/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Lopper
Fra : Feilx
Vist : 3890 gange
100 point
Dato : 25-10-07 07:38

Hjælp, jeg kan ikke slippe af med lopperne. Jeg har prøvet alt, pipetter, spray, shampoo, halsbånd, der er intet der hjælper, men liller cocker bli'r ved med at få lopper. Jeg kan f.eks. vaske ham den ene dag og dagen efter er der igen lopper. Har spurgt både apotek og dyrlæge uden held. Er der nogen der har et godt råd, for både min hund og jeg er ved at blive sindsyg

 
 
Kommentar
Fra : Olesen-50


Dato : 25-10-07 08:17


Nu skriver du ikke noget om hvorvidt du behandler omgivelserne. Dette er også meget vigtigt, da loppeæggene, kan ligge og vente til hunden kommer forbi, og så udklægges.

Halsbåndende virker ikke på store hunde, i det hele taget er de ikke særligt virksomme.

Du må fortsætte med pipetterne, og huske at genbehandle som det er angivet på brugsanvisningen, behandle omgivelserne, så skal det nok lykkedes hen ad vejen.

Men pas på ikke at give for kraftige kure, så kan hunden udvikle eksem overfor midlerne.

Er du sikker på hunden har lopper endnu, og at det ikke er loppeeksem, der opfører hunden sig på samme måde som ved loppeangreb??

Kommentar
Fra : eisner


Dato : 25-10-07 08:57
Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 25-10-07 09:42

Vær opmærksom på, at nogen produkter er ved at udvikle resistens rundt om i landet..

Således er der problemer med Frontline Combi Vet, men ikke frontline Pour On.
Mener heller ikke der er problemer med Bayvantic...

Har du prøvet flere forskellige produkter, og har du både brugt til voksne lopper, æg, larver og omgivelser?

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 25-10-07 09:42

Hehe - det er selvfølgelig ikke produkterne, der udvikler resistens, men lopperne MOD produkterne

Vaxen

Kommentar
Fra : housegoat


Dato : 25-10-07 11:20

Jeg har med held givet min hund mad med hvidløg mod lopper- Det få huden til at lugte (ligesom på os mennesker), og denne lugt kan lopper ikke lide. En endnu drastigere metode er at dryppe et par dråber pebermynteolie ved haleroden. Dette holder også lopper på afstand. Held og lykke

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 25-10-07 13:48

Lopper forsvinder da vel ikke i vask??

Og hvis du bruger pipetter, så må du i hvert fald IKKE vaske..

Det lyder som om du gør en masse og samtidig komplicerer tingene for dig selv.

Ring og snak med din dyrlæge. Og forklar, at du synes ikke rigtig at der er noget, der virker.
Hvis der ER tale om resistente lopper i dit område, så VED dyrlægen det. Og han kan råde dig med hensyn til hvad der virker bedst mod de seje lopper.

Når så du har fået at vide PRÆCIS hvad der er bedst, -så følger du brugsanvisningen TIL PUNKT OG PRIKKE!! Det er SÅ vigtigt.

Resistens udvikles NETOP når folk ikke følger brugsanvisningen. Og så går det ud over os allesammen.

-----Jeg går ud fra, at når du siger at hunden har lopper, så har du SELV --eller dyrlægen-- set levende lopper på hunden? --Der kan jo være mange grunde til kløe..


Kommentar
Fra : djguffe


Dato : 25-10-07 14:24

Hej med dig.

Jeg har selv med hæld brugt, Frontline, tættekam, vaskemaskine, støvsuger, hudeshompoo, balsam....

Give hunden en tur med Frontline, efter forskrifterne. Vask alt det hund ligge på så vidt du kan komme til, giv dit hjem en rigtig god støvsugning gerne flere gange, og dage i træk, da lopperne og deres æg ligger mellem gulvbræderne og i tæpperne.

Gå din hund igennem symetrisk med en tættekam. Ligge som med mennesker.

Hvis det ikke hjælper så køb noget hundeshampoo, vask hunden med det og giv den en god tur med noget hunde balsam bagefter, og lad det side lidt. Lopperne kan ikke lide balsam pga, de ikke kan side fast og få luft gennem det.

Men det bedste for hunden og omgivelserne er nok. STØVSUGNIGN, VASKMASKINE OG TÆTTEKAMMEN. 1 uge til 14 dage med tættekam og der er ikke flere.

Kommentar
Fra : djguffe


Dato : 25-10-07 14:25

Har oven i købet 3 katte. Men de var ikke plaget af lopper.

Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 25-10-07 15:39

Sidst jeg skulle igang med den udryddelse fik jeg et middel af min dyrlæge som jeg kun kan anbefale, det virkede her hos os, derudover skal der en meget grundig rengøring til,
evt. skal visse ting i fryser, hvis det kan lade sig gøre, her tænker jeg på kummefryser.
De ting som ikke kan gå i vaskemaskine og har du tæpper skal de grundigt gennemsprøjtes, er det ikke nok, hiv dem af og smid dem væk, det lyder barsk, men kan være nødvendigt for der gemmer lopper og æg sig.
Alt skal afvaskes både oppe og nede, sprækker og lign. skal have en ordenlig omgang.
Og har du stadig problem når sneen falder, så vil jeg gøre noget meget utradisionelt, nemlig hælde sne ud over gulvet og feje det sammen igen, det tager alle de støv partikler med sig som du ikke kan få op på anden måde. Så skulle du gerne have ro bagefter, hold hunden vedlige med Advocate efter den anbefalede brugsanvisning så bliver du fri af de små bæster.

Advocate til hund er en pippette, jeg fik fred i flere år derefter.
Mvh Bevi54

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 25-10-07 16:06

Altså, hvis en hund er blevet dryppet med Frontline, så må den da ikke også blive vasket... Det ER da at give lopperne "held i sprøjten".. Hvis et loppemiddel er effektivt mod voksne lopper, så må man have tålmodighed og vente på at det også slår de nyklækkede lopper ihjel.
Hvis det er larverne, der bliver slået ihjel, så må man vente på at de voksne lopper dør af sig selv, --evt. med lidt hjælp fra fryser, kam og vaskemaskine.. Man SKAL gennemføre kuren ---og ikke begynde at vaske med shampoo eller andet sjov undervejs... Heller ikke skylle med rent vand.

Advocate er et rigtig godt produkt. Men hvis det bliver (mis)brugt lige så lemfældigt som Frontline, ex-spot eller hvad de nu hedder allesammen,-- så vil lopper og andre snyltere også udvikle resistens over for DET produkt... Der er en grund til, at Advocate er på recept..



Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 25-10-07 16:20

der er ingen midler der må misbruges, hvor kan du komme på den tanke Birgitta,
jeg går ud fra, at folk ved hvad de har med at gøre og følger de anvisninger der er for midlet.

Men sæben lopA slår loppen ihjel, men der skal efter behandles hvis det er den vej man følger.

Der må ikke vaskes på hunden hvis der bruges Advocate.

Mvh Bevi54

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 25-10-07 17:39

...Og heller ikke, hvis man bruger andre spot-on midler.
Hvis man drypper en hund i nakken... venter f.eks. en uge på at det skal virke.. Det gør det måske ikke så hurtigt... Og så vasker man hunden med en ANDEN slags loppemiddel... jamen så vasker man jo det første loppemiddel af...

Hvis det første middel gør lopperne sterile, og det andet slår voksne lopper ihjel, så får du IKKE løst problemet.
For godtnok er de fleste af lopperne sikkert blevet sterile i de første dage. Men der er også nogle få, der har nået at lægge æg. Og det er endda de lopper, der BEDST har kunnet tåle det første loppemiddel. De nye lopper ville sandsynligvis blive gjort sterile af langtidsvirkningen af det første loppemiddel..

MEN så bliver hunden vasket med en shampoo, der slår alle de voksne lopper ihjel.......
Shampooen virker bare IKKE på æg og larver.... Og æggene er jo æg af de lopper, der er MEST resistente overfor det første middel.
Så næste gang vil det være endnu sværere at slå dem ihjel...
Og shampoen gør jo også, at langtidsvirkningen at det første loppemiddel aftager.

Bevi54, det lyder altså som utålmodighed eller forkert brug:

Citat
Hjælp, jeg kan ikke slippe af med lopperne. Jeg har prøvet alt, pipetter, spray, shampoo, halsbånd, der er intet der hjælper, men liller cocker bli'r ved med at få lopper.



Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 25-10-07 17:55

Brigitta du skriver jo i et væk uden at vedkommende kan svare på allerede indgående foreslag,

der står intet om pauser i mellem hver behandling eller hvordan vedkommende ellers har båret sig ad, blot at intet har virket.

Jeg kom bare med mit foreslag ud fra den erfaring jeg har gjort og jeg har fulgt vejledning og var derefter lykkelig for resultatet, for jeg var dengang ved at få pip.

Men har naboen kat eller der er pindsvin i haven så kan loppeplagen komme derfra.
Høns/fugle kan også være årsag til evig tilbagevendende loppeplage.
Så giv vedkommende en chanche til at demitere hvad der ligger af ydre årsager.
Mvh Bevi54

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 25-10-07 18:11

Nåh, det var nu et svar til DIG Bevi.. Fordi du tror, at jeg med "misbrug" mener overdrevent brug af et loppemiddel.

Jeg mener snarere et forkert brug af midlet.. Og samtidig brug af flere midler..

Hvis man bliver udsat for loppeangreb fra omgivelserne igen og igen, så må man da bare fortsætte med at give hunden Frontline eller et andet spot-on middel hver måned..

Kommentar
Fra : lunadc


Dato : 26-10-07 12:34

Det beste råd må være ring til din dyrlæge, få en behandlingsplan og følg den.

Kommentar
Fra : Feilx


Dato : 27-10-07 08:52

Tak for jeres svar.
Der har selvfølgelig været pauser imellem alt det jeg har prøvet, og jeg har også snakket med både dyrlæge og apotek, det er dem der har forslået mig alle de forskellige ting. Jeg bor også i et lille område med massere af hunde, så når ikke alle behandler deres hunde, går det jo ud over os som der behandler vores hunde. Det er heller ikke bare loppeæg, der løber levende lopper rundt i hans pels.

Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 27-10-07 11:26

når der skal behandles for lopper skal man følge vejledning på produktet,
skal man det til livs uden at proppe alt for meget gift i hunden så fortrækker jeg vask en gang om ugen,
det kunne jeg så lade være med ved at bruge advocate som tager alle pels infektioner samtidigt fjerner det orm og andre involdsorme samtidigt, derfor er det på recept.

Håber du finder en for dig virksom metode du kan anvende.
Mvh Bevi54


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 27-10-07 15:20

Advocate er altså på recept. Så det er gennem dyrlægen, du får fat i det...

Men de andre midler skulle også kunne klare lopperne. Frontline kan man jo sagtens dryppe med fortløbende en gang om måneden året rundt, så hunden hele tiden er beskyttet mod lopper. Og det må være den bedste løsning, når hunden hele tiden bliver udsat for nye loppeangreb.

--Det må være noget med at dryppe med et middel, der slår de voksne lopper ihjel. Det vil bedst kunne holde andre hundes lopper på afstand......

Se lige her:

Citat
Forebyggelse

Ønsker man at begrænse loppernes antal, er den bedste løsning at behandle før lopperne kommer indendøre. Der er flere muligheder: Det nemmeste er at bruge lufenoron, som til hunde findes i tabletform, til katte i flydende form. Midlet er ikke giftigt for dyr og mennesker og voksne lopper, men har kun betydning for loppernes afkom. Populært sagt er det p-piller til lopper. Det findes også som injektionsvæske til katte, hvor dyrlægen giver katten en indsprøjtning, som er virksom i 6 måneder. En anden mulighed er insekthormonet methopren. Det findes i sprayform og i et kombinationsprodukt til at dryppe i nakken af dyret. Hunde og katte behandles hver måned. Endelig er stoffet pyriproxefen også virksomt på den måde, at det forhindrer loppeægs udvikling frem til voksne lopper. Dette stof findes i spot-on form og virker op til 3 måneder. Lopperne kan ikke udvikle modstandskraft overfor disse midler. Som regel er det en god idé at påbegynde behandlingen i juni måned, og fortsætte til nytår, evt. hele året. En forebyggende behandling er ikke tilstrækkelig til dyr med kendt loppeallergi.

Bekæmpelse

Har man givet forebyggende behandling en periode, og man derefter finder lopper på dyret, kan der gives en loppedræbende behandling samtidig med at forebyggelsen fortsættes. Alle hunde og katte i hjemmet behandles samtidig! Der er flere muligheder: Loppeshampoer, der indeholder pyrethriner, har meget kort virkningstid. Til gengæld er de som regel effektive, og tåles godt af både hunde og katte. Loppehalsbånd har oftest ingen effekt - de kan dog have nogen virkning på katte og mindre hunde. Loppehalsbånd bør fornyes hver 3. - 4. uge. Nitenpyram kan gives som tablet, og virker lynhurtigt dræbende på de lopper, som er på dyret. Men virker kun i 24 timer. Permetrin findes i flere ”spot-on” midler. Det har hurtig indsættende effekt og virker ca 4 uger. Midlet er meget lidt giftigt for hunde og mennesker, men meget giftigt for katte. Lopperne brydes sig ikke om lugten af permetrin, (og det gør flåter i øvrigt heller ikke). Imidacloprid findes også i spot-on og virker i 4 uger, og tåles af såvel hunde som katte. Kun begrænset effekt på flåter. Fibronil findes som spray og som spot-on. Virker ca. 4 uger, tåles af hunde og katte, og har effekt overfor flåter, men langsommere effekt end permetrin. Hvidløg og pebermynte har ingen dokumenteret effekt overfor lopper, men er heller ikke skadeligt. Muligvis kan lugten afskrække visse insekter.

Handelsnavne

Forebyggende:

Program vet tabletter, mixtur og inj. væske indeholder lufenuron (hund og kat)

Capstar vet tabletter indeholder nitenpyram (hund og kat)

Cyclio vet spot-on indeholder pyriproxefen (hund og kat)


Loppedræbende:

Advantage vet spot-on indeholder imidacloprid (hund og kat)

Bayvantic vet spot-on indeholder imidacloprid og permetrin (kun hund!)

ExSpot vet spot-on indeholder permetrin (kun hund!)

Frontline vet spot-on og spray indeholder fibronil (hund og kat)

Frontline combo spot-on indeholder fibronil og methopren (hund og kat)

Advocate (recept) spot-on indeholder bl.a. imidacloprid (hund og kat)


ExSpot er godkendt til brug fra 2-ugers alderen, Frontline spray kan bruges til små/unge dyr og de øvrige anbefales først fra 8-12 ugers alderen.

Bayvantic er mere velegnet end de øvrige til badende hunde, fordi den er på olie-basis


---fra Rynkeby Dyreklinik.. http://www.rynkebydyreklinik.dk/page.asp?objectid=35&zcs=2



Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 27-10-07 16:25

Hej Felix
Jeg håber du kan få glæde af nogle af de gode råd der er fremkommet her.
Held og forhåbentligt loppe fri lykke fremover.
Mvh Bevi54

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 19-12-07 21:52

Ved at lægge et håndklæde om hunden og pudre den med et pulver der hedder DERRISIC derpå
klappe pulveret ind i pelsen bliver lopperne dræbt. De steder hunden lægger sig, afgiver den så
midlet der dræber nyudklækkede larver fra æg der er drysset fra pelsen.
For at pulveret får tid til at virke, må hunden naturligvis ikke vaskes, og der bør ikke støvsuges i en
otte ti dage. Mvh.K. DERRISIC fås hos dyrlægen bl. a.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste