/ Forside/ Karriere / Offentlige / Told og Skat / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Told og Skat
#NavnPoint
refi 1960
dova 1950
Paulus1 1733
Nordsted1 1151
Bille1948 1145
Leo.peder.. 1125
transor 1100
ans 970
Busken 900
10  MissXX 893
Forældelse!
Fra : tbj33
Vist : 9595 gange
80 point
Dato : 18-11-07 20:37

Jeg har tidligere arbejdet i udlandet som læge. Jeg fik en revisor til at lave regnskabet.
Nu er en kollega blevet "knaldet" og skal betale lidt skat. Jeg kan se, at min revisor muligvis har overset at jeg kun har betalt norsk skat af et mindre beløb på 16000 kr.
Told og skat stillede ikke spørgsmål i sin tid.

Det er tilbage til 2003. Kan de finde på at tage sagen op igen. Hvornår forældes sagen??

 
 
Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 18-11-07 20:44

Der 5 års forældelse, så det er ved udgangen af 2008.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 18-11-07 20:45

Skattegæld forældes, når der er forløbet 5 år fra forfaldstid. Dette følger af forældelsesloven fra 1908.

Forældelsen afbrydes for det første, hvis du som skyldner anerkender gælden - enten udtrykkeligt eller stiltiende. Indgår du en afdragsordning, indebærer dette en anerkendelse, og det samme gælder, hvis du søger om henstand. Der løber en ny 5-års forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor du misligholder afdragsordningen eller fra henstandsordningens udløb.

Forældelsen afbrydes desuden ved retsforfølgning - f. eks. anmodning om udlæg eller ved anmeldelse i et konkursbo.

Skattekrav forældes desuden, når der er gået 20 år efter stiftelsen af kravet. Det er yderst sjældent at denne regel har selvstændig betydning. En almindelig rykkerskrivelse er nemlig nok til at afbryde denne forældelse.

herfra http://www.familieadvokaten.dk/Breve-900/b900-45.html

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 18-11-07 22:22

Men der kommer noget andet ind i billedet: Ligningsfristen. For folk med 'enkle skatteforhold' (dvs. bl.a. den almindelige selvangivelse, ikke den udvidede) er ligningsfristen på et år. Fristen betyder, at selvangivelsen er endelig, med mindre den kommunale skattemyndighed senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomståret sender et varsel om forhøjelse. D.v.s. for skatteåret 2003 vil skattemyndighederne ikke tage den slags op efter 30.6.2005.
For folk med fx den udvidede selvangivelse er fristen 3 år - d.v.s. 30.6.2007.
Hvis du har lavet tilsvarende fejl senere kan ældre selvangivelser godt tages op til revision.

Der er nogle undtagelser - prøv at google 'ligningsfrist', fx http://www.kpmg.dk/view.asp?ID=1614

Kommentar
Fra : Paulus1


Dato : 19-11-07 23:24

Alle er på forkert spor her. Der gælder en særlig forældelsesfrist i skattesager.
Skatteforvaltningslovens § 26 fastslår følgende udgangspunkt:

§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Da dit forhold vedrører indkomståret 2003, skulle forhøjelsen have været varslet senest 1. maj 2007. Der er dog nogle undtagelser til udgangspunktet, men det er hovedsageligt, hvis du var eller burde have været klar over, at din selvangivelse var forkert.
Jeg mener derfor ikke du behøver være nervøs for en forhøjelse.

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 20-11-07 03:09

Ja - kpmg har åbenbart fået galt fat på det med '3 år'. Det er ikke 30. juni som de (og dermed jeg) skriver, men 1. maj - i dette tilfælde 1.5.2007. Tak for rettelsen på 2 måneder.

Men skatteforvaltningsloven forhindrer ikke skattemyndighederne i at fastsætte kortere frister. Det fremgår af samme §26 stk 1: "Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. ", hvilket han netop har gjort.

BEK nr 1095 af 15/11/2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17053

For personer med enkle økonomiske forhold er fristen altså som jeg anførte et år - i dette tilfælde altså 30.6.2005.

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 20-11-07 03:25

Citat
Der gælder en særlig forældelsesfrist i skattesager.


Strengt taget er det vel ikke en 'forældelsesfrist'. Snyd, svig og ulovligheder følger vel de almindelige forældelsesregler. Fx siger skatteforvaltningslovens §27 stk 1 pkt 2 at fejl i en nyere selvangivelser giver mulghed for at tjekke samme punkt i ældre selvangivelser - uanset ligningsfrist, så disse fejl kan ikke kaldes forældede.

Men her er tale om at borgeren ikke skal frygte at blive kaldt til torskegilde vedr. sager de forlængst har glemt. Skat har ret og pligt til at sikre (efter bedste evne) at selvangivelsen er korrekt. Men det skal altså ske efter en for borgerne rimelig frist.

Kommentar
Fra : Paulus1


Dato : 20-11-07 19:02

Bestemmelsen i SFL § 26 er en forældelsesregel - eller frist for ordinær ansættelse af skattetilsvaret.
Der er så nogle bestemmelser om ekstraordinær ansættelse, blandt andet ved snyd, svig m.v., hvor fristen på de 3 år + 4 måneder suspenderes. Men den suspension er i princippet uendelig.

1908-lovens bestemmelser om forældelse gælder ikke for ansættelse af skattetilsvaret.

Vedrørende den forkortede ligningsfrist for personer med enkle økonomisk forhold, skal du lige være opmærksom på, at spørgeren netop ikke er omfattet af denne kreds, idet han har indtægt fra udlandet.

Vedrørende Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 2. pkt. læser du den forkert. Bestemmelsen er indført som reaktion på sager omkring forkert opgjorte varelagre, igangværende arbejder m.v. Bestemmelsen sikrer, at SKAT kan forhøje indkomsten i et ellers forældet indkomstår, såfremt skatteyder anmoder om at få ændret primoopgørelsen af varelagre m.v. i et ikke-forældet indkomstår. Det en reaktion på udfaldet af denne sag:
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=136731&vId=0&search=primo%A4ultimo%A4korrektion

Kommentar
Fra : sik420


Dato : 22-01-08 19:18

jeg vil sige om 6år i 2008 eller kan du prøve og se på www.advokat.dk

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407938
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste