/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Er det rigtigt ?
Fra : bb1
Vist : 601 gange
100 point
Dato : 19-10-07 05:03

Af de gamle jægere på Værn engene i Vestjylland lærte jeg allerede som barn, at man aldrig måtte tage en kold og våd hund med ind i den ofte meget varme hytte, når vi kom tilbage fra jagt.
Langt de fleste havde en lille kasse fodret med tørt halm enten under huset eller verandaen, hvor hunden så blev lukket ind.
Begrundelsen var som sagt det kulde varme chok, som en hund altså lige frem kunne dø af, at den evt. kunne få gigt eller blive forkølet, kan jeg forstå, men lige frem dø?


 
 
Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 19-10-07 08:19

Naaaaah, jeg tror nærmere at de ikke ville have en våd hund ind.

Mine hunde bliver våde, når det regner ( sådan går det jo) og de bliver tørt med et håndklæde og så lukkes de ind i stuen og alle har da overlevet.

Ingen hund har godt af at ligge og være våd længe, det kan give gigt og andet, så den skal tørres ret hurtigt.

Vi har jo heller ikke godt af at være våde og kolde.

Kommentar
Fra : dabj


Dato : 19-10-07 08:23

Vores alder taget i betragtningtror jeg det er en gammel skrøne.
Mon ikke det nærmere hænger sammen med ubehaget ved at få en våd hund ind i varmen (kondens og lugt).
Mine hunde (tysk ruhår) er altid blevet grubbet tørre med gamle håndklæder og de har da ikke taget skade af at opholde sig indendørs i varmen hos os andre.
Jeg tror at det værste for dem er trækjagt på ænder--ud i vandet og derefter blive afdækket i regn og rusk uha-uha.
Jeg har syet en pose af vandtæt presenning og foret den med lammeskind, når gutten så har apporteret, ryster den sig, kravler ind i posen, vender sig, og ligger så med hovedet udenfor (konens opfindelse).
Når man ankommer til jagten kommer den jo også fra en varm bil og til tider direkte ud i vandet uden at det giver problemer med varme/kuldechok.
Dette er jo kun egne erfaringer, men du kunne da prøve at høre hos dyrlægen om han har nogle kommentarer.
Jeg er dog overbevist om, at hvis der var noget om snakken ville vi alle have hørt om det fra diverse hunde og jagtblade.
Knæk og bræk
dabj

Kommentar
Fra : dabj


Dato : 19-10-07 09:00

Heroppe i det nordjyske var det også almindeligt, at når hunden nåede skelsalder, tog man den med på (sidste jagt) og så---bang. Man mente så at hunden havde fået en sidste god oplevelse.
Vi er da heldigvis blevet klogere.
Eller hvad med den skudte fasan der blev hængt op i halsen og når den faldt ned var den tilstrækkeligt modnet.
Velbekomme.
Nå--ovenstående har vel også et halvt århundrede på bagen.

Kommentar
Fra : bb1


Dato : 19-10-07 09:12

Det er muligt du har ret Dabj – men jeg vil nu alligevel lade den stå åben lidt i nu. For jeg har faktisk talt med op til flere dyrlæger om det uden at kunne få et entydigt svar ( sådan nogle går jo også på jagt )

Flertallet af vores jagthunde i dag er også familiehunde og ikke som for blot 20 – 30 år siden jagthunde, som opholdte sig i en hundegård hele året og netop det faktum har også været med i mine overvejelser.

Brug af dækken er meget brugt i de andre nordiske lande, men i Danmark er det forbudt på prøver, hvilket kan undre.
Selv har jeg en langhåret race og her er det tydeligt at se, hvilke hunde, der opholder sig ude og hvilke inde. Og det er ikke kun fordi, at inde hundene måske strigles mere, nej de hunde der opholder sig mest ude, har langt mere under uld.
Så måske regulerer naturen sig selv.


Kommentar
Fra : dabj


Dato : 19-10-07 09:29

Det med underulden er helt rigtigt, hvilket må være en fordel, da underulden jo er vandskyende.
Følger spændt denne tråd.
Hav en god dag.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 19-10-07 12:03

Det lyder faktisk meget sandsynligt, at i ekstreme situationer kan det være livstruende for en hund det du beskriver.

En hund har ikke så god en udviklet regulering af kropstemperatur, hvilket også ses ved, at der hvert år dør hunde fordi de efterlades kort tid i en varm bil.

Hunden er ikke i stand til hurtigt nok, at afgive varmen, da den ikke sveder gennem huden og derfor får den meget let hedeslag.

Og en opildnet jagthund der er kold og fugtig og så pludselig kommer ind i et meget varmt lokale, det kan meget let gå galt, da hunden så vil ophobe for meget varme i kroppen.

Hvis du eks. selv kommer ind et varmt sted, vil du opleve at du sveder meget og bliver fugtig på huden for at slippe af med for meget varme.....men det kan en hund ikke, den kan kun svede gennem munden.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 19-10-07 13:28

Narh, -den med at hunden der er kold og fugtig bliver overophedet fordi den kommer ind i varmen, den køber jeg ikke.. For når pelsen er våd, så skal der jo bruges varme til at fordampe væden. Og varmen kommer dels fra den lune stueluft og dels fra den varme hundekrop.
Så så længe hunden er våd, så virker fordampningen afkølende på kroppen. Præcis som det virker afkølende på os når vi bliver våde af sved, der skal fordampes af kropsvarmen.

Jeg tror, at hvis en hund er vant til at være rigtig meget ude i al slags vejr, SÅ kan det være risikabelt at tage den ind i den varme stue. Og derefter sætte den ud i kulden igen. --Ligesom med kaniner.

Men en almindelig familiehund, der opholder sig mest indendørs, --bortset fra gåture og lign. --DEN hund har da bare godt af at blive hurtigt tør når den kommer hjem fra en regnvejrstur. Og vandet fordamper altså hurtigere fra pelsen ved en høj stuetemperatur.

Det er rigtigt, at hunde kun sveder gennem munden. Men det betyder jo også, at så længe hunden ikke halser helt vildt, så ER der altså ikke nogen problemer.

Selv når jeg har en ret høj stuetemperatur, så halser Silke da ikke.. Og når hun er våd, så kan hun godt finde på at lægge sig klos op af et varmeapparat..
Masser af hunde elsker da at ligge lige op af kaminen eller brændeovnen..

Det fornuftigste vil nok være at tilbyde en våd hund muligheden for at ligge lunt, ---og at den selv kan søge til et køligere sted, når den føler behov for det.

Boforholdene var jo anderledes i gamle dage. Og dengang kan der jo have været en risiko ved at hunden kommer ind i den varme stue for at tørre. Og når den er tør søger den selv hen til det mest trækfulde sted.....

Kommentar
Fra : bb1


Dato : 20-10-07 01:44

Da det jo ikke er muligt, at dele point i mellem to. Så går de til dova – tak for svaret.
Dabj var ellers også tæt på, dels på den der med posen, som han brugte til sin egen hund og underulden.
Men dova går altså med sejren fordi forklaringen ligger tættest på den, som jeg også har fået fra dyrlægerne.
Til Birgitta: Lov mig at du aldrig lader din hund ligge i direkte træk. Det giver med garanti gigt problemer i sær for en ”Moderne” indehund uden den store mængde under uld, som de gamle jagthunde på Værn engene havde. Dette isolerende lag virkede begge veje er min egen forklaring, men altså jeg siger tak for svaret og vil nu pakke bilen, så jeg kan køre på jagt i morgen tidlig.


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-10-07 13:16

Jammen jeg kunne da ikke drømme om at lade Silke ligge i træk...

Jeg skriver jo netop, at i gamle dage skete det måske, at en hund efter at have tørret indendørs i varmen -søgte hen til et sted hvor det trak.. Dengang var man nok ikke så opmærksom på de negative virkninger ved træk. Og man var nok slet ikke opmærksom på, om der var lidt utætheder henne i den krog eller ved det vindue, hvor hunden søgte hen..
DET kunne være forklaringen på, at man engang troede, at det var skadeligt for en hund at komme ind i varmen...

Det er da forhåbentlig ikke noget nogen tillader i dag..

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177419
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407871
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste