/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Første Gangs Køber
Fra : Noztra
Vist : 4084 gange
60 point
Dato : 16-09-07 23:28

Jeg har gennem længere tids overvejelser besluttet at købe en/2 hvalp(e). Jeg bor i en lejlighed på 50kvm på 2 sal og nede rundt er der masser af grønt og mange grønne områder. Der ligger en skov ca 5km derfra også. Jeg har gennem nogle venner fået anbefalet at købe en/2 Coton de tuléar da de er små glade hunde som kan trives i en lejlighed og som skulle være nemme som første gangs køber. Jeg arbejder som konsulent og er typisk væk mellem 2-6 timer om dagen og har fri hver weekend. Mit første spørgsmål er om det er rigtige race eller om nogen har andre forslag?

Jeg har endvidere læst rigtig rigtig mange sider på nettet om hunde/hvalpe og har læst at man kan "træne" sin hvalp fra den er 8 uger med først Hvalpelegestue og senere eller samtidig Hvalpemotivation. Mit andet spørgsmål hvad forskellen er på de 2 eller om det er det samme og om der er nogen der ved om der ligger noget i Køge og omegn?

På Forhånd Tak.. :)

Med Venlig Hilsen
Morten

 
 
Kommentar
Fra : bb1


Dato : 17-09-07 01:35

Som første gangs køber ville jeg slet ikke overveje, at købe to hunde og slet ikke med et 8 til 16 job.

Kommentar
Fra : pims


Dato : 17-09-07 06:27

Fordelen, ved at købe 2 hvalpe er, at så har de hinanden når de er alene.
Problemet er bare, at som hvalp, gælder det om at vænne dem til andre mennesker, de første måneder af deres liv, afhænger af hvilken slags hund de bliver frem over. At trives med andre mennesker, kan blive svært, når de går sammen med en anden hund. Medmindre der er mennesker til stede hele tiden.
Mvh. Pims

Kommentar
Fra : eisner


Dato : 17-09-07 08:08

Jeg har nogle gode bekendte der har en Coton de tuléar Coton de tuléar og det er ikke noget problem at den er alene hjemme i 6 til 8 timer om dagen, men jeg kan ikke anbefale at du som førstegangs-hundeejer køber 2 hvalpe. Med mit kendskab til racen så kræver den en del tid og jeg er bange for at du går død hvis du skal træne 2 hunde.

Kommentar
Fra : melbit


Dato : 17-09-07 08:11

Hey...... Lige en ting du skal være klar over hvis du vælger en eller to coton´er. Det er en aktiv race og den KRÆVER en del pelspleje. Hvis du har tid og overskud til dagligt at bruge 1 time pr. hund udover aktivering så er det da et godt valg.
Held og lykke fremover - og tag dig god tid til at vælge din hund fra den helt rigtige kennel. Tror nok at der mange steder er lang ventetid.

Melbit

Kommentar
Fra : nanahund


Dato : 17-09-07 08:28

Hej.
Du skal nok ikke købe to hvalpe på en gang, men evt når den første er godt et år anskaffe en mere. Dette vil gøre at de bliver mere selvstændige og lære rangorden i forhold til ejer og andre hunde. ( nr. 2 hund) . Alle hunde skal jo lære at være sammen med andre hunde, men lige hvad forskellen er på de to aktiviteter du nævner er ved jeg ikke, men jeg ville nok ringe og forhøre mig.
Når du skal have hvalpen skal du sørge for minst en uges ferie så du kan træne den til at være allene hjemme, og det skal du gøre lige fra første dag så den lærer du kommer igen, selv om døren bliver lukket og låst.
Har du overvejet hvad du vil foretage dig med din hund hvad andgår træning og aktivitet hele hundes liv, for valget af race kan jo overvejes i forhold til aktivitet. Men jeg vil anbefale dig at studere Dansk Kennelklubs sider for der står rigtig mange gode ting som kan være et godt værktøj til valg.

Hilsen Karen.

Kommentar
Fra : pots


Dato : 17-09-07 09:34

Hej

Vi er selv de lykkelige ejere at 2 hunde. Der er så mellemstore hunde og egner sig nok ikke til en lille lejlighed. Men vi anskaffede en første for snart 2 år siden og nummer 2 her for 1 måned siden. Og jeg vil helt klart mene at 2 hunde har er bedre sammen når man har job og andet, men der skal så også være et par år imellem dem, da den ældre kan lærer den yngre noget.
Vi går til trænning med begge hunde da det er jagthunde. Men træning er helt klart et must også hvis det er første gang man skal have hund. Man kan nemlig lære mange ting man ikke lige var klar over. Vi lære endnu...!!
Men som begynder hund ville jeg vælge en der er nem. En der ikke kræver den store hårpleje (for tro mig det tager meget tid) og den med et meget mild sind.

Kommentar
Fra : maler-fidusen


Dato : 17-09-07 11:05

Jeg ville klart fraråde 2 hunde, især som førstegangs køber og i en 50m2 lejlighed. Fordelen ved 2 hunde er tit hvis der er nogle år imellem dem og den store kan "opdrage" den lille. "
Coton de Tulear er en lille hvid hund, der oprindeligt stammer fra Madagaskar. Den kaldes også bomuldshund pga. dens bløde, vatagtige pels. Den lille hund har været meget populær siden den kom til Danmark i 1990. Racen blev officielt anerkendt i 1971. Coton de Tulearen er en del af bichon-gruppen. Det er en allergivenlig hund, da den ikke har underuld. Derfor danner den ikke skæl, som ofte er årsagen til en allergisk reaktion. Coton'en er en sjov og venlig familiehund, hvis popularitet er stigende i Danmark. Derfor er den også en forholdsvis kostbar. Coton de Tulear er en "talende" hund, den udtrykker sig med en stor variation af lyde. Det er også en adræt race, der er fantastisk til cirkuskunster og agility. I Danmark og Europa er racen oftest helt hvid. I USA ses racen ofte med hvid pels med grå eller brune pletter.

Coton de tulear er en dyr race da det er en lille selvskabshund og tæven kun får få hvalpe pr. kuld.
Der er flere kenneler i danmark men jeg vil råde dig til at ringe og tale med dem og tage ud og kigge inden du vælger - evt. søge informationer på nettet inden.
prøv at google og søg men kige også på Du kan søge hos DRU.dk, DKK.dk og evt. også kigge her http://www.hundeinfo.dk/Hunderacer/C/Coton_de_tulear/index.shtml

og husk at tage med i dine overvejelser at der er dyrlægeregninger, hundeforsikring, foder og al tiden du skal bruge.

held og lykke med det hele

knus

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-09-07 13:19

Ja, jeg er enig med flertallet.. Du må starte med EN hund, så du får lært hvad det vil sige at have hund.
At købe 2 hunde kunne meget vel være en udskrivning på MINIMUM 25000 kroner kontant. IKKE på afbetaling. Og derudover vil der være store udgifter hele tiden til kost, pleje, træning, dyrlæge osvosv.. ISÆR i de første par år. ---Hvis du er alene, så kan jeg slet ikke se, hvordan du vil kunne klare træningen???

Men allerførst kikker du lige i din huslejekontrakt og ser efter, om man må holde hund der hvor du bor. Og hvis man må, hvordan man skal forholde sig. Som regel skal man søge om en hundetilladelse og samtidig skal man skrive under på at man vil overholde en række regler. Læs de regler og gør dig klart, om du kan overholde dem.

Hvis du ikke er hjemmefra mere end 2-6 timer daglig, og du har seriøse planer om at gå til træning med din hund en gang om ugen, ---og derudover træne med den hver dag--- Ja, så kan jeg slet ikke se nogen grund til at anskaffe to hvalpe på én gang. De vil alligevel snorksove de få timer, du er hjemmefra.

Som førstegangskøber vil jeg anbefale dig at gå ind på Dansk Kennelklubs hjemmeside og se deres video "Skal du have hund?"

http://www.dansk-kennel-klub.dk/392

De har også enkelte kurser for førstegangskøbere. Bl.a. i Rødovre og Albertslund. Kik på det også.

Hundeskole er et helt kapitel for sig. Det vil nok være klogt allerede nu at opsøge de træningspladser, du kunne tænke dig at gå på, for at se om træningen passer til lige netop dig.

Forskellige træningspladser har forskellig opdeling af hundene. Da det økonomisk skal kunne løbe rundt, så kan man komme ud for at nogle trænere slet ikke deler hundene op efter alder, men kun efter hvad tid det passer ejerne bedst.....

I Dansk Kennelklub har man hvalpetræning fra 3-6mdr og unghundetræning fra 6-12 mdr. Derudover er der familiehundetræning, lydighed, agility, marktræning, ringtræning, --ja, der bliver endda oprettet hold med "Dogdancing" som jo er ret nyt.



Kommentar
Fra : Noztra


Dato : 17-09-07 16:25

Tak for alle svarene. De har virkelig hjulpet meget og er helt klart overbevist om det kun skal være 1 hund til at starte med. Men hvis det er svært/dyrt eller hvad man skal sige at anskaffe sig en Coton de tuléar, hvilket andre hunde kunne så være aktuele?

Med Venlig Hilsen

Morten

Kommentar
Fra : pots


Dato : 17-09-07 16:40

En Coton de tuléar er en familie hun som kræver begrænset træning. Så jeg ville synes den passer fint til en lille lejlighed. Det eneste minus er pelsen, men hvis man er forberedt på det så kan jeg ikke se hvorfor ikke...
Af andre små hunde er der jo
Cairn terrier,
Lhasa apaso,
dværgpinscher (ingen pelspleje som så),
Yorkshire terrier er meget populær lejlighedshund, men også meget pelsarbejde

Men du kan bladre gennem diverse hunde racer på www.gipote.dk og finde frem til lige den hun af sind, udseende som du/I ønsker.. der er alt hva hjertet begærer.

Knuz Pia

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-09-07 18:14

ALLE racehunde er dyre. Dvs. de koster et sted mellem 6000 og op til 20000 for en hvalp. Og som regel er de mindste hunde de dyreste.
Du skal regne med omkring 10000 for en hvalp af en "moderace", -måske mere.

En golden eller en labrador ville du måske kunne finde til de 6-7 tusinde. Men det er SLET ikke!! hvad du har brug for!

Pas på med at købe blandingshunde eller hunde der ikke er stambogsført i Dansk Kennelklub, ---hvis ikke du kender BEGGE forældre GODT.
Det kan gå grueligt galt. Og så er pengene tabt. Og hjertet knust. DET er ikke nogen god "førstegangs-oplevelse"


Det er ikke specielt svært/dyrt at anskaffe en tulear. Måske er en West Highland White terrier (Westie) billigere, men nok ikke meget.. Men det var også en mulighed.

Når først du har forliget dig med prisen, så vil det også være afgørende hvor der vil være hvalpe til salg på det tidspunkt DU ønsker det.

Kik på de forskellige racer på denneher side:

http://www.hundeleksikon.dk/index.html

Den fortæller på overskuelig måde, om en race egner sig som "førstegangshund", om størrelse og aktivitetsniveau og lign.






Kommentar
Fra : tararam


Dato : 17-09-07 18:34

At få hund, er som at få et barn. Den kræver omsorg og kærlighed. Men du skal huske at det også er en slags "klods" om benet. Morgen og aften ture er nødvendig, uanset vejr de næste mange år.

Kommentar
Fra : nanahund


Dato : 18-09-07 00:19

Nu har Morten ikke lige skrevet noget om hvad han har tænkt sig at bruge af tid på en hund, og heller ikke om han påtænker at gå til træning med den. Hvis nu Morten har lyst at til at gå ind i hundesporten og træne forskellige ting ville jeg anbefale en Shetland Sheepdog. Dette er godt nok ikke en helt lille hund, men er ikke større end den nemt har plads nok i hans lejlighed. Der er pelsarbejde, men det er overkommeligt. ( Når den skifter pels går der lige et par mdr. hvor støvsugeren skal bruges lidt mere, ligesom der også skal børstes og redes mere ).

Hilsen Karen.

Kommentar
Fra : kimpetersen


Dato : 18-09-07 10:38

Hej Morten.
Det er godt at du vælger at starte med en hvalp, da du så får en hund der binder sig til dig , isteden for at få to der binder sig til hinanden.
Hilsen Kim

Kommentar
Fra : sara974


Dato : 18-09-07 21:10

Jeg vil råde dig til at købe en hvalp først,for der er meget at gøre med 2 hvalpe og man skal være sikker på at man har tid,og over skud til 2 hvalpe for det kræver noget arbejde.

Schæferhunde ejren.

Kommentar
Fra : rytter5


Dato : 04-10-07 20:57

Jeg kan fortælle at vi lige har fået coton hvalpe og ville ikke sælge 2 til 1 ejer nemlig af alle de udemærket grunde som her i emnet er givet: det kræver meget tid og opmærksomhed til bare en lille hvalp og ja på et tidspunkt når hvalpepelsen skiftes ud så KAN det være et mareridt som kræver meget pleje, træningen med 1 hund kræver tid og træningen er vigtig ikke mindst for at få mest mulig glæde af din hund. Men med tiden kan du godt anskaffe dig en hund nr. 2

Kommentar
Fra : Rybjerg


Dato : 10-10-07 10:39

Prøv at gå ind på coton-land.dk

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407943
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste