/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21638
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
DØD & KNALLERTER !!
Fra : viskinge
Vist : 963 gange
125 point
Dato : 28-11-07 09:13

Nu ved jeg ikke om I så Station2 i mandags, ellers er der lidt om udsendelsen her:

http://station2.tv2.dk/article.php?id=9512827

Det er selvfølgelig tragisk når sådanne ting sker, men jeg er kommet til at tænke over hvem der har skylden (ud over de unge selv)
Lad os bare slå fast, at ulovlige knallerter altid har eksisteret, og er nok umulige at komme til livs. Jeg har da også kørt på ulovlig knallert, da jeg var ung, men der er da godt nok nogle ting, der er har ændret sig.

Vi fik godt nok ikke lov til at køre ulovligt på knallert, af vores forældre.
Vi fik heller ikke lov at drøne rundt på knallert, midt om natten.
Vi fik heller ikke lov til (eller vores forældre fandt ud af) at vi havde været beruset som 14 årig!!!
Har forældrene ikke set lidt for meget i gennem fingrene, med hvad Jonas gik og lavede ??
Jeg mener godt nok, at forældrene i denne sag, har en meget stor del af skylden, og burde kunne straffes for "utilstrækkelig opsyn" med deres børn under 18 år.

Men har politikkerne ikke også en del af ansvaret ???
Det vil jeg mene, husk de store tunge og meget mere sikre knallerter blev forbudt på det danske marked, fordi " de kunne jo laves om til at køre 100 km/t ". Det var jo argumentet, dengang for at forbyde dem. I stedet for fik vi nogle lette små knallerter (scootere)m. små hjul, dårlige køreegenskaber, og bremserne er jo heller ikke noget at skrive hjem om. Problemet er jo bare, at de nye er meget lettere at gøre ulovlige (end de gamle var) og de kan stadig væk køre 100 km/t !!!
Altså, politikkerne har været med til at pille noget sikkerhed væk, fra knallerterne.

Hvad mener I ???

MVH

 
 
Accepteret svar
Fra : mangorossa

Modtaget 135 point
Dato : 28-11-07 09:25

Jeg er 100% enig i hvad du skriver.

Forældre tror ikke de skal gribe ind over for deres børn, det er ligesom blevet "samfundets" opgave.

Forældre og børn er blevet 2 selvstændige enheder, forældrene passer deres arbejde og børnene passes og opdrages af skole, sfo,børnehave og ungdomsskoler...når det så går galt for den unge møder de ikke forældre, med SSP´ere der tager over.

Nej lad os få ansvaret tilbage til forældrene.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 28-11-07 12:07

Citat
Har forældrene ikke set lidt for meget i gennem fingrene, med hvad Jonas gik og lavede ??Jeg mener godt nok, at forældrene i denne sag, har en meget stor del af skylden, og burde kunne straffes for "utilstrækkelig opsyn" med deres børn under 18 år.


Den der fik lige mig op at ringe ...........nok fordi jeg kender Jonas' forældre, og ved derfor, at såfremt der var noget at bebrejde dem, kunne man gøre det samme med ALLE forældre til teenagebørn i Danmark.



Citat
Vi fik godt nok ikke lov til at køre ulovligt på knallert, af vores forældre.
Vi fik heller ikke lov at drøne rundt på knallert, midt om natten.
Vi fik heller ikke lov til (eller vores forældre fandt ud af) at vi havde været beruset som 14 årig!!!


Næ, "fik lov til"........men du (og vi) gjorde det sgu alligevel, ikke sandt .........så tog man skideballen, når/hvis det blev opdaget, holdt lav profil i et par dage og så var det glemt..........og ingen løftede et øjenbryn og bebrejdede nogen noget, for sådan "var de unge jo".......sålænge det gik godt, altså.............men HVIS der så skete noget, så var det selvfølgelig, dengang som nu, nemmere at bebrejde og anklage lige netop DET forældrepar for ikke at have holdt lige netop DERES afkom i kortere snor.


Men jeg er enig med dig i, at når de unge mennesker stadig gerne vil køre stærkt, ville det være betydeligt mere sikkert på en større motorcykellignende knallert end på de scootere med de små hjul og elendige køreegenskaber.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 28-11-07 12:15

Kære viskinge.

Jeg synes det er MEGET forkert at begynde at skrive bebrejdende mod forældrene i en specifik sag!
HUSK PÅ - disse forældre har været udsat for det værste et menneske kan komme ud for...de har mistet deres elskede barn - de ER 'straffet' RIGELIGT og behøver IKKE bebrejdende ord med på vejen.

Jeg er 110% sikker på at LIGEGYLDIGT hvordan man mister en af sine kære, så er sorgen den samme. Om man mister ved ulykke, sygdom, forbrydelse eller andet - sorgen er lige stor.

I dette tilfælde er det et barn. Lad forældrene i fred, deres sorg er uendelig og ubærlig nok i forvejen, uden at de behøver at blive 'hængt ud' offentligt, med bebrejdelser som de sikkert har rigeligt af, i deres hjerte, i forvejen.

Skal man skrive om sådanne ting, bør man skrive generelt og ikke 'gå i kødet' på mennesker der er i dyb dyb bundløs sorg.

********************

Du skriver om 'skyld' - du nævner nogle faktorer som jeg ikke vil berøre MEN - du har da i hvert fald glemt en kategori, nemlig kandu.dk! Herinde kan de unge stille spørgsmål om hvordan de får deres knallerter til at køre hurtigere - får de svar? jamen selvfølgelig gør de da det. Fine udspecificerede opskrifter på hvordan en knallert gøres ulovlig og er den allerede ulovlig i forvejen, kan de skam få opskriften på hvordan den kan gøres endnu mere ulovlig.

Spørgsmål som disse, burde slet ikke have lov at blive stillet og i hvert fald burde de ikke besvares men det bliver de.
Jeg har ikke set, en eneste gang, at sådan et spørgsmål/svar, er blevet slettet af kanduteamet. Derimod så jeg dengang et spørgsmål om 'hvordan man bryder ind i en bil' blev slettet af teamet - og dét spørgsmål blev udelukkende besvaret med humoristiske indslag som var totalt ubrugelige for 'spørgeren' - ingen ville da besvare sådan et spørgsmål, seriøst. Vi var nu osse nogle der havde 'spørgeren' mistænkt for at have stillet sit spørgsmål som en joke. Der var udelukkende humor i svarene, alligevel blev det slettet - og godt nok for det! Men hvorfor man så tillader at alle disse unge drenge (børn), får seriøse svar på hvordan de gør deres knallerter til dræbermaskiner, ja det aner jeg ikke, det er dybt uforståeligt for mig.

Dine ord i spørgsmålet - om at politikerne osse har ansvar/skyld i disse frygtelige ulykker - jamen det synes jeg egentlig ikke man kan sige at de har? Du kan jo osse købe masser af forskellige slags knive i forretningerne - men derfor bliver det vel ikke tilladt at bruge dem som våben mod andre?
Jeg kører selv en af de store scootere, er meget meget glad for den og bremserne er da bestemt 'noget at skrive hjem om'. Den er ikke ulovlig og kører helt fint til mit brug.

**************************

Min aller dybeste medfølelse til Jer forældre, der har mistet det dyrebareste I havde!
Jeg føler med Jer i Jeres store sorg og håber at Jeres elskede dreng altid vil være med Jer, oppe fra Himlen.
Æret være Jeres elskede drengs minde!

Varme tanker fra Dorthe.


Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-11-07 14:26

Du har FULDSTÆNDIG glemt dem der hellere end gerne hjælper dem til at køre ulovligt - sågar for lidt Kandupoint......




Kommentar
Fra : dabj


Dato : 28-11-07 15:32

-> viskinge
Jeg giver dig ret i dine betragtninger, men det har vel lidt med alderen at gøre
Jeg og mine kammerater drak os i hvert fald ikke fulde i 14 års alderen, dertil var respekten for for vore fædrende ophav for stor---- og knallert ---ja når man var fyldt 16 og i så fald en lovlig, i hvert fald så længe man ville blive boende hjemme.
Hvor blev respekten af??? ingen af os turde svare ordenspolitiet igen eller give dem fingeren. (Den var heller ikke opfundet )
Rende ude om natten??---goddaw do---i skole fra 8 til 14 og så på nakken af en LongJohn til kl. 18 (for at tjene 25 kr. om ugen) så var gassen ligesom gået af ballonen.
Efter min opfattelse deles skylden nogenlunde ligeligt mellem politikere, skole og forældre.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 28-11-07 16:08

Citat
Du skriver om 'skyld' - du nævner nogle faktorer som jeg ikke vil berøre MEN - du har da i hvert fald glemt en kategori, nemlig kandu.dk! Herinde kan de unge stille spørgsmål om hvordan de får deres knallerter til at køre hurtigere - får de svar? jamen selvfølgelig gør de da det. Fine udspecificerede opskrifter på hvordan en knallert gøres ulovlig og er den allerede ulovlig i forvejen, kan de skam få opskriften på hvordan den kan gøres endnu mere ulovlig.



Hmm refi, nåja, gentagelser fremmer forståelsen

Jeg har i øvrigt en enkelt gang tilladt mig at protestere mod den slags 'hjælp', resultatet var blot at jeg fik på puklen for at 'lege politi' herinde. Når jeg 'blandede' mig, var det såmænd fordi jeg selv er mor og kender den reaktion JEG ville få - hvis jeg så at mit barn havde stillet sådan et spørgsmål OG - fik svar af 'voksne' mennesker herinde, oven i købet kan det være svar som 'kan du ikke finde ud af det, så skriver du bare'

De der svarer dér, kan da umuligt selv være forældre....

Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-11-07 16:16

Citat
Hmm refi, nåja, gentagelser fremmer forståelsen


Det var såmænd IKKE en gentagelse - blot en konstatering at det IKKE indgik i spørgsmålet.....

At andre så mener det samme er da kun fint....


Og korrekt - der er desværre ingen der takker dig for at redde naboens dreng ved at lege "politi"......

Det kræver nok at ALLE gør det....


Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-11-07 16:24

Men rent bortset fra det - ligger den STØRSTE fejl i den kriminelle lavalder - væk med den....

Og jo jeg ved skam godt det ikke er KRIMINELT at tune klallerter, men det ville give nogle andre straffe og dermed måske få flere til at holde fingrene væk.....

Nummerplader er trods alt et skridt på vejen, men det varer jo nogle år inden det slår igennem....

Kommentar
Fra : viskinge


Dato : 29-11-07 08:30

Til dova:
Citat
Den der fik lige mig op at ringe ...........nok fordi jeg kender Jonas' forældre, og ved derfor, at såfremt der var noget at bebrejde dem, kunne man gøre det samme med ALLE forældre til teenagebørn i Danmark.


Det mener jeg da ikke, at jeg sagt, at man ikke kan.

Til dova og vil.du :

Citat
men HVIS der så skete noget, så var det selvfølgelig, dengang som nu, nemmere at bebrejde og anklage lige netop DET forældrepar for ikke at have holdt lige netop DERES afkom i kortere snor.

Citat
Jeg synes det er MEGET forkert at begynde at skrive bebrejdende mod forældrene i en specifik sag!
HUSK PÅ - disse forældre har været udsat for det værste et menneske kan komme ud for...de har mistet deres elskede barn - de ER 'straffet' RIGELIGT og behøver IKKE bebrejdende ord med på vejen.

Citat
I dette tilfælde er det et barn. Lad forældrene i fred, deres sorg er uendelig og ubærlig nok i forvejen, uden at de behøver at blive 'hængt ud' offentligt, med bebrejdelser som de sikkert har rigeligt af, i deres hjerte, i forvejen.

Skal man skrive om sådanne ting, bør man skrive generelt og ikke 'gå i kødet' på mennesker der er i dyb dyb bundløs sorg.


Ja, undskyld mig, men er det ikke dem selv, der har valgt at stå offentligt frem, og fortælle historien ?????
Når man gør det, må man jo også være forberedt på at få lidt "hug".

refi:
Citat
Men rent bortset fra det - ligger den STØRSTE fejl i den kriminelle lavalder - væk med den....


Der er jeg ikke helt enig, men har et andet foreslag.
Lad forældrene tage straffen, for det "lort" deres børn går og laver. Bare ekspedere bøden eller straffen, fra dem der er under den kriminelle lavalder, videre til forældrene!. Så ville forældrene nok begynde at intressere sig lidt mere for hvad de går og foretager sig.
Vi har jo allerede fået indført reglen et sted, men burde nok udvides til at omfatte mere.


Jeg læste for et stykke tid siden, om en dreng (mener han var 11 år) der havde været med i et røverisk overfald på en sagesløs, inde i byen, sammen med nogle venner, klokken 2 om natten.
Jeg undre mig godtnok over hvad en dreng laver i byens natteliv, hvad tænker de forældre dog på???
jeg mener stadigt at de forældre, burde kunne holdes ansvarlige.

MVH

Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 29-11-07 13:16

Jeg giver dig fuldstændig medhold.
Herude på landet har jeg ikke observeret nogle forældre der tager så let på deres børns frihed, og jeg tror lidt at det hænger sammen med at der i byerne er så mange fritidstilbud for unge, at forældrene stoler på at det er der at deres unge går hen, uden tanke for at der lige ved siden af er tilbud som kun er for voksne.
I byerne er også større koncentration af de unge mennesker, og unge mennesker i flok, begår også nemmere dumheder. Så jeg tror at forældre i byerne skal være endnu mere opmærksomme, end os forældre på landet. Jeg oplevede det sådan, at vi altid vidste hvor vores børn var. Og det skulle byforældrene så gøre noget mere ved. Og ihvertilfælde børn under 18 år burde være hjemme kl. senest 20,00 hverdage, og kl. 22,00 week-end, og ved helt særlige lejligheder måske kl. 24,00.
Ang. politikernes ansvar, kan jeg fortælle en historie, som ikke er alle er beskåret:
Dengang vi i 70-erne, vi begyndte at få de store Yamaha-knallerter, og som blev ekstremt populære, da sad importøren for Puch-knallerten i folketinget, og han tabte store markedsandele, og det var ham som fik gennemført, at de dengang store og meget trafiksikre knallerter blev forbudt at indføre.---Og det siger sig jo selv hvorfor.
Men det som er sket i dag, tror jeg ikke direkte er en udvikling fra dengang.





Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 29-11-07 13:25

Citat
Efter min opfattelse deles skylden nogenlunde ligeligt mellem politikere, skole og forældre.


Ja, som barn sagde jeg 'Jeg er et produkt af arv og miljø' - altså at alle mine fejl skyldes enten gener der var tilstede ved fødslen eller senere forkert opdragelse. Det var ikke min skyld noget af det. Det var naturligvis kun noget jeg sagde. Ikke noget jeg mente.

Som spejder lærte jeg selv at tage et ansvar. 'Rødderne' har hele ansvaret. For sig selv (i respekt for familie der holder af dem) og andre (som kan blive ramt osse - eller bare 'lokket med'). Hvad er det for en institutionering (Læs 'den kronoligiske uskyld' af Dahl).

'Rødderne' har hele ansvaret for deres egne unoder.
Men forældrene har 90% af ansvaret for opdragelse af børnene efter bedste evne.

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 29-11-07 15:55

hvis man kigger rundt på vores nabolande så må man her køre min. 50 km/t på knallerter. hvis man gjorde det lovligt ville man være ovre en stor del af problemet, da mange nok vil være tilfreds med den hastighed. og 30 er da også grinagtigt. man kunne så sætte bøderne op eller konfiskere knallerten ved første overtrædelse. det burde kunne lægge en dæmper på de unge mennesker. men dem der alligevel vil pille ved knallerten kan man ikke nå. de er udenfor pædagogisk rækkevidde.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 29-11-07 16:14

Nummerplader (har vi fået)
Periodisk syn.....





Kommentar
Fra : dabj


Dato : 29-11-07 16:41

Citat
men dem der alligevel vil pille ved knallerten kan man ikke nå. de er udenfor pædagogisk rækkevidde.

Det er vel her forældrene burde komme ind i billedet


Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 29-11-07 17:51

Det hele kan koges ned til manglende/ingen opdragelse.Jeg har desværre ikke den store medfødelse for forældrene.De ligger som de har redt.Lad os endelig få det gjort til "samfundets skyld".Så er forældrene,så dejlig fri for ansvar.Men de har nok heller ingen opdragelse fået.("68" generation".
Så sent som igår ku`man læse om en tøs på 15 år,vistnok i Vordingborg,taget for butikstyveri (også helt legal efterhånden) blive lagt i håndjern.Hun ville lige nedkæmpe en politimand.Hvor er respekten for vores samfund,det land vi lever i.Opdragelse,hvor er forældrene????????.

GUD BEVARE DANMARK. (Håber jeg).

Mosebaek.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 29-11-07 19:51



Uden at ville gå ind i spørgsmålet, kan jeg fortælle, at da vores datter købte en fabriksny knallert

PGO Comet, prøvede jeg den, der kunne den lige fra producenten kører 55 i timen (det var en 30 knalleret)

Nu var det datterens og ikke sønnens, sønnen ville have jublet, men det gjorde datteren bestemt ikke,hun kan slet ikke li' fart, og ironisk nok var det hende der blev torpederet af en billist der overså sin vigepligt..... og hun kørte aldig over de 30 km/t

Så mon ikke også vi skal kikke lidt på producenterne???

Kommentar
Fra : refi


Dato : 29-11-07 20:34

Meget god/tragisk historie, men det "burde" være umuligt medmindre nogen har sovet i timen og givet hende en 45......

Så det havde da bare været at klage.....

Eller var det bare på spedometeret


Kommentar
Fra : thomas2610


Dato : 29-11-07 20:56

Citat
Nummerplader (har vi fået)

Det er kun nye knallerter. Så altså en lappelov.

Da vi købte en 30 km knallert til konen som ikke har kørekort for et par år siden, foreslog forhandleren at vi købte en 45 km, og bare kørte uden nummerpladen, "Det er der så mange der gør". Aut. forhandler i KBH.

Så hvis moralen ikke er større hos visse forhandlere, så er det jo sikkert også meget nemt at få professionel hjælp til at gøre sin knallert ulovlig.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 29-11-07 21:17


Refi, vi sov bestemt ikke i time,

Og vi bad bestemt heller ikke om at den skulle ændres til at kører hurtig, faktisk var datteren overhovedet ikke interesseret i sådan et monstrum, vi syntes bare det kunne være rart ikke
hele tiden at væres chauffører.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 29-11-07 21:34




Det var IKKE jer jeg mente, men forhandleren der har taget fejl af en 30 og en 45

Kommentar
Fra : viskinge


Dato : 30-11-07 08:45

Tak for alle indlæg i denne tråd, jeg smider lige 100 point til alle der har deltaget (det er jo kun jul en gang om året

Jeg starter en ny tråd, der handler lidt om det samme spørgsmål, og som mosebaek kommer lidt ind på.

MVH

Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 30-11-07 09:14

Harf først lige set tråden nu.

Helt ærligt.
Selvfølgelig er det forældrenes ansvar. Det kan ikke været politikernes.
Men også det er det almindelige samfund.

Samfundet accpetere mange ting idag. Vi arbejder så kort som aldrig før, og alligevel orger mange ikke deres børn.

De unge fartbøller mm ser mor og far køre 60-70 kn i timen i byen. 150 på motorvejen og 110 på landevejene.
Hvorfor skulle de selv følge reglerne?
De ser mor og far køre over for "Taxa-rødt". Mor og far uden cykelhjelm osv. Listen er lang.

Forældre - børn gør ikke altid hvad i siger, mere hvad i gør. Står i og råber til barnet/den unge når i skælder ud, så lærer de, at er man uenig skal man råbe. Hører de mor og far sige grimme navne til hinanden, så er det jo detnormale, og derforfinder de et værre sprog. Børn/unge skal bryde grænser for at blive selvstændige og lære af sine fejl, og jo videre de grænser er, jo længere skal de gå.

Jeg føler dybt med forældre, der mister deres barn til et eller andet.
Jeg har selv været meget tæt på det.
Min datter havnede i et stofmisbrug som 14 årig, da hendes far fik konstateret uhelbredelig kræft, der tog 2 år før det havde vundet over ham. En frygtelig umenneskelig kamp. Og jeg kan garantere for, at jeg har altid været der for alle mine børn. Meldte mig ud af systemet da de var små, og gik hjemme, deltog i diverse legestuer, brugte meget tid på dem, foretog mig ting med dem og alt det der.
Men nogen gange sker der noget man bare ikke har kontrol over, og så kan der komme grimme følger.
Min datter måtte jeg sende på en døgninstitution til afvænning. Hun har forsøgt seriøst selvmord flere gange, hvor vi har været på sygehuset. Hun skærer ikke så meget i sig selv mere, men hendes ene arm og hendes ben ligner et gadekort over København. Hun kører stærkt på scootere, men jeg har meldt hende til noget motorsport, så hun nu kører på bane, til gengæld kører hun så "kun" på cykel i trafikken.
Det har været en lang og sej kamp, og stadig bliver jeg meget nervøs, når jeg ikke hører fra hende, for det er ikke særlig rart at stå på sygehuset gang på gang med et barn, der har forsøgt selvmord. Hun har været i terapi, og bor stadig på en døgninstitution. man kan nemlig ikke både være forælder og behandler. Så jeg valgte, at forælderrollen var vigtigere, så måtte behandlere tage sig af de ting, som jeg ikke er uddannet til. Nogen gange er man som forælder magtesløs.

Jeg føler med de forældre, der ender i sådan en situation. Jeg ved at mange virkelig prøver, men selvfølgelig er der også en del, der vender hovedet væk. Ikke orker konflikterne (for der ER der jo). Giver ungerne penge, for mor og far er trætte.
Da jeg var barn/ung og fortalte min mor, at "alle de andre må", så var det måske 2.3 der måtte. hvor idag, er det måske 2-3 der IKKE må.

Så det er IKKE politikernes ansvar. Der vil altid være farlige ting. Alt skal ikke forbydes.
Cigaretter er også farlige, men sikke et ramaskrig der lød, da det blev forbudt at ryge på offentlige steder.
Her ser nogle børn også, at forældrene blæser en høstblomst på de regler.

Så kære forældre. Start med at kigge på jer selv, og lad så naboen passe deres børn.

Jeg håber at dem, der giver de stakkels forældre skylden, er så oerfekte forældre selv, så de kan tillade sig det. Og jeg håber ikke de selv tror, at de ved hvad deres børn laver, når de ikke er sammen med dem. Børn idag fortæller deres forældre lige så lidt, som vi selv gjorde.

Hvor mange ved ikke noget om et ungt menneske på vej ud i problemer, men hvor mange går til de måske intetanende forældre og siger det? INGEN.

Hjælp hinanden i stedet for at passe jeres egen lille matrikelnr. Vi er mennesker, og nogle gange bor der sørgelige skæbner inde i de små firkanter, der måske bare skal have af vide, hvad der sker. måske lige have et smil med på vejen eller et venligt ord.

Det eneste, der er politikernes skyld, er at politiet har for få penge. Og at de har skærpet reglerne for hvad politiet må gøre, ved lovbrydere. Her har pressen også en væsentlig skyld.
Kommer politiet til at lave et blåt mærke på en ung voldsom person, så skriver de jo straks om hvor frygtelig politiet er.
Mej - giv politiet nogle flere beføjelser.
Lad pressen passe sig selv, til der er brug for dem.
Forældre - start med at følge reglerne selv - og tal så med jeres børn. Tid medbørn er ikke bare at stikke dem lidt penge til en film. Hyg, snak vær sammen. Det er ganske gratis og noget så skønt.



Kommentar
Fra : Olesen-50


Dato : 30-11-07 09:28


Jeb3... Et ufatteligt og meget rammende indlæg du kommer med der. Jeg håber det bedste for dig og din datter.

Men jeg har lige et tillægsspørgsmål.

Hvor fik din datter penge fra til stoffer, sådan noget er vist dyrt??

Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 30-11-07 10:46

Det er det. Men vejen fra stoffer til kriminalitet er jo ikke lang vel? Hun stjal penge, bl.a. fra mig.
Solgte stereoanlæg, alle sine smykker mm. som hun egentlig havde en del af.

Og når granvoksne mænd "giver" det til dem, under forudsætningen af at "betalingen" sker in natura, så....



Kommentar
Fra : viskinge


Dato : 14-12-07 08:10

trimare46 & thomas2610

Bemærk venligst at I har 100 uafhentet point for deltagelse i denne tråd.
De står under smalltalk

MVH

Godkendelse af svar
Fra : viskinge


Dato : 11-01-08 22:12

Tak for svaret mangorossa.

Kommentar
Fra : scootergrisen


Dato : 17-05-08 21:55

Jeg syns loven om at små knallerter kun må kører 30km/t skal laves om.

Så vidt jeg ved kan disse knallerter kører 60-80km/t som standard og det er uden tuning.

30km/t er bare for langsomt og det kan vi jo se på gaden, folket laver dem selv om så jeg syns loven burde følge med folkets ønsker.

Hvis folk vil kører 30km/t fint nok så kør 30km/t.

At de så ikke kan finde ud af at kører på knallert er jo noget andet.

Det som om at vi i danmark ikke må lærer selv men at staten nok skal passe på os.

Og hvorfor må en stor knallert kun kører 45km/t af en person som har kørerkort det jo latterligt.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407936
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste