/ Forside / Teknologi / Udvikling / PHP / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
PHP
#NavnPoint
rfh 3959
natmaden 3372
poul_from 3310
funbreak 2700
stone47 2230
Jin2k 1960
Angband 1743
Bjerner 1249
refi 1185
10  Interkril.. 1146
Website ser forskellig ud på nettet og på ~
Fra : Jakob Munck


Dato : 23-03-11 14:14

Jeg er webmaster på www.forfatterkvarteret.dk som har kørt godt i flere år.
Men nu er der så kommet en ny version af Internet Explorer (9), som jeg har
installeret på min Win 7-maskine hjemme. Den nævnte hjemmeside ser fin ud i
IE 8, både på nettet og på min hjemme-server (Apache), men efter at jeg har
installeret IE 9 er det gået helt galt. Nu ser hjemmesiden ikke særlig køn
ud på nettet, men den ser stadig fint ud på min hjemmeserver. Det er som om
at de to servere tolker html på forskellig måde. Kan det passe?

Hvordan kan det være at præcis den samme hjemmeside med præcis den samme
kode ser anderledes ud, når den vises på nettet (den ligger hos Web10) end
den gør, når jeg viser den på min Apache hjemmserver??

v.h.
Jakob


 
 
Kim Ludvigsen (23-03-2011)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 23-03-11 14:34

Jakob Munck skrev:
> at jeg har installeret IE 9 er det gået helt galt. Nu ser
> hjemmesiden ikke særlig køn ud på nettet, men den ser stadig
> fint ud på min hjemmeserver. Det er som om at de to servere
> tolker html på forskellig måde. Kan det passe?

Nej, det er ikke serveren, der fortolker din HTML, det er
browserne. Hvis du skriver lidt om, hvad der ser forkert ud,
kan det være, at der er nogle, der kan hjælpe dig. Fortæl
det gerne detaljeret, dels er det ikke alle, der har IE9, og
dels vises det jo også forskelligt i dine IE9'er, så selv
med IE9 er det svært at vide, hvad du snakker om.

Fortæl også gerne, om der er forskel i andre browsere.

> Hvordan kan det være at præcis den samme hjemmeside med
> præcis den samme kode ser anderledes ud, når den vises på
> nettet (den ligger hos Web10) end den gør, når jeg viser den
> på min Apache hjemmserver??

Der kan være forskel på filerne, det kan være css-filen ikke
indlæses og meget andet. Der kan også være forskel på
PHP-fortolkeren på webserveren og på hjemmeserveren (i så
fald vil forskellen også være der i andre browsere).

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Tips til hjemmesidesnedkeren:
http://kimludvigsen.dk/tips-internet-websnedker-multimedia.php

Jakob Munck (23-03-2011)
Kommentar
Fra : Jakob Munck


Dato : 23-03-11 19:51

Tak for svaret.

Jeg installerede Google Crome og testede siten både på hjemmeserveren og hos
Web10, og i Crome - både hjemme og hos Web10 - så det ud på samme måde som
med IE9 hos Web10. Der var altså en del fejl, og flere af dem har jeg nu
rettet. Det drejer sig alt sammen om html/css, men jeg undrer mig bare over
at alle disse fejl ikke har været mere synlige i IE8. Jeg tror at det er
fordi at denne browser har været ekstremt fejltolerant.

Og så undrer jeg mig stadig over at når jeg bruger IE9, så ser vores website
ikke ens ud, hvis jeg ser den hos Web10 og hvis jeg ser den på min lokale
server. Selv om jeg bruger den samme browser.

Men de værste fejl er nu rettet, og det var det vigtigste.

v.h.
Jakob



Martin Larsen (23-03-2011)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 23-03-11 20:55

Jakob Munck wrote:

> Nu ser hjemmesiden ikke særlig køn ud på nettet, men den ser stadig fint
> ud på min hjemmeserver.

En typisk fejl er at der refereres til en lokal fil i stedet for til en
url. Denne fil findes så på ens lokale maskine og siden ser derfor
korrekt ud, men på den fjerne server mangler filen og der opstår problemer.

Det er ikke sikkert det er tilfældet her, men det er værd at være
opmærksom på.

En anden oplagt fejl er selvfølgelig hvis du ikke har uploadet seneste
version af alle filerne til fjernserveren!

Martin

Joe (24-03-2011)
Kommentar
Fra : Joe


Dato : 24-03-11 00:38

> Hvordan kan det være at præcis den samme hjemmeside med præcis den samme
> kode ser anderledes ud, når den vises på nettet (den ligger hos Web10) end
> den gør, når jeg viser den på min Apache hjemmserver??

Du skal validere din HTML/CSS kode. Det kan du gøre via forskellige
sider, f.eks. http://validator.w3.org/ og http://jigsaw.w3.org/css-validator/.
Når du har udryddet alle fejl i koden, kan du stadigt ikke være sikker
på, at det er éns i alle browsere men så skal der laves browser
afhængigt kode, hvis det skal være helt éns.

Det er desværre ikke nemt, at få det helt éns da browsere opfatter
koden forskelligt - selv mellem forskellige version af samme browser,
kan der være forskel :-/

Henning (24-03-2011)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 24-03-11 09:31

On 2011-03-24 07:38, Joe wrote:
> Det er desværre ikke nemt, at få det helt éns da browsere opfatter
> koden forskelligt - selv mellem forskellige version af samme browser,
> kan der være forskel :-/

Prøv at bruge browsershots.org

Den kan generere snapshots af sider med et utal af forskellige browsere
og OSer.

/Henning

Birger Sørensen (24-03-2011)
Kommentar
Fra : Birger Sørensen


Dato : 24-03-11 11:08

Jakob Munck forklarede:
> Jeg er webmaster på www.forfatterkvarteret.dk som har kørt godt i flere år.
> Men nu er der så kommet en ny version af Internet Explorer (9), som jeg har
> installeret på min Win 7-maskine hjemme. Den nævnte hjemmeside ser fin ud i
> IE 8, både på nettet og på min hjemme-server (Apache), men efter at jeg har
> installeret IE 9 er det gået helt galt. Nu ser hjemmesiden ikke særlig køn ud
> på nettet, men den ser stadig fint ud på min hjemmeserver. Det er som om at
> de to servere tolker html på forskellig måde. Kan det passe?
>
> Hvordan kan det være at præcis den samme hjemmeside med præcis den samme kode
> ser anderledes ud, når den vises på nettet (den ligger hos Web10) end den
> gør, når jeg viser den på min Apache hjemmserver??
>
> v.h.
> Jakob

Serveren(ne) fortolker ikke HTML - de sender den blot til browseren.
Der kan være forskel på serverside fortolking i PHP eller andet
serverside sprog.
Der kan også være forskel på browsernes tolkning af clientside
scripting (javascript).
Men om siden kommer fra den ene eller den anden server, burde ikke
kunne se i browseren, hvis serverside er ens.

Der er i øvrigt 18+29+5 HTML valideringsfejl og ganske mange CSS fejl
også.
Så længe der er valideringsfejl, kan du ikke regne med at siden vises
ens - slet ikke i forskellige browsere. De skal gætte sig til hvad du
mener, og de gætter ikke ens.

Så ret valideringsfejlene først.
Er der stadig forskel, check at kildekoderne er ens (Vis Kilde i
browserne). Er de forskellige har du noget forskelligt serverside -
altså der er forskel på din Apache og Web10's opsætning, og du bør
rette din Apache til.

Birger

--
http://varmeretter.dk - billig, sund og hurtig mad
http://bbsorensen.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177417
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407870
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste