|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | forklaring på caveat emptor semper legalis~ Fra : Lykkeberg
 | 
 Dato :  07-11-05 13:32
 | 
 |  | Hej
 
 i forbindelse med erhvervret på HH søger jeg forklaring på caveat emptor
 semper legalis..
 
 på forhånd tak
 
 mvh
 
 lykke
 
 
 
 
 |  |  | 
  Rea721 (07-11-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Rea721
 | 
 Dato :  07-11-05 22:10
 | 
 |  | 
 
            I news:436f4955$0$11700$ba624c82@nntp02.dk.telia.net
 skrev Lykkeberg følgende tekst:
 > i forbindelse med erhvervret på HH søger jeg forklaring på caveat
 > emptor semper legalis..
 10 sek på google gav
 Caveat emptor legalis semper. Let the buyer beware.
 ****
 HC . HE
 Regionalkode: MEP
 Catarina af Sandeberg
 Prospektansvaret : caveat emptor eller caveat venditor? / Catarina af 
 Sandeberg
 Uppsala : Iustus Förlag, 2001. (505 s. : ill. + 1 bilag i lomme)
 ****
 Kan det bruges ??
 -- 
 Rea721 AKA Leon Andrea skod3[remove]@721.dk
 Flyudlejning, Skoleflyvning, Taxaflyvning, Rundflyvning
 Commercial certifikat,Single Engine - IR, Multi Engine -Class Rating
 Multi Engine -Instrument Rating. http://www.ikaros.dk |  |  | 
  Janner (07-11-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Janner
 | 
 Dato :  07-11-05 22:30
 | 
 |  | 
 >
 > Caveat emptor legalis semper. Let the buyer beware.
 
 
 
 På fruens vegne skal jeg sige mange tak, hun har "googlet" men var ikke
 sikker i sagen
 
 
 Lykke
 
 
 
 
 |  |  | 
   Kevin Edelvang (08-11-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kevin Edelvang
 | 
 Dato :  08-11-05 12:38
 | 
 |  | Janner wrote:
 
 >>Caveat emptor legalis semper. Let the buyer beware.
 
 > På fruens vegne skal jeg sige mange tak, hun har "googlet" men var ikke
 > sikker i sagen.
 
 Og det kan tilføjes, at det helt almindelige, obligationsretlige princip
 om undersøgelsespligt bl.a. finder udtryk i købelovens § 47.
 
 "Har køberen før købets afslutning undersøgt salgsgenstanden eller uden
 skellig grund undladt at efterkomme sælgerens opfordring til at
 undersøge den, eller er der før købets afslutning givet ham lejlighed
 til at undersøge en prøve af salgsgenstanden, kan han ikke påberåbe sig
 mangler, der ved sådan undersøgelse burde være opdaget af ham, medmindre
 sælgeren har handlet svigagtigt."
 
 Mvh
 Kevin Edelvang
 
 
 |  |  | 
    Rune Wold (08-11-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Rune Wold
 | 
 Dato :  08-11-05 20:38
 | 
 |  | Kevin Edelvang wrote:
 
 [klip]
 
 > Og det kan tilføjes, at det helt almindelige, obligationsretlige princip
 > om undersøgelsespligt bl.a. finder udtryk i købelovens § 47.
 >
 > "Har køberen før købets afslutning undersøgt salgsgenstanden eller uden
 > skellig grund undladt at efterkomme sælgerens opfordring til at
 > undersøge den, eller er der før købets afslutning givet ham lejlighed
 > til at undersøge en prøve af salgsgenstanden, kan han ikke påberåbe sig
 > mangler, der ved sådan undersøgelse burde være opdaget af ham, medmindre
 > sælgeren har handlet svigagtigt."
 
 I virkeligheden er det misvisende at tale om *undersøgelsespligt* i
 forhold til KBL § 47 eller alm. grundsætninger. Det følger som
 udgangspunkt ikke af nogen af disse retsgrundlag, at køberen har pligt
 til af eget initiativ at undersøge ydelsen før kontraheringen.
 
 Kun ved sælgers (realdebitor) *opfordring* til køber (realkreditor) om
 at undersøge ydelsen eller ved at give køberen en *prøve* af ydelsen,
 kan manglende undersøgelse medføre rettighedstab for køber.
 
 Uden for købelovens område gøres i øvrigt flere indskrænkninger i den
 regel, som udtrykkes i KBL § 47.
 
 Dog er det vistnok diskuteret om der ikke ved virksomhedskøb gælder en
 reel undersøgelsespligt. Altså en pligt til at iværksætte due diligence
 i normalt omfang. Sanktionen ved manglende iagtagelse af dette skulle
 være, at eventuelle mangler, der ville være opdaget ved en sådan
 undersøgelse, ikke kan påberåbes.
 
 /Rune Wold
 
 
 
 |  |  | 
     Kevin Edelvang (08-11-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kevin Edelvang
 | 
 Dato :  08-11-05 22:25
 | 
 |  | Rune Wold wrote:
 
 > I virkeligheden er det misvisende at tale om *undersøgelsespligt* i
 > forhold til KBL § 47 eller alm. grundsætninger.
 
 Det mener jeg nu ikke, omend det naturligvis er misvisende, om man
 påstod, at undersøgelsespligten (caveat emptor) galdt i alle
 obligationsretlige forhold.
 
 > Kun ved sælgers (realdebitor) *opfordring* til køber (realkreditor) om
 > at undersøge ydelsen eller ved at give køberen en *prøve* af ydelsen,
 > kan manglende undersøgelse medføre rettighedstab for køber.
 
 Netop. I disse tilfælde opstår der en undersøgelsespligt eller
 iagttagelsespligt, om man vil. Men i øvrigt er der jo overordnet en
 sammenhæng mellem denne iagttagelsespligt og så de andre pligter, der
 opstår i andre formueretlige sammenhænge, f.eks. i forbindelse med delikt.
 
 > Uden for købelovens område gøres i øvrigt flere indskrænkninger i den
 > regel, som udtrykkes i KBL § 47.
 
 Ja.
 
 > Dog er det vistnok diskuteret om der ikke ved virksomhedskøb gælder en
 > reel undersøgelsespligt. Altså en pligt til at iværksætte due diligence
 > i normalt omfang.
 
 Ja, og gad vide om ikke den tendens efterhånden vil slå kraftigere igennem?
 
 Mvh
 Kevin Edelvang
 
 
 |  |  | 
      Rune Wold (08-11-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Rune Wold
 | 
 Dato :  08-11-05 23:31
 | 
 |  | Kevin Edelvang wrote:
 
 [klip]
 
 > Det mener jeg nu ikke, omend det naturligvis er misvisende, om man
 > påstod, at undersøgelsespligten (caveat emptor) galdt i alle
 > obligationsretlige forhold.
 
 Det kommer selvfølgelig an på, hvad man forstår ved ordet "pligt".
 
 En anden indvending imod ordet, er jo det som også kan anføre imod ordet
 reklamations*pligt*. Det er jo en ejendommelig "pligt", der ikke kan
 gennemtvinges ved domstolene.
 
 [klip]
 
 > Netop. I disse tilfælde opstår der en undersøgelsespligt eller
 > iagttagelsespligt, om man vil. Men i øvrigt er der jo overordnet en
 > sammenhæng mellem denne iagttagelsespligt og så de andre pligter, der
 > opstår i andre formueretlige sammenhænge, f.eks. i forbindelse med delikt.
 
 
 Jeg er enig i, at det formentlig er det samme loyalitetshensyn. der
 ligger bag alle de forskellige "pligter", der kan opstå i et
 kontraktsforhold.
 
 Men da "undersøgelsespligten", jf. KBL § 47 er prækontraktuel, mener jeg
 forholdet nærmere har karakter af en slags fortolkningsregel.
 
 De ukontraktmæssigheder, der ville eller burde være opdaget ved den
 undersøgelse, der med rette kunne kræves eller som blev foretaget,
 fortolkes simpelthen bort.
 
 Imodsætning hertil kan man vel stadig tale om, at en genstand er
 mangelfuld, selvom f.eks. indsigelsen ikke længere kan gøres gældende
 pga. reklamationsreglerne i KBL § 51-52.
 
 Om jeg hermed har opridset nogen fundamental sondring mellem diverse
 "pligter", der opstår i i løbet af et kontraktsforhold, er tvivlsomt, og
 i for sig er hele diskussionen nok et spørgsmål om terminologi. Vi er
 hvert fald enige om, hvorledes reglen anvendes, og det er det vigtigste.
 
 [klip]
 
 > Ja, og gad vide om ikke den tendens efterhånden vil slå kraftigere igennem?
 
 Det tvivler jeg nu på. Indenfor virksomhedskøb er tendensen formentlig
 slået igennem i kraft af en slags sædvanedannelse, da køber altid af
 egen drift foretager due diligence. Jeg mener ikke, der kan udledes
 noget generelt fra dette.
 
 /Rune Wold
 
 
 |  |  | 
       per christoffersen (09-11-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : per christoffersen
 | 
 Dato :  09-11-05 09:55
 | 
 |  | 
 "Rune Wold" <uu@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
 news:43712638$0$12109$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
 >> Ja, og gad vide om ikke den tendens efterhånden vil slå kraftigere
 >> igennem?
 >
 > Det tvivler jeg nu på. Indenfor virksomhedskøb er tendensen formentlig
 > slået igennem i kraft af en slags sædvanedannelse, da køber altid af egen
 > drift foretager due diligence. Jeg mener ikke, der kan udledes noget
 > generelt fra dette.
 
 Pligten* er jo bundet til det lettere anakronistiske begreb 'handelskøb',
 som det ærlig talt er noget svært for uindviede at genneskue korrekt (synes
 jeg).
 Det gør det ihvertfald ikke lettere at operere efter i praksis.
 
 * Jeg går ud fra at vi taler om §51.
 
 /Per
 
 
 
 
 |  |  | 
        Rune Wold (09-11-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Rune Wold
 | 
 Dato :  09-11-05 10:03
 | 
 |  | per christoffersen wrote:
 
 [klip]
 
 > * Jeg går ud fra at vi taler om §51.
 
 Nej, vi taler om den prækontraktuelle undersøgelse i KBL § 47 og som ved
 virksomhedskøb kaldes due diligence.
 
 KBL § 51 vedrører den "undersøgelsepligt" man har efter levering.
 
 I andre køb har man også en vis "pligt" til at undersøge genstanden
 efter levering. I hvert fald mangler man burde kunne opdage ved blot at
 kigge på genstanden. Denne postkontraktuelle "Pligt" har den konsekvens,
 at fra det tidspunkt, man burde opdage manglen, begynder
 reklamationsfristen at løbe.
 
 Det er derfor lidt noget andet end "undersøgelsespligten" i KBL § 47.
 
 Ud fra en ordlydsfortolkning af KBL § 4, mener jeg desuden ikke man kan
 kalde et virksomhedskøb for et handelskøb.
 
 /Rune Wold
 
 
 |  |  | 
 |  |