|
| Værdiansættelse af warrants Fra : Fuddi | Vist : 689 gange 500 point Dato : 04-08-07 12:43 |
|
Hej
Jeg ved at Black-Scholes modellen og Ligningsrådets formel kan anvendes til at værdiansætte warrants udstedt iht. LL § 28.
Mit spørgsmål er om disse modeller også kan anvendes til at værdiansætte warrants udstedt iht. LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, når man skal opgøre om 10 pct. reglen overholdes?
Dette er i særdeleshed relavant når warratene ikke skal udnyttes i umiddelbar sammenhæng med vedtagelsen af ordningen. Såfremt favørelementet opgøres som nævnte i ligningsvejledningen ved vedtagelsen, kan denne jo afvige væsentligt fra den reelle værdi såfremt warrantene først kan udnyttes fx 3 år senere.
| |
| Kommentar Fra : Ysseven |
Dato : 04-08-07 16:51 |
|
Du skriver jo (nok af indlysende grunde) ikke nogle tal... Men kender du denne tekst?
Citat § 7 A: "Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst: 1) Værdien af den ret, som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber til at købe 63) eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet. ..."
Note til § 7 A
62) "§ 7 A indeholder reglerne om skattebegunstigede medarbejderaktie- og obligationsordninger. Sidstnævnte, jf. stk 1, nr. 3, er overført fra § 7 N. Den mere lempelige skattemæssige behandling beroede tidligere på en tilladelse fra skattemyndighederne, men ved L 1999 166 blev reglerne lovfæstet, i det væsentlige på grundlag af hidtidig praksis. Det er herefter værdien af tegningsretten, der skal holde sig inden for 10% af lønnen, medens det tidligere var tegningsbeløbet. Ændringsloven indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsregel: ». . . § 13, nr. 5 (ny § 7 A), 6 (ophævelse af § 7 N) og 13, har virkning for erhvervelser, afståelse, indskud, tildelinger henholdsvis udlodninger, der foretages fra og med den 1. januar 2000. Tildelinger og udlodninger, der foretages i de i § 13, nr. 5 og 6, omtalte tilfælde i henhold til en før 1. januar 2000 meddelt godkendelse af en medarbejderordning, er dog omfattet af de hidtil gældende regler. Ophævelsen under § 13, nr. 5, af bestemmelsen i § 7 A, stk. 9, som affattet ved lov nr. 360 af 10. juni 1987 har virkning fra den 1. januar 2000.«... |
Spørg SKAT...
| |
| Kommentar Fra : Fuddi |
Dato : 04-08-07 21:26 |
|
Jeg har nærstuderet såvel Ligningsloven, Ligningsvejledningen som SKAT's afgørelser og der er INGEN steder hvor Black-Scholes modellen er nævnt i sammenhæng med LL § 7 A.
Når der udstedes optioner og warrants efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, fastlægges favørelementet (som maks. må udgøre 10 pct. af lønnen) som forskellen mellem markedskursen på vedtagelsesdagen for ordningen og udnyttelseskursen. Det er efter min mening jo også korrekt såfremt optionen/warranten udnyttes med det samme (læs: inden for 14 dage). Men i tilfælde hvor optionen fx først kan udnyttes tre år senere, mener jeg at denne måde at opgøre favørelementet er forkert, da værdien af optionen eller warranten vil være helt anderledes grundet den lange løbetid. Der er så her jeg spekulere på om ikke man burde anvende Black-Scholes???
| |
| Kommentar Fra : Ysseven |
Dato : 05-08-07 08:45 |
|
Jeg ved det ikke... Men jeg kan godt se din pointe.
Problemet er bare, at uagtet, hvad du mener er rimelig og rigtigt, så har SKAT uden tvivl sin urokkelige mening!
Og da det drejer sig om penge IRL, så ville jeg bede SKAT om et bindende svar og betale de 300 for det.
Med mindre dette er et teoretisk spørgsmål...?
| |
| Kommentar Fra : Fuddi |
Dato : 05-08-07 14:39 |
|
Det ér et teoretisk spørgsmål - i forbindelse med en opgave, så jeg vil ikke indblande SKAT.
Ellers tak for forsøget.
| |
| Kommentar Fra : Oldboston |
Dato : 05-08-07 14:42 |
|
Nu skal du høre, hvad du skal være opmøærksom på hvis du anmoder om bindende svar fra SKAt (Jeg har selv arbejdet med at udarbejde de bidnende svar gennem en del år, så jeg kender reglerne). Du skal selvfølgelig læse vejledningen på nettet, men husk navnlig:
1. du kan ikke stille hypoytet5ioske spørgsmål, det skal angå en eller flere bestemte skatteydere i een konkret situation
2) du skal spørge om dispositioner, der endnu ikke er foretaget (men du er omvendt ikke forpligtet til at gennemføre dispositionerne, blot fordi du spørger -- det kunne jo f.dks. være, at svaret bevirker, at du undlader at disponere)
3) Prøv at undersøg, hvordan andre spørger. Der kan spørges mere eller minder dygtigt, og SKAT kan godt lide, at du har alle relevante opluysninger med i din sagsfrem,stilling. Faktisk hellere for meget end for lidt, fordi sæt nu, der sener bliver strid mellem skatteyderen og SKAT om det afgivne svar; i så fald er det en kæmpe stor svaghed, hvis der er oplysninger, der er udeladt, også selv om det måske kun var dig, der anså oplysningerne for at være irrelevante.
4) Spørg meget gerne, sådan at SKAT har flere valgmuligheder når svaret skal afgives; f. eks.
(1) "Vil følgende beregningsmetode kunne godkendes ved opgørelsen af værdien af xyz warrants i den nedenfor beskrvne situation: ................(her beslriver du så beregningsmetoden)
(2) Dersom svaret på spørgsmål 1 er benægtende bedes oplyst, hvilken beregningsmetode, der efter SKATS opfattelse vil kunne godkendes, idet det venligst bedes anført, om der inden for beregningen er noget spillerum i op eller nedgående retning
Jeg mener, at du skal udarbejde dit spørhgmål meget omhyggelig,. og prøv så at få en samtale med SKAT, før du indleverer spørgsmålet. Prøv at presse dem - selvom de har travlt - til om de vil tage et vejledende møde med dig for at være sikker på, at du spørger rigtigt. Det sparer også dem for tid. Men tal ikke blot med den underordnede ligningsmyndighed, prøv at tale med en i regionen eller aller bedst - hvis det er en stor sag om mange penge, kan du måske få lov at få en samtale med en kontorchef eller fuldmægtig i Skattestyrelsen. Prøv også at diskutere den muliged, at du indhenter en uvildig sagkyndig vurdering af beregningen, inden du aflverer spårgsmålet til SKAT. Eller måske skal du ført aftale med SKAT, at du indhenter et skøn fra en skønsmand (se skattestyrelseslovens regler om syn og skøn i forbindelse med bindende svar, det kan måske få betydning.
Men betragt SKAT som samarbejdspartnere, ikke som fjender, det får du ubetinget det bedste resultat ud af.
Forøvrigt: I bruger vel den bedste revisor og advokatbistand I kan få? Hvis det drejer sig om MEGET store belø, er det letsindigr ikke at have advokat og revisor med.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|