/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Chihuahua "hængeliv"
Fra : 1991
Vist : 1850 gange
500 point
Dato : 06-08-07 12:09

Vi har en Chihuahua på 10 måneder.
Den er ret stor og ikke ægte, den vejer 5 kilo, men en dejlig hund - kvik og legesyg.
MEN den har været i løbetid for ca. 3 måneder siden og efter den tid har den fået et stort "hængeliv" d.v.s. at den i området med patterne er blev ret stor og har ikke trukket sig tilbage til normal størrelse.
Den er med garanti ikke drægtig.
Min datter har en lille Chihuahua på 3 kg. og ved den, har området ved patterne trukket sig tilbage.
Kan nogen på Kandu give mig en forklaring?




 
 
Kommentar
Fra : knh15


Dato : 06-08-07 12:14

Måske er det indbilsk drægtighed. Men jeg ville nu gå til dyrlæge med hende, for det lyder ikke helt godt.

Accepteret svar
Fra : MissXX

Modtaget 510 point
Dato : 06-08-07 12:19

Hej

Ja, din hund er sikkert falsk drægtig. Det passer meget godt med tiden, hvis du skriver at det er ca. 3 måneder siden, at den var i løbetid.

Kan du ikke mærke nogle forandringer i dens adfærd? Altså at den er blevet mere pyldret, gemmer legetøj osv.?

Umiddelbart vil jeg tro at den efter en måned eller to vil være tilbage til sit gamle "jeg" igen. Men der går jo så ikke ret lang tid, før næste løbetid kommer. Og det samme vil højst sandsynligt ske igen.

Hvis ikke det er et problem for hverken hunden eller jer, behøver I ikke at gøre noget ved det. Men bliver det værre eller bliver det et adfærdsproblem, bør I nok kontakte en dyrlæge. En dyrlæge vil kunne behandle hunden enten medicinsk eller ved operation.

Håber at det var svar på dit spørgsmål. Og pøj-pøj med hende.

Hilsen fra MissXX

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 06-08-07 12:29


Hvad er symptomerne på falsk drægtighed?
Symptomerne starter som regel et par måneder efter løbetiden - på det tidspunkt, hvor tæven skulle have født, hvis den var drægtig. Der er både fysiske symptomer, hvor tævens krop ændrer sig, og psykiske symptomer, der viser sig ved adfærdsændringer.

De fysiske symptomer er:

Forstørrede mælkekirtler
Mælk i kirtlerne
Let opsvulmet bug

Adfærdsændringer:

Bygger rede, graver huler
Passer og plejer legetøj, som var det en hvalp
Slikker sig på brystkirtlerne
Kan være mere aggressiv
Ændret appetit, både forøget og nedsat appetit kan forekomme
Drikker ofte mere end normalt
Ve-lignende sammentrækninger af maven kan forekomme

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen falsk drægtighed?
På baggrund af en beskrivelse af hundens adfærd derhjemme og en grundig undersøgelse kan dyrlægen relativt let stille diagnosen. En røntgenundersøgelse kan afsløre, om hunden virkelig er drægtig.

Hvordan behandles falskdrægtighed?
Det eneste sikre middel til at undgå, at tæven bliver falsk drægtig igen, er ved at sterilisere den. Men det er vigtigt at vente med operationen, til tilstanden er væk igen. Ellers risikerer man, at symptomerne ikke forsvinder.

Det er muligt at stoppe tilstanden med en kortvarig hormonkur, hvis hunden er meget plaget af tilstanden. Dette vil give en hurtig afhjælpning af symptomerne. Hunden vil dog som regel få symptomerne igen ved næste løbetid.

Beroligende midler kan bruges til at få tæven til at slappe lidt af, og hvis mælkekirtlerne er meget spændte, kan man give hende vanddrivende tabletter.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den er falsk drægtig?
Den falske drægtighed forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger, hvis hunden ikke behandles.

Nogle tæver er psykisk ustabile i deres løbetid. Løbetiden forekommer ca. to gange årligt, så man kan risikere at have en tæve, der ikke er sig selv flere måneder om året. Derfor vælge man ofte sterilisation som behandling af tilstanden.

Hvorfor bliver hunde falsk drægtige?
Tævernes hormonforandringer efter en løbetid er næsten ens - uanset om den bliver parret eller ej. Det hormon, der vedligeholder en drægtighed, falder hen imod fødslen, mens det hormon, der er ansvarlig for mælkeproduktionen, stiger.

Hvad er risikoen for, at din hund bliver falsk drægtig?
Alle ikke-steriliserede tæver kan blive falsk drægtige i en eller anden grad. Nogle er bare mere glade for et stykke legetøj end ellers. Andre har alle symptomerne og får dem efter hver løbetid.

Hvilke racer er særligt udsatte for at blive falsk drægtige?
Alle racer er udsatte.

Anden viden om falsk drægtighed:
Tæver, der lever tæt sammen, kommer ofte i løbetid på samme tidspunkt, de synkroniserer. De tæver, der ikke bliver drægtige, kan så hjælpe med at opfostre hvalpene i flokken. De kan ligefrem overtage og lave mælk nok til et


fra netdyredokteren

Godkendelse af svar
Fra : 1991


Dato : 07-08-07 10:11

Tak for svaret MissXX.
Jeg fik flere gode svar, men een skal jo have de point.
1991

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste