|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Bolig: Flerfamilliehus Fra : Lars Knudsen
 | 
 Dato :  15-10-05 14:10
 | 
 |  | 
 Sammen med en anden famillie har min kæreste og jeg kigget på en større
 ejendom, som vi mener kunne blive et godt flerfamillieshus.
 
 Ejendommen har tidligere være anvendt som kostskole.
 
 Det faktum at man er flere om at eje noget, rejser naturligvis en masse
 juridiske spørgsmål omkring ejerskab, opdeling, vilkår mm.
 
 Jeg er ikke ude efter nogen konkret rådgivning fra gruppen, men mere en
 anbefaling af en advokat der har dokumenteret erfaring fra lignende
 'setups'
 
 Er der nogen der kan anbefale nogen?
 
 mvh/lars
 
 
 |  |  | 
  J-N (15-10-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : J-N
 | 
 Dato :  15-10-05 15:12
 | 
 |  | "Lars Knudsen" <bofh@tiwli.com> skrev i en meddelelse
 news:Xns96F09A45AFF07bofhtiwlicom@195.129.110.83...
 >
 > Sammen med en anden famillie har min kæreste og jeg kigget på en større
 > ejendom, som vi mener kunne blive et godt flerfamillieshus.
 >
 > Ejendommen har tidligere være anvendt som kostskole.
 >
 > Det faktum at man er flere om at eje noget, rejser naturligvis en masse
 > juridiske spørgsmål omkring ejerskab, opdeling, vilkår mm.
 >
 > Jeg er ikke ude efter nogen konkret rådgivning fra gruppen, men mere en
 > anbefaling af en advokat der har dokumenteret erfaring fra lignende
 > 'setups'
 >
 > Er der nogen der kan anbefale nogen?
 
 En hvilken som helst boligadvokat kan klare den opgave - den er ikke speciel
 kompliceret.
 
 
 ---
 Jesper
 
 
 
 
 |  |  | 
  Lars Knudsen (15-10-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lars Knudsen
 | 
 Dato :  15-10-05 20:00
 | 
 |  | "J-N" <nospam@mail.dk> wrote in
 news:43510e44$0$38627$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:
 
 > En hvilken som helst boligadvokat kan klare den opgave - den er ikke
 > speciel kompliceret.
 
 OK, tak for det.
 
 Kan man realisere et fælles ejerskab af en ejendom, der idag er at betragte
 som een ejendom? Ud fra devicen om at parterne vil dele tab såvel som
 gevinst ved et senere salg?
 
 mvh/lars
 
 
 |  |  | 
   J-N (16-10-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : J-N
 | 
 Dato :  16-10-05 11:41
 | 
 |  | "Lars Knudsen" <bofh@tiwli.com> skrev i en meddelelse
 news:Xns96F0D5B4651CAbofhtiwlicom@195.129.110.83...
 > "J-N" <nospam@mail.dk> wrote in
 > news:43510e44$0$38627$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:
 >
 > > En hvilken som helst boligadvokat kan klare den opgave - den er ikke
 > > speciel kompliceret.
 >
 > OK, tak for det.
 >
 > Kan man realisere et fælles ejerskab af en ejendom, der idag er at
 betragte
 > som een ejendom? Ud fra devicen om at parterne vil dele tab såvel som
 > gevinst ved et senere salg?
 
 Hvis du prøver at uddybe jeres planer og fortæller lidt omkring ejendommen
 kan jeg da komme med lidt inputs....
 
 ---
 Jesper
 
 
 
 
 |  |  | 
  Maria Frederiksen (16-10-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Maria Frederiksen
 | 
 Dato :  16-10-05 19:48
 | 
 |  | > Sammen med en anden famillie har min kæreste og jeg kigget på en større
 > ejendom, som vi mener kunne blive et godt flerfamillieshus.
 >
 > Ejendommen har tidligere være anvendt som kostskole.
 >
 > Det faktum at man er flere om at eje noget, rejser naturligvis en masse
 > juridiske spørgsmål omkring ejerskab, opdeling, vilkår mm.
 >
 > Jeg er ikke ude efter nogen konkret rådgivning fra gruppen, men mere en
 > anbefaling af en advokat der har dokumenteret erfaring fra lignende
 > 'setups'
 
 Du får nu alligevel lidt rådgivning: Lad være. Hvis du stadig er i tvivl, så
 lad være, og som det tredievigtigste punkt: Lad være. Hvis du ikke tror på
 mig, så spørg advokaten, om han har lavet en eneste samejeoverenskomst, som
 har fungeret, når det går galt (ikke hvis men når). Vi har været igennem
 den, og havde en advokat, der tog højde for alt - man kan bare rent juridisk
 ikke tage højde for alt. Prøv f.eks. at få en uvillig part til at
 underskrive et skøde. Ja, du kan gå i retten, og du vil få ret, men først
 3-6 måneder senere. Eller at den anden part ikke betaler terminen. ja, du
 kan gå i retten og til advokat, men indtil alt er på plads skal du altså
 betale og der går 3-6 måneder. Den anden part betaler ikke sin del af
 forsikringen, vandet, el osv........Meget lang og træls historie, som er set
 alt for tit.
 
 Mvh Maria
 
 
 
 
 |  |  | 
  Arne H. Wilstrup (16-10-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  16-10-05 20:16
 | 
 |  | 
 "Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
 news:4352a075$0$9143$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
 >> Sammen med en anden famillie har min kæreste og jeg
 >> kigget på en større
 >> ejendom, som vi mener kunne blive et godt
 >> flerfamillieshus.
 >>
 >> Ejendommen har tidligere være anvendt som kostskole.
 >>
 >> Det faktum at man er flere om at eje noget, rejser
 >> naturligvis en masse
 >> juridiske spørgsmål omkring ejerskab, opdeling, vilkår
 >> mm.
 >>
 >> Jeg er ikke ude efter nogen konkret rådgivning fra
 >> gruppen, men mere en
 >> anbefaling af en advokat der har dokumenteret erfaring
 >> fra lignende
 >> 'setups'
 >
 > Du får nu alligevel lidt rådgivning: Lad være. Hvis du
 > stadig er i tvivl, så lad være, og som det tredievigtigste
 > punkt: Lad være. Hvis du ikke tror på mig, så spørg
 > advokaten, om han har lavet en eneste samejeoverenskomst,
 > som har fungeret, når det går galt (ikke hvis men når). Vi
 > har været igennem den, og havde en advokat, der tog højde
 > for alt - man kan bare rent juridisk ikke tage højde for
 > alt. Prøv f.eks. at få en uvillig part til at underskrive
 > et skøde. Ja, du kan gå i retten, og du vil få ret, men
 > først 3-6 måneder senere. Eller at den anden part ikke
 > betaler terminen. ja, du kan gå i retten og til advokat,
 > men indtil alt er på plads skal du altså betale og der går
 > 3-6 måneder. Den anden part betaler ikke sin del af
 > forsikringen, vandet, el osv........Meget lang og træls
 > historie, som er set alt for tit.
 
 Alt afhænger af hvordan man har indrettet sig.
 
 Automatiske pengeoverførsler underskrevet hos banken, er en
 ting. Betaling af vand?Jamen, man opretter da en
 fælleskonto, hvor pengene automatisk betales - ingen ben i
 det. Og i øvrigt er de fleste samejekontrakter indrettet
 således at man naturligvis kan betale de ting, der er
 nødvendige fra fælleskontoen, hvis den anden ikke betaler.
 
 Det er som et ægteskab: der gives ingen 100 procents
 garantier for noget -heller ikke ægteskabet. Hvis din evt.
 mand flytter væk og nægter at betale husleje, kan du godt få
 ret i retten, men først efter lang tid.
 
 Man skal naturligvis aftale ordentligt med modparten om
 disse ting -også selvom de er pinlige. Man skal lige ud
 sige: hvad hvis I ikke betaler, hvad gør vi så?
 
 Kan man ikke holde til dette, så skal man naturligvis lade
 være.
 
 Dernæst skal man have en samejekontrakt, der helst skal
 tinglyses, og der skal tages højde for alle de ting, man
 kan.
 Kender man ikke den anden part særlig godt, så skal man ikke
 gøre det.
 
 Vi har boet i et sådant bofællesskab i mange år - men det
 tog os tre års diskussioner hvor vi fik vendt hver sten, og
 selvom vi i dag også kan være uenige, så gælder det om at
 være enige om at være fair over for hinanden, også selvom
 man af og til må sluge nogle kameler.
 
 Kan man ikke være det - kender man ikke hinanden særlig godt
 og stoler man ikke på hinanden, så bør man nok lade være.
 
 Men selvom et ægteskab kan gå dårligt, så skal man da ikke
 fraråde alle i at indgå ægteskab ud fra sine egne dårlige
 erfaringer?`
 
 Man skal naturligvis både have pengene, banken og advokaten
 med i den sag, og man skal have drøftet det ordentligt
 igennem med den /de andre parter - og ikke kun gennem et par
 dage -helst længere.
 
 Hvad med hvis forholdet går i stykker? ægteskabet ryger?
 hvad med arbejdsløshed? hvad med stærk uenighed? hvad hvis
 den ene dør? hvad med evt. børn? hvad med betalingerne? hvad
 med vedligeholdelsen? hvem kan kræve arbejder udført og for
 hvor mange penge? Hvad med vedligeholdelse?
 
 I det hele taget: vær lige så forsigtig her som man er ved
 indgåelse af et ægteskab, køb af hus og produktion af børn.
 Men så er det heller ikke værre.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
   Maria Frederiksen (17-10-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Maria Frederiksen
 | 
 Dato :  17-10-05 09:45
 | 
 |  | > Alt afhænger af hvordan man har indrettet sig.
 >
 > Automatiske pengeoverførsler underskrevet hos banken, er en ting. Betaling
 > af vand?Jamen, man opretter da en fælleskonto, hvor pengene automatisk
 > betales - ingen ben i det. Og i øvrigt er de fleste samejekontrakter
 > indrettet således at man naturligvis kan betale de ting, der er nødvendige
 > fra fælleskontoen, hvis den anden ikke betaler.
 
 Jo, men når den anden nu ikke betaler og kontoen er tom? Uanset hvad kræver
 det tillid.
 
 > Vi har boet i et sådant bofællesskab i mange år - men det tog os tre års
 > diskussioner hvor vi fik vendt hver sten, og selvom vi i dag også kan være
 > uenige, så gælder det om at være enige om at være fair over for hinanden,
 > også selvom man af og til må sluge nogle kameler.
 
 Når den ene part efter 2 år ikke vil sluge så meget som en kiks, og heller
 ikke indbetaler noget som helst, så kan du tage din samejeoverenskomst ned
 til advokaten og til retten. Mens de så arbejder, så kan du få lov til at
 betale, og efterfølgende så prøve at hive pengene ud af modparten. Kan DIN
 økonomi ikke bære det, så taber du til sidst uanset hvor meget ret du har.
 
 > Men selvom et ægteskab kan gå dårligt, så skal man da ikke fraråde alle i
 > at indgå ægteskab ud fra sine egne dårlige erfaringer?`
 
 Problemet omkring denne slags sager er jo at de fleste - næsten alle - går
 galt på et eller andet tidspunkt, hvis den ene part kommer i økonomisk uføre
 og ikke kommer ud af aftalen i tide. Så trækker de den anden part ned. Og
 det kan slet ikke sammenlignes med et ægteskab, hvor begge parter har fuld
 indsigt og indflydelse i alle de økonomiske forhold.
 
 Men spørg advokaten, banken osv.
 
 Mvh Maria
 
 
 
 
 |  |  | 
  Peter Kirk (17-10-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Kirk
 | 
 Dato :  17-10-05 14:07
 | 
 |  | 
 "Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
 news:4352a075$0$9143$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
 >> Sammen med en anden famillie har min kæreste og jeg kigget på en større
 >> ejendom, som vi mener kunne blive et godt flerfamillieshus.
 >>
 >> Ejendommen har tidligere være anvendt som kostskole.
 >>
 >> Det faktum at man er flere om at eje noget, rejser naturligvis en masse
 >> juridiske spørgsmål omkring ejerskab, opdeling, vilkår mm.
 >>
 >> Jeg er ikke ude efter nogen konkret rådgivning fra gruppen, men mere en
 >> anbefaling af en advokat der har dokumenteret erfaring fra lignende
 >> 'setups'
 >
 > Du får nu alligevel lidt rådgivning: Lad være. Hvis du stadig er i tvivl,
 > så lad være, og som det tredievigtigste punkt: Lad være. Hvis du ikke tror
 > på mig, så spørg advokaten, om han har lavet en eneste samejeoverenskomst,
 > som har fungeret, når det går galt (ikke hvis men når). Vi har været
 > igennem den, og havde en advokat, der tog højde for alt - man kan bare
 > rent juridisk ikke tage højde for alt. Prøv f.eks. at få en uvillig part
 > til at underskrive et skøde. Ja, du kan gå i retten, og du vil få ret, men
 > først 3-6 måneder senere. Eller at den anden part ikke betaler terminen.
 > ja, du kan gå i retten og til advokat, men indtil alt er på plads skal du
 > altså betale og der går 3-6 måneder. Den anden part betaler ikke sin del
 > af forsikringen, vandet, el osv........Meget lang og træls historie, som
 > er set alt for tit.
 
 Det er ikke juridisk rådgivning fra mig.
 
 Vi købte for 2 år siden et "tofamilieshus" sammen med en anden familie. Den
 anden familie er (ikke tilfældigvis) min kones brors familie.
 
 Det er ikke let - du skal give meget tid og plads til den anden familie, og
 blive tæt koblet økonomisk - ihvertfald i vores tilfælde hvor vi kun kunne
 låne ét fælles lån fordi banken/realkredit ikke var villige til at give to
 lån i det samme hus (kan selvfølgelig godt forstå dette fra deres
 synspunkt). Vi er ved at bygge om og lave to seperate "ejerlejligheder"
 (huset ligner så et dobbelthus med to boliger som står ved siden af
 hinanden) hvorefter vi kan dele lånet og forbrug (el, vand, gas) op. Hver
 familie kommer til at eje deres egen lejlighed og vi får lavet en aftale om
 brugsret til selve grunden - noget med at man kan tinglyse ret til at brug
 bestemte dele af grunden i 30 år.
 
 Vores advokat sagde det samme til os: lad være. Men han var selvfølgelig
 villig til at gå ting igennem med os da vi insisterede.
 
 Og det er ikke "ligetil". Mange steder (bank, kommunen, skattevæsnet) er der
 meget forvirring når man siger der er 4 ejere fra to familier til et hus.
 
 Jeg ville ikke sige "lad være" til dig, men forvent at det er svært. Man
 skal acceptere meget og diskutere mange detaljer - hvor meget affald må den
 ene familie smide i vores allesammens fælles affaldssæk fx. (Og skriv det
 hele ned så der ikke er tvivl).
 
 Det kan sagtens fungere - en god dialog er meget nødvendigt.
 
 
 Peter
 
 
 
 
 |  |  | 
 |  |