/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Kcal og fedtindhold i mad
Fra : Ukendt


Dato : 06-06-11 09:59

Feder 400 kcal lige meget? Om det er 400 kcal chokolade eller 400 kcal
kartofler?

Jeg har nemlig et spørgsmål vedr. kcal og fedt i madvarer. Jeg vil
gerne finde et alternativ til pastrami og breasola, og jeg tænkte på
pepperoni. Men sidstnævnte er jo meget fed.
100 gram pepperoni har 35 gram fedt og 410 kcal.
100 gram pastrami har 2 gram fedt og 120 kcal.

Men betyder det, at hvis man spiser 400 kcal pepperoni og 400 kcal
patrami, så feder det lige meget?

/Ole

 
 
Jens Bruun (06-06-2011)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 06-06-11 10:25

Ole S. <nomail> skrev i meddelelsen 4dec96c7$0$316$14726298@news.sunsite.dk:

> Feder 400 kcal lige meget? Om det er 400 kcal chokolade eller 400 kcal
> kartofler?

Dine kcal er alene et tal for, hvor meget energi maden indeholder. Talene
fortæller ikke noget om, hvorvidt en madvare er fedende eller ej bortset
fra, at det er fysisk umuligt at tage på, hvis man indtager færre kalorier
end man forbrænder.

Energi indtages normalt som kulhydrat, protein, fedt eller alkohol. Fedt kan
uden de store problemer lagres på depoterne af kroppen. Kulhydrat og alkohol
skal først omdannes til fedt af kroppen, før det kan lagres på depoterne
(=feder). Nettoresultatet for kroppen, hvis den forsøger at omdanne protein
til fedt, er negativt. Det "slanker" altså kroppen, hvis den skal omdanne
protein til fedt, så det gør kroppen ikke.

Kulhydrater omsættes på forskellig måde afhængig af typen. De "hurtige"
kulhydrater (f.eks. sukker) ryger næsten direkte ud i kroppens
energidepoter, hvorimod de langsomme (f.eks. kornprodukter) er længere tid
om at blive optaget i kroppen.

Kulhydrater omdannes sjældent til fedt i kroppen.

Når kroppens energidepoter er fyldt op (f.eks. ved indtagelse af hurtige
kulhydrater), vil kroppen lagre indtaget fedt på fedtdepoterne til senere
brug. Man tager altså på. Holder man sig fra kulhydraterne, vil indtaget
fedt først blive omdannet af kroppen til kulhydrat, så energidepoterne kan
blive fyldt op. Det, der ikke er umiddelbart brug for, langtidslagres så
(man tager på.).

Så om x kcal fra y feder mere end x kcal fra z afhænger af, hvad y og z er,
samt hvad man ellers indtager af energi ved siden af.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Kurt Hansen (06-06-2011)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 06-06-11 11:20

Mon, 6 Jun 2011 11:24:45 +0200 skrev Jens Bruun:

>Ole S. <nomail> skrev i meddelelsen 4dec96c7$0$316$14726298@news.sunsite.dk:
>
>> Feder 400 kcal lige meget? Om det er 400 kcal chokolade eller 400 kcal
>> kartofler?
>
>Dine kcal er alene et tal for, hvor meget energi maden indeholder. Talene
>fortæller ikke noget om, hvorvidt en madvare er fedende eller ej bortset
>fra, at det er fysisk umuligt at tage på, hvis man indtager færre kalorier
>end man forbrænder.
>
>Energi indtages normalt som kulhydrat, protein, fedt eller alkohol.

Jep, det er udgangspunktet. Nu begynder det så at blive svært:

> Fedt kan uden de store problemer lagres på depoterne af kroppen.

Man kan altså lige så godt smøre det direkte på hofterne, som Lisbeth
Dahl siger? Jeg elsker tandsmør og krydderfedt, men det ryger altså
direkte i sulet?

> Kulhydrat og alkohol skal først omdannes til fedt af kroppen, før det kan
> lagres på depoterne (=feder).

Fedt og kulhydrater/alkohold feder altså, men blot med forskellig
hastighed, eller hvordan skal det forstås?

> Nettoresultatet for kroppen, hvis den forsøger at omdanne protein til
> fedt, er negativt. Det "slanker" altså kroppen, hvis den skal omdanne
> protein til fedt, så det gør kroppen ikke.

En oksebøf, stegt i så lidt fedtstof som muligt, indgår i mange kure.
Det feder altså ikke, eller ikke så meget.

>Kulhydrater omsættes på forskellig måde afhængig af typen. De "hurtige"
>kulhydrater (f.eks. sukker) ryger næsten direkte ud i kroppens
>energidepoter, hvorimod de langsomme (f.eks. kornprodukter) er længere tid
>om at blive optaget i kroppen.
>
>Kulhydrater omdannes sjældent til fedt i kroppen.

Man læser jo hele tiden, at hvidt brød, spaghetti, ris og kartofler er
det rene gift (Atkins et al.). Det er altså ikke rigtigt, eller hyr?

Jeg har lige købt Claus Meyers bagebog og nogle poser mel fra Aurion.
Jeg kan altså godt forlyste mig med speltbrød og Ølandshvedebrød?

>Når kroppens energidepoter er fyldt op (f.eks. ved indtagelse af hurtige
>kulhydrater), vil kroppen lagre indtaget fedt på fedtdepoterne til senere
>brug. Man tager altså på. Holder man sig fra kulhydraterne, vil indtaget
>fedt først blive omdannet af kroppen til kulhydrat, så energidepoterne kan
>blive fyldt op. Det, der ikke er umiddelbart brug for, langtidslagres så
>(man tager på.).

Aha, hvis man skruer HELT ned for kulhydrater, hjælper krppens basale
behov for kylhydrater til at brænde indtaget fedt af?

Nævn lige de største syndere i gruppen af hurtige kulhydrater ud over
sukker.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen

Søges: En person der kan passe heste, som ikke ryger eller drikker.

;o)-max- (08-06-2011)
Kommentar
Fra : ;o)-max-


Dato : 08-06-11 08:59

On 06-06-2011 12:20, Kurt Hansen wrote:
>
>> Fedt kan uden de store problemer lagres på depoterne af kroppen.
>
> Man kan altså lige så godt smøre det direkte på hofterne, som Lisbeth
> Dahl siger? Jeg elsker tandsmør og krydderfedt, men det ryger altså
> direkte i sulet?

Der er jeg så ikke enig, indtaget fedt sætter sig ikke som fedt,
hvis bare det var så enkelt. Vi er næsten ovre i kinesisk medicin
med den slags udtagelser fra Jens. Det er stadig kulhydraterne der
er den helt store synder.
>
>> Kulhydrat og alkohol skal først omdannes til fedt af kroppen, før det kan
>> lagres på depoterne (=feder).
>
> Fedt og kulhydrater/alkohold feder altså, men blot med forskellig
> hastighed, eller hvordan skal det forstås?

Alt du indtager blir omdannet. Men problemet er at industrien
jo skal give skylden for den dårlige folkesundhed på et eller
andet og der er fedtet det nemmeste og mest økonomiske offer.
>
>> Nettoresultatet for kroppen, hvis den forsøger at omdanne protein til
>> fedt, er negativt. Det "slanker" altså kroppen, hvis den skal omdanne
>> protein til fedt, så det gør kroppen ikke.
>
> En oksebøf, stegt i så lidt fedtstof som muligt, indgår i mange kure.
> Det feder altså ikke, eller ikke så meget.

Du kan spise magert eller fedt, så længe du holder dig fra kulhydrater.
De fleste slankekure mener man skal ha kulhydrater, derfor fjerner de
fedtet fra diæten. Men fjerner du alle kulhydrater går kroppen i
ketosis, den forbrænder kroppens eget fedt, og i den process dannes
der keton stoffer som udskilles i urinen. Det herlige ved Atkins kuren
er at man bogstavpligtalt kan aflæse hvor meget fedt kroppen brænder
af på ethvert givent tidspunkt. Det kan man ikke på traditionelle
kure der er baseret på at begrænse fedt indtaget. Man kan ved selvsyn
opleve hvordan visse fødevarer øger forbrændingen, det er ret cool.
>
>> Kulhydrater omsættes på forskellig måde afhængig af typen. De "hurtige"
>> kulhydrater (f.eks. sukker) ryger næsten direkte ud i kroppens
>> energidepoter, hvorimod de langsomme (f.eks. kornprodukter) er længere tid
>> om at blive optaget i kroppen.
>>
>> Kulhydrater omdannes sjældent til fedt i kroppen.
>
> Man læser jo hele tiden, at hvidt brød, spaghetti, ris og kartofler er
> det rene gift (Atkins et al.). Det er altså ikke rigtigt, eller hyr?

Det er fuldstændigt korrekt, i følge Atkins er kulhydrater af enhver
art det rene gift. Men den seneste udgave af kuren tillader nu visse
specielt svært fordøjelige kulhydrater, der er visse stoffer der kun
findes i tilstrækkelige mængder i madvarer der indeholder kulhydrater,
der ud over er fibre vigtige for tarmsystemet. Men det der så er sket
fra industriens side er at de tager det absolut giftige hvide brød og
tilsætter en lille procent fiber og kalder det helse. Det er stadig
gift.
>
> Jeg har lige købt Claus Meyers bagebog og nogle poser mel fra Aurion.
> Jeg kan altså godt forlyste mig med speltbrød og Ølandshvedebrød?

Jamen det kan du da, hvis du ikke æder mere end du forbrænder kan
du fylde dig med M&M's hvis du vil.
>
>> Når kroppens energidepoter er fyldt op (f.eks. ved indtagelse af hurtige
>> kulhydrater), vil kroppen lagre indtaget fedt på fedtdepoterne til senere
>> brug. Man tager altså på. Holder man sig fra kulhydraterne, vil indtaget
>> fedt først blive omdannet af kroppen til kulhydrat, så energidepoterne kan
>> blive fyldt op. Det, der ikke er umiddelbart brug for, langtidslagres så
>> (man tager på.).
>
> Aha, hvis man skruer HELT ned for kulhydrater, hjælper krppens basale
> behov for kylhydrater til at brænde indtaget fedt af?

Præcis - fjerner du kulhydraterne går kroppen i ketosis og forbrænder
sit eget fedt. Fjerner du fedtet går kroppen ikke i ketosis, fordi den
har adgang til den lette energikilde i kulhydraterne.
>
> Nævn lige de største syndere i gruppen af hurtige kulhydrater ud over
> sukker.

Ja den er jo nem - det er alle de madvarer der er repræsenteret på de
2 nederste trin i den danske madpyramide, bortset fra vandkanden, vand
er sundt

En ny og damn kostbar undersøgelse er åbenbart startet i Danmark, der
vil forsøge at bevise om den danske model nu også er sundere end en vis
Walter Willet model:
http://www.ladanesa.com/component/content/article/54-archivo/133

Jeg kender ikke Walter Willet, men fra det der står i artiklen adskiller
han sig en del fra Atkins på nogle områder. Men det er med strithår jeg
læser at folk skal starte forsøget ved at gå på en 8 ugers pulverkur,
det kan jeg ikke se logikken i.

En stor amerikansk undersøgelse fra University of Pennsylvania med
63 forsøgspersoner viste at den halvdel der var på Atkins tabte sig
præcis dobbelt så meget som den gruppe der var på en traditionel
fedt fattig kur. Her har man bare lyst til at sige WOW - men det
blir endnu bedre, det viste sig til chokerende overraskelse at de
folk på Atkins kuren, altså dem der spise masser af kød, æg og fedt
forbedrede deres HDL tal:
http://en.wikipedia.org/wiki/High-density_lipoprotein

Man kan nok ikke som seriøs forsker udlede at resultatet viser
at man i årevis har taget livet af folk med hjertekar problemer,
ved at anbefale en fedtfattig diæt, men jeg kan vel bare give min
egen mening til kende, og konkludere at det Atkins skrev i 1972
at hans høj protein kur ud over at give vægttab også kontrollerede
blodsukker niveauet og forbedrede folks kolesterol tal var korrekt
og at danske diæt guruer har taget fejl og at vi idag har en fedt
afgift der strider imod forsknings resultaterne.

Lad os lige tage diabetes statistikken med, inuitter havde 0%
forekomst af diabetes da de levede af fisk, spæk og kød, idag
hvor de lever efter vores madpyramide har de ligså mange diabetikere
som vi har. Novo Nordisk finansierede undersøgelsen. Så værsgo
spis brød til og snup en kartoffel, det kan vel ikke skade, eller
måske kan det.
-max-


;o)-max- (08-06-2011)
Kommentar
Fra : ;o)-max-


Dato : 08-06-11 10:21

On 08-06-2011 09:58, -max- wrote:
>
> En ny og damn kostbar undersøgelse er åbenbart startet i Danmark, der
> vil forsøge at bevise om den danske model nu også er sundere end en vis
> Walter Willet model:
> http://www.ladanesa.com/component/content/article/54-archivo/133

Ups der var jeg vidst for hurtig - undersøgelsen er for længst
afsluttet, og ikke lige tilgængelig nogen steder, men puh bæ
det jeg er faldet over går fra et meget stort frafald blandt
deltagerne til at projektet var underfinansieret og en slags
konklution der hverken siger buh eller bæ. Men så er det jo
godt de kan finde ud af det i USA;
http://www.sciencedaily.com/releases/2003/05/030522083022.htm
-max-

Martin Larsen (08-06-2011)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 08-06-11 15:10

-max- wrote:

> Du kan spise magert eller fedt, så længe du holder dig fra kulhydrater.

Hmmm. I perioder hvor jeg lever fedtfattigt, taber jeg mig eller holder
i det mindste vægten. I perioder hvor jeg spiser for (meget) fed mad,
tager jeg på.

Hvordan kan det så være?

Cykelsmeden (08-06-2011)
Kommentar
Fra : Cykelsmeden


Dato : 08-06-11 17:42

Den 08-06-2011 16:10, Martin Larsen skrev:
>
> Hmmm. I perioder hvor jeg lever fedtfattigt, taber jeg mig eller holder
> i det mindste vægten. I perioder hvor jeg spiser for <<(meget)>> fed mad,
> tager jeg på.

derfor

//finn

Martin Larsen (08-06-2011)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 08-06-11 20:17

Cykelsmeden wrote:

>> Hmmm. I perioder hvor jeg lever fedtfattigt, taber jeg mig eller holder
>> i det mindste vægten. I perioder hvor jeg spiser for <<(meget)>> fed mad,
>> tager jeg på.
>
> derfor

Jeg vidste den ville komme! Men det var en forkert formulering, der
skulle have stået for ofte, ikke meget!

Cykelsmeden (09-06-2011)
Kommentar
Fra : Cykelsmeden


Dato : 09-06-11 08:34

Den 08-06-2011 21:17, Martin Larsen skrev:
>>> Hmmm. I perioder hvor jeg lever fedtfattigt, taber jeg mig eller holder
>>> i det mindste vægten. I perioder hvor jeg spiser for <<(meget)>> fed
>>> mad,
>>> tager jeg på.
>>
>> derfor
>
> Jeg vidste den ville komme! Men det var en forkert formulering, der
> skulle have stået for ofte, ikke meget!

Jamennnn er der forskel? :>) (ikke her!)

//finn

Martin Larsen (09-06-2011)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 09-06-11 10:36

Cykelsmeden wrote:

> Jamennnn er der forskel? :>) (ikke her!)

Jo, hvis <<meget>> skal forstås som for store portioner.

Cykelsmeden (09-06-2011)
Kommentar
Fra : Cykelsmeden


Dato : 09-06-11 10:46

Den 09-06-2011 11:35, Martin Larsen skrev:
>
>> Jamennnn er der forskel? :>) (ikke her!)
>
> Jo, hvis <<meget>> skal forstås som for store portioner.
her i huset er en stor = mange små

men det er vistnok rigtigt, at man generelt spiser mindre hvis man
spiser tit. Det er i hvert tilfælde det diætisterne påstår.

//finn

Martin Larsen (09-06-2011)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 09-06-11 10:54

Cykelsmeden wrote:

> men det er vistnok rigtigt, at man generelt spiser mindre hvis man
> spiser tit.

Det synes jeg også selv jeg kan mærke. Hvis jeg bliver skrupsulten,
overspiser jeg fordi det varer lidt inden mæthedsfølelsen indfinder sig.

Jens Bruun (08-06-2011)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 08-06-11 22:46

Martin Larsen <martin+spamfree+larsen@bigfoot.com> skrev i meddelelsen
4def82ca$0$312$14726298@news.sunsite.dk:

>> Du kan spise magert eller fedt, så længe du holder dig fra
>> kulhydrater.
>
> Hmmm. I perioder hvor jeg lever fedtfattigt, taber jeg mig eller
> holder i det mindste vægten. I perioder hvor jeg spiser for (meget)
> fed mad, tager jeg på.
>
> Hvordan kan det så være?

Indtager du mere energi som fedt, end du forbrænder, tager du på. Indtager
du mere energi som kulhydrat eller protein, end du forbrænder, tager du ikke
på. Er dit daglige energibehov i forvejen dækket ind via indtagelse af
kulhydrater og/eller protein, vil indtaget fedt blive lagret i dine
fedtdepoter = du tager på.

Det er for de fleste lettere at tabe sig ved helt at undgå kulhydraterne end
ved helt at undgå fedtet. Holder du dig fra kulhydraterne, er der frit slag
med protein, og vide grænser for fedtindtaget. Det gør det lettere at
tilrettelægge en realistisk, daglig kost.

Og lige meget hvordan, vi vender og drejer det hele, så er det forøgelse af
FEDTdepoterne, der forøger vores vægt (vi ser lige bort fra vægtforøgelse
pga. træning og deraf forøget muskelmasse). Ingen bliver fede af at spise en
kost, der alene består af kulhydrater og/eller protein.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Cykelsmeden (09-06-2011)
Kommentar
Fra : Cykelsmeden


Dato : 09-06-11 08:42

Den 08-06-2011 23:45, Jens Bruun skrev:
> Det er for de fleste lettere at tabe sig ved helt at undgå kulhydraterne end
> ved helt at undgå fedtet. Holder du dig fra kulhydraterne, er der frit slag
> med protein, og vide grænser for fedtindtaget. Det gør det lettere at
> tilrettelægge en realistisk, daglig kost.
>
> Og lige meget hvordan, vi vender og drejer det hele, så er det forøgelse af
> FEDTdepoterne, der forøger vores vægt (vi ser lige bort fra vægtforøgelse
> pga. træning og deraf forøget muskelmasse). Ingen bliver fede af at spise en
> kost, der alene består af kulhydrater og/eller protein

Og det er netop her hvor diabetikerer reagerer anderledes, hvis de får
for lidt insulin.
Denne hormonmangel gør at kulhydraterne ikke kan omdannes til fedt,
hvorfor der tæres på fedtdepoterne, og diabetikeren taber sig, ofte med
stor hast. Til gengæld går kulhydraterne i urinen, hvor det måles som
sukker. Tæringen af fedtdepoterne udløser en process hvor der dannes
ketonstoffer (syre) i blodet, som også afgives til blæren og kan aflæses
i urinen.

- Det er den komplicerede process som skal genopfriskes hver 5-10 år

//finn

Martin Larsen (09-06-2011)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 09-06-11 10:52

Jens Bruun wrote:

> Indtager du mere energi som kulhydrat eller protein, end du forbrænder, tager du ikke
> på

Hvad sker der så med den overskydende energi? Kommer det ufordøjet ud?

Dette bringer mig ind på noget jeg har tænkt på i mange år. Man siger jo
at hvis man indtager mere energi end man forbrænder, så tager man på, og
vice versa.

Men i virkeligheden mangler der jo en tredje parameter i ligningen. For
hvem siger at vi udnytter kosten lige godt? Jeg tager fx meget let på
mens min kæreste kan spise hvad som helst uden at tage et gram på. Og
hun spiser ikke som en fugl, skal jeg hilse og sige!

Kunne det tænkes at hun er dårligere til at udnytte energien i maden? Så
der simpelthen er mere restenergi i afføringen? Ligesom når kaniner
spiser deres lorte for at få det hele med - uden jeg dog vil foreslå
dette til min kæreste!

Er det nogen sinde blevet målt om vi har forskellig evne til at optage
maden?

Der findes i øvrigt en eller anden pille hvis navn jeg ikke kan huske,
den virker netop ved at man ikke kan optage fedt og udskiller det med
afføringen.

> Det er for de fleste lettere at tabe sig ved helt at undgå kulhydraterne end
> ved helt at undgå fedtet. Holder du dig fra kulhydraterne, er der frit slag
> med protein, og vide grænser for fedtindtaget. Det gør det lettere at
> tilrettelægge en realistisk, daglig kost.

Men energitætheden i fedt er mere end dobbelt så stor som kulhydrat og
kulhydrat, nemlig 38 kj/gram mod 17 kj/gram. Dvs. hvis man spiser fed
mad, må portionerne nødvendigvis være mindre for ikke at indtage mere
end man forbrænder.

Protein giver en god mæthedsfølelse, så det er helt klart en fordel i
kosten i slankesammenhæng. Jeg synes ikke fedt giver samme mæthedsfølelse.

Jens Bruun (09-06-2011)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 09-06-11 16:54

Martin Larsen <martin+spamfree+larsen@bigfoot.com> skrev i meddelelsen
4df097cc$0$314$14726298@news.sunsite.dk:

>> Indtager du mere energi som kulhydrat eller protein, end du
>> forbrænder, tager du ikke på
>
> Hvad sker der så med den overskydende energi? Kommer det ufordøjet ud?

Ja, hvis den overskydende energi er indtaget som kulhydrat eller protein.
Kulhydrat KAN omdannes til fedt og efterfølgende opmagasineres i kroppens
fedtdepoter, men det er en for kroppen meget "dyr" proces, der næsten koster
mere energi, end der opmagasineres. Protein omdannes IKKE til fedt, og ryger
bare ud igen.

> Dette bringer mig ind på noget jeg har tænkt på i mange år. Man siger
> jo at hvis man indtager mere energi end man forbrænder, så tager man
> på, og vice versa.

Man taber sig, hvis man indtager mindre energi, end man forbrænder. Punktum.
Det modsatte er ikke nødvendigvis sandt i alle situationer. Det afhænger
netop af hvilken form for energi/kombination heraf, man indtager.

> Men i virkeligheden mangler der jo en tredje parameter i ligningen.
> For hvem siger at vi udnytter kosten lige godt? Jeg tager fx meget
> let på mens min kæreste kan spise hvad som helst uden at tage et gram
> på. Og hun spiser ikke som en fugl, skal jeg hilse og sige!

Der er rigtigt mange parametre at tage hensyn til. Derfor er det gak-gak at
påstå, der gælder faste regler for os alle, og at Atkins' teorier er guds
gave til menneskeheden. Det er utroligt individuelt. Det eneste, der ligger
HELT fast, er, at man taber sig, hvis man indtager mindre energi, end man
forbrænder.

> Kunne det tænkes at hun er dårligere til at udnytte energien i maden?

Jada.

> Så der simpelthen er mere restenergi i afføringen? Ligesom når kaniner
> spiser deres lorte for at få det hele med - uden jeg dog vil foreslå
> dette til min kæreste!

Ja, det kunne være én forklaring.

> Er det nogen sinde blevet målt om vi har forskellig evne til at optage
> maden?

Derom hersker vist ingen tvivl. Du og jeg forbrænder også forskelligt på
forskellige tider af døgnet/året/livsforløbet.

> Der findes i øvrigt en eller anden pille hvis navn jeg ikke kan huske,
> den virker netop ved at man ikke kan optage fedt og udskiller det med
> afføringen.

Alli.

>> Det er for de fleste lettere at tabe sig ved helt at undgå
>> kulhydraterne end ved helt at undgå fedtet. Holder du dig fra
>> kulhydraterne, er der
>> frit slag med protein, og vide grænser for fedtindtaget. Det gør det
>> lettere at
>> tilrettelægge en realistisk, daglig kost.
>
> Men energitætheden i fedt er mere end dobbelt så stor som kulhydrat og
> kulhydrat, nemlig 38 kj/gram mod 17 kj/gram. Dvs. hvis man spiser fed
> mad, må portionerne nødvendigvis være mindre for ikke at indtage mere
> end man forbrænder.

Ja, men det er lettere for de fleste at undgå kulhydrater end at undgå fedt.
Og kulhydrater ryger direkte ud i kroppen og fylder depoterne, hvorefter den
mindste smule fedt ryger på sidebenene.

> Protein giver en god mæthedsfølelse, så det er helt klart en fordel i
> kosten i slankesammenhæng. Jeg synes ikke fedt giver samme
> mæthedsfølelse.

Sikkert ikke. Protein i form af kød mætter godt. Problemet er, at smagen
sidder i fedtet. Derfor er den en god idé, hvis man ønsker at undgå at tage
på, men omvendt ikke gider være på kur, blot at skære ned på kulhydraterne i
dagligdagen. Så er der nemlig ingen problemer med at spise en god,
amerikansk ribeye hver dag.

Problemet for os danskere er, at vi indtager EKSTREMT mange kulhydrater.
Bl.a. via vores morgenmadsprodukter og hang til sodavand, juice, slik, brød,
ris, pasta og kartofler. Og samtidig spiser vi meget fedt. Og så går det
galt. I sydøstasien lever mange af en kost, der stort set kun består af
kulhydrater (ris) og en smule protein, men intet fedtholdigt. De bliver
sjældent overvægtige. Inuitter lever af en kost, der stort set kun består af
protein og fedt, men ingen kulhydrater. De har godt nok et særligt fedtlag,
men bliver slet ikke overvægtige, som vi gør. Det er altså meget fedt
kombineret med mange kulhydrater, der er synderen i forbindelse med (dele
af) den vestlige verdens problemer med overvægt.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Cykelsmeden (09-06-2011)
Kommentar
Fra : Cykelsmeden


Dato : 09-06-11 18:09

Den 08-06-2011 23:45, Jens Bruun skrev:
.... en hel masse fornuftigt!

det får min naturlige nysgerrighed op på mærkerne:

hvilken uddannelse resulterer i sådan viden?
læge?
diætist?
idrætslæge?
eller noget helt andet?

//finn

Jens Bruun (08-06-2011)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 08-06-11 22:34

-max- <smileymaxphoto@gmail.com> skrev i meddelelsen
4def2ba8$0$302$14726298@news.sunsite.dk:

>>> Fedt kan uden de store problemer lagres på depoterne af kroppen.
>>
>> Man kan altså lige så godt smøre det direkte på hofterne, som Lisbeth
>> Dahl siger? Jeg elsker tandsmør og krydderfedt, men det ryger altså
>> direkte i sulet?
>
> Der er jeg så ikke enig, indtaget fedt sætter sig ikke som fedt,
> hvis bare det var så enkelt. Vi er næsten ovre i kinesisk medicin
> med den slags udtagelser fra Jens. Det er stadig kulhydraterne der
> er den helt store synder.

Har du overhovedet læst, hvad jeg skrev i mit indlæg?

Jo, indtaget fedt sætter sig på fedtdepoterne, hvis kroppens energidepoter i
forvejen er fyldt op med kulhydrater. Derfor skal man undgå kulhydraterne,
hvis man ønsker at begrænse indtaget fedts ellers vægtforøgende virkning.
Det var li'ssom én af mine pointer.

>> En oksebøf, stegt i så lidt fedtstof som muligt, indgår i mange kure.
>> Det feder altså ikke, eller ikke så meget.
>
> Du kan spise magert eller fedt, så længe du holder dig fra
> kulhydrater. De fleste slankekure mener man skal ha kulhydrater,
> derfor fjerner de fedtet fra diæten. Men fjerner du alle kulhydrater
> går kroppen i ketosis,

Dit "kroppen går i ketosis", hvis man undlader at indtage kulhydrater, er
rent Atikins-hokus-pokus, der ikke kan understøttes videnskabeligt. Og det
er dig, der beskylder mig for "kinesisk medicin"

> den forbrænder kroppens eget fedt, og i den
> process dannes der keton stoffer som udskilles i urinen. Det herlige ved
> Atkins kuren
> er at man bogstavpligtalt kan aflæse hvor meget fedt kroppen brænder
> af på ethvert givent tidspunkt. Det kan man ikke på traditionelle
> kure der er baseret på at begrænse fedt indtaget. Man kan ved selvsyn
> opleve hvordan visse fødevarer øger forbrændingen, det er ret cool.

Din tilbedelse af Atkins er religiøs, og svarer til "kinesisk medicin".
Manden havde fat i den lange ende mht. kulhydraternes betydning i forhold
til fedme, men at kalde kulhydrater for "rent gift for kroppen" er gak-gak.
Store dele af verdens befolkning lever stort set kun af kulhydrater, ligesom
vi også gjorde i vor del af verden for år tilbage.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Cykelsmeden (06-06-2011)
Kommentar
Fra : Cykelsmeden


Dato : 06-06-11 11:57

Den 06-06-2011 11:24, Jens Bruun skrev:
> Dine kcal er alene et tal for, hvor meget energi maden indeholder. Talene
> fortæller ikke noget om, hvorvidt en madvare er fedende eller ej bortset
> fra, at det er fysisk umuligt at tage på, hvis man indtager færre kalorier
> end man forbrænder.
>
> Energi indtages normalt som kulhydrat, protein, fedt eller alkohol. Fedt kan
> uden de store problemer lagres på depoterne af kroppen. Kulhydrat og alkohol
> skal først omdannes til fedt af kroppen, før det kan lagres på depoterne
> (=feder). Nettoresultatet for kroppen, hvis den forsøger at omdanne protein
> til fedt, er negativt. Det "slanker" altså kroppen, hvis den skal omdanne
> protein til fedt, så det gør kroppen ikke.
>
> Kulhydrater omsættes på forskellig måde afhængig af typen. De "hurtige"
> kulhydrater (f.eks. sukker) ryger næsten direkte ud i kroppens
> energidepoter, hvorimod de langsomme (f.eks. kornprodukter) er længere tid
> om at blive optaget i kroppen.
>
> Kulhydrater omdannes sjældent til fedt i kroppen.
>
> Når kroppens energidepoter er fyldt op (f.eks. ved indtagelse af hurtige
> kulhydrater), vil kroppen lagre indtaget fedt på fedtdepoterne til senere
> brug. Man tager altså på. Holder man sig fra kulhydraterne, vil indtaget
> fedt først blive omdannet af kroppen til kulhydrat, så energidepoterne kan
> blive fyldt op. Det, der ikke er umiddelbart brug for, langtidslagres så
> (man tager på.).
>
> Så om x kcal fra y feder mere end x kcal fra z afhænger af, hvad y og z er,
> samt hvad man ellers indtager af energi ved siden af.

Et skoleeksempel på en velskrevet og præcis forklaring om kalorier og
deres betydning for krop og sjæl

ku' du udbygge lidt om hvad der sker ved mangel af kulhydrater, og
manglende evne (=manglende insulin) til at omsætte fedtdepoterne til
energi (syreforgiftning!)?

//finn - diabetiker på 35'år




Ukendt (06-06-2011)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 06-06-11 14:25

Den 06-06-2011 11:24, Jens Bruun skrev:
....
> Så om x kcal fra y feder mere end x kcal fra z afhænger af, hvad y og z er,
> samt hvad man ellers indtager af energi ved siden af.

Tak for svaret... der næsten gjorde mig endnu mere i tvivl hehe
Men så spørger jeg lidt mere direkte:

Feder 400 kcal pepperoni lige så meget som 400 kcal pastrami, når vi ved
flg.:
100 gram pepperoni = 35 gram fedt og 410 kcal.
100 gram pastrami = 2 gram fedt og 120 kcal.

Jeg vil gerne erstatte pastrami med pepperoni på min hjemmelavede
"slankepizza", og jeg vil derfor gerne vide hvor meget pepperoni jeg kan
komme på i stedet for pastrami.
I opskriften står der 75 gram pastrami, og som jeg kan regne det ud, så
får jeg det til 21 gram pepperoni i stedet for. Korrekt? Og hver skive
pepperoni vejer 3 gram, dvs. 7 skiver på en pizza hvilket er helt fint
for mig. Der er jo MEGET mere smag i pepperoni end fx pastrami

/Ole

Lars Kongshøj (08-06-2011)
Kommentar
Fra : Lars Kongshøj


Dato : 08-06-11 00:01

Den 06/06/11 10.58, Ole S. skrev:
> Feder 400 kcal lige meget? Om det er 400 kcal chokolade eller 400 kcal
> kartofler?
>
> Jeg har nemlig et spørgsmål vedr. kcal og fedt i madvarer. Jeg vil gerne
> finde et alternativ til pastrami og breasola, og jeg tænkte på
> pepperoni. Men sidstnævnte er jo meget fed.
> 100 gram pepperoni har 35 gram fedt og 410 kcal.
> 100 gram pastrami har 2 gram fedt og 120 kcal.
>
> Men betyder det, at hvis man spiser 400 kcal pepperoni og 400 kcal
> patrami, så feder det lige meget?

En af mine venner spiser hakkebøf og medisterpølse til den store
guldmedalje. Og dovner på kontoret foran skærmen. Han er et magert
ranglet rad.

Andre i omgangskredsen, mest piger, bliver buttede af samme menu. Jeg
tror at det er individuelt.

Selv spiser jeg fedtfattig, proteinrig kost. Det sætter sig i form af
muskler i de perioder, hvor jeg cykler meget eller laver meget
gør-det-selv-arbejde.

Mvh. Lars

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177415
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407856
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste