/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
TemoVex og ELFI 400K, 2. del
Fra : Lars8270
Vist : 1650 gange
500 point
Dato : 31-03-07 10:46

Overskriften hentyder til den streng, der kørte fra den 17.10.2006 under samme overskrift. Hvis jeg skal gøre mig håb om at få et par ord med på vejen nu, må jeg hellere lave et nyt spørgsmål. Teksten nedenfor står dog også i den gamle streng.

Mit projekt står lidt i stampe for tiden. Har ventet længe på den opgraderede TemoVex, og er i mellemtiden begyndt at hælde mere og mere til at bruge en Genvex Energy II i stedet for.

Jeg hælder også til at ville projektere og montere selv.

Jeg har haft to firmaer til at kigge løseligt på min sag. Det ene ville fylde 13 kontrolventiler i mit lille hus på 141 kvm. Både suge og blæse i soveværelse og i køkken. Suge to steder og blæse to steder i stuen. Det forstår jeg ikke et ord af, for det kan da ikke give meget ventilation at sætte to ventiler med et par meters mellemrum oppe under loftet.

Så skrev jeg til Genvex, der satte en lokal mand på opgaven. Jeg mailede lidt med ham om løsninger og priser. Dog ikke så konkret som tegninger og den slags. Bare lidt ping-pong med priser og antydninger af løsninger. Det var temmelig dyrt på trods af, at det var med flexdæmpere og halvfærdige løsninger. Indtags- og afkasthætter var der ikke ikke tænkt på. ”Jeg havde vel nogen aftrækshætter, der kom i overskud?”. Isolering var heller ikke med i prisen. Kondensafløb var ikke med.

Det er derfor, jeg overvejer at klare projektet selv. Jeg har lavet tegninger og liste over stumperne.
Prisen for Energy II med aut. bypass er for mit vedkommende ca. kr. 26.000,00 + moms. Stumperne løber op i ca. kr. 18.500,00. (huset som nævnt på 141 kvm).

Virker de priser OK? (se mine planer og bestykninger nedenfor).

Har overvejet en varmeflade, men er det mon nødvendigt? Koster kr. 2.600,00 + moms (og den kan vel uden problemer eftermonteres?).

Energy II er ganske vist med Ø 200 nippler, men den er en anelse overdimensioneret til mit hus, så jeg vælger at reducere til Ø 160 hovedkanal med det samme. Det kommer sig også af, at det elektrofilter (ELFI 400K) som skal på er med Ø 160 nippler. Ellers kunne jeg jo godt have kørt det første stykke af hver hovedkanal med Ø 200, men med de luftmængder, der bliver tale om, vil Ø 160 vist være udmærket?

Jeg kunne også vælge en Energy I, men prisforskellen er næsten ikke-eksisterende, og en II’er under lav belastning giver vel en bedre virkningsgrad end en I’er, der bestiller noget mere?

Indtag/afkast har jeg tænkt mig godt kunne være Ø 200, medmindre det er dumt eller unødvendigt, da det jo selvfølgelig ikke rimer med resten af kanalsættet. Hætterne er også lidt dyrere i Ø 200, og de er ikke billige i forvejen. (kr. 6.200,00 + moms).

Indtag/afkast er i øvrigt planlagt at gå 0,5 – 1 m ud fra aggregatet og derefter lodret op i taghætterne (25 grader taghældning). Jeg har tænkt mig at bruge ITI/ITA fra Øland, og de kan vist udmærket være monteret nærmest parvis – altså ret tæt sammen – da ITA kaster lodret mens ITI trækker vandret ind.

Jeg har valgt 6 stk. indblæsningsventiler samt 3 stk. udsugning. Alle indblæsning er 100 mm og alle udsugning 125 mm. Tanken var, at det måtte rime meget godt at sætte udsugningen et nummer op i størrelse, når der var det forhold i antal mellem sug og blæs.

Kontrolventilerne er planlagt som Systemair TFF/EFF. Dog en enkelt vægmonteret ventil som Øland CTVK (bredmundet frø…).

Indblæsningsventilerne har jeg tænkt mig at montere f.eks. 1,2 m fra ydervæggen de fleste steder, og således at der blæses ind asymmetrisk mod vinduet og radiatorkonvektionen. Er det OK og er 1,2 m fra væggen i orden? Der må være noget med kastelængde og farten skal vel gerne være rendt af luftstrømmen inden den rammer væggen – kunne jeg forestille mig.

Udsugning har jeg placeret mere efter en fornemmelse for, hvor den sidder fornuftigt. Jeg ser ofte, at udsugningen på badeværelset er placeret i brusenichen, men jeg har valgt at rykke den lidt længere ind i rummet i forhold til døren, for at få lidt mere omrøring i hele luftvolumen i badeværelset. Brusenichen er nemlig lige ved døren.

Jeg vil høvle kanten af alle dørtrin, så der kommer en sprække under døren. Tror det bliver pænere end at fjerne dørtrin helt. Der er lidt niveauforskelle i forhold til klinke- og trægulve.

På trods af ELFI 400K slutfilter vil jeg overveje et bedre indtagsfilter end det standardmonterede G4. Bl.a. for at veksleren ikke bliver for beskidt, for det kan et G4 vel knapt nok sikre?

Mon det kan betale sig at montere en ekstern filterkasse og så bare pille G4 ud? Genvex kan leveres til montage med F7, men det er jo også et spørgsmål om prisen på filtre, for så skal de vel leveres af Genvex?

I forhold til selve rørføringen har jeg et par helt banale spørgsmål:

Jeg grener jo ud med Ø 100 og 125 fra Ø 160 hovedstreng, der ligger på langs afhuset på en 95 mm spærfod. Afgreningerne skal ret hurtigt helt ned ved siden af spærfoden, og bruger man til det formål en 30 graders bøjning? (Det har jeg foreløbig planlagt). 45 grader er selvfølgelig et godt tal, men jeg er i tvivl, om der er plads til den.

Skal jeg sætte nogle 100 mm vinkler på siden af spærfoden til at fæste strengene på og ”tage vægten” af dem væk fra loftsbeklædningen? Det er lofter af almindelige profilbrædder. Det kræver jo, at jeg i alle tilfælde kører strengene ud langs spærfoden.

Mon der skal indreguleringsspjæld på noget sted? Det skal vel helst undgås, men det er vel et spørgsmål om, hvorvidt der er indbygget balance i kanalsættet, og det er jo det ømme punkt i mit selvprojekterede anlæg.

Nogen der kender nogen, der er gode til at indregulere i Århus-området??

Med venlig hilsen

Lars



 
 
Kommentar
Fra : 3773


Dato : 02-04-07 11:13


Jeg har haft to firmaer til at kigge løseligt på min sag. Det ene ville fylde 13 kontrolventiler i mit lille hus på 141 kvm. Både suge og blæse i soveværelse og i køkken. Suge to steder og blæse to steder i stuen. Det forstår jeg ikke et ord af, for det kan da ikke give meget ventilation at sætte to ventiler med et par meters mellemrum oppe under loftet. DET ER UMIDDELBART REN OVERKILL.

Så skrev jeg til Genvex, der satte en lokal mand på opgaven. Jeg mailede lidt med ham om løsninger og priser. Dog ikke så konkret som tegninger og den slags. Bare lidt ping-pong med priser og antydninger af løsninger. Det var temmelig dyrt på trods af, at det var med flexdæmpere og halvfærdige løsninger. Indtags- og afkasthætter var der ikke ikke tænkt på. ”Jeg havde vel nogen aftrækshætter, der kom i overskud?”. Isolering var heller ikke med i prisen. Kondensafløb var ikke med. DET ER MEGET NORMALT. MEN FLEXLYDDÆMPNING ER IKKE AT FORETRÆKKE. DET ER NOGET FUSK-NOGET MAN BRUGER NÅR PLADSEN ER TRANG OG EN ORDENTLIG KANALFØRING IKKE KAN LADE SIG GØRE. HÆTTER BURDE MAN HAVE TILBUDT, EVT SOM EN SÆRPRIS. ISOLERING KØBER DU SELV BILLIGST. NORMALT LÆGGES RØRENE I VIDEST MULIGE OMFANG NED I EKSISTERENDE ISOLERING. KONDENSAFLØB ER INDIVIDUEL FOR OPGAVE TIL OPGAVE.

Det er derfor, jeg overvejer at klare projektet selv. Jeg har lavet tegninger og liste over stumperne.
Prisen for Energy II med aut. bypass er for mit vedkommende ca. kr. 26.000,00 + moms. Stumperne løber op i ca. kr. 18.500,00. (huset som nævnt på 141 kvm). SE PM

Virker de priser OK? (se mine planer og bestykninger nedenfor).

Har overvejet en varmeflade, men er det mon nødvendigt? Koster kr. 2.600,00 + moms (og den kan vel uden problemer eftermonteres?). KAN EFTERMONTERES. LYDER I ØVRIGT DYRT HVIS DET ER EL.

Energy II er ganske vist med Ø 200 nippler, men den er en anelse overdimensioneret til mit hus, så jeg vælger at reducere til Ø 160 hovedkanal med det samme. Det kommer sig også af, at det elektrofilter (ELFI 400K) som skal på er med Ø 160 nippler. Ellers kunne jeg jo godt have kørt det første stykke af hver hovedkanal med Ø 200, men med de luftmængder, der bliver tale om, vil Ø 160 vist være udmærket? ELEKTROFILTER LYDER SOM OVERKILL. FOR AT BEVARE LAVESTE SEL BØR DU DESIGNE EFTER EKSTRAORDINÆRE LAVE KANALHASTIGHEDER. MEN DET AFHÆNGER LIDT AF DESIGNET, HVAD DER ER SMARTEST.

Jeg kunne også vælge en Energy I, men prisforskellen er næsten ikke-eksisterende, og en II’er under lav belastning giver vel en bedre virkningsgrad end en I’er, der bestiller noget mere?
TO’EREN ER AT FORETRÆKKE.


Indtag/afkast har jeg tænkt mig godt kunne være Ø 200, medmindre det er dumt eller unødvendigt, da det jo selvfølgelig ikke rimer med resten af kanalsættet. Hætterne er også lidt dyrere i Ø 200, og de er ikke billige i forvejen. (kr. 6.200,00 + moms). HÆTTER ER OFTE SYNDEREN I ANLÆG DER YDER FOR LIDT. Ø200 ER EN GOD IDE.

Indtag/afkast er i øvrigt planlagt at gå 0,5 – 1 m ud fra aggregatet og derefter lodret op i taghætterne (25 grader taghældning). Jeg har tænkt mig at bruge ITI/ITA fra Øland, og de kan vist udmærket være monteret nærmest parvis – altså ret tæt sammen – da ITA kaster lodret mens ITI trækker vandret ind. FORNUFTIGT

Jeg har valgt 6 stk. indblæsningsventiler samt 3 stk. udsugning. Alle indblæsning er 100 mm og alle udsugning 125 mm. Tanken var, at det måtte rime meget godt at sætte udsugningen et nummer op i størrelse, når der var det forhold i antal mellem sug og blæs. LYDER FORNUFTIGT

Kontrolventilerne er planlagt som Systemair TFF/EFF. Dog en enkelt vægmonteret ventil som Øland CTVK (bredmundet frø…). TFF’EN OG CTVK’EN ER LIDT FORSKELLIGE I TRYKKARAKTERISTIK. VÆR OBS. KSO, KSU ELLER URH MED RAMME ER AT FORETRÆKKE TIL UDSUGNINGEN. DET ER LIDT MERE SOLIDT.

Indblæsningsventilerne har jeg tænkt mig at montere f.eks. 1,2 m fra ydervæggen de fleste steder, og således at der blæses ind asymmetrisk mod vinduet og radiatorkonvektionen. Er det OK og er 1,2 m fra væggen i orden? Der må være noget med kastelængde og farten skal vel gerne være rendt af luftstrømmen inden den rammer væggen – kunne jeg forestille mig. IKKE BLÆSE MOD VINDUET. VED PLACERING OVER RADIATORER – BLÆS IND I RUMMET. VED REN GULVVARME, BLÆS FIRE-VEJS MIDT I RUMMET

Udsugning har jeg placeret mere efter en fornemmelse for, hvor den sidder fornuftigt. Jeg ser ofte, at udsugningen på badeværelset er placeret i brusenichen, men jeg har valgt at rykke den lidt længere ind i rummet i forhold til døren, for at få lidt mere omrøring i hele luftvolumen i badeværelset. Brusenichen er nemlig lige ved døren. UDSUG PLACERES FORNUFTIGT I BRUSENICHE. DEN I KØKKENET PLACERES NOGENLUNDE I MIDT. LIDT AFHÆNGIG AF DESIGN.

Jeg vil høvle kanten af alle dørtrin, så der kommer en sprække under døren. Tror det bliver pænere end at fjerne dørtrin helt. Der er lidt niveauforskelle i forhold til klinke- og trægulve. REGN LIDT PÅ FRIAREALERNE. PAS PÅ IKKE AT FÅ FOR HØJE HASTIGHEDER I ”SPRÆKKERNE”

På trods af ELFI 400K slutfilter vil jeg overveje et bedre indtagsfilter end det standardmonterede G4. Bl.a. for at veksleren ikke bliver for beskidt, for det kan et G4 vel knapt nok sikre? G4 ER DER IKKE NOGET DER HEDDER. DET STANDARDMONTEREDE ER ENTEN G85 ELLER F45 (EU 3 ELLER EU 4), IFALD FILTERMATERIALET ER AF NOGENLUNDE LØDIG KARAKTER. BEGGE YDER HÆDERLIG BESKYTTELSE AF KANALER OG AGGREGAT. EU4 SELVFØLGELIG BEDST. ELFI’EN ER EFTER MIN MENING OVERKILL OG MONTAGE AF ET F65 ELLER HELT VILDT F85 GIVER SÅ RIGELIG BESKYTTELSE AF SELV DEN MEST PLAGEDE ALLERGIKER.

Mon det kan betale sig at montere en ekstern filterkasse og så bare pille G4 ud? Genvex kan leveres til montage med F7, men det er jo også et spørgsmål om prisen på filtre, for så skal de vel leveres af Genvex? OFTEST KAN DER HEKSES NOGET ANDET.

I forhold til selve rørføringen har jeg et par helt banale spørgsmål:

Jeg grener jo ud med Ø 100 og 125 fra Ø 160 hovedstreng, der ligger på langs afhuset på en 95 mm spærfod. Afgreningerne skal ret hurtigt helt ned ved siden af spærfoden, og bruger man til det formål en 30 graders bøjning? (Det har jeg foreløbig planlagt). 45 grader er selvfølgelig et godt tal, men jeg er i tvivl, om der er plads til den. DET KAN MAN TEGNE OG REGNE SIG UD AF.

Skal jeg sætte nogle 100 mm vinkler på siden af spærfoden til at fæste strengene på og ”tage vægten” af dem væk fra loftsbeklædningen? Det er lofter af almindelige profilbrædder. Det kræver jo, at jeg i alle tilfælde kører strengene ud langs spærfoden. BRUG EVT FA BÆRINGER (VB I ØLAND-SPROG)

Mon der skal indreguleringsspjæld på noget sted? Det skal vel helst undgås, men det er vel et spørgsmål om, hvorvidt der er indbygget balance i kanalsættet, og det er jo det ømme punkt i mit selvprojekterede anlæg. UMIDDELBART KAN SÅDAN NOGET LADE SIG BALANCERE FORNUFTIGT

Nogen der kender nogen, der er gode til at indregulere i Århus-området?? DER ER IKKE SÅ VILDT MEGET AT MÅLE PÅ, MEN VI FINDER NOK EN TIL DIG.

HUSK MASSER AF LYDDÆMPERE!





Kommentar
Fra : Lars8270


Dato : 02-04-07 11:51

Hej 3773

Tusind tak for svaret og mange gode råd. Jeg har blot lige skimmet dem, og skal studere dem nærmere i forhold til projektet.

Jeg så, at du skriver "se pm". Du har sendt en mail? Jeg har prøvet at få "kandu" til at ændre mail i min profil, idet den angivne mail ikke er lukket. Det kræver, at jeg accepterer en mail, der sikkert fremsendes til den mail, der er lukket.....! Så bliver det jo beværligt.

Den mailadresse, jeg ville have ændret til, er: L.Koefoed@mail.dk

Mvh
Lars



Kommentar
Fra : Lars8270


Dato : 02-04-07 11:52

"...mail ikke er lukket" skulle selvfølgelig have været "...mail er lukket".

Mvh
Lars

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 02-04-07 12:31

Kig i "vis private indlæg"

Kommentar
Fra : Lars8270


Dato : 02-04-07 18:31

Hej 3773

Jeg er meget glad for, at en kapacitet som du vil tage dig tid til at kigge mig over skulderen i forhold til mine planer og kommentere på sagen.

Der havde sneget sig en grum trykfejl ind i mit indlæg: Genvex Energy II kan jeg få til kr. 20.600,00 + moms (ikke kr. 26.000,00). Beklager fejlen.

Elektrofilteret er muligvis lidt vildt. Vores problem og store betænkelighed i forhold til et ventilationsanlæg er naboernes – især én af dem – store forkærlighed for brændeovne. Det burde elektrofilteret have nogen effekt på. Desuden har det en meget god trykkurve i forhold til konventionelle filtre. Det er næsten for godt til at være sandt.

Jeg hoppede på den med G4 fordi det er, hvad Genvex kalder det. ”Planfilter G4 (grovfilter)”. Når du taler om overkill i forhold til en ELFI, må det jo være super-overkill at have et finfilter på som supplement hertil. Desuden ryger noget af fordelen ved det lave tryktab i ELFI’en. Overvejelsen om et bedre forfilter bunder faktisk også i røgproblemet:

Jeg satte engang en lysrød engangskarklud over en tragt og lod min støvsuger suge på laveste styrke gennem dette filter i præcis 20 minutter uden for vores soveværelsesvindue. Det var en lørdag formiddag i fyringssæsonen sidste år. Det resulterede i en nydelig rund skygge på kluden, der i øvrigt også lugtede som en tjærespand. Det var mens naboen var ved at fyre godt op under kedlerne.

Jeg kunne godt forestille mig, at veksleren kunne ende med at blive sovset helt ind i tjære, hvis der ikke er noget andet, der tager ”skraldet”, og det gør et grovfilter vel kun meget begrænset.

ELFI’en er faktisk indkøbt, så den kommer på anlægget. Fik fat i den til en rimelig pris: kr. 4.500 + moms. Så er det vel ikke så vildt endda?

Jeg vælger de store hætter i Ø 200.

Jeg overvejer det med kontrolventiler. TFF blev bl.a. valgt på udseende. Alt andet lige gør det jo ikke noget, at de er pæne og harmoniske at se på. Måske jeg bare skulle tage Øland hele vejen: KSO, KTS og CTVK. De skal alligevel levere hætterne.

Jeg har en ide om, at CTVK er blandt de bedre til det formål, jeg har tiltænkt den. Jeg har en knast på stuen i form af en tilbygning på ca. 22 m² med lofter til kip. Rummet er rundt regnet 4 m bredt og 5 m dybt. CTVK skulle så sidde midtfor ca. ½ m fra kippen og prøve at ”nå” hele rummet. Altså et godt langt og bredt kast.

Brusenichen er inde under gangbroen, så derfor havde jeg overbevist mig selv om, at den udsugning godt kunne sidde midt i rummet. Det er også dér håndvasken og badekaret er placeret samt hvor der hænger håndklæder til tørre – men hvis brusenichen er nr. 1, bliver det sådan.

Jeg placerer de fleste indblæsninger ca. en meter fra ydervæggen over en radiator og blæser IND i rummet (uha – den havde jeg godt nok fået helt galt fat i).

Jeg regner med at sætte to 1200 mm lyddæmpere på lige i starten af hovedkanalerne samt yderligere en 600 mm ved hver eneste kontrolventil. En flexdæmper på CTVK, idet den sidder lidt knoklet. Sådan en 160 x 1200 mm er en ordentlig basse, og når der er 600 mm på alle strenge, ville en 900 mm på hovedkanalen måske nok kunne gøre det, men jeg når jeg ikke har forstand på at lave en sikker beregning, laver jeg hellere et lille overkill (igen).

ITI/ITA skulle være forsvarligt lyddæmpet i sig selv.

-   Jeg må vist bare springe ud i det snart.

Mvh

Lars


Accepteret svar
Fra : 3773

Modtaget 500 point
Dato : 02-04-07 18:37

Send lige en tegning på HVAC(snabela)sol.dk så kigger jeg liige på det

Godkendelse af svar
Fra : Lars8270


Dato : 05-04-07 09:31

Tak for svaret 3773.

Mvh
Lars

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177425
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407916
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste