/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Vægtøgning på killinger
Fra : Mette_arpe
Vist : 562 gange
100 point
Dato : 14-05-07 17:48

Ja, så starter jeg lige en ny tråd - synes den anden er blevet lang, og nu er det jo et nyt "område" jeg søger viden om :)
Jeg har - som jeg blev anbefalet - vejet de nyfødte killinger, og har så først i dag (2 dage gammel) vejet dem igen.
Er I søde at give besked om det er en OK vægtøgning?

Den helt mørke hun - vejede ved fødslen 102 gram - vejer i dag 140 gram.
Den hvide/sorte/røde hun - vejede ved fødslen 108 gram - vejer i dag 130 gram.
Den hvide/røde hun - vejede ved fødslen 112 gram - vejer i dag 142 gram.
Den ene af de røde vejede ved fødslen 96 gram - vejer i dag 132 gram.
Den anden af de røde vejede ved fødslen 112 gram - vejer i dag 150 gram.

Dvs. en vægtøgning på henholdsvis: 38-22-30-38 gram
De virker ihvertfald alle til at hun passer godt på dem - og det er jo dejligt.

VH
Mette

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-05-07 18:10

Ja, det lyder meget fint.

Man siger som en slags rettesnor, at killingerne hver uge helst skal tage fødselsvægten på.

Altså eks. 100 g ved fødslen = 200 gram 1 uge gammel og 2 uger gammel 300 g og så fremdeles.

Så hvis vi nu tager den første på 102 g, så bør den en uge gammel veje 204 g, altså i gennemsnit en vægtøgning på 14,6g /dag og den har ho taget 38 g på, altså 19 g pr dag, så det er meget fint.


mvh dova

Kommentar
Fra : Mette_arpe


Dato : 14-05-07 18:18

Hej Dova,
Tusind tak for det Det vil jeg da lige notere ned
Hvor længe skal de så blive ved med ca. 100 gram i ugen?? (går ud fra at det et tidspunkt ændrer sig??).

Ja, så kan jeg da godt se, at deres vægt er helt OK men de ser nu heller ik ud tl at mangle noget som helst.

I´m in love!!


Kommentar
Fra : akle


Dato : 14-05-07 18:51

HEJ METTE.
Som jeg tidligere fortalte dig, så er 10 gram i døgnet pr. killing normal vægtforøgning. Alt over 10 gram er flot!
Det er kun én af dine killinger (se linie nr 2, som du beskriver), som har taget 11 gram på pr. døgn, men dog er det helt normalt.
En killing skal bare helst ikke tage mindre end de 10 gram på flere døgn i træk. Vægtforøgelsen kan godt variere fra killing til killing, så de skiftes til at tage lidt eller meget på.
Din missemor klarer det flot!
MVH Akle

Kommentar
Fra : akle


Dato : 14-05-07 19:05

Hej Mette.
Jeg bruger altid at regne med, en killing skal tage deres egen fødselsvægt på pr. uge. Hvis den gør det, er det FLOT! (Dette er lidt i retning af hvad 'dova' skriver).
Alle mine 5 killinger der hjemme har taget betydeligt mere på end 100 gram pr. uge, for de har faktisk mere en fordoblet deres fødselsvægt den første uge, og dernæst fortsat dette mønster for hver uge.
Derfor, alt over 10 gram pr døgn er FLOT!!!
MVH Akle


Kommentar
Fra : Mette_arpe


Dato : 14-05-07 19:40

Hej Akle,

Tusind tak for svar. Du og Dova har givet mig mange nytte svar Og så er de også kommet forholdsvis hurtigt, og det er jo dejligt.

Jeg har - som du skrev - forsøgt at kigge på Mel mht. at finde noget rødt eller creme på hende - og ærligt er det MEGET svært pt. Hun har stadig lidt "blod" i pelsen - og da vi ikke synes, at vi vil vaske og soignere hende nu mens killingerne er så små, - ja så må vi vente med at tjekke hende ordentligt.

Vi har nu set foto af faderen (Maine coon), og vi vil mene, at han må være rød og ikke creme (vi personligt mener, at creme er en lys farve - a la lidt mørkere end fløde) - skal se om jeg kan få lagt foto på nettet, så I kan se ham.

Vi glæder os helt vildt til de små dejlige killinger får øjne og begynder at spæne rundt. Det skal nok give nogle dejlige oplevelser herhjemme Og især glæder jeg mig til at se hvorledes den mørke udarter sig.

Forresten - hvad hedder farverne sådan helt nøjagtigt?

VH
Mette

Kommentar
Fra : akle


Dato : 14-05-07 23:24

Hej Mette.
Først helt kort, svarer mere udførligt senere.

Har længe ment faderen til killingerne må være rød, da samtlige af dine killinger har fået grundfarverne. DVS. rød, sort. (Fortynderfarver til førnævnte grundfarve er; creme, blå).
Ser om jeg får tid til lidt mere i morgen, men jeg skal meget tidlig op og til Tyskland, så jeg håber på at komme tidsnok hjem i morgen eftermiddag, så du får et udførligt svar.
MVH Akle
PS. Creme er en meget "feminin" pastelfarve i forhold til den røde farve, som er lidt tung og varm, som du ser på dine killinger.













Kommentar
Fra : Mette_arpe


Dato : 15-05-07 15:00

Hej Akle,

Tak igen. Du skal skam ikke stresse for at give mig et svar. Det er jo ikke noget der haster (endnu), er bare hamrende nysgerrig jo


Ja du skal vel ned og hente din whiskas-kat????? Jeg er SLET IKKE misundelig!!
(joo måske lidt
)

Håber I kommer godt ud og hjem - og at vi må se fotos af den skønne killing.

Nu vil jeg snart hjem og kigge til de små mislinger - ihhh altså - man kan slet ikke se sig træt på dem!!

KH
Mette

Kommentar
Fra : akle


Dato : 15-05-07 16:32

Hej Mette.
Jeg har faktisk svaret dig i forbindelse med din godkendelse af det ene spørgsmål.
Nej, jeg stresser ikke mere end at også jeg synes det er lidt spændende med dine killinger og selve farvespørgsmålet.
Nej, i dag skulle jeg til tandlæge, havde tabt lidt af en blombe, og bagefter blev der handlet ind.
Det er i morgen skal jeg langs, og det bliver helt til Kastrup Lufthavn. Så er dén dag væk, for vi skal også et smut ind til familie, få lidt at spise, en god snak, og så hjem til misserne, - så i morgen holder jeg fri fra 'kandu'
MVH Akle

Kommentar
Fra : Mette_arpe


Dato : 15-05-07 20:19

Hej igen Akle,

Hmm kan ikke se noget svar du skulle have givet omkring det med accept af et svar???? Har ledt og ledt? Hmm troede jeg kunne "lukke" tråden ved at acceptere svar, - hmm kan se nu at det fik jeg ikke gjort tsk tsk.

Fy for dælen da - tandlæger?? BVADR!!! *ryste ryste* - og sikke da en lang dag du/I får jer, men heldigvis kan du/I så komme hjem og slappe af med misserne :)


Kommentar
Fra : akle


Dato : 18-05-07 11:50

Hej Mette.
Har kopieret mit svar, så du kan se det.

Kommentar
Fra : akle

Dato : 15-05-07 16:23


--------------------------------------------------------------------------------
Hej Mette.
Tak for din godkendelse.
Hvis du ikke kan finde noget rødt på din hunkat, - så må du gerne fortælle mig det. (Brug bare 'privat indlæg').
Jeg har lagt mærke til, at din hunkat har meget orange øjne, som om hun er blandet med en hvid perserkat med orange øjne. En sådan kat havde jeg en gang, og der er arvegangen med farven rød, helt anderledes. Sjovt nok kan de hvide katte her, have en "regnfrak på", forstået på den måde, at de er genetisk røde under den hvide pels. Hvis dette er muligt at arve videre til en blandingsrace som din Melody, så kan forklaringen være denne, hvorfor du fik røde hunkillinger.
I så fald er det jo håbløst for en udeforstående, at kønsbestemme killingerne ud fra den gengse teori.
MVH Akle

I morgen tidlig skal jeg afhente min import BIBI

---

Så er BIBI vel hjemme. Det var en større omgang med papirer og andre godkendelser fra de offentlige instanser. PYHA, det tog 3 timer for mig, og 4½ time for katten ude i luthavnen. Dernæst 1½ times køretur til noget familie, spise frokost og BIBI kunne strække ben samt bruge en medbragt tissebakke og drikke vand. Hjemad kørsel i 3½ time, og BIBI blev sluppet ud fra sin lille transportkasse. Hun klarede det hele med stive poter og kom hen til os med oprejst hale samt en høj BRUM-BRUM-BRUM-lyd. Ja, hun var helt ækset af indestængt kontaktbehov. Hun spiste, gik på bakke, småsov og vimsede rundt mellem os, for at få lidt kæl og klap. En herlig kat!

Du har da lukket tråden ved at acceptere, men spørgeren og personen som fik sit svar accepteret, kan altid gense indlægget.

Går alt fremdeles godt med misserne?

MVH Akle


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste