/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Rocco bider.
Fra : Roccodogo
Vist : 752 gange
20 point
Dato : 25-05-07 17:17

Jeg har en 11 uger gammel Dogo de Canario eller en presa dogo Canario som nogen kalder den. Problemet med Rocco er at han bider. Han bider i alt. Jeg har prøvet at købe tov til ham, pivdyr, han har køkkenruller, cola flasker, bolde, kattebolde, kort sagt alt tænkeligt legetøj men han bider stadig. Hvad kan jeg gøre for at sikre mig han ikke kommer til at bide som voksen osse. Han bliver en meget stærk hund med et specielt sind og jeg vil være hundrede procent sikker på at han lystrer.
Hvad kan jeg gøre for at vænne ham af med det??

Mvh Roccodogo

 
 
Kommentar
Fra : valde.


Dato : 25-05-07 17:39

Det er vel normal legeadfærd. Det falder væk af sig selv,

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 25-05-07 17:44

Du skal se at få kontakt til en forening der tager sig af den slags store hunde, f.eks. Dansk Molosser Klub http://www.123hjemmeside.dk/danskmolosserklub
Det er vigtigt at den type hunde får den rigtige træning og opvækst og derfor skal du have kontakt til ejere af tilsvarende hunde.

Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 25-05-07 17:58

Du kan stoppe en del af ved at klappe i hænderne og tillægge ordet nej og når det er ophørt så ros rigtigt meget gerne med godbid. Husk kun godbid til positiv forstærkning.

du må i øvrigt i gang med aktiviteter som gør at hunden bliver fjernet fra det den har gang i når du har brugt den 1 version og det ikke virker så prøv at kaste en bold eller lave lyde så den stopper.
Mvh Bevi54

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 25-05-07 17:58

Du må have fået ham et eller andet sted fra. Hvad siger opdrætteren?

Og hvor meget erfaring har DU med hunde??

Saxet fra danskmolosserklub:

Citat
I Danmark bliver Dogo Canarioen brugt som familie og vagthund. Den er hengiven overfor familien, og dennes børn, men er meget territorie bevidst, og kan være noget mistroisk overfor fremmede mennesker.
Den er dominant i sin omgang med hunde af eget køn, og den kræver en vedholdende lydighedstræning.

Da det er en meget stærk hund psykisk og fysisk, kræver den en tidlig socialisering og lydighedstræning, og anbefales derfor ikke til førstegangs hundeejere, men derimod en ejer som før har haft success med at have en stor hund, og en god portion hunde erfaring og hundeforståelse. En race som kræver at man har tid og god tålmodighed.

Egner sig ikke til at bo i byen, men til et hjem på landet med massere af indhegnet plads.




Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 20 point
Dato : 25-05-07 18:41

Nu ved jeg ikke hvor meget erfaring du har med hunde...men det er ikke en nem race du har valgt.

Og du skal hurtigst muligt melde dig og vovsen til et hvalpe-lydighedskursus....så DU kan lære hvordan du lærer din hund at opføre sig som den skal....og det skal være nu, mens den er så lille.
Den grundlæggende afretning af en hund skal være på plads inden 3-4 måneders alderen ellers står du om et halvt år med en hund du ikke kan styre.

Alt det med "det er jo kun en hvalp det vokser den fra"....glem det...det vil kun blive værre jo ældre hunden bli'r.
Selvfølgelig er den hvalp, men det er i hvalpetiden den skal lære at blive en fornuftig voksen hund.

Nøgleordene er: korrekte kommandoer/adfærd over for hunden (lærer du på kursus), konsekvens, vedholdenhed og tålmodighed, aktivering (det tager timers beskæftigelse med hunden dagligt....hver dag.)


mvh dova

Kommentar
Fra : chicapigen


Dato : 25-05-07 18:56

hejsa

det er ikke spor unormalt en hvalp på 11 uger bider i tingene, men den skal selvfølgelig ha afvide det er forkert når du tager den i at gøre det. hvergang den bider i noget den ikke må skal du tage det fra den og give den noget den gerne må bide i , men men det er jo slet ikke gjort med det jeg syntes som flere andre har skrevet at du hurtigst muligt skal melde dig på et hvalpe hold til træning så du får taget det i opløbet og du får nogle redskaber at arbejde med både som hundeejer og for hvalpen. det er også vigtigt at hunden bliver socialiseret med andre hunde så tidligt så muligt det skulle gerne være sådan når hunden er voksen at det er en glæde at gå tur og være sammen med andre. det er et trist syn når man som hundeejer møder andre der ikke har styr på deres vovser og det eneste de gør når de er ude at gå er at hive i snoren og råbe ad hunden.
held og lykke med projektet

venlig hilsen chicapigen

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 26-05-07 00:10

Vores på 3 mdr. og en uge bider også. Men hun ved godt, hvad "Nej" betyder, så jeg siger nej hver gang hun bider. Når hun pjatter rundt, glemmer hun det, men straks jeg siger "NEJ", så slipper hun igen.

Vi fik at vide af opdrætteren, at vi bare skulle sige AV, så det lød, som om det gjorde ondt. Hvalpe bider jo også hinanden for at lære, hvor hårdt de kan bide!

Men det hjalp altså ikke synderligt. Men NEJ hjælper - forudsat at du har lært din hund hvad det betyder. Det kan du bl.a. gøre ved at lægge en godbid foran den på gulvet, og så sige NEJ, når den prøver at tage den. Samtidig holder du/skubber du hunden/munden væk fra godbidden, så den forstår det. Hundens mund, altså Efter et par sekunder, roser du den og siger "Værsgod". Når du har gjort det nogle gange (lyder som temmelig mange gange med den race), så burde hunden have forstået ordet nej.

Hilsen Jette

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 26-05-07 07:45

Er det dig eller er det ting hunden bider i?
Molosser er ikke legetøj, de fleste er pointhelle dræbere og kræver konstant opmærksomhed de første mange måneder og især hvis de ikke har en anden hund at vokse op med.
Mange tror at disse hunde er nemme at opdrage, dette er ikke tilfældet, hvis du ikke gør det rigtigt risikerer du at den en dag at hunden (som voksen) bider dig eller din familie.
Hunden skal trænes og socialiseres med andre hunde, masser af motion dog ikke lange ture men mange ture, mens den vokser op, at have en molos er fuldtids beskæftigelse, det er nemmere at dresserer en muskelhund end en molos, men dette havde du undersøgt inden du fik din "presa",
og husk at disse typer af hunde næsten altid er enmandshunde der er hengivne overfor deres herre og accepterer dennes familie alt dette har man selvfølgelig vist da man fik hunden.
Jeg har selv molosser Kaukasisk Owtscharka og Sarplaninac og kender din race som værende en pragtfuld hund - jeg ønsker dig alt held og lykke med den.
blot en betragtning.
Moders Vilje


Kommentar
Fra : valde.


Dato : 26-05-07 12:29

Det ville da være betænkeligt hvis en hvalp på 11 uger ikke havde et par unoder, de bider i alt hvad der kan bides i. Man må være indstillet på at der er en masse ulemper ved, at have hund og også en del glæder. Man må jo så opdrage og afrette den hen ad vejen. Jeg synes det tager et par år inden man har den hund man har drønt om, jeg er nu heller ikke ekspert, så må man jo søge råd og vejledning rundt om, og ellers tage det med humør.
Sidst jeg havde en hvalp på 11 uger, morede den sig med, at stå bag ved mig når vi skulle i haven.Når jeg så havde goden i den første træsko, så snuppede hunden den anden, ned i den anden ende af haven, på et eneste øjeblik. Så måtte jeg hoppe på et ben, ligesom Anton fra Lønneberg og råbe Emil - EMIL - Jeg er sikker på, at hvalpen morede sig over mig. Den fik ikke lært, at snitte træmænd; Men jeg fik lært ikke, at åbne døren før jeg havde begge træsko på. Det blev en god og lydig hund.

Kommentar
Fra : knh15


Dato : 27-05-07 09:56

Måske du skulle prøve og nøjes med og have få ting, han må lege med.

Når han har så mange forskellige ting, kan det være svært og se forskel på dit og mit.



Godkendelse af svar
Fra : Roccodogo


Dato : 31-05-07 21:54

Tak for svaret dova.

Kommentar
Fra : knh15


Dato : 01-06-07 06:42

Rigtigt godt svar dova

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407947
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste