Jeg vil godt læse nogle historiebøger om besættelse, og har da også læst en del, men jeg er aldrig stødt på noget om Jøderne fra Fyn og Jylland.
Der er jo i tusindvis af sider, også på nettet b.la. har jeg lige fundet dette:
Mange danske jøder (dog også jøder fra andre lande) flygtede illegalt til Sverige blandt andet med hjælp fra ”Fiskerne” og deres fiskekutter. Da Sverige var neutralt og ikke besat af Hitler og nazisterne, blev det et af jødernes mest benyttede fristeder.
De illegale flugtruter gik fra 27 forskellige steder på Sjælland – fra Udsholdt i Nordsjælland til Hesnæs i syd. De vigtigste flugtruter afgik fra Gilleleje, Helsingør-Humlebæk og Københavns havn. Det anslås, at 200-300 fartøjer var beskæftiget med transport af jøder på flugt. I bedste fald kunne overfarten i robåd vare 4-5 timer alt efter vejr og strømforhold. Det var fiskerne, der roede, men når det kneb, trådte frivillige til. Nogle af bådene var tunge at ro. Under flugtdagen blev mange både bragt illegalt tilbage til kysten. En båd blev for eksempel hentet i Bagsværd Sø og transporteret til kysten af Falck’s Redningskors.
Uddrag af bogen, ”Karen Kurér”, skrevet af Estrid Ott: ”Hun var ud for Roklubben, hvis både man måtte lægge op den 29. august (1943), da al sejlads blev forbudt i Sundet, men klubmedlemmerne holder stadig til derude for at få en sludder. Det lyder som om årer forsigtigt blev sat i vandet, og det forekommer hende, at en mørk båd glider ud fra tunnelen under Strandvejen, den tunnel, roerne sejler igennem for at komme fra Sundet til klubhuset.”
De seks etaper af jødernes flugt fra København til Skåne (fundet i bogen, ”Gilleleje oktober 1943 – under jødernes flugt for nazismen):
1.etape: Så godt som alle de jødiske flygtninge, der flugtede til Sverige via Gilleleje området, kom fra København. Kun få tog direkte fra deres hjem op til kysten. De fleste var først skjult hos venner og bekendte, eller de forlod deres bopæl uden at have noget sted at tage hen – disse søgte til parkerne i byen eller gemte sig i skovene ude omkring på landet. Københavnske praktiserende læger og et par hundrede medlemmer af Akademisk Skyttekorps gennemførte ”opsamlingerne” af disse jødiske flygtninge. Jøderne blev i første omgang sendt til byens hospitaler, hvor de blev indskrevet under ikke-jødiske navne.
2. etape: Til transporten op til kysten benyttede man jernbaner, busser, taxavogne, privatbiler, lastbiler, ambulancer, cykler og alle mulige kombinationer af disse transportmidler.. Nogle valgte endda at gå til fods den lange vej.
3. etape: De tidligst anvendte skjulesteder ved kysten var sommerhusene. Der blev også skjult mange jøder på Badehotellet og Missionshotellet. I begyndelsen blev Gilleleje Kro også brugt.
4. etape: Selve udskibningen når den foregik fra havnen, var det let for passagererne at komme om bord, men foregik den ude på kysten, var det mere besværligt at få jøderne direkte ombord. Derfor måtte de oftes sejles ud i mindre både til de ventende kuttere.
5. etape: Overfarten til Skåne. Først når fartøjet var ude af sigte fra den sjællandske kyst, blev kursen mod Sverige og svensk havn sat.
6. etape: Modtagelsen i Sverige var den sidste etape i jødernes illegale flugt til Sverige. De fleste af flygtningene fra Gilleleje området blev sat i land i Höganäs, men nogle kom da også til Mölle, Arild og Råå. Jøderne blev modtaget og registreret af politi og militær. De gennemgik en nøje lægeundersøgelse. De fleste danske jøder blev indkvarteret på en skole, i lokaler hos luftbeskyttelseskorpset og i forlægninger på Kullen.
I de første flugtdage kostede det mellem 5000 og 2000 kroner pr. person at komme over til Sverige. (i 1943 svarede 100 kroner til det sammen som 2000 kroner i dag). Senere, da flugten blev bedre organiseret, kostede det i gennemsnit 1000 kroner. Fattige flygtninge kom gratis over – ingen blev efterladt, fordi man ikke kunne betale for ”billetten” til friheden. Men det var velset, at man betalte mere til den fælles kasse, hvis man havde råd til det. Fiskerne skulle have betaling for den risiko, de løb ved at hjælpe jøderne – de ville miste både skib og frihed.
To af dem, der stod bag udskibningen af jøder, var værten fra Snekkersten Kro, Henry Thomsen og læge Jørgen Gersfeldt fra Snekkersten. Fiskerne kom til lægen med oplysninger om, hvor mange jøder de kunne udskibe, og hvad det ville koste. Gerfeldt sammensatte passagerlisterne, så de flygtninge, der havde råd, betalte for de fattige, som ikke havde råd. Han gav de små børn sovemedicin, så de ikke skreg og samtidig advarede tyskerne under overfarten.
Selv politiets store patruljebåde blev brugt til at bringe jøder til Sverige fra Espergærde.
Den 4. oktober blev 8 fiskekuttere taget af tyskerne ud for Snekkersten. De 12 fiskere fra fiskekutterne blev sendt til Horserød-lejren, og deres skibe blev konfiskeret. Disse fiskere slap efter en uge med en advarsel. Men det var ikke alle, der var lige heldige!
Fra oktober 1943 til krigens slutning sejlede Flygtninge tjenesten 367 ture mellem Sverige og Danmark med jøder. 1880 voksne og børn blev reddet i sikkerhed i Sverige.
Men ikke et ord om andre ruter end de kente fra Sjælland
Bjørn