/ Forside / Interesser / Helbred / Sorg & Krise / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Sorg & Krise
#NavnPoint
Birgitta 1660
Nordsted1 970
dova 930
ans 781
mangorossa 720
creamygirl 610
vaxen 560
Teil 550
pipzi 510
10  clou 510
Ulykkelig kærlighed - hvad gør man?
Fra : JLA


Dato : 30-06-01 12:53

Hej,
for 2 år siden blev min daværende kæreste og jeg enige om at slå op, da vi
måtte indse, at hun var for gammel i forhold til mig. Vi elskede stadig
hinanden højt, så det var ikke særlig nemt. Det blev til adskillige on-off
episoder, og vi havde i det hele taget svært ved at holde os fra hinanden. I
erkendelse af at dette forhold ikke fungerede, fandt min eks-kæreste, lad os
bare give hende et navn; Mette, en ny fyr for en måned siden, og de er nu
begyndt at komme sammen.

Bortset fra Mette har jeg reelt ikke nogen venner. Jeg har været utrolig
afhængig af hende, og når jeg var ensom eller ked af det, var det hendes
skuldre jeg "græd ud" ved. Jeg elsker hende stadig utrolig højt, og jeg ved,
at hun stadig holder meget af mig. Men hun vil gerne bruge tid på sin nye
kæreste, så jeg kommer selvfølgelig i en helt anden række. Jeg føler, at
Mettes nye kæreste har stjålet Mette fra mig, og jeg hader ham. Jeg tror
aldrig, at jeg vil kunne se ham som andet, end den der tog Mette fra mig, og
det på trods af, at det var Mettes egen beslutning at finde sig en ny
kæreste.

Mette fylder utrolig meget i mine tanker og følelser, og jeg bliver nedtrykt
når det sker, for jeg ser Mette og hendes nye kæreste hånd i hånd, leende og
lykkelige. Det er svært. Hun siger, at hun stadig er der for mig, men hun er
der jo ikke 100% for mig mere, og det er det jeg vil have, at hun skal være.

Hvad gør jeg nu? Er der overhovedet noget at gøre. Er den eneste trøst, at
der ingen trøst er? Er der kun at bide smerten i mig, og vente på, at jeg
stille og roligt glemmer Mette? Hvis det er tilfældet, er det ikke til at
holde ud...

Med venlig hilsen
JLA



 
 
JLA (30-06-2001)
Kommentar
Fra : JLA


Dato : 30-06-01 15:27

Jeg er i mine følelses vold - og det gør ondt! Samtidig er jeg så træt af at
være ked af det. Vil så gerne videre; er der virkelig ikke nogen hjælp?!?

Med venlig hilsen
JLA



JLA (30-06-2001)
Kommentar
Fra : JLA


Dato : 30-06-01 17:53

Gad vide om emnet er off-topic?

Med venlig hilsen
JLA



Bjarne (30-06-2001)
Kommentar
Fra : Bjarne


Dato : 30-06-01 20:12

In article <3b3e03ed$0$31245$ba624c82@nntp01.dk.telia.net>, "JLA"
<jens_andreasen@mail1.stofanet.dk> wrote:

> Gad vide om emnet er off-topic?

.... næh... men sorg+krise er ikke en realtime-chat men low-trafic
usenetgruppe. Så væbne dig med tålmod! På et eller andet tidspunkt er der
nok nogen der skal svare... ;)

Bjarne

Birdy (01-07-2001)
Kommentar
Fra : Birdy


Dato : 01-07-01 18:41


JLA <jens_andreasen@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:3b3dbd82$0$31247$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Hej,
> for 2 år siden blev min daværende kæreste og jeg enige om at slå op, da vi
> måtte indse, at hun var for gammel i forhold til mig. Vi elskede stadig
> hinanden højt, så det var ikke særlig nemt. >

Ok forståeligt nok.


> Bortset fra Mette har jeg reelt ikke nogen venner. Jeg har været utrolig
> afhængig af hende, og når jeg var ensom eller ked af det, var det hendes
> skuldre jeg "græd ud" ved. >

Var det også hende du delte glæden med. Altså jeg fæster mig lige ved at det
er en sjælesørger du savner?
Måske er det også her dit egentlige problem ligger.
Hvad har du gjort i de to år for at opbygge en egen vennekreds?

Mette fylder utrolig meget i mine tanker og følelser, og jeg bliver nedtrykt
> når det sker, for jeg ser Mette og hendes nye kæreste hånd i hånd, leende
og
> lykkelige. Det er svært. Hun siger, at hun stadig er der for mig, men hun
er
> der jo ikke 100% for mig mere, og det er det jeg vil have, at hun skal
være.

Øve dig i at være glad for at hende som du holder af og ønsker alt godt i
livet, faktisk har det godt!
>
> Hvad gør jeg nu? Er der overhovedet noget at gøre. Er den eneste trøst, at
> der ingen trøst er? Er der kun at bide smerten i mig, og vente på, at jeg
> stille og roligt glemmer Mette? Hvis det er tilfældet, er det ikke til at
> holde ud...

Du skal ikke glemme hende. Du skal lave hende være en del af dit liv men
ikke kun ud fra DINE behov.
Og forsøg så at skabe nogle relationer selv til andre. Glæd dig over hendes
lykke selvom det gør ondt. det kan man altså godt leve med.

Rigtig god vind til dig og DIT liv.
Birdy
>
> Med venlig hilsen
> JLA
>
>



JLA (02-07-2001)
Kommentar
Fra : JLA


Dato : 02-07-01 12:08


"Birdy" <Birdy.hylleberg@adr.dk> skrev i en meddelelse
news:3b3f5fb5$0$4653$d40e179e@nntp01.dk.telia.net...
>
> JLA <jens_andreasen@mail1.stofanet.dk> wrote in message
> news:3b3dbd82$0$31247$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...

<< - CUT - >>

> > Bortset fra Mette har jeg reelt ikke nogen venner. Jeg har været utrolig
> > afhængig af hende, og når jeg var ensom eller ked af det, var det hendes
> > skuldre jeg "græd ud" ved. >
>
> Var det også hende du delte glæden med.

Ja, i høj grad.


> Altså jeg fæster mig lige ved at det
> er en sjælesørger du savner?

Det savner jeg også...


> Måske er det også her dit egentlige problem ligger.

Ja. Hvad kan jeg gøre ved det??


> Hvad har du gjort i de to år for at opbygge en egen vennekreds?

Ikke så meget. Jeg er meget usikker på mig selv, og åbner mig kun hvis jeg
føler mig tryg, hvilket ikke er særlig ofte. Min selvtillid og mit selvværd
er helt i bund...


> > Mette fylder utrolig meget i mine tanker og følelser, og jeg bliver
nedtrykt
> > når det sker, for jeg ser Mette og hendes nye kæreste hånd i hånd,
leende og
> > lykkelige. Det er svært. Hun siger, at hun stadig er der for mig, men
hun er
> > der jo ikke 100% for mig mere, og det er det jeg vil have, at hun skal
være.
>
> Øve dig i at være glad for at hende som du holder af og ønsker alt godt i
> livet, faktisk har det godt!

Det er svært, men du har ret i, at det er det, der må være målet med det
her.


> > Hvad gør jeg nu? Er der overhovedet noget at gøre. Er den eneste trøst,
at
> > der ingen trøst er? Er der kun at bide smerten i mig, og vente på, at
jeg
> > stille og roligt glemmer Mette? Hvis det er tilfældet, er det ikke til
at
> > holde ud...
>
> Du skal ikke glemme hende. Du skal lave hende være en del af dit liv men
> ikke kun ud fra DINE behov.

Du siger noget!! Jeg tænker jo kun på mine egne behov i det her...


> Og forsøg så at skabe nogle relationer selv til andre.

Jeg vil arbejde på det...


> Glæd dig over hendes
> lykke selvom det gør ondt. det kan man altså godt leve med.

Du får det til at lyde en smule let, men med tiden kan det vel lade sig
gøre.


> Rigtig god vind til dig og DIT liv.

Tak! =)


> Birdy

Med venlig hilsen
JLA



Søren (06-09-2001)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 06-09-01 07:05

Nu kender jeg jo ikke til jeres forhold, men måske er det ikke så meget
hende, som en kæreste/relationer du savner.

Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort at gøre noget ved, men hvis
frygten for fiasko vinder, taber du helt sikkert på det. Du bliver nødt til
at forsøge - aftenskole, arbejde, sport whatever.

Held og lykke!

Søren

P.S. Svaret er sikkert alt for enkelt. Brug det som du vil, eller smid det
ud.

"JLA" <jens_andreasen@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:3b3dbd82$0$31247$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Hej,
> for 2 år siden blev min daværende kæreste og jeg enige om at slå op, da vi
> måtte indse, at hun var for gammel i forhold til mig. Vi elskede stadig
> hinanden højt, så det var ikke særlig nemt. Det blev til adskillige on-off
> episoder, og vi havde i det hele taget svært ved at holde os fra hinanden.
I
> erkendelse af at dette forhold ikke fungerede, fandt min eks-kæreste, lad
os
> bare give hende et navn; Mette, en ny fyr for en måned siden, og de er nu
> begyndt at komme sammen.
>
> Bortset fra Mette har jeg reelt ikke nogen venner. Jeg har været utrolig
> afhængig af hende, og når jeg var ensom eller ked af det, var det hendes
> skuldre jeg "græd ud" ved. Jeg elsker hende stadig utrolig højt, og jeg
ved,
> at hun stadig holder meget af mig. Men hun vil gerne bruge tid på sin nye
> kæreste, så jeg kommer selvfølgelig i en helt anden række. Jeg føler, at
> Mettes nye kæreste har stjålet Mette fra mig, og jeg hader ham. Jeg tror
> aldrig, at jeg vil kunne se ham som andet, end den der tog Mette fra mig,
og
> det på trods af, at det var Mettes egen beslutning at finde sig en ny
> kæreste.
>
> Mette fylder utrolig meget i mine tanker og følelser, og jeg bliver
nedtrykt
> når det sker, for jeg ser Mette og hendes nye kæreste hånd i hånd, leende
og
> lykkelige. Det er svært. Hun siger, at hun stadig er der for mig, men hun
er
> der jo ikke 100% for mig mere, og det er det jeg vil have, at hun skal
være.
>
> Hvad gør jeg nu? Er der overhovedet noget at gøre. Er den eneste trøst, at
> der ingen trøst er? Er der kun at bide smerten i mig, og vente på, at jeg
> stille og roligt glemmer Mette? Hvis det er tilfældet, er det ikke til at
> holde ud...
>
> Med venlig hilsen
> JLA
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407947
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste