-02-08 12:07

Når du skal købe en ny bil er det vigtigt at du allierer dig med en der ved noget om biler så de

steder man som alm bilkøber ikke er opmærksom på så som vanger paneler undervogn og

styrtøjsklokkerne i motorrum samt den almene mekaniske stand. Bare et råd til dig.

Mvh SunoFisken som lige før var ved at blive blæst omkuld

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 01-02-08 12:12

Jeg sværger til WV mærker Det ville jeg gå efter men det er der jo nok lige så mange meninger om som folk på denne side.

Kommentar
Fra : CCjunior


Dato : 01-02-08 12:18

Tjek lige med din forsikring hvad de siger til de valgte typer.. det er træls at få en overraskelse fra dem af når først bilen er købt..

Da vi købte bil nr2 søgte vi på bilbasen efter biler til 25000 og sorterede dem efter km og årgang.

Mit råd til dig er at gøre det samme..

Her er et par stykker.. de er ikke for gamle, har lavt km tal og har ikke den mindste motor....det spiller vel også lidt ind
http://www.bilbasen.dk/brugt-bil/privat/Fiat-Bravo-1,4-3d.-SX_ID222060.htm
http://www.bilbasen.dk/brugt-bil/privat/Fiat-Bravo-1,6-3d.-SX_ID207153.htm
http://www.bilbasen.dk/brugt-bil/privat/Ford-Escort-1,6i-5d.-CLX_ID226601.htm


Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 01-02-08 12:39

Danmarks bilforhandlere og internettet vrimler med gode brugte biler. Og modsat for en række år siden, har de brugte biler i dag masser af det sikkerhedsudstyr og den komfort, som man ellers kun forbinder med nye biler.

Der er altså mange gode muligheder for at blive godt kørende for en pris, der er væsentlig lavere, end hvad det skulle koste at købe ny bil. Men der er naturligvis nogle retningslinier man skal følge, hvis man vil være sikker på at komme hjem med en bil, der ikke skaber problemer, og som ikke skuffer efter kort tid.

Helst fire airbags
De første ting, man skal være opmærksom på, er bilens sikkerhedsniveau. Hvis den brugte bil skal være et reelt alternativ til en ny bil, er der visse elementer, der skal være på plads: Som et udgangspunkt bør bilen have ABS- bremser. Det er en anordning, som hindrer, at hjulene blokerer ved en kraftig nedbremsning. Samtidig tillader ABS-bremserne, at man kan styre og bremse på én gang. Et system, som reelt er det største bidrag til bilernes sikkerhed, siden sikkerhedsselen blev opfundet.

Foruden at kunne bremse godt skal bilen også kunne klare en eventuel kollision på hæderlig vis. Mindst to airbags er almindeligt, men også airbags i siden af forstolene er udstyr, man bør kræve af en fornuftig brugt bil.

Spørg efter rustbeskyttelse
Ud over bilens sikkerhedsniveau er det også vigtigt at sikre sig, at bilen kan holde i lang tid. Kun ganske få biler kan reelt klare det danske klima uden nogen form for supplerende rustbeskyttelse. Det er derfor en god idé, at lede efter en bil , der har fået en eller anden form for rustbeskyttelse.

Vær ikke bange for km-tallet
Moderne bilmotorer kan ofte køre i bilens levetid uden alvorlige problemer. Man skal derfor ikke lade sig afskrække af biler, der har kørt mange kilometer. Det vigtige er dog, at man køber en bil, der passer ens eget kørselsbehov. Kører man selv mange kilometer om året, er det bedst at købe en bil, der endnu ikke har kørt så langt, mens man med et lille kørselsbehov netop kan drage fordel af at købe en bil med højt km-tal, som ofte kan være væsentlig billigere i indkøb.

Få bilen undersøgt
Uanset om man har en brugt bil i kikkerten hos en bilhandler eller hos en privat, skal man som hovedregel lade en uafhængig fagmand se på bilen. Selv nyere biler kan have haft alvorlige skader, som kun vil ærgre bilejeren i lang tid, hvis skaden ikke er udbedret korrekt. Men også her kan man hurtigt få ro i sjælen. FDM tilbyder detaljerede undersøgelser af brugte biler. En test koster ca. 2.000 kroner, og almindeligvis kan man i slutsedlen få noteret, at de fejl, der findes ved en sådan test, skal udbedres af sælger uden beregning. Og så er den lille udgift hurtigt tjent hjem igen.



6 gode råd
* Se efter bilens indbyggede sikkerhed. Sørg for at bilen har ABS-bremser og airbags.
* Sørg for at bilen er rustbeskyttet. Det forlænger bilens levetid og gensalgsværdi.
* Se efter at bilen er regelmæssigt serviceret. Gå uden om biler uden service.
* Sørg for at km-tallet på den brugte bil passer til dit behov. Kører du mange km, så vælg en bil med lavt km-tal.
* Få bilen undersøgt inden købet. Eller forlang en garanti på bilen, eller at fejl fundet af FDM udbedres af sælger.
* Check bilens pris på internettet, og find flere lignende biler, der er til salg, så priserne kan sammenholdes.






.

Taget herfra
http://www.idenyt.dk/artikler_show.asp?show=8307

Held og lykke med bilkøbet














Kommentar
Fra : dova


Dato : 01-02-08 14:22

Af de to du nævner der, helt klart Toyotaen, det er en god, solid bil og ikke nær så dyr at reparere på som Forden.....men det er en stor dyr bil til en nystartet bilist.


Og det kan slet ikke betale sig at tænke på bil, der koster så meget at du skal ha' kaskoforsikring, for bare ansvarsforsikringen, skal du som nystartet regne med at betale 10-12000,- om året for en lille bil i Polostørrelse...og mindst det dobbelte hvis der skal være kasko på.



Kommentar
Fra : LiseNørgaard


Dato : 01-02-08 16:35

Chevrolet matiz.
Økonomisk, billig og med garenti i 4 år.
Billig forsikring og vægtafgift. ca. 3000 om året.
Scorer point på miljøbevidsthed hos det modsatte køn.

Kommentar
Fra : Hejdu58


Dato : 01-02-08 18:05

Før du køber en brugt bil, så tjek lige hvad du som ung ny belist skal betale i forsikring, for det kan være MEGET dyrt for nye unge belister.

Der næst, kan du selv reparere den / eller har du nogen der kan hjælpe, for det kan være dyrt at have en gammel bil, hvis man ikke selv kan lave den.

Alternativ er en ny lille bil, hvor forhandler og forsikringsselskab arbejdersammen og gir et godt tilbud på det hele> billig kaskoforsikring, hvis derer monteret en Blakbox i bilen, ( sladre hvis du har kørt for stærkt i tilfælde af uhæld, og selvrisikoen bliver meget dyr.) det kan totalt set godt betale sig at købe ny

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 01-02-08 18:24

Min erfaring er, at en Ford Fiesta er en rigtig god begynderbil. De er fornuftige mht. udstyr og indretning, kørekomfort og plads.
De mindste motorer byder bestemt ikke på racerkørsel, men de kan følge den øvrige trafik, er lette at finde dele til, og benzinøkonomien er ok.
Anlæg, alu fælge og hvad unge ellers tænker i, er lette at montere - og kan ligeledes findes til fornuftige penge.
Men som andre allerede har pointeret: Start med, at finde ud af hvad den givne model koster i forsikring. Fiesta og Escort er reservedelsmæssigt ikke de dyreste, da meget fås uoriginalt - og som nævnt brugt fra ophuggere.
Held og lykke med købet ......

Kommentar
Fra : severino


Dato : 01-02-08 18:53

Helt ærligt, så skal du nok vælge en god brugt bil til en overkommelig pris. Det må gerne være en af de solide.
Næsten alle unge, som får sin første bil, køre alligevel, som om de havde stjålet den, og politiet var lige i hælene på dem.
Afreager i denne bil, og når du så bliver køkultiveret, kan du skifte ud til en flot drømmebil.
Det ville jo være sygt at mishandle en god bil, blot for at man ikke kan styre de kræfter som der ligger i en sådan potensforlænger. Så start med at lære det, at være en god og stabil bilist!

Kommentar
Fra : Sønder


Dato : 02-02-08 13:02

Vælger du en Corolla eller VW Polo går du aldrig helt galt i byen !!

Kommentar
Fra : dayworker24


Dato : 02-02-08 20:15

Hej undskyld jeg ikke har svaret før nu

Men jeg har set lidt på bilerne, og jeg synes ikke rigtig de falder i min smag.
Men med hensyn til forsikring, kan jeg så få det igennem mine forældre så det bliver billigere?
Og der må selvfølgelig ikke kunne gå ud over dem hvis jeg var så uheldig at køre galt ?

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 02-02-08 20:29

Man må IKKE have bilen stående i sine forældres navn, hvis de ikke selv bruger den primært. Dette er forsikringsselskaberne begyndt at blive meget opmærksomme på, og hvis de finder ud af at det reelt er sønnikes bil, så falder hammeren og de dækker evt ikke ved en skade... Kan blive en dyr fornøjelse!


Kommentar
Fra : severino


Dato : 02-02-08 23:33

Det er nemlig rigtigt HelleBirgitte, det står der også i mine forsikringsbetingelser, på den forsikring jeg har modtaget på min nyanskaffelse!
Så Dayworker, du bliver nok nød til at bide i det sure æble, hvad enten du vil eller ej. Men er bilen af ældre dato, og ikke har kostet det helt vilde kiloet, så nøjes med den lovpligtige ansvar, og glem kaskoen.
Det kan godt betale sig, især hvis du selv kan lave lidt på bilen, hvis du skulle være udsat for noget du selv er skyld i!

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 03-02-08 00:30

Du skal jo starte et sted ligesom vi andre har måttet gøre for, at optjene ancienitet via skadefri kørsel.
Den går altså ikke med forældrene som ejere/brugere - hvilket også er ensbetydende med, at ejer eller brugers forsikring må tage skraldet, såfremt der sker skade på andres, eller ved kasko, på egen bil.
Der står altid, at ejer/bruger er den, der har råderet over bilen og er ansvarlig for dens tilstand.
Men det kan godt betale sig, at forhøre sig hos selskaberne om selvrisiko og hvad der dækkes.
Billig forsikring kan godt blive dyrt i sidste ende, hvis det er lig med en stor selvrisiko.
Om du kan forhandle dig til et lavere præmietrin ved jeg ikke, men du har da lov til, at gøre forsøget.
Det er nok lidt lettere, hvis du ikke lægger ud med flere hundrede heste under hjælmen.
Held med det.....

Kommentar
Fra : dova


Dato : 03-02-08 10:17

Citat
Men med hensyn til forsikring, kan jeg så få det igennem mine forældre så det bliver billigere?
Og der må selvfølgelig ikke kunne gå ud over dem hvis jeg var så uheldig at køre galt ?


Det dur slet ikke......og det værste er ikke engang, som en anden skriver, at forsikringen ikke dækker.....men hvis det er din bil, og den står i forældres navn for at få billigere forsikring, så er det blevet så strafbart, at I kan idømmes fængselsstraf for dokumentfalsk

Kommentar
Fra : dayworker24


Dato : 04-02-08 08:30

nåh ok. Jeg tror jeg har forstået det, og så må jeg som andre skriver bide i det sure æble.

Men angående det man skal betale til en bil, så hvis bilen er fra før 1997 (tror jeg der er) så skal man betale vægtafgift, men man skal vel kke betale grøn afgift og ejerskabsafgift vel?

Kommentar
Fra : dova


Dato : 04-02-08 10:17

Ejerafgift er noget man betaler for biler nyere end 1/7-97, istedet for vægtafgift.

Hvor meget der skal betales i ejerafgift er udregnet efter bilens egenvægt i forhold til brændstofforbrug.

Vægtafgift betales for biler ældre end 1/7-97 og er kun afhængig af bilens egenvægt.


I linkene her kan du, hvis du kender en bils egenvægt, se hvad de koster i henholdsvis ejerafgit og vægtafgift og at der er forskel på priserne på benzin og dieselbiler.....læg mærke til, at ejerafgit er opgivet i halvårlig pris og vægtafgift i helårlig.

http://www.fdm.dk/public/biler/okonomi/afgift/

http://www.fdm.dk/public/biler/okonomi/afgift/vagtafgift.htm




Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407948
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste