---

Hej. Jeg står for at skulle købe et digitalkamera til min mor og far i guldbryllupsgave. Jeg har selv et digitalt kamera med AA-batterier. Det er super-irriterende for jeg skal skifte hele tiden. Jeg vil gerne købe et kamera til min mor og far med et batteri der kan lades op (ligesom i en mobiltelefon), men hvad skal jeg kigge efter?

---

Som i en mobil får du ikke.....

De skal altså tages ud og lades op.....

---

NIMH genopladelige minimum 2000 mAh

---

Nej min Sony kan da lades med strømforsyning, lige som telf.

---

Der må foreligge en misforståelse. Det kamera jeg skal ud og købe skal have et batteri der IKKE skal tages ud og lades op, men som kan lades op imens det sidder i kameraet (ligesom i en mobil). Jeg ved der er forskellige batterier af den type, men jeg ved ikke hvad de hedder og hvilke der er de bedste.

---

Batterier type AA er der minimum to batterier i et kamera.

---

Du havde vel ikke tænkt dig at købe et digitalkamera blot fordi det har en bestemt batteritype

---

De nyere apparater sluger ikke nær så meget strøm som de ældre, så problemet er blevet mindre.

Du kan få apparater de anbringes i en lader eller forbindes til en lader. Det er næsten som med mobiltelefonen. Canon IXUS er en serie apparater, som altid tager gode billeder, og som lades på den måde. Eneste ulempe er at det er små lommeapparater, som måske ikke er så nemme til gamle grove fingre og svagt syn. Ældre mennesker er ofte bedre tjent med noget mere håndfast , selv om det ikke kan ligge i en brystlomme.
Canion har også apparater i Powershot serien, som kan bruge standard opladelige elementer, eller engangs elementer. De opladelige skal så tages ud og lades i en standardlader. Fordelen er at man så altid kan have et par almindelige alkaliske i reserve.
Selvafladningen på alle opladelige batterier er ret betydelig. Så når apparatet har ligget et par måneder i skuffen og man lige tager det frem for at fotografere, her og nu- så kan det ikke med de opladelige uanset typen. Nogle går ned på 2uger andre på 6 måneder, men ingen holder ladningen så længe som engangs elementerne.

---

Det er ikke særligt smart. Kameraet er optaget under ladning.
Batteriskift tillader jo at kameraet er skydeklar altid.

---

Læg nu mærke til at det skal være til et guldbrudepar, derfor skal det sikkert være nemt at betjene, jeg tror du skal se efter kameraer med docking station, der står hele kameraet og oplader mens man kan hente billeder fra kameraet, meget nemt en sådan var med til min gamle Kodak

---

Min datter har et billigt Aldi kamera med Lion batterier, det virker.
Det kan let tage over 100 billeder på en opladning og det holder strømmen i månedsvis.

---

Jeg syntes det er logisk fornuftigt at vælge et kamera med AA batterier. - Sådanne batterier findes op til 2700 mA, i flere forskellige mærker, og kan i en snæver vending bruge et par almindelige AA batterier.
Almindelige uopladelige batterier har den fordel, at de holder længere end opladelige, da de har en højere spænding.

Så er der blot det med kameraet. Spørg forhandleren om det kan oplades direkte!
Nogle typer kan tilsluttes direkte til en strømforsyning, medens andre har en speciel doging station.
Selv ville jeg blot vælge en separat oplader, og så have et ekstra sæt batterier med.
Men det er et temperament spørgsmål.

---

Ikke i mit kamera, med genopladelige batterier (1800 mA) kan jeg tage ca. 75 billeder, med almindelige AA kan jeg tage under 10. Opladelige batterier af den type skal altid sidde i laderen, efter et par uger er der ikke mere strøm på dem.

Det giver ikke mening at købe kamera til AA batterier i år 2007.

---

Det er noget af en påstand Severino, almindelige batterier kan kun bruges til ca. 10 billeder hos mig, genopladelige batterier kan tage over 100, det noget at gøre med at et digital kamera kræver en stor spænding i kort tid, og der går pusten hurtig af selv et Duracel batteri

---

Nu hedder de AA UANSET om de er genopladelige eller ej..... (det er deres fysiske størrelse)



Der var tale om når de ligger UBRUGTE hen så holder alm. batterier længere

---

Nej, Lion batterier er IKKE AA. De er firkantede, ca. ligesom i en mobil.

---

hyldeborg du skriver ikke noget om prisniveauet, men her er et vikelig godt kamera, batterierne skal ikke ud under opladning: http://www.pixmania.com/dk/dk/519428/art/kodak/easyshare-z710-zoom-etui.html?itag=5891

---

Nu tror jeg der bliver talt forbi hinanden....

Du kan da ikke sætte andre typer batterier i end kameraet er beregnet til, med mindre den har 2 batterimagasiner.....

---

Jeg havde samme problem med at jeg kun kunne tage omkting 10
billeder per opladning af mine bat,men så købte jeg en entiligent oplader og testede alle mine bat,og det viste sig at selv om jeg havde opladet mine bat fuldt ud på
min almindelige oplader så var de kun opladet under 50%
så fik alle bat en tur igennem min nye oplader(afladnin/error tjek/opladning)og nu kan jeg
tage omkring 70 til 80 billeder med de samme bat(2500ma)
så det har meget at gøre med hvordan de oplades og
med hvilken oplader.
Manse9933

---

intelligent ,omkring o.s.v

---

og så at man kører dem parvis/grupper,så de samme bat følger hinanden fra kamera>oplader>kamera

---

http://www.batteribyen.dk/ansmann_energy_8_professional_med_intelligent_ladekontrol___batteritester-p-2026.html?cPath=37_69&osCsid=18656ff15d2dd346b2bcbb4457ba72e1

---

http://www.batteribyen.dk/ansmann_energy_8_professional_med_intelligent_ladekontrol___batteritester-p-2026.html?cPath=37_69&osCsid=ec70441b750f0dc150decd6cd4ca195b

---

Hvis du skal skifte batterier hele tiden er det fordi batterierne ikke dur.

Et kamera med de almindelige AA batterier, hvad enten det er engangs- eller genopladelige, kan tage betydeligt flere billeder på et sæt batterier eller en opladning, end de små indbyggede "ligesom-mobil-batterier"


Mit Canon Powershot bruger 4 AA batterier og jeg kan tage 6-700 billeder på en opladning...og det er endda kun med 1800 Mah batterier....men nogen af god kvalitet.

Som nævnt er Canons IXUS-serie gode apparater....du finder ikke mange kameraer i samme kvalitet i samme prisklasse....nemme at finde ud af, men de er små....meget glatte at holde ved...med små bitte knapper....og jeg kan ikke lige forestille mig, at de er ideelle til ældre fingre........men de bruger den slags indbyggede batterier du ønsker (som jeg synes er dødirriterende fordi de ikke holder strøm særlig længe....og altid løber tør på de mest ubelejligede tidspunkter....og tager en krig om at lade op igen)


MEN et alternativ der bruger alm. batterier, er lidt større og nemmere at holde ved, som tager billeder af lige så god kvalitet, og lige så nemt at betjene er Canons Powershotserie...du kan se et eks. i linket her

http://www.digitalmagasinet.dk/showcam.asp?ID=614


mvh dova

---

jeg har to i mit kamera.

---

Det er også det mest almindelige.......og eks. powershotmodellerne med kun to batterier i tager lige så mange billeder pr. opladning.

Mit bruger 4 fordi det er et stort ultrazoomkamera

---

Det kan også tage flere billeder per opladning jeg har kun taget 50 billeder siden jeg fik opladeren og det kører på det samme sæt bat endnu,
jeg testede lige dette sæt i opladeren og det viste mellem 50 og 80 % kapasitet endnu,så det skulle være masser af juice på det par/sæt endnu så du har nok ret,men sikke en forskæl, tilforhold til min gammle standart ladere(to billig ladere),det er blevet en hel fornøjelse at oplade bat og kunne tage mere end 10 billeder per opladning

---

gamle o.s.v,det er vist senge tid

---

Mit kamera er beregnet til AA batterier, enten almindelige eller NiMH, begge dele er noget skod.

Min datters kamera er til lion batterier, det virker, kan tage mange flere billeder pr. opladning end mit, og batterierne aflader ikke af sig selv.

Mit kamera er et halvdyrt Samsung, min datters er et meget billigt fra Aldi.

---

lion bat vil altid være det bedste valg,det har jeg i mit slr kamera.

---

Her i dette forum et eller andet sted, fandt jeg et link om de famøse baterier/celler.
Gemte ikke linket, hvilket nok havde fyldt lidt mindre,men gemte artiklen i word.
Men her er den så.
Beklager at der mangler den grafik/ilustrationer, der nok satte prikken over iet.

Mvh. Højris




FAQ om genopladelige batterier
Genopladelige batterier er ikke en ny teknologi, men det har tidligere været forbundet med en del besvær at anvende genopladelige batterier, så det har kun været fotografer, der havde et meget stort forbrug af batterier, som fuldt ud har kunnet udnytte den økonomiske fordel ved at bruge dem.Det er faktisk mobiltelefoner, bærbare computere og elværktøj, der har fremmet udviklingen af meget bedre typer genopladelige batterier og ladere. Det er blevet nemt og forholdsvis uproblematisk at anvende genopladelige batterier, de store volumer til mobiltelefoner har også påvirket priserne, så de er blevet meget gunstige, men frem for alt, så har almindelige brugere lært rutinen med at huske på at få sat batteriet til opladning, og laderne er blevet så gode, at de selv sørger for korrekt ladning.Alle digitale kameraer er batterislugere, så derfor er det meget fordelagtigt at anvende genopladelige batterier i digitale kameraer, og der er mange digitale kameraer, som fungerer meget bedre med genopladelige batterier, da den indre modstand i disse er lavere end i tilsvarende engangs batterier, hvorfor de bedre kan opretholde den nødvendige spænding.Engangsceller (brunsten og alkaline) har faktisk svært ved at følge med til de digitale kameraers høje forbrug, så deres spænding falder meget drastisk, når kameraet forbruger strøm, den kan falde helt ned under 1 V.Gode genopladelige batterier kan oplades mellem 500 og 1.000 gange, så økonomien er rigtig god, og selvom man også skal investere i en lader, så er de genopladelige batterier meget hurtigt tjent hjem. Et sæt genopladelige batterier og en god lader er nemlig ikke dyrere end 4 - 8 sæt engangs batterier i en god kvalitet.Min generelle erfaring med genopladelige batterier er, at de skal bruges så meget som muligt, de tåler ikke at ligge ubrugt i længere perioder. Amatørfotografer, som kun anvender deres kamera i weekenden eller sjældnere, må acceptere, at deres genopladelige batterier ikke holder lige så længe.
Note: I daglig tale bruges betegnelsen batteri lidt i flæng. Teknisk set findes der celler, som er en enkelt 1,2 V eller måske 1,5 V enhed, og hvis man parallelt eller i serie sammensætter to eller flere celler, så bliver det til et batteri. Parallelkobling anvendes meget sjældent, da det kræver meget ensartede celler for at kunne fungere, hvorimod seriekobling anvendes hyppigt for at opnå en tilstrækkelig høj batterispænding. Der vises senere et eksempel herpå.    
En enkelt genopladelig celle.   Når man sammensætter flere celler, så får man et battri.

Cellerne:Hvis man ser helt bort fra bly-celler, der pga. af vægten og størrelsen ikke er velegnet til fotobrug, så findes der grundlæggende tre typer genopladelige celler.Ni-Cd celler (Nikkel-Cadmium) er den ældste type genopladelige celler. De er i øvrigt ved at udgå af markedet, dels fordi deres indhold af tungtmetallet Cadmium er et miljøproblem, og dels fordi de hver gang skal aflades 100 % inden genopladningen, ellers vil de i løbet af meget kort tid ikke kunne genoplades til fuld kapacitet.Ni-MH celler (Nickel Metal Hydrid) er p.t. den mest udbredte type genopladelige celler, de indeholder ikke tungmetaller, og de er heller ikke så sarte, de tåler bedre at blive genopladet, selvom de ikke er helt afladet forinden. Når man tager nye genopladelige Ni-MH celler i brug, skal man blot være opmærksom på, at det anbefales, at man oplader dem 200% de første 5 gange, og lader dem løbe helt tør for strøm, inden man oplader dem igen, derefter kan Ni-MH celler godt tåle at blive sjat-ladet, de har dog godt af at de ind imellem får en 100% afladning inden genopladning, men det behøver ikke at være hver gang.Langt de fleste digitale kameraer, som ikke kræver et specielt udformet Li-lo batteri, kan anvende alm. Ni-MH celler i størrelsen AA. Når man køber geopladelige celler, skal man være opmærksom på, at de fås i kapaciteter fra 1.000 til 2.200 mAh (milliamperetimer), som er et mål for den mængde strøm, der er i cellen, når den er fuldt opladet.Li-lo batterier (Lithium Ion) er den nyeste type genopladelige batterier, de findes endnu ikke som A, AA og AAA celler, men fremstilles kun i specielle udformninger, som passer til specifikke kameratyper/modeller. Li-lo batterier er meget slidstærke, og de tåler relativt godt at blive opladet, selvom de ikke er helt afladet, men de har godt af, at de ind imellem får en 100% afladning inden genopladning.De fleste mobiltelefoner har Li-io batterier, og med dem har folk normalt ikke problemer med batterilevetiden. I langt de fleste tilfælde holder mobilens batteri i et par år og derover.Jeg har 3 stk. Li-ion batterier til mit digicam, de to af dem er købt billigt hos tredieparts leverandør, men der står Fuji på dem, og de er helt identiske med original batteriet, som blev leveret sammen med kameraet, og de giver den samme høje ydelse.Det er den "kemiske" sammensætning der bestemmer spændingen på en celle, det kan godt forvirre en smule, da vi er vant til, at spændingen på en A, AA eller AAA engangscelle opgives til nominelt 1,5 V., se flg. tabel med volt pr. celle.
Engangs celler:   volt pr. celle
Brunsten   1,5
Alkaline o.l.   1,5
Genopladelige celler:   volt pr. celle
Nickel Cadmium (*1)   1,25
Nickel Metal Hydrid   1,2
Kviksølv (*2)   1,55
Bly   2,1
Lithium Ion   3,6 - 3,7
(*1) Nickel Cadmium celler er ved at blive udfaset helt, og de er meget sværre at skaffe.(*2) Kviksølv må ikke længre anvendes i genoladelige celler, der dispenseres dog i.f.m. ældre medicinsk udstyr.Man kan dog komme ud for genopladelige celler med andre spændingsangivelser end de i tabellen viste, f.eks. "Iithium - 1,5 V", det drejer sig så om tilpassede celler, med en "forurenet" kemisk sammensætning. Og det er som regel celler til specielle formål, og disse celler er også meget kostbare.Genopladelige celler har sammenlignet med engangsceller en meget lavere indre modstand, derfor kan de langt bedre afgive store strømmængder på kort tid, og deres spænding falder ikke på samme måde, når der er forbrug, derfor er de genopladelige celler teknisk set mere velegnede til digicams end engangbatterier er.Og for at aflive alle myter, så har det ikke nogen praktisk betydning, om cellens spænding er 1,2 V eller 1,5 V, det handler om, hvor mange mAh (milliamperetimer), der er på cellen.Det er absolut en fordel at vælge de lidt dyrere 2.000 eller 2.400 mAh celler, da digitale kameraer ikke kan tømme cellerne 100%, så er der typisk en restladning på mellem 300 og 500 mAh tilbage på cellerne, når kameraet melder low-battery, og det er ikke spor urealistisk at forvente, at man kan tage mere end dobbelt så mange billeder med et sæt 2.000 mAh celler, som man kan tage med et sæt 1.300 mAh celler, hvis man bruger batteriet økonomisk.BeregningerI det følgende skal der gennemføres nogle få beregninger. Umiddelbart har man nok ikke så meget at bruge disse til, men de kan forhåbentlig bidrage med en lidt bedre forståelse af de tekniske begreber.Spænding: Elektrisk spænding måles i enheden volt, og som symbol herfor benyttes V. Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt i stedet at anvende den tusinde gange mindre enhed millivolt for hvilken der benyttes symbolet mV.1000 mV = 1 VStrøm: Elektrisk strøm måles i enheden ampere, og som symbol herfor benyttes A. Der anvendes også tit den tusinde gange mindre enhed milliampere for hvilken der benyttes symbolet mA.1000 mA = 1 AEffekt: Elektrisk effekt beregnes på følgende måde: Effekt = spænding x strøm. Indsættes spændingen i volt og strømmen i ampere får man effektenheden watt for hvilken man benytter symbolet W.Kapacitet - Ladning: Som mål for en celles eller et batteris kapacitet benytter man normalt at angive den ladning ("strømmængde") som cellen eller batteriet kan afgive fra fuldt opladet tilstand. Ladning = strøm x tid. Der anvendes her normalt timer som enhed for tiden og symbolet herfor er h, der stammer fra det engelske ord hour.1000 mAh = 1 AhKapacitet - Energi: Som mål for kapacitet kan man også angive den energimængde som en celle eller et batteri kan afgive. Energi = effekt x tid = strøm x spænding x tid, og med strømmen i ampere og spændingen i volt samt tiden i timer får energien enheden watttimer.1000 mWh = 1 Wh = 0,001 kWh (kilowatttimer kender vi fra elregningen) Figuren herover viser en hyppigt forekommende situation. Et digitalt kamera forsynes ved hjælp af 4 stk. genopladelige AA Ni-MH celler. Cellerne er påstemplet 2000 mAh og 1,2 V. Cellerne er fuldt opladet.Batteriets nominelle spænding bliver ved seriekobling af cellerne lig 4 x 1,2 V = 4,8 V.Batteriets kapacitet, udtrykt som ladning, bliver det samme som for den enkelte celle, da disse jo alle gennemløbes af den samme strøm altså 2000 mAh.Batteriets kapacitet angivet som energi bliver 2 Ah x 4,8 V = 9,6 Wh = 0,0096 kWh.Der er foretaget målinger på batteriet, som er fuldt opladet, og måleresultaterne ses i følgende tabel.Strøm (forbrug)A   SpændingV
0   5,69
0,05   5,57
0,1   5,47
0,3   4,98
1,0   3,48
Det ses at batterispændingen falder med stigende strøm (forbrug), hvilket skyldes batteriets indre modstand. Denne kan udregnes som spændingsændring divideret med den strømændring som fremkalder spændingsændringen. Enheden for modstand er ohm og symbolet herfor er .Indre modstand = (4,98 - 3,48) / (1,0 - 0,3) = 2,14 .LaderneDer findes mange typer ladere til genopladelige celler, her skal man være opmærksom på, at en Ni-Cd lader kun kan anvendes til Ni-Cd celler. En lader til Ni-MH kan både anvendes til Ni-Cd og Ni-MH celler, man bør vælge en intelligent lader, der lader hvert enkelt celle individuelt, og som selv måler på cellerne under opladningen, så de ikke overlades, og den skal også have mulighed for at, man kan vælge en 100% afladning inden geopladningen.Til Ni-MH batterier findes der grundlæggende to typer ladere, hurtigladere som oplader cellerne på 3 - 4 timer, og langsomladere, der er 13 timer om en opladning, der er ikke enighed om, hvilken type, der er bedst, nogle hævder at cellerne bliver for varme i hurtigladerne, andre siger, at det ikke gør nogen forskel. Min umiddelbare vurdering er, at fordelen ved at kunne få genopladet cellerne hurtigt, rigeligt kompenserer for at cellerne måske får en lille smule kortere levetid.Og så skal man naturlig være opmærksom på, at batteriladeren skal svare til de celler der skal oplades, en lader til 1.700 mAh Ni-MH celler kan ikke bruges til at lade 2.300 mAh celler.Et Li-Io batteri skal lades meget præcist, det tåler ikke at blive overladet. Hvis et Li-Io batteri bliver overladet, medfører det omgående en nedgang i batteriets kapacitet, så til Li-Io batterier bør man kun anvende den type lader, som kamera/batteriproducenten anbefaler til den pågældende type Li-Io batteri.OBS: VigtigtNi-Cd celler kan ikke tåle hurtig ladning.Der er dog en enkelt undtagelse, batteriproducenten Uniross har produceret nogle specielle Ni-Cd celler, der kan lades med en speciel hurtiglader.Tips og gode rådNår man har investeret i et sæt genopladelige celler, så kan jeg anbefale, at man sætter en lille label på hvert celle med et nr. og en købsdato, det gør at man nemt kan holde styr på sine batteri-sæt, især hvis man hen ad vejen køber nye sæt, for hvis man har flere batterisæt, så er det vigtigt, at man løbende veksler mellem de forskellige sæt, genopladelige celler aflader nemlig sig selv, hvis de ligger ubrugt, og de har bedst af at blive motioneret med jævne mellemrum, ellers bliver de "dovne".Hvis et sæt genopladelige celler har ligget ubrugt og er blevet "dovne", så kan man med noget intensiv motion og lidt held få dem op på dupperne igen, det gøres ved at cellerne oplades og aflades nogle gange lige i rap.Vigtigt: man må aldrig aflade genopladelige celler med en kortslutning, brug kameraet eller noget andet, der kan stå og bruge strømmen, en intelligent lader med afladningsfunktion er allerbedst til formålet, da den kan tømme cellerne 100% inden genopladningen.Som alt andet slides genopladelige celler, det er både opladningerne og alderen der slider, så hen ad vejen taber cellerne gradvist deres kapacitet. Når genopladelige celler af- og oplades bliver de varme, og derfor er de udstyret med en ventil, så trykket kan udlignes, men ventilen gør også, at det syre, der er i batteriet langsomt fordamper, og i takt med udtørringen falder kapaciteten.Hvis man kun sjældent bruger sit digitale kamera må man ikke forvente, at man får den bedste udnyttelse af genopladelige celler, de har faktisk bedst af jævnlig brug, og når cellerne bare ligger ubrugt vil de tabe kapaciteten pga. alder, før end de bliver slidt op af genopladninger. Genopladelige celler, der kun bruges sjældent, vil typisk kunne holde omkring et års tid, så de vil stadig være økonomisk fordelagtige, hvis man nøjes med et enkelt sæt.Er man derimod storforbruger, der flere gange om ugen bruger sit digitale kamera, så kan man sagtens forvente at få maksimalt udbytte af de genopladelige celler, og det er ikke spor urealistisk at regne med 1 til 3 års levetid, eller i bedste fald op imod 1.000 genopladninger.Fordelen ved at ha' ekstra batterier er, at man kan bruge dem helt flade, og så bare skifte til et opladet batteri. På den måde undgår man sjat-ladninger.Storforbrugere kan roligt investere i to eller flere sæt genopladelige celler, så de aldrig løber tør for strøm, de skal så bare være opmærksom på, at det er noget møg med en masse celler, der ligger i løs vægt i bunden af fototasken. Det er et must, at man laver et system i fototasken, så man har styr på batterisættene, det er nemlig vigtigt, at man løbende og på skift bruger alle sættene. Systemet skal også indrettes,. så man med et nummersystem nemt kan holde styr på, hvilke sæt der er brugt/flade, og hvilke sæt der er strøm på.Det er ikke smart at købe 2 eller flere sæt genopladelige celler på en gang, de vil slides og ældes samtidigt, så man i den sidste ende står med flere sæt, der kun er halvgode. Det er meget smartere, hvis kan tilrettelægger det således, at man køber et nyt sæt hvert halve år. På denne måde har man hele tiden et "nyt" sæt, der er supergode, og nogle reserve sæt, der alt efter alderen er ringere, men stadig brugbare.
Et billigt multimeter med indbygget batteritester er velegnetNår man bliver lidt mere erfaren er det en stor fordel at anskaffe sig en batteritester, så man kan måle cellerne før og efter opladning, det gør at man hele tiden har føling med cellernes kondition, man kan nemlig godt komme ud for, at en et enkelt celle, i et ellers velfungerende sæt, pludselig går død, den kan godt genoplades, men den taber strømmen i løbet af et døgns tid, og hvis man ikke kan måle sig frem til, hvilke celler der er dårlige i et sæt, så vil man jo være nødt til at kassere hele sættet.Det er meget sjældent, at genopladelige celler går i stykker, de er generelt meget robuste, men man skal passe på, at man ikke taber dem på gulvet, det kan slå dem en lille smule skæve, og det kan medføre, at den ventil, der sikrer mod overtryk bliver så åben, at syren fordamper i løbet af meget kort tid, og en indtørret celle er lig med en død celle.Hvis man ikke bruger sit digitale kamera i en længere periode (over 1 md.), så er det altid klogt at ta' cellerne ud af kameraet, for alle typer celler kan lække, og det er meget kedeligt at konstatere, at ens kamera er blevet skadet af syre fra en af cellerne. Det skal dog lige siges, at genopladlige batterier ikke er nær så slemme til at lække, som engangsceller, da de ret hurtigt aflader sig selv og bliver neutrale.OBS: Kasserede genopladelige celler er miljøaffald, der kræver en særlig behandling, derfor må de ikke smides i en alm. skraldespand men skal afleveres på den kommunale modtageplads, eller i de specielle beholdere, som ofte er opstillet i de forretninger, som sælger denne type produkter. © 2002 Niels Riis Ebbesen - www.photo-gallery.dkBidragsyder: Jan Ersted SørensenBidragsyder: Viggo PoulsenBidragsyder: Jørgen Grue Jensen

© 2000 Niels Ebbesen - grafiker & fotografValkyries Plads 1 · 3650 Ølstykke · +45 47 17 56 22 · +45 40 33 69 40info@niels-ebbesen.net · www.niels-ebbesen.net
       

---

Jo fandt det så alligevel
http://www.photo-gallery.dk/side-08.htm

MVH. Højris

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.